Spm. nr. S 752

10) Til erhvervsministeren af:

Jens Joel (S) :

Er ministeren tilfreds med de ambitioner på havvindområdet, som der er fremlagt ønske om i regeringens forslag til energiforlig, eller mener ministeren ligesom Vindmølleindustrien, at det er uambitiøst og stiller den danske vindmøllebranche dårligere i konkurrencen om jobs, vækst og investeringer?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Vindmølleindustrien: Danmark har ikke råd til »vent og se«-politik for havvind« af 26. april 2018 fra Altinget.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, værsgo at læse op.

Tak. Jeg læser spørgsmålet op: Er ministeren tilfreds med de ambitioner på havvindområdet, som der er fremlagt ønske om i regeringens forslag til energiforlig, eller mener ministeren ligesom vindmølleindustrien, at det er uambitiøst og stiller den danske vindmøllebranche dårligere i konkurrencen om jobs, vækst og investeringer?

Værsgo.

Jeg er selvsagt meget tilfreds med ambitionsniveauet, fordi det er danmarkshistoriens største og højeste ambitionsniveau med hensyn til grøn omstilling. Regeringen lever jo med energiudspillet op til målsætningen om, at 50 pct. af Danmarks energiforbrug i 2030 skal stamme fra vedvarende energi. Vi foreslår danmarkshistoriens største havvindmøllepark, som vil give grøn strøm, som vil forsyne 800.000 husstande svarende til elforbruget i syv danske byer og lave en, kan man sige, grøn revolution. Derudover vil der i etableringsperioden blive skabt ca. 8.200 arbejdspladser.

Ud over det er det selvfølgelig ikke nok. Frem mod 2030 skal vi have set på, hvordan vi yderligere får opfyldt målsætningen med hensyn til vedvarende energi. I energiudspillet siger regeringen klart og tydeligt, at vi i 2022 vil gøre status og træffe beslutning om udbygningen af yderligere havvind. Det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med. Det er jo erfaringsmæssigt meget vanskeligt at spå om fremtiden, særlig 12 år ind i fremtiden. Derfor mener vi også, det er mest hensigtsmæssigt, at vi tager en stocktaking, kigger på det i 2022 og ser på, hvordan vi investerer videre.

Men ambitionsniveauet er højt. Hvis man hører vindmølleindustrien, giver de også grundlæggende udtryk for, at de mener, at regeringen har leveret et ambitiøst energiudspil. Det samme gør Dansk Energi. Så hvad er der egentlig at være utilfreds med?

Værsgo.

Jeg tror, at det, som vi i oppositionen i hvert fald sætter spørgsmålstegn ved, er, hvorfor det er, regeringen vælger at planlægge mindre end halvdelen pr. år end det, vi planlagde i det sidste energiforlig, i forhold til etablering af havvindmølleparker. Og så er det jo det faktum, at andre lande har meldt ud, hvor meget der skal opsættes. Holland eksempelvis har meget ambitiøse planer om 1.000 MW hvert år, og den danske vindmølleindustri siger simpelt hen, at hvis man ikke kan få et klart svar fra regeringen om, hvad der kommer til at ske i Danmark, men man kan få et klart svar i Holland, så er det jo ikke så underligt, at investeringerne rykker mod de områder, hvor man er sikker på at der bliver satset på det.

Det kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens kommentarer til, for det er jo meget konkret, når vindmølleindustrien siger, at det er dejligt, at regeringen har gode intentioner, men hvis den ikke vil sige højt og tydeligt, hvad de er, og at der bliver noget at komme efter i Danmark, så kan man ikke investere efter det. Det er det, der er problemet. Det er ikke størrelsen på den første pakke. Det, der er problemet, er, at der ingenting kommer bagefter.

Værsgo.

Jo, det gør der. For vi har jo bundet os op på, at 50 pct. skal komme fra vedvarende energi i 2030. Derfor har vi også sagt, at i 2022 stopper vi op og ser på, hvordan vi får udbygget yderligere, også med yderligere havvind. Indtil da screener vi for områder op til cirka energiforbrug svarende til 10 millioner danske husstande, og det gør vi selvfølgelig, fordi vi har store ambitioner for vedvarende energi, for havvind. Jeg synes personlig set som en, som er meget stor fortaler for vind og havvind, at det her er rigtig godt, og det er som sagt det mest ambitiøse, nogen regering nogen sinde har foreslået. Jeg synes, det er svært at være muggen og være lidt sur. Man burde være glad, hvis man tror på vedvarende energi og havvind. Det er jeg nemlig.

Værsgo.

Jeg kunne måske godt tænke mig en dag at få ministerens definition af, på hvilke parametre det her er det mest ambitiøse, der nogen sinde er foreslået. Men lad os holde fast i, at industrien skal kunne investere. Jeg kan jo godt høre, at De Konservative er nogle af dem, der har kæmpet internt i regeringen. Jeg kan også høre på jeres gruppeformand, at man sådan set mener, at der skal være tre vindmølleparker. Men kan industrien investere i tillid til det, når De Konservative siger, at de egentlig ønsker det, men regeringen ikke vil melde det ud? Altså, hvad skal man rette sig efter? Skal man rette sig efter gruppeformanden, eller skal man rette sig efter regeringen? Hvad skal man investere efter? Og hvordan kan det være, at den danske regering ikke kan sige, at de mener noget med ambitionerne for havvind, når Holland er i stand til at sige, hvad de mener frem til 2030?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det er, fordi vi gør det ansvarligt. Vi kan se på både teknologiudviklingen og prisudviklingen, at der sker noget hele tiden. Sidst jeg sad i regering, etablerede vi en stor park ved Anholt, hvor prisen er tre eller fire gange så høj som det sidste udbud, vi havde, og vores næste udbud regner vi jo med når ned på 0 øre. Så teknologien laver nogle kvantespring lige i øjeblikket. Vindenergi bliver meget mere effektiv, det samme gør andre former for vedvarende energi. Så intentionen er altså, at vi bygger danmarkshistoriens største park på de 800 MW, samtidig med at vi screener yderligere områder svarende til 10 millioner danske husstande, og vi træffer en endelig beslutning om yderligere havvind og vores fokus på vedvarende energi i 2022.

Værsgo, så er det spørgeren.

Okay, så det, erhvervsministeren siger, er, at det udvikler sig hurtigt, ergo kan man faktisk ikke regne med, at der kommer noget senere. Det er jo det, regeringen så siger. Hvis det udvikler sig og det er derfor, man ikke vil tage stilling, så forbeholder man sig jo også retten til at sige, at der ikke kommer mere havvind, og det er vel det, der er industriens bekymring – at de tænker, at det godt kan være, at regeringen ikke beslutter sig for det. For man kan jo ikke både sige, at man ikke vil træffe beslutningen nu, fordi man forbeholder sig retten til at blive klogere, og så sige, at de roligt kan regne med, at det kommer. Så hvad siger den konservative erhvervsminister egentlig: Kommer der mere havvind? Kommer der så meget, som industrien ønsker, eller forbeholder man sig retten til at beslutte, at der ikke skal komme mere havvind?

Værsgo.

Der kommer det, Danmark har brug for, så vi opfylder vores VE-mål på 50 pct. Det gør vi med ansvar for vores økonomi, med ansvar for den grønne omstilling. Det er jo det, der er så elegant ved den her aftale – at den går på to ben. Man burde som socialdemokrat sidde og klappe i sine hænder og sige: Yes, det lykkes søreme at lave grøn omstilling, samtidig med at det bliver billigere at være virksomhed og være forbruger i det her land. Og så har vi en klar ambition, som vi opfylder, om, at 50 pct. skal være vedvarende energi i 2030. Den kommer vi selvfølgelig til at opfylde. Og der har vi skrevet, at vi tager stilling til yderligere havvind i 2022. Det er megaambitiøst.

Tak, og spørgsmålet er sluttet.

Så er der et nyt spørgsmål, og det er til økonomi- og indenrigsministeren.