Spm. nr. S 740 (omtrykt)

13) Til miljø- og fødevareministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S) :

Mener ministeren, at det vil være til gavn for den danske natur, når ministeren fjerner beskyttelsen af 23.000 hektar natur og samtidig ophæver den danske naturfredningspraksis, som er den bedste beskyttelse, vi kan give dansk natur?

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at det vil være til gavn for den danske natur, når ministeren fjerner beskyttelsen af 23.000 ha natur og samtidig ophæver den danske naturfredningspraksis, som er den bedste beskyttelse, vi kan give dansk natur?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg elsker den danske natur, og vi har en forpligtelse til at beskytte vores værdifulde natur og at beskytte den godt. Det har jeg brugt den seneste uges tid på at slå fast, og det er hermed gjort endnu en gang.

I forbindelse med naturpakken i 2016 besluttede aftalepartierne at igangsætte en gennemgang af afgrænsningen af Natura 2000-områderne. Der er nogle arealer i Natura 2000-områderne, som i virkeligheden ikke er natur; det er f.eks. intensiv jordbrugs- og byarealer uden naturmæssig værdi. Tanken med den her øvelse var og er at rydde op og i stedet for at beskytte f.eks. havnemoler og gylletanke som værdifuld natur at udpege nye områder, som faktisk er værdifuld natur. Jeg ved, at Miljøstyrelsen har sendt et forslag i høring og stadig er i gang med at behandle de indkomne høringssvar, og når det er slut, vil jeg tage stilling til sagen og så drøfte det med kredsen bag naturpakken.

Som ny minister har jeg, som jeg nævnte før, selvfølgelig brug for lidt bedre tid til at sætte mig ind i et kompliceret område, inden jeg beslutter mig for den videre proces, men for god ordens skyld vil jeg gerne citere spørgerens partifælle hr. Simon Kollerup, som jo har sagt: En kornmark er smuk, men den er ikke værdifuld natur. Citat slut. Det er jeg meget enig med hr. Simon Kollerup i. En kornmark er sjældent værdifuld EU-natur.

Spørgeren.

Her ville det jo være fristende at gå længere ned i joken og så påpege, at ministeren dermed er uenig med sin forgænger. Det er selvfølgelig fristende, men jeg skal undlade at gå ned ad den vej. Jeg er selvfølgelig enig med hr. Simon Kollerup i, at en mark ikke er natur, og Socialdemokratiet har sådan set heller ikke noget imod, at man i sin naturpakke tager 23.000 ha beskyttet natur ud. Det har vi ikke noget imod, hvis forudsætningen var, at man så tager 23.000 ha anden natur, som har en kvalitet, og som kan få en kvalitet, ind. Det er bare ikke det, regeringen gør. Vi har fået en minister, som siger, at han er grøn, men samtidig er man ved at udrulle en naturpakke, hvor man fjerner 23.000 ha beskyttet natur og kun tager et langt mindre areal ind. Det vil sige, at når den øvelse er færdig, står Danmark tilbage med en fattigere natur, tilbage med mindre areal, hvor vi har beskyttet natur. Det rimer ikke på en grøn regering. Derfor vil jeg spørge ministeren, om det fortsat er ministerens plan. Skal vi have mindre beskyttet natur i Danmark?

Ministeren.

Det skal vi jo ikke. Jeg er lidt ked af den der sådan lidt tekniske tilgang til det. Man kan spørge, om de områder, som man er ude at se på, nu er natur. Det er jo altså første gang, siden områderne blev udpeget i begyndelsen af 1990'erne, at man har været ude at se på, om det her nu er rigtigt udpeget. Jeg synes ikke, at vi skal foregøgle hinanden, foregøgle vores partnere i EU, foregøgle befolkningen, at områder, der ikke er natur, f.eks. havnemoler, f.eks. gylletanke, er beskyttelsesværdig natur. Det her er en øvelse, der handler om at rydde op, der handler om at fjerne vildledende markedsføring – for nu at bruge en mere juridisk term.

Jeg synes ikke, vi skal gå og bryste os af at have beskyttet natur, hvis ikke det er det, og det tror jeg egentlig spørgeren vil give mig ret i. Så kan jeg godt forstå, at der er et eller andet trick i at lade, som om den store, onde, brune Venstremand vil fjerne noget natur, men det er jo ikke natur, og det er faktisk, fordi jeg er grøn, at jeg gerne vil have, at det, der er deklareret som natur, også er det.

Spørgeren.

Det her handler ikke om teknikaliteter eller onde brune Venstremænd. Det handler om, hvorvidt vi har mere eller mindre beskyttet natur, når øvelsen er færdig. Og med regeringens tilgang fjerner man et meget stort område, som ikke længere får beskyttelse. Det kan sagtens være, at det er en god idé. Det kan sagtens være, at den skal fjernes, hvis naturen ikke har en kvalitet, så den skal beskyttes. Men hvorfor har man allerede nu lagt sig fast på, at man kun vil have 5.000 ha ind som beskyttet natur? Hvorfor har man ikke en ambition om, at vi tager lige så meget natur ind og beskytter, som vi tager ud, sådan at vi, når vi er færdige med øvelsen, har lige så meget eller mere beskyttet natur i morgen, end vi har i dag? Det her er jo helt åbenlyst. Det er ikke teknikaliteter, og det er ikke drillerier. Det er helt åbenlyst en øvelse, som får den konsekvens, at vi får mindre beskyttet natur i Danmark.

Ministeren.

Det er drilleri, for spørgeren ved godt bedre. Hr. Christian Rabjerg Madsen ved udmærket, at hvis man fjerner noget, som ikke er natur, og putter noget andet ind, som er natur, er der de facto kommet mere natur at beskytte. Det er sådan set det, der er formålet med den her øvelse. Og undskyld, at jeg sådan svarer på den her måde, men det er ligesom det, der bliver lagt op til i spørgsmålet.

Det, der er vigtigt for mig, er, at vi kalder en spade for en spade og kalder natur for natur og kalder en gylletank for en gylletank. Vi skal ikke rende rundt og lade, som om en gylletank er natur og så beskytte den efter alle kunstens regler. Det må vi da have en fælles interesse i. Om grænsen så skal gå ved de 5.000 ha, har jeg ikke nødvendigvis lagt mig fast på. Det må vi jo se på, når rapporten er færdig. Men jeg synes, det er ærgerligt at bilde folk ind, at jeg vil fjerne beskyttet natur, når spørgeren godt ved, at det ikke er rigtigt. Vi kan sagtens finde ting at være uenige om, men det her er simpelt hen ikke emnet.

Spørgeren.

Jeg er sikker på, at vi kan finde ting at være uenige om, men jeg synes faktisk, det er relevant, om Danmark står tilbage med mere eller mindre beskyttet natur. Jeg synes, at vi skal arbejde for at få mere natur, som har en kvalitet, som betyder, at den er værd at beskytte. Det synes jeg jo, fordi den danske natur er presset. Naturtyper forsvinder, og arter forsvinder. Hvis man kigger på, om Danmark lever op til vores FN-mål om at redde beskyttet natur og redde truede dyrearter, lever vi overhovedet ikke op til målene. Vi skal ikke lave god natur for FN's skyld. Vi skal gøre det for vores egen skyld og for naturens skyld.

Regeringen gør det modsatte. Regeringen tillader, at man sprøjter i beskyttede § 3-områder, at man gødsker i beskyttede § 3-områder, og regeringen fjerner beskyttet natur. Jeg glæder mig over ministerens sidste bemærkning om, at man ikke har lagt sig fast på de 5.000 ha, der kan komme ind og blive beskyttet, men jeg savner reelle ambitioner på naturens vegne i en situation, hvor den danske natur er meget presset, og hvor den danske natur er presset af den politik, der er ført af regeringen i de sidste 3 år.

Ministeren.

Jeg ved af tidligere erfaring, at hr. Christian Rabjerg Madsen er et både indsigtsfuldt og begavet menneske, som ligesom de fleste andre er udstyret med to ører og en mund og derfor burde lytte dobbelt så meget, som han taler. Det vil jeg simpelt hen gerne appellere til. Kig lige bagefter efter i referatet, for vores debat her bliver jo dokumenteret, og der er mulighed for bagefter at se efter.

Det er ikke natur, der bliver fjernet. Det er til gengæld natur, der kommer ind. Og så er regnestykket godt, for spørgeren har helt ret i, at det ikke er af hensyn til FN, og det er ikke af hensyn til EU. Det er af hensyn til os. Det er af hensyn til alle dem derude. Det er af hensyn til vores børn og vores børnebørn. Det er af hensyn til Danmark. Det er af hensyn til verden, at vi beskytter vores natur. Så lad os da lade være med at kalde gylletanke og havnemoler for natur, sådan som spørgeren desværre polemisk insisterer på.

Tak for bidragene til miljø- og fødevareministeren og til hr. Christian Rabjerg Madsen.

Vi går nu over til spørgsmål 14 til miljø- og fødevareministeren, og spørgeren er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet.