Spm. nr. S 679

7) Til erhvervsministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF) :

Regeringen besluttede i december 2017 at udsætte indførelsen af »LEI-systemet« over for 124.000 virksomheder, som reelt vil kunne se frem til en fordyrende administrativ byrde på over 100 mio. kr. årligt, såfremt virksomhederne, som regeringen planlægger, pålægges både at have et cvr-nummer og en LEI-kode, når virksomheden ejer så meget som en aktie eller et stykke værdipapir – er ministeren enig med DF i, at den fordyrende administrative byrde skal stoppes og ikke blot udskydes i 3 måneder som meddelt i december sidste år?

Værsgo til at læse op.

Tak, fru formand. Regeringen besluttede i december 2017 at udsætte indførelsen af »LEI-systemet« over for 124.000 virksomheder, som reelt vil kunne se frem til en fordyrende administrativ byrde på over 100 mio. kr. årligt, såfremt virksomhederne, som regeringen planlægger, pålægges både at have et cvr-nummer og en LEI-kode, når virksomheden ejer så meget som en aktie eller et stykke værdipapir – er ministeren enig med DF i, at den fordyrende administrative byrde skal stoppes og ikke blot udskydes i 3 måneder som meddelt i december sidste år?

Værsgo til ministeren.

[Lydudfald].

Nå, der kom lyden. Jeg tror næsten, vi må begynde forfra med svaret.

Vi tager den én gang til for prins Knud – nej, det er jo ikke henvendt til hr. Hans Kristian Skibby, men blot en talemåde.

Formålet med LEI-kodesystemet er at sikre, at virksomheder på tværs af jurisdiktioner kan identificeres i forbindelse med deres aktiviteter, når det gælder værdipapirtransaktioner. Det bidrager til at styrke det globale tilsyn med finansmarkederne, herunder den løbende markedsovervågning og identifikation af systemiske risici og bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Det er jo ligesom overliggeren for det, altså den verden, vi lever i.

Der skal indførelsen så ses i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise, der afslørede et behov for at sikre øget gennemsigtighed på de finansielle markeder. Samlet set er hensigten bag systemet således at skabe en større tillid til de finansielle markeder. Kravet om en LEI-kode er indarbejdet i EU-lovgivningen gennem en forordning og gælder derfor også i Danmark. Det er derimod ikke et krav, som vi i Danmark isoleret set kan beslutte implementeringsdatoen for eller lade være med at implementere.

De første LEI-koder blev udsendt i 2012, og den 3. januar 2018 trådte der en ny EU-forordning i kraft, hvor der blev indført et krav om, at selskaber skal erhverve en LEI-kode, såfremt de ønsker at handle værdipapirer. En virksomhed skal altså kun have en LEI-kode, hvis virksomheden ønsker at handle værdipapirer. Virksomheden skal således ikke have en LEI-kode, hvis den blot ejer værdipapirer. Enkeltmandsvirksomheder er heller ikke omfattet af kravet.

Tal fra VP-Securities A/S, det tidligere Værdipapircentralen, og Erhvervsstyrelsen, har anslået, at pr. 29. januar 2018 har ca. 42.000 ud af omtrent 52.000 omfattede selskaber i Danmark allerede fået en LEI-kode med henblik på at handle finansielle instrumenter. Der er altså ikke tale om, at kravet indføres over for 124.000 selskaber, men at der pr. 31. januar 2018 blot er ca. 10.000 selskaber beliggende i Danmark med et aktivt VP-depot med værdipapirer, som ikke har en LEI-kode.

I forhold til ikrafttrædelsen af kravet om en LEI-kode er der som nævnt ikke tale om, at vi i Danmark i december 2017 har bestemt at udskyde kravet. Det, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) besluttede, var at give mulighed for, at virksomheder frem til 3. juli 2018 kan handle værdipapirer hos et investeringsselskab uden i forvejen at have en LEI-kode. Forudsætningen er, at investeringsselskabet inden handlen får al nødvendig information om virksomheden til at selskabet kan ansøge om en LEI-kode på vegne af virksomheden. Hvorvidt denne mulighed for at erhverve sig en LEI-kode også kan gøre sig gældende efter 3. juli 2018, vil blive vurderet, når vi nærmer os den dato.

Værsgo til spørgeren.

Jeg takker for ministerens besvarelse af spørgsmålet. Vi er jo godt bekendt med, at der findes en EU-forordning, som sikrer implementering af de her forskellige delelementer, men det, som jeg synes kunne være interessant at få belyst, er jo også, hvor mange virksomheder der handler med de her værdipapirer, og hvad de så koster i administrative byrder, for der er vel ingen, der har pålagt regeringen at sige, at det skal koste 750 kr. om året at eje en aktie i Novo Nordisk. Jeg tror heller ikke, at en EU-forordning umuliggør en praksis, hvor man ikke lægger så store gebyrer på, eller hvor man f.eks. lægger et gebyr på, ud fra hvor stor en omsætning man har i den pågældende virksomhed i forbindelse med investeringer i noterede aktier eller via investeringsforeninger. Det synes jeg jo måske godt at ministeren kunne prøve at reflektere over. Så siger ministeren jo også, at man ikke får et gebyr for at eje, man får et gebyr for at handle. Der, hvor jeg kommer fra i Jylland, er det normalt, at for at man skal komme til at eje noget, skal man også købe det. Tænker ministeren så vitterlig, at nogen kunne finde på at melde sig ind og ud af systemet, efter om de køber og sælger værdipapirer i 2018 og måske så først vil have solgt dem i 2020 – de skal så melde sig ud og ind – eller hvad er det, ministeren og regeringen egentlig tænker i den henseende? Det synes jeg kunne være interessant at få belyst.

Jeg kan så sige, at jeg ikke kan se noget på pulten om, hvilken taletid jeg har, men ... ( Formanden : Jeg skal nok rejse mig op. Jeg er virkelig ked af, at systemet ikke fungerer, men når jeg begynder at rejse mig, så er det, fordi tampen brænder). Nej, det var mine indledende kommentarer til det. Jeg vil gerne høre ministerens kommentarer til det. Jeg vil gerne høre ministeren evaluere gebyrstørrelser og omsætninger i virksomheder af de her investeringer i første omgang. Tak.

Værsgo.

Tak. I lyset af at der ikke er nogen tid på, vælger jeg at kigge denne vej hele tiden. Jeg vil ikke se til højre for mig. Nej, jeg må hellere se ud af øjenkrogen.

Som jeg nævnte før, er det sådan, at det alene er ca. 62.000 selskaber, det handler om. De 42.000 af dem har en LEI-kode, dvs. at det er 10.000, som mangler. Der har vi jo sagt med hensyn til en ikrafttræden i juni måned, at vi må se på, hvad vi ender på, når vi nærmer os. Min interesse er jo at pålægge virksomhederne mindst mulig byrde, og derfor skal man, når man indfører en ny regulering, hele tiden afveje forholdet mellem de fordele, reguleringen giver, og de byrder, den indebærer. Men vi synes jo, og det ved jeg også at spørgeren selv har været meget inde på og er meget obs på, at der har været eksempler på misbrug af det finansielle system til kriminelle aktiviteter, og derfor er det vigtigt, at vi har de her regler, og det er vigtigt, at der er tillid til det finansielle system. Og der kan LEI-koderne være med til at værne om de finansielle markeders integritet.

Værsgo.

Tak. Jeg anerkender – det har ministeren da ret i – at der er stor grad af tillid til virksomheder og deres drift i Danmark, både inden for realkredit, bank, forsikring, pension, produktion og alt muligt andet. Det er derfor, det undrer os, at man så synes, det er nødvendigt med yderligere en administrativ byrde som den, der jo ligger i det her. Og der synes jeg jo retfærdigvis – hvad end man synes om, at det åbenbart bliver pålagt via en EU-forordning – at vi da trods alt, også via en liberal regering, måske burde kunne forvente, at man ikke kom og bød ind med en ekstra udgift til alle de her mange tusinde virksomheder, som bliver pålagt det her gebyr på 750 kr. om året. Det synes jeg, og det var det ene.

Det andet med hensyn til gebyrets størrelse synes jeg ikke ministeren svarede på. Ministeren sagde, at det her var noget, man skulle; at det var en EU-forordning. Jeg spurgte til: Hvem har besluttet, at den ikke må være omsætningsbestemt? Hvem har besluttet, at gebyret skal være på 750 kr. og ikke på 500 kr. eller 250 kr.? Og hvem har besluttet, at det ikke kunne være en kombination med et cvr-nummersystem som det, vi har i forvejen? Tak.

Værsgo, ministeren.

Med hensyn til gebyret har man jo prøvet at gøre det så omkostningsbestemt som muligt, men jeg vil godt prøve at dykke ned i, hvad der er de reelle omkostninger ved det, for det er selvfølgelig ikke noget, staten skal tjene en eneste øre på – og så må man vurdere ud fra det, ikke?

Jeg igangsatte i december 2017 en undersøgelse, der kortlagde, om der – som du lige var inde på – var væsentlige argumenter for, at cvr-registeret skulle udstede LEI-koder, selv om der allerede findes en række private udbydere af LEI-koder. Der er imidlertid både internationale udbydere af LEI-koder og en række danske agenter, som hjælper danske virksomheder med at erhverve en LEI-kode. Og konklusionen på den undersøgelse var, at der ikke er særlige argumenter for, at Erhvervsstyrelsen skal varetage udstedelsen af LEI-koder. Så jeg har prøvet at være inde at vurdere omfanget af det.

Værsgo for sidste spørgsmål.

Nu siger ministeren så, at der er internationale udbydere. Det synes jeg da ikke gør det mindre problematisk, for EU-forordningen må man da forvente bliver implementeret på baggrund af danske regler og normer. Jeg synes jo, det er et ret unikt system, vi har i forvejen, og som der er en høj tillid til, netop vores cvr-system, som er både unikt, nemt og styrbart. Og der kan man jo så godt blive lidt provokeret af, at det faktisk egentlig med det her indgreb gøres mere indviklet, når der kan være tale om både internationale udbydere og nationale udbydere og det ikke foregår via én skranke. Så der synes jeg måske også vi skulle prøve at få sat ind.

Men altså, med hensyn til gebyret på 750 kr., fordi man tilfældigvis har relativt få værdier som privat virksomhed, synes jeg, der burde være en bagatelgrænse, for at sige det ligeud. Det burde være sådan, at hvis man har en vis omsætning eller et værdipapirdepot, burde man ikke være omfattet af de her kriterier og de her årlige gebyrer, som der lægges op til. Tak.

Sidste svar. Værsgo.

Tak. Intuitivt syntes jeg også – og det var derfor, jeg undersøgte det – det ville være nærliggende, at Erhvervsstyrelsen gik ind i det, fordi vi har hele cvr-registeret. Men den undersøgelse viste altså, at Erhvervsstyrelsen ikke ville have særlige fordele i forhold til private aktører og på den måde kunne gøre det billigere. Det ville også være forbundet med et stort ressourceforbrug og væsentlige omkostninger hos styrelsen at blive akkrediteret som udsteder. Så der er altså ikke noget, der tyder på, at Erhvervsstyrelsen har fordele i forhold til omkostningerne ved at udstede koderne.

Så er der også det principielle spørgsmål om, at hvis private kan løse en opgave, hvorfor skal det offentlige så løse en opgave? Men det er klart, at vi hele tiden skal have for øje, at det her skal gøres billigst muligt, og jeg vil da prøve igen at kigge på, om man kan gøre det billigere, f.eks. også for de små depotholdere.

Tak. Så er spørgsmålet afsluttet, og det er spørgetiden også.