Spm. nr. S 666

1) Til statsministeren af:

Simon Kollerup (S). Medspørger: Christian Rabjerg Madsen (S):

Mener statsministeren, at ministre i regeringen er ministre døgnet rundt, sådan som statsministeren ved en tidligere lejlighed har udtalt?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Mener statsministeren, at ministre i regeringen er ministre døgnet rundt, sådan som statsministeren ved en tidligere lejlighed har udtalt?

Værsgo. Så er det statsministeren.

Ja.

Værsgo, så er det spørgeren.

Det var jo et dejlig kort og præcist svar. Så kan vi måske komme lige så præcist igennem de næste. For efter det samråd, vi havde med statsministeren den 31. januar i år, udkom der en række artikler, ledere, analyser m.v., som har omhandlet en total kasketforvirring om, hvorvidt statsministeren nu var privatperson eller var statsminister i nogle forskellige sammenhænge, særlig i forhold til Løkkefonden. Og det er derfor, jeg i dag har brug for at få et klart svar fra statsministeren på, om han er privatperson, når han optræder i sammenhæng med Løkkefonden. Det må der også kunne svares ja eller nej på.

Værsgo.

Det giver mig måske anledning til så lige at uddybe det der »ja«. For jeg tror, at baggrunden for, at jeg får spørgsmålet, er, hvad jeg sagde på et pressemøde for næsten 8 år siden, den 13. april 2010, og det, jeg sagde der, står jeg selvfølgelig fuldstændig ved, jeg udtrykker nemlig den holdning, at det at være minister jo er en funktion, som man bærer på sig døgnet rundt hele året rundt. Det betyder også, at jeg har forventninger til mine ministre, og jeg har også forventninger til mig selv omkring arbejdsindsats, om den måde, ministerhvervet varetages på, og det gælder populært sagt jo hele døgnet rundt. Men at prøve ligesom at trække det ud i den absurditet, at det så skulle betyde, at ministre ikke har ret til noget privatliv, er jo netop en absurditet.

For selvfølgelig har ministre også et privatliv. Ministre har venner, ministre deltager i foreningsarbejde, ministre deltager i skolesamtaler, ministre har nye venner og gamle venner og tager til påskefrokost og engagerer sig på forskellig vis, og det skal der være plads til.

Værsgo til spørgeren.

Jamen så var svaret jo ikke så klart alligevel, når vi ser det i sammenhæng med Løkkefonden. For da var det jo ikke muligt at få et klart ja eller nej på, om statsministeren var privatperson, når han var i sammenhæng med Løkkefonden.

Jeg står her med BT's forside, den er fra den 25. marts 2018, og den handler om en privat erhvervsdrivende ...

Jeg skal lige sige, at det gør man altså ikke i Folketingssalen. Man klarer sig uden effekter, altså bare med talens brug. Værsgo.

Det beklager jeg.

Men den historie handlede om en privat erhvervsdrivende fond, som gerne ville give millioner til Løkkefonden, og som samtidig beder Løkkefonden om at tage kontakt til statsministeren for at bestille ham med det formål at få massiv presseomtale. Det får en af landets førende professorer, Kurt Klaudi Klausen, til at sige, at statsministeren blander Løkkefonden og sine egne interesser sammen; det viser et billede med en mand med anløben moral og dårlig dømmekraft.

Er det en helt forkert beskrivelse af den situation, eller hvordan?

Værsgo, ministeren.

Ja, det udsagn må jo stå for den pågældendes egen regning. Jeg kan sige, at jeg står fuldstændig på mål for den måde, jeg lever mit liv på i alle dimensioner, og jeg er en meget åben og tilgængelig statsminister og deltager i et hav af arrangementer, og der er intet som helst til hinder for, at jeg også i min egenskab af statsminister kan deltage i begivenheder, der er initieret af en almenvelgørende fond. Det gør jeg fra tid til anden. Jeg optræder i mange sammenhænge. Om kort tid har jeg glæden af at tage ud til Brøndby, hvor spørgerens egen partikollega, Morten Bødskov, har lavet et netværk med erhvervsfolk for at støtte op om Brøndby Idrætsforenings ungdomsarbejde. Der tager jeg ud, og det gør jeg som statsminister, ligesom jeg også i visse sammenhænge har stillet op, f.eks. for at overrække diplomer til drenge, der har bestået DrengeAkademiet.

Tak. Så er der en medspørger, hr. Christian Rabjerg Madsen. Værsgo.

Tak for det. Statsministeren har tidligere i år på samrådet den 31. januar og altså under ministeransvar sagt: Er det sådan, at man kan købe sig adgang til mig? Nej, det er det ikke.

Jeg vil gerne spørge statsministeren med alt det, der siden er udrullet om sagen i Weekendavisen, Ekstra Bladet, BT og en række andre medier om statsministeren og Løkkefonden: Fastholder statsministeren så i dag den udtalelse, eller finder statsministeren det relevant at præcisere den forklaring?

Værsgo til statsministeren.

Jeg står fuldstændig ved det, jeg sagde på det samråd.

Værsgo. Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen.

Det forhold, at Løkkefonden i en mail til Statsministeriet kobler en pengedonation fra en privat erhvervsdrivende fond til statsministerens konkrete deltagelse i et arrangement i Esbjerg den 13. marts 2017, og at statsministeren imødekommer den henvendelse som statsminister ved at dukke op med Statsministeriets skattebetalte spindoktor, sætter vel temmelig store spørgsmålstegn ved, om statsministeren talte sandt, udtrykte sig korrekt på samrådet den 31. januar, da statsministeren sagde: Er det sådan, at man kan købe sig adgang til mig? Nej, det er det ikke.

Værsgo til statsministeren.

Næh, det sætter ikke noget spørgsmålstegn ved det. Det er sådan, at jeg får forskellige invitationer, og jeg bestræber mig sådan set på at være imødekommende og deltage, og der er intet som helst, der forhindrer mig i som statsminister at besøge et arrangement, der er tilrettelagt af en almenvelgørende fond, hvad enten det nu er Løkkefonden eller andre fonde, fuldstændig ligesom jeg nu lige har givet en reference til det arrangement, der om kort tid skal finde sted ude i Brøndby, initieret af spørgerens egen folketingskollega, hvor jeg uden at kende detaljerne omkring det har et billede af, at der er nogle folk, der betaler for at være med i et netværk, der understøtter noget foreningsarbejde, og der deltager jeg. Jeg har fået en invitation, og jeg deltager.

Tak. Så er det sidste omgang til hovedspørgeren, hr. Simon Kollerup. Værsgo.

Tak. Jeg må sige, at jeg synes, vi er vidne til den gamle disciplin om at blæse og have mel i munden på samme tid. For man står virkelig med oplevelsen af, at statsministeren sådan lidt efter forgodtbefindende evner at hoppe ud og ind af rollen som landets statsminister og skifter kasketter, sådan som det passer ind i statsministerens eget kram. Altså, man vil både gerne stå ved det, man sagde på samrådet, og der var man behændigt nok privat i nogle sammenhænge, og for 8 år siden sagde man jo så, at man altid er minister døgnet rundt. Begge dele kan jo ikke være rigtigt på samme tid, hr. statsminister.

Værsgo til ministeren.

Selvfølgelig kan det det. Altså, nu kan jeg jo ikke stille spørgsmål til hr. Simon Kollerup, men det bliver jo en absurd leg om ord. Selvfølgelig har man en funktion som minister, den har man i døgndrift. Det er derfor, jeg har forventninger til mine ministre, det er derfor, jeg har forventninger til mig selv om at være arbejdsom, om at være tilgængelig, om at opføre sig ordentligt.

Betyder det så, at ministre ikke må have noget som helst privatliv, at ministre ikke må have venner, at ministre ikke må engagere sig i foreningsarbejde, gå til spejder; betyder det, at jeg ikke må besøge spejdernes lejr, fordi jeg selv er medlem af KFUM-spejderne? Selvfølgelig gør det ikke det.

Jeg tager det fulde ansvar for, at jeg i 2012 stiftede en almenvelgørende fond. Jeg har ikke nogen rolle i den fond længere, men jeg har været meget, meget åben om, at jeg er engageret, og der er intet, der forhindrer mig i at tage imod en invitation til arrangementer i den fond, på linje med at jeg kan forholde mig til invitationer fra alle mulige andre, hvad enten det nu er Team Rynkeby, der skal cykle til Paris, eller en Røde Kors-indsamling eller Brøndby Idrætsforenings ungdomsarbejde.

Tak, og spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til statsministeren af hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet, og der er en medspørger, Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.