Spm. nr. S 59

5) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Martin Henriksen (DF) :

Mener ministeren – set i lyset af at der til folketingsvalg er krav om dansk statsborgerskab for at kunne deltage – at det er hensigtsmæssigt, at udenlandske statsborgere kan stemme til kommunale og regionale valg i Danmark på linje med danske statsborgere?

Værsgo for at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Mener ministeren – set i lyset af at der til folketingsvalg er krav om dansk statsborgerskab for at kunne deltage – at det er hensigtsmæssigt, at udenlandske statsborgere kan stemme til kommunale og regionale valg i Danmark på linje med danske statsborgere?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det er fastsat i grundloven, at man skal være dansk statsborger for at kunne stemme til et folketingsvalg. Reglerne for, hvem der kan stemme til kommunal- og regionalvalg, er derimod ikke underlagt samme krav, hvilket jo så også er forudsætningen for spørgsmålet.

EU-retten giver EU-borgere ret til at stemme til kommunale og regionale valg i det medlemsland, hvor de bor, på samme betingelser som landets egne statsborgere. Det står i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. En dansk statsborger kan derfor stemme i Tyskland eller Irland, hvis den pågældende bor der, og den anden vej rundt.

Den 6. juni 2000 tiltrådte Danmark den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau. Konventionen indebærer, at Danmark er forpligtet til at give udlændinge med 5 års lovligt og sædvanligt ophold i Danmark valgret og valgbarhed til valg til lokale myndigheder. Umiddelbart gælder reglerne kun for kommuner og ikke for regioner.

Regeringen har stort fokus på, at der skal stilles krav til udlændinge, der kommer til Danmark. Derfor fremsatte jeg også i foråret forslag om at afskaffe valgretten for bl.a. udlændinge på tålt ophold og udviste udlændinge. Reglerne blev vedtaget her i Folketinget med et meget bredt flertal og trådte i kraft den 1. juli i år.

Jeg mener dog, at det er vigtigt for den demokratiske integration af udlændinge, som har boet i Danmark i flere år, at de kan deltage i det danske lokale demokrati. At give udlændinge mulighed for at stemme er også en måde at udbrede vores demokratiske traditioner på, ligesom vi i Danmark opdrager vores børn til at stemme, når de bliver voksne. Derfor synes jeg, at de nuværende regler er udtryk for en god balance i forhold til at involvere og give pligter og muligheder.

Tak. Værsgo til Martin Henriksen.

Tak til ministeren for svaret. Jeg vil da også gerne kvittere for, at regeringen har fremsat lovforslag, som er blevet vedtaget, om, at udlændinge på tålt ophold ikke skal have stemmeret i Danmark. Det er meget fornuftigt, at det er blevet sådan. Så det er jo en god ting.

Men jeg vil høre, om ikke ministeren har den opfattelse, at sprog, kultur og demokrati hører sammen. For vi ser forskellige steder, at der f.eks. er nogle, der fører valgkamp på andre sprog end dansk, og det gør jo, at der er mange danskere, som ikke har mulighed for at involvere sig i diskussioner rundtomkring i den kommunale valgkamp, fordi de diskussioner simpelt hen foregår på et andet sprog end dansk. Så jeg vil høre, om ikke ministeren mener, at det er et problem. Og hvis ministeren mener, det er et problem, er det så noget, som ministeren vil gøre noget ved?

Værsgo til ministeren.

Jeg har selv den fornøjelse at have – godt nok dansksprogede – partifæller, som også fører kampagner på andre sprog for at komme ud til bredere grupper. Jeg ved ikke, om det også gør sig gældende for hr. Martin Henriksen, at der er lokale medlemmer af Dansk Folkeparti ude i landets kommuner og regioner, der gør noget tilsvarende. Det synes jeg selvfølgelig er en god måde at prøve at involvere folk i demokratiet på.

Jeg synes, det er rigtigt, at vi har den grundlov, vi har, der siger, at statsborgerskab selvfølgelig er en forudsætning for, at man kan stemme til den lovgivende forsamling. Det skal vi holde fast i. Men jeg synes også, det er godt, at man kan involvere folk i vidt omfang i det lokale og regionale demokrati, og lige meget hvad vi bliver enige om, gælder EU-reglerne og konventionen, jeg omtalte før, jo stadig væk.

Værsgo til hr. Martin Henriksen.

Men så er vi jo grundlæggende uenige, for i Dansk Folkeparti mener vi, at selvfølgelig skal udgangspunktet være, at når man fører valgkamp i Danmark, fører man valgkamp på dansk. Så kan man involvere så mange som overhovedet muligt, folk har mulighed for at forstå, hvad det er, der bliver sagt, hvad det er, der bliver debatteret. Og det må trods alt være forudsætningen for, at man kan få et velfungerende demokrati, at man forstår, hvad det er, der bliver sagt. Så der må man bare konstatere, at der er vi grundlæggende uenige, og det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt. For selvfølgelig bør der være et krav om, at man er dansk statsborger, hvis man vil deltage i valghandlinger i Danmark, og hvis man lade sig selv opstille.

Et andet spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at stille, er: Hvad gør vi med dem, som ikke kan dansk, men som alligevel får stemmeret? De kan jo ikke finde ud af, hvad de forskellige partier står for, for de kan måske ikke det danske sprog, og mener ministeren så, at det kunne være et problem?

Værsgo til ministeren.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad spørgsmålet egentlig går ud på. Altså om det var dem, der får stemmeret til kommunal- og regionalvalg, og som så ikke kan sproget – hvad vi skal gøre i forhold til dem – altså, om det var det, der var sigtet i spørgsmålet. Eller om det drejede sig om dem, der er blevet danske statsborgere, og hvor vi ikke er hundrede procent sikre på, at sprogkompetencerne er i orden for de finere nuancer, og det kan man jo have nogle holdninger til.

Hvis det er det første, kan vi jo ikke komme uden om det. Der er nogle EU-regler, der, ligemeget hvad hr. Martin Henriksen og jeg kunne blive enige om, gør, at i hvert fald statsborgere inden for EU-landene skal have stemmeret til kommunale og regionale valg i Danmark. Og det er jo så underordnet, om de kan dansk eller ej.

Hr. Martin Henriksen.

Men spørgsmålet er, om ministeren mener, det er et problem, at der er udlændinge i Danmark, som har mulighed for at stemme og stille op, men som faktisk ikke kan dansk. Hvad gør vi, hvis nu de bliver valgt til noget i Danmark – det kan også være udlændinge fra ikke-EU-lande? Hvis de stiller sig op i en kommunalbestyrelse uden at kunne dansk, skal det offentlige så stille en tolk til rådighed, sådan så der kan være tolkning af både det, borgmesteren siger, og af det, medlemmet af kommunalbestyrelsen siger? Mener ministeren, at det er den vej, vi skal gå? Eller mener han dybest set, at det er et problem, at der faktisk er mulighed for, at man kan stemme og lade sig vælge til forskellige forsamlinger i Danmark, uden at man faktisk kan forstå, hvad det er, der foregår i det danske samfund, fordi man ikke kan det danske sprog? Er det et problem?

Værsgo.

Selvfølgelig kan der være nogle konkrete problemer; jeg har ikke set dem opstået endnu, og vi vil selvfølgelig forholde os til dem i det omfang, de måtte opstå. Men som jeg har forstået det, er Martin Henriksen og jeg enige om, at Danmark skal være medlem af EU – sådan har jeg forstået Dansk Folkepartis politik – og så længe Danmark er medlem af EU, er det sådan, at der vil være udlændinge, der kan stemme og blive valgt til både kommunalbestyrelser og regionsråd, som vi ikke kan stille krav om kan sproget. Og det er sådan set uafhængigt af den politiske drøftelse, vi har her.

Så jeg kan aldrig nogen sinde komme i den situation, hvilket hr. Martin Henriksen så heller ikke kan, at vi kan garantere, at der ikke vil opstå den problematik. Min personlige holdning ville være, at det var et problem for den enkelte og ikke for samfundet, hvis vi kom dertil, men det må vi jo så forholde os til.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er der et nyt spørgsmål, og det er også af hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, og det er til udlændinge- og integrationsministeren.