Spm. nr. S 573

1) Til udenrigsministeren af:

Erik Christensen (S) :

Hvad er grunden til, at udenrigsministeren ifølge artiklen »Deportering af irakere splitter regeringspartierne« bragt i Berlingske den 23. februar ikke vil skære i Danmarks støtte til Irak for på den måde at presse landets myndigheder til at tage imod de for tiden 138 afviste asylansøgere og udviste kriminelle irakere?

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Jeg læser op:

Hvad er grunden til, at udenrigsministeren ifølge artiklen »Deportering af irakere splitter regeringspartierne« bragt i Berlingske den 23. februar ikke vil skære i Danmarks støtte til Irak for på den måde at presse landets myndigheder til at tage imod de for tiden 138 afviste asylansøgere og udviste kriminelle irakere?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil i mit svar forholde mig til stabiliseringsstøtten, da udviklingsministeren allerede i artiklen i Berlingske har forholdt sig til spørgsmålet om Danmarks humanitære bidrag til Irak. Stabiliseringsmidlerne til Irak, derimod, kanaliseres hovedsagelig gennem de multilaterale organisationer og er knyttet direkte til den internationale kamp mod ISIL, der gennemføres inden for rammerne af den globale anti-ISIL-koalition, hvor Danmark jo har en fremtrædende rolle. Som en konsekvens af støttens karakter har Danmark ingen bilateral aftale med den irakiske regering om stabiliseringsmidlerne anvendelse, men er omfattet af FN's generelle rammeaftale med Irak.

Dertil kommer så, at vi ved at engagere os i stabiliseringsindsatsen gennem FN, eksempelvis minerydning, sikring af basal sikkerhed og genopbygning af infrastruktur, skaber tryghed og økonomiske muligheder for lokalbefolkningen, så de ikke er nødsaget til at flygte. Så vi stopper forhåbentlig flygtningestrømme, som ellers ville vokse, op mod bl.a. Danmark, og samtidig bidrager vi så på sigt til at muliggøre, at flygtninge og internt fordrevne kan vende hjem i stedet for at søge videre op mod Europa. Det ville således være udtryk for en meget kortsigtet tilgang at skære i de eksisterende stabiliseringsmidler til Irak som led i en noget for noget-tilgang. Så det er mit svar.

Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret. Jeg vil sige, at en af baggrundene for, at vi stiller spørgsmålet i dag, jo selvfølgelig er, at vi er en lille smule forvirret, og det tror jeg sådan set også offentligheden er. For Rasmus Jarlov , som jo repræsenterer et af regeringspartierne, nemlig De Konservative, siger den 23. februar, at De Konservative er villige til at skære i støtten til Irak. Han udtalte til Berlingske:

»Irak skal tage imod sine egne borgere – punktum. Det er ikke til diskussion. Hvis ikke landet forstår det på anden måde, må vi begynde at skære ned på den enorme bistand, som Danmark yder til den irakiske regering. Der kan både vores humanitære bistand og vores militærbidrag komme i spil.«

Hvordan forholder udenrigsministeren sig så til det? Det er jo derfor, vi er en lille smule forvirret, for man kan sige, at vi går ud fra, at regeringen taler med én stemme, og så er der et parti, som jeg lige har citeret her, som siger sådan, og så har jeg lige lyttet til ministerens svar. Hvad er regeringens holdning?

Værsgo.

Altså, nu fristes jeg jo til at sige: Jeg er staten. Men det skal jeg nok lade være med. Men jeg er i hvert fald repræsentant for regeringen, og regeringen har én linje, og det er den, som jeg har redegjort for. Jeg forstår sådan set godt det synspunkt, som gøres gældende af hr. Rasmus Jarlov, og det kan umiddelbart virke logisk, altså at vi så må stramme i forhold til støtte. Nu er sagen for det første bare den, at vi ikke har direkte bilaterale aftaler med den irakiske regering. For det andet er der den anden del i vægtskålen, som jeg har redegjort for, og som er enormt væsentlig at have med, nemlig om det er klogt at skære præcist på det område, hvor vi faktisk forhåbentlig kan forebygge yderligere flygtningestrømme og samtidig være med til at genopbygge, sådan at der er en mulighed for, at man kan søge hjem i stedet for at søge yderligere op i Europa. Der har regeringen helt klart lagt loddet sådan, at vi skal sørge for at fastholde den fremtrædende plads, vi har i forhold til anti-ISIL-aktionerne og i forhold til stabiliseringsindsatsen. Så derfor er det regeringens position.

Værsgo.

Så har vi i hvert fald fået konstateret, at Rasmus Jarlov tilsyneladende har udtalt sig på egne vegne og ikke på De Konservatives vegne, for vi må jo gå ud fra, at De Konservative også taler på regeringens vegne, da de er en del af regeringspartierne.

Men hvis jeg nu går ind på ministerens argumenter, så står vi jo stadig væk tilbage med den situation, at vi har 138 afviste asylansøgere og kriminelle irakere. Så spørgsmålet er jo, hvad regeringen agter at gøre for at få dem sendt hjem. Jeg går ud fra, at vi er enige om, at de 138 ikke opholder sig her på lovligt grundlag, og at de dermed skal tilbage til Irak. Så hvad agter regeringen rent faktisk at gøre i den situation?

Så skal vi lige huske »hr.« og »fru«, når vi omtaler hinanden. Værsgo.

Tak. Og jeg kan jo heller ikke ende i en situation, hvor jeg opfordrer spørgeren til at kalde hr. Rasmus Jarlov i samråd eller ned at svare på spørgsmål i Folketingssalen. Så det må man nok klare bilateralt, altså rede trådene yderligere ud.

Jamen det, vi gør, er, at vi selvfølgelig har en dialog med de relevante parter, som vi skal have diskuteret det her med, for at forsøge at få nogle aftaler på plads. Og noget af det, som kan fremme muligheden for, at vi kan få aftalerne på plads, er jo netop, at vi er medvirkende til at sørge for, at stabiliseringsindsatsen fungerer og bliver bygget op.

Værsgo til spørgeren.

Kan ministeren løfte sløret for, om den dialog så på nogen måde har fremdrift, altså om der er fremskridt i den dialog, således at ministeren har en forhåbning om, at vi inden for kort tid kan begynde at sende de her 138 hjem?

Værsgo til ministeren for sidste svar.

Jeg er ikke i tvivl om, at den dag, hvor det kan lade sig gøre, kommer nærmere, bl.a. fordi vi har haft så stor succes på slagmarken, hvor det er lykkedes at få ISIL trukket så meget i baggrunden, at de har mistet 98 pct. af det territorium, som de tidligere havde. Det er den første forudsætning, altså at få dem slået ned, for at sige det lige ud, og derefter kommer så stabiliseringsindsatsen, som vi så er i gang med nu.

Tak for det. Så er spørgsmålet afsluttet.

Det næste spørgsmål er også til udenrigsministeren, og det er af hr. Peter Hummelgaard Thomsen.