Spm. nr. S 551

6) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Benny Engelbrecht (S) :

Er ministeren enig med sin partifælle, finansordfører for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, når denne i Jyllands-Posten den 2. februar i år konkluderer, at regeringen ikke når sit mål om at øge arbejdsudbuddet med 55.000 til 60.000 personer, idet man efter 14 måneder ved magten ikke er lykkedes med at øge arbejdsudbuddet nævneværdigt?

Værsgo at læse op.

Er ministeren enig med sin partifælle, finansordfører for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, når denne i Jyllands-Posten den 2. februar i år konkluderer, at regeringen ikke når sit mål om at øge arbejdsudbuddet med 55.000 til 60.000 personer, idet man efter 14 måneder ved magten ikke er lykkedes med at øge arbejdsudbuddet nævneværdigt?

Værsgo til ministeren.

Jeg vil formulere det sådan, at jeg er en kende mere optimistisk end min partifælle, men jeg anerkender, at det ser svært ud. Og det er jo ellers på en god baggrund, nemlig at det går godt i dansk økonomi. De gode tider – det skal vi jo huske på – skyldes, at politikere her på Christiansborg har truffet fornuftige beslutninger om arbejdsudbudsreformer tidligere i forhold til tilbagetrækningsalder, dagpenge m.v. Det er vel også derfor, at den regering, hr. Benny Engelbrecht selv sad i, i hovedtræk byggede på VK-regeringens økonomiske politik, for man fortsatte ad det spor, som de borgerlige regeringer havde lagt ud.

Det er sådan, at vi er i den situation, hvor der er mange virksomheder, der taler om, at der er ved at opstå det problem, at de ikke kan få den arbejdskraft, som de har brug for – at det begrænser deres produktion, det begrænser deres vækstmuligheder. Det synes vi selvfølgelig er ærgerligt, og det er derfor, at vi har en ambition om, at nutidens politikere skal være lige så fremsynede som politikerne for 5-10 år siden, der sørgede for, at det går godt i dag, og at vi har den arbejdskraft til rådighed, vi skal have.

Så er jeg jo lidt interesseret i baggrunden for, at hr. Benny Engelbrecht har stillet det her spørgsmål, for det kan der jo være flere grunde til. Det kan jo være, at hr. Benny Engelbrecht vil komme med en udstrakt hånd i dag og sige: Ja, Socialdemokratiet vil gerne hjælpe regeringen med at løse det problem, som flere og flere virksomheder siger der er, nemlig at de ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Og hvis det er det, vi skal diskutere i dag, må jeg bare sige, at så er det her en af de bedre dage i Folketinget, for så skal vi jo bare se at komme i arbejdstøjet.

Værsgo til spørgeren.

Ja, det handler lige præcis om at komme i arbejdstøjet, det er fuldstændig rigtigt, og især at det er de rigtige mennesker, der kommer i arbejdstøjet, så vi altså sikrer, at der er arbejdstøj til dem, der skal løse de opgaver, der er i samfundet. Det kræver ikke mindst, at vi sikrer, at der er de rette kompetencer til stede.

Det er rigtigt, at arbejdsudbuddet øges ret markant på baggrund af tidligere indgåede reformer, ikke mindst jo selvfølgelig tilbagetrækningsreformen fra 2006, og det betyder jo, at arbejdsudbuddet de kommende år stiger ret betydeligt. Men det understreger netop også den tidsforskel, der er, imellem reformtiltag tages, og til at man rent faktisk sikrer, at arbejdsudbuddet kommer, og derfor er den store udfordring i dag jo ikke mindst at sikre, at der så er et tilstrækkeligt antal eksempelvis unge, der søger ind på de rette uddannelser, herunder f.eks. faglige uddannelser. Det har vi nogle udfordringer med, og det tror jeg ministeren og jeg kan blive enige om. Og hvis ministeren kommer med en fremstrakt hånd i forbindelse med at lave opkvalificering eller for den sags skyld at sikre, at unge mennesker vælger de faglige uddannelser, må man sige, at så er det i den grad at sparke en åben dør ind. Men det, som i virkeligheden – og her bliver jeg nok nødt til at skuffe ministeren ret betragteligt – er årsagen til, at jeg stiller dette spørgsmål, er det skisma, der er i, at der i regeringens økonomiske plan, 2025-planen, direkte står, at man har et mål om at skabe et arbejdsudbud på 55.000-60.000, hvilket er – og her må jeg give hr. Joachim B. Olsen fuldstændig ret – totalt urealistisk. Og det er bare ikke særlig hensigtsmæssigt, når man har økonomiske planer, økonomiske fremskrivninger, som indeholder helt urealistiske elementer.

Fru Marianne Jelved beklædte den ministerpost, som ministeren selv har nu, og hendes ord om, hvad de langsigtede økonomiske planer handler om, er jo netop, at det skal være noget, man langsigtet kan gå efter, og ikke noget, som vi er nødt til at lave om hver og hver anden dag.

Værsgo.

Lad mig sige det på den måde, at jeg ikke synes, det er helt klart. For de ambitioner, regeringen har, er nødvendige for at sikre et godt grundlag for, at virksomhederne kan øge deres produktion, øge deres vækst fremadrettet. Så siger hr. Benny Engelbrecht, at det er helt urealistisk. Men det er både rigtigt og forkert, for der er jo den realisme i det, at hvis der er 90 mandater i Folketinget, som vil gøre det, som virksomhederne har brug for, kan det ske. Faktisk er det så heldigt, at alene hvis hr. Benny Engelbrechts parti, Socialdemokraterne, ønskede at tage arbejdstøjet på og gå ind i en reel dialog om, hvordan vi sikrer, at der er det arbejdsudbud, der er brug for, ville det kunne lade sig gøre. Men når vi ser på tilbagetrækningsalder, så siger Socialdemokratiet: Ahr, det ved vi ikke rigtig. Ser vi på SKAT, siger Socialdemokratiet: Ahr, det ved vi ikke rigtig. Sådan er det, hver gang vi skal se på noget af det, der virker, for så ved Socialdemokratiet ikke rigtig; ikke før de kommer i regering igen, for så ved de det nok godt.

Værsgo til hr. Benny Engelbrecht.

I modsætning til regeringen har Socialdemokratiet fremlagt en 2025-plan i 2016, som holder, og som fortsat holder, og hvis det er sådan, at regeringen ønsker at indgå i en dialog med Socialdemokratiet omkring ting, der virker, f.eks. den forbedrede opkvalificering – hvis ministeren skulle være i tvivl, så skriger erhvervslivet i øvrigt på det – så er det jo sådan set bare at ringe, i stedet for at stå her og hakke på hinanden. Men det, der i virkeligheden er mit spørgsmål, er: Er det ikke på tide, at man laver en opdatering af 2025-planen?

Ministeren.

Svaret er, at det er på tide, at Socialdemokratiet tager de korslagte arme og åbner op og er interesseret i at tage politisk ansvar og få snavs på fingrene, at gøre noget, som danske virksomheder har brug for, nemlig medvirke til ting, der kan øge arbejdsudbuddet, og jeg vil love hr. Benny Engelbrecht, at vi glæder os til at gøre det både med Socialdemokratiet og med andre af Folketingets partier. Man skal ikke skose regeringen for at ville løse Danmarks problemer. Man skal skose Folketinget for ikke at levere mandaterne til at gøre det.

Sidste spørgsmål. Værsgo.

Det var jo en særpræget kritik af flertallet i Folketinget, herunder regeringens eget parlamentariske grundlag, men det må ministeren jo så selv om. Men skal det forstås sådan, at uagtet at det er urealistisk, og uagtet, for at citere ministeren, at ministeren ikke selv er optimistisk i forhold til tallet på de 55.000-60.000, vil man fastholde det urealistiske tal, uanset hvad virkeligheden så ellers viser?

Værsgo.

Virkeligheden er, at danske virksomheder fortæller os, at de har problemer i forhold til at få den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. Det bør vi gøre noget ved. Det kan man gøre på forskellige måder, og hvis ikke man laver reformer i Folketinget, er der kun en måde tilbage, og det er mere udenlandsk arbejdskraft. Så det er det valg, Socialdemokratiet har efterladt Danmark med.

Spørgsmålet er sluttet.

Den næste er til børne- og socialministeren af fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.