Spm. nr. S 543

7) Til børne- og socialministeren af:

Karina Adsbøl (DF) (medspørger: Pernille Bendixen (DF) ) :

Mener ministeren, at det er en enig regering, som står bag lanceringen af »Opdragelsesdebatten«?

Værsgo for at læse op.

Tak for det. Mener ministeren, at det er en enig regering, som står bag lanceringen af »Opdragelsesdebatten«?

Værsgo, ministeren.

Tak for det, formand. Selvfølgelig er det hele regeringen, som står bag initiativet, og jeg har jo drøftet »Opdragelsesdebatten« med resten af regeringen, før jeg lancerede det, og så er jeg helt opmærksom på, at der jo er enkelte folketingsmedlemmer, som har udtrykt sig måske lidt mere skeptisk, men sådan er det jo. Det er en debat, og derfor skal bølgerne også gå højt, ellers ville det jo være ligegyldigt, så ville det være værdiløst, og jeg tror inderligt på, at det at få en debat om opdragelse er rigtig, rigtig godt.

Værsgo.

Jo, men i Dansk Folkeparti undrer vi os over, at ministeren siger, at udspillet er på vegne af hele regeringen og at der er stor og stærk opbakning til det, samtidig med at man kan læse i www.altinget.dk her den 1. februar, at familieordføreren fra et regeringsparti går ud og undsiger ministeren og siger, at det er noget pjat, og at hun ikke mener, det er en debat, vi skal tage, og at vi ikke skal blande os i, hvordan man opdrager sine børn.

Så derfor synes jeg, det er meget relevant at få at vide, om det er en enig regering, der har lanceret den her debat, eller om det er ministeren, der vil have en opdragelsesdebat.

Noget andet, som jeg også godt kunne tænke mig at spørge ind til i forhold til det her, er: Hvornår er en opdragelse god i ministerens optik? For ministeren har foreslået, at vi skal have en debat om god opdragelse, men ministeren har ikke været ude og tale om sådan noget som social kontrol eller andre lignende emner i forhold til, hvad der foregår i parallelsamfundene. Så hvornår mener ministeren at en opdragelse er god, og hvornår er en opdragelse ikke god?

Tak. Så er det ministeren.

Jo, men jeg kan godt gentage det: Det er en enig regering. Altså, jeg har det jo sådan, at de, som har lyst til at debattere, jo bare kan gå i gang med at debattere. Og de, som så ikke har lyst, og som synes, det er noget pjat, er jo bare fuldstændig velkomne til at lade være, hvis de ikke synes om det.

Jeg må bare konstatere, at der i hvert fald er debat inde på »Opdragelsesdebattens« side. Et af de seneste opslag, der er lagt ud, er nået ud til 332.000 personer, og der har været lige i omegnen af 24.000 reaktioner. Og det siger mig, at der i hvert fald er nogle familier derude, som synes, at det er nærværende og det er relevant at diskutere opdragelse.

Så for mig handler det ikke så meget om at være for eller imod debatten; det handler om simpelt hen at facilitere, at der kommer et rum til at kunne diskutere opdragelse. Jeg har sådan set ikke sat en diskussion om god opdragelse i gang. Jeg har sat en diskussion i gang om opdragelse. Og selvfølgelig er der former for opdragelse, der er fuldstændig uden for helt almindelig rækkevidde, og det er jo eksempelvis social kontrol, som vi ser i et parallelsamfund.

Spørgeren.

Jamen når ministeren nu til www.altinget.dk siger, at ministeren også vil diskutere det her i forhold til curlingforældre, så kunne jeg da godt tænke mig høre ministerens definition af, hvornår man er curlingforælder. Så når nu ministeren gerne vil have den her opdragelsesdebat, vil jeg spørge: Hvornår er man for meget curlingforælder, og hvornår er man ikke curlingforælder?

Værsgo, ministeren.

Jamen der vil jeg da utrolig gerne invitere fru Karina Adsbøl ind til »Opdragelsesdebatten« og deltage. For det lyder jo til, at der simpelt hen er nogle gode politiske holdninger til, hvad en curlingforælder måtte være.

Altså, jeg har ikke sat mig for at skulle fortælle, hvad god opdragelse er. Det er slet, slet ikke op til staten at skulle fortælle, hvordan man opdrager sine børn. Men jeg synes, at det, der er vigtigt at sige her, er, at vi får et forum, hvor man kan diskutere opdragelse for dem, som har lyst.

Det er jo, fordi jeg kan se, at ud af alle de brikker, jeg har liggende på mit skrivebord, som handler om børnene og om at få en god overgang til skolen, så er der lige præcis den ene lille, men vigtige brik, der hedder forældrene, og som ikke er adresseret. Og det er faktisk det, jeg gør nu. Men jeg fortæller ikke, hvordan man skal opdrage sine børn, det må forældrene selv om.

Tak. Så er der en medspørger, og det er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil godt vende tilbage til det med, at regeringen faktisk er uenig med sig selv om, hvorvidt man overhovedet skal have den her debat. For hvem er det, vi som støtteparti skal tro på, når regeringen melder ud i øst og vest? Skal vi tro på det ene parti eller det andet parti, og hvem er det overhovedet, der sidder i den der regering? Hvem er det, vi støtter? Mener ministeren ikke, det er lidt utroværdigt, når nogle melder noget ud og resten af regeringen melder noget andet ud?

Værsgo til ministeren.

Jeg ville jo egentlig tro, at man skulle læse det spørgsmål op, som var det første spørgsmål, vil jeg sige til formanden. Er det ikke sådan?

Nej, det er en medspørger her.

Okay, så beklager jeg.

Selvfølgelig er det en enig regering, og hvis man er i tvivl om, hvem regeringens medlemmer er, kan man jo gå ind på Statsministeriets hjemmeside og se alle dem, som sidder i regeringen. Og det er jo alle dem, som er blevet taget i ed på at lancere »Opdragelsesdebatten«. Og den debat har jo overhovedet ikke til formål at fortælle, hvordan man skal opdrage sine børn. Jeg kunne aldrig drømme om at have en holdning til, hvordan man skal opdrage sine børn.

Men jeg synes ud fra mit arbejde som både børneminister og socialminister, at det simpelt hen er vigtigt at få sat en debat i gang. Det er jo så et debatpanel, som løbende kommer til at diskutere det. Og jeg synes, at processen bliver præcis lige så vigtig som slutproduktet. Slutproduktet kan være en række anbefalinger til alt muligt mellem himmel og jord, og der er sådan set ikke sat en stor begrænsning på, hvad de anbefalinger eller det slutprodukt måtte være. For mig er det vigtigt, at man kommer ind fuldstændig frivilligt, hvis man har lyst, og tager en debat om opdragelse. Og det er simpelt hen, fordi jeg ud af forskellige undersøgelser kan se, at det kunne der være en rigtig god grund til at gøre.

Jeg kan godt høre, at man blander to spørgsmål lidt sammen, men nu er det altså spørgsmål nr. S 543, og det er fru Pernille Bendixen, der er medspørger på det. Værsgo.

Tak. Men det er jo fint nok, at ministeren gerne vil have den her debat. Vi er sådan set ikke uenige i Dansk Folkeparti. Men der, hvor kæden hopper af, er jo, at der sidder medlemmer af den der regering, som er uenige, og hvor regeringen jo er utroværdig, synes vi, altså når man siger, at man gerne vil have den her debat, men det er der så nogle, der ikke gerne vil. Og så er det bare: Hvem er det, der har ret? Hvem skal vi tro på, og hvem skal vi støtte?

Ministeren.

Så tager jeg den da gerne en gang til for prins Knud. For det er en samlet regering, som lancerer »Opdragelsesdebatten«. Så er der et folketingsmedlem, som jo ikke er en del af regeringen, altså hr. Joachim B. Olsen, som synes, det er noget pjat – og fred være med det. Altså, hvis man skulle gå ud og hidse sig op, hver eneste gang hr. Joachim B. Olsen mener, at noget er noget pjat, så skulle vi godt nok komme flyvende op af stolene hele tiden.

Så er det hovedspørgeren, og det er fru Karina Adsbøl, for det sidste spørgsmål.

Tak for det. Så kan jeg jo sige, at det ikke kun er hr. Joachim B. Olsen, der har været ude og skyde det med den her opdragelsesdebat ned. Det har fru Laura Lindahl også, og fru Laura Lindahl har også været ude at sige, at det her er noget pjat. Og det er netop det, Altinget skriver: »LA om Mercados opdragelsesinitiativ: »Det er noget pjat«.«

Så det er altså flere i regeringen, som er ude og undsige ministeren på det her område. Jeg kan da citere fra artiklen:

»»Det her er noget pjat. Der er mange opgaver, som jeg mener er rigtig vigtige for en børne- og socialminister, men det her er ikke en af dem,« siger familieordfører Laura Lindahl« .

Så det er derfor, vi rejser det her spørgsmål i Folketingssalen i dag.

Værsgo, ministeren.

Men jeg synes egentlig, det er sundt, at der er to folketingsmedlemmer, der siger det. Og det er vigtigt lige at præcisere i forbindelse med det, som fru Karina Adsbøl adresserer, at de to omtalte er folketingsmedlemmer og ikke en del af regeringen; de er ikke ministre. Men jeg synes, det er sundt, og jeg synes, det er godt, at der er uenighed. Det er jo lige præcis det, der er vigtigt, nemlig at har man ikke lyst til at tage en debat om opdragelse, så lader man da bare være. Hvis man synes, det er noget pjat, så lader man bare være. Fint med mig.

Men jeg synes et eller andet sted også, at det, at det opslag er kommet ud til 332.000 på meget, meget kort tid, er med til at vise, at der er nogle, som ikke synes, det er lige meget; at der er nogle, som synes, at det her faktisk er nærværende, og at det er godt at få en debat om det. Og det må de jo gerne – det er faktisk derfor, jeg har sat den i gang.

Det spørgsmål er afsluttet, og så går vi over til det næste spørgsmål til børne- og socialministeren fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Også her er der en medspørger, fru Pernille Bendixen.