Spm. nr. S 534

12) Til undervisningsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Hvilke krav mener ministeren man kan stille til lødigheden af danske undervisningsbøger, der anvendes i undervisningen i folkeskolen og gymnasiet, mener ministeren, at det er rimeligt, at forfattere til skolebøger politiserer i disse bøger, og hvad mener ministeren der kan gøres for at undgå dette?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren er forfatter til bogen »Skolen i løgnen – løgnen i skolen«, der afdækker indoktrinering og politisering i en stribe danske skolebøger. Seneste eksempel i rækken findes i bogen »Radikalisering og terrorisme« af Hans Henrik Fafner og Ole Bjørn Petersen, hvoraf det bl.a. fremgår, at den norske terrorist Anders Breivik var »inspireret af højreekstremisternes virtuelle medier og især Uriasposten og Snaphanen«.

Værsgo.

Tak for det. Det lyder: Hvilke krav mener ministeren man kan stille til lødigheden af danske undervisningsbøger, der anvendes i undervisningen i folkeskolen og gymnasiet, og mener ministeren, at det er rimeligt, at forfattere til skolebøger politiserer i disse bøger, og hvad mener ministeren der kan gøres for at undgå dette?

Ministeren.

Tak. Det er en opfølgning på det tidligere spørgsmål, som vi lige har behandlet, og som jeg sagde der, synes jeg, det er nyttigt, at vi diskuterer, hvad der er godt undervisningsmateriale. Det skal vi fortløbende gøre. Jeg mener ikke, vi skal have et curriculumsystem i Danmark, for det låser tingene fast, men jeg synes, det er godt og nyttigt, at vi har en diskussion på alle niveauer, lige fra her, hvor vi står i Folketingssalen, til kommuner og ude på skoler, om, hvad det gode undervisningsmateriale er at viderebringe til børn.

Værsgo, spørgeren.

Jeg er da enig i, at det er nyttigt. Men det er jo ikke nyttigt, hvis det ikke fører til noget. Og der går jeg bare igen tilbage til den her sag fra 2015 med »Os og kristendom«. Ifølge en fagpædagog eller fagspecialist på området var den her bog for krarupsk. Så en bog, der er for krarupsk, kan man åbenbart gøre fælles front imod og få forlaget til at trække tilbage og få omskrevet. Det var, som ministeren også antydede, forlaget, der gjorde det – Malling Beck.

Jeg tror, det var en 60-80 bøger, jeg gennemgik på det her tidspunkt og skrev om og fik hr. Alex Ahrendtsen til at stille spørgsmål om efterfølgende til den daværende undervisningsminister, og jeg har ikke oplevet, at der er nogen, der har trukket de her bøger tilbage. Der er ikke nogen, der har fundet anledning til at trække en bog tilbage, som antyder, at Osama bin Laden ikke var skyld i 11. september. Der er ikke nogen, der har fundet anledning til at trække en bog tilbage, der siger, at Dansk Folkeparti er et fascistisk parti – det er ikke et spørgsmål, om det er det eller ej, det er det bare; en nøgtern konstatering af såkaldt faktiske forhold, som jo er helt ude i hampen for nu at sige det, som det er. Der må ligesom være en eller anden grænse for, hvad man kan tillade sig at skrive i en skolebog, og det synes jeg ikke man kan lade det være op til et forlag at bestemme.

Jeg synes også, vi står i en situation nu, hvor ministeren – og det skal ministeren have tak for – har sat tommelskruerne på mange islamiske friskoler, bl.a. med baggrund i, hvad det er for en undervisning, de udbyder. Jeg siger ikke, at det er det samme, men jeg siger dog, at hvis en skolebog objektivt skriver og lærer eleverne, at Dansk Folkeparti er et fascistisk parti, så er der altså noget galt. Det håber jeg meget at ministeren er enig med mig i. Derfor synes jeg også, der er grund til, at vi ikke alene har den her debat, men at vi også skriver os bag øret, at der skal gøres noget ved det. For det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at vores undervisningsmateriale er så ensidigt venstreorienteret, som tilfældet er.

Ministeren.

Jeg har ikke kendskab til den bog, som ordføreren taler om, hvor der står, at Dansk Folkeparti er et fascistisk parti. Det er jo åbenlyst forkert, og der bør ikke stå noget i en undervisningsbog, som er faktuelt forkert. Altså, sådan bør det være. Uanset hvad det så end er, skal det, der står i et undervisningsmateriale, jo være faktuelt korrekt. Man kan rettelig forvente, at det er sådan. Ordføreren er meget velkommen til at skrive til mig, hvis der stadig væk er undervisningsmateriale, som er faktuelt forkert. Så vil jeg meget gerne se det.

Men igen: Jeg sidder ikke og udtager bestemt materiale, men jeg synes, det er nyttigt at have den her diskussion, specielt om, hvorvidt noget er faktuelt korrekt. Det bør det være i undervisningsmateriale.

Værsgo.

Der kan vi i hvert fald godt blive enige. Ministeren henviste i det forrige svar til skolebestyrelserne og skolebestyrelsernes ansvar i den her forbindelse. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren, hvilket kendskab ministeren har til, hvor meget skolebestyrelser er indblandet i det her spørgsmål. For fra min egen kommune kan jeg i hvert fald sige så meget, at det er de ikke. Der er spørgsmålet om valg af skolebøger stort set kun et anliggende for de lærere, der underviser i faget, og deres kolleger, og det er det. Jeg ville da ønske, at undervisningsministeren så ville slå et slag for, at skolebestyrelserne blev mere involveret i det her, og det vil jeg høre ministeren om ministeren kunne overtales til.

Værsgo.

Det synes jeg da er en interessant tanke. Jeg synes, at skolebestyrelserne skal spille en langt større rolle, end de gør i dag. Jeg synes, de skal blande sig. Jeg har lige lavet en video for Skole og Samfund, hvor jeg opfordrer forældre til at indtræde i skolebestyrelserne, blande sig i debatten og sætte deres præg på den enkelte skole. Så det bør de gøre. Og de skal selvfølgelig også have holdninger til, hvad det er, der sker inde i klasselokalet, og have en dialog med lærere og skoleledelse om det. Jeg synes, det er nyttigt, at der er den dialog lokalt.

Spørgeren.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge sådan mere konkret: Hvad er det så, undervisningsministeren vil gøre for at komme dertil? For jeg tror sådan set, at når nu undervisningsministeren siger, at vi ikke skal have det, undervisningsministeren kalder et curriculum – det, som jeg kalder en slags godkendelsesnævn for de her bøger – så skal vi jo have nogle andre til at udfylde opgaven, så det ikke bliver en eller anden skolelærer med sympati for Enhedslisten, eller hvad ved jeg, som sidder og træffer de her beslutninger fuldkommen solo. Så hvad er det, undervisningsministeren vil gøre for at inddrage skolebestyrelserne mere i det her, sådan at det bliver mere klart og mere åbent, hvad det er for et materiale, der bliver undervist i i skolerne?

Ministeren.

Så bliver jeg lige nødt til at korrigere, for jeg kommer ikke til at indføre nogen praksis, som forhindrer en skolelærer fra Enhedslisten i selv at træffe undervisningsmaterialevalg. Så ville vi nok få en helt anden debat her, hvor Liberal Alliance skulle ind og revidere især det materiale, som handler om økonomi, på rigtig mange skoler og uddannelser. Så det kommer vi ikke ud i.

Men når jeg ønsker at styrke bestyrelserne, skal jeg jo aftale det med en forligskreds. Det kan godt være, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan blive enige om, at skolebestyrelserne skulle fylde noget mere, men det er jo så noget, vi må tage i forligskredsen, i forhold til at ændre den tyngde, som de indgår med.

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet med et spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren.