Spm. nr. S 494

11) Til erhvervsministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Vil ministeren arbejde for, at alt udbudsmateriale bliver renset for ekstraordinære, unødvendige og bureaukratiske regler, der kun synes at have det ene formål at udelukke dansk værftsindustri fra at producere til deres eget hjemmemarked?

Værsgo.

Tusind tak, formand. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren arbejde for, at udbudsmaterialet bliver renset for ekstraordinære, unødvendige og bureaukratiske regler, der kun synes at have det ene formål at udelukke dansk værftsindustri fra at producere til deres eget hjemmemarked?

Ministeren.

Jeg kender ikke det konkrete udbud, som jeg formoder ligger til grund for spørgerens spørgsmål, i detaljer, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de mindstekrav, der er blevet stillet, skulle have til hensigt at udelukke dansk værftindustri.

Det gælder for alle EU-lande, at man skal holde sig inden for rammerne af udbudsreglerne og de fælleseuropæiske principper. Det betyder, at man skal overholde principper om ligebehandling, proportionalitet og forbud mod forskelsbehandling. Det kommer også danske virksomheder og arbejdspladser til gode, for de skal jo også have mulighed for at byde på opgaver i andre EU-lande. Derfor er jeg også meget optaget af og vil arbejde for, at de principper følges.

Så har vi selvfølgelig en opgave i at sørge for, at der bliver mindst muligt bureaukrati. Der har vi i forbindelse med vores vækstplan for Det Blå Danmark lanceret, at vi vil undersøge og synliggøre mulighederne for løbende at prioritere bl.a. innovation – det var spørgeren også inde på – samt miljø- og klimaløsninger ved offentlige indkøb, f.eks. ved brug af innovationspartnerskaber.

Spørgeren.

Tak. Nu er det sådan, at hvis man vil forsøge at sælge en vindmølle – for nu at bruge det eksempel – kommer den, som man forsøger at sælge den til, og spørger: Stiller I dem op i jeres eget land? Og hvis man så siger, at det kunne man da aldrig drømme om, er det nok svært at sælge en vindmølle til nogen. Derfor er problemet her jo, at hvis dansk værftsindustri bliver holdt udenfor og ikke har et hjemmemarked at levere til, hvor skal referencegrundlaget så komme fra, når de skal ud i den store verden og fortælle om det? De kan ikke sige: Vi har leveret til Danpilot, Miljø- og Fødevareministeriet, Søværnet osv.; det eksisterer ikke, for det har de ikke fået lov til at gøre, fordi der er gået mere end 10 år.

Det er de regler, som nogle har stillet op, og jeg er helt med på, at det hverken er ministeren eller undertegnede, men hvor kommer de fra? Det er derfor, at jeg spørger ministeren, om han vil være med til at fjerne de regler. Han har sikkert hørt om det før, ellers skal jeg nok sørge for, at der kommer en liste så lang med alle de steder, hvor der er uhensigtsmæssigheder. Jeg er helt med på det om konkurrence, skatteborgernes penge og alt det. Det er slet ikke det.

Men i den sag fra Svendborg med de to katamaraner, som ministeren også har svaret på, var det et engelsk værft, der vandt licitationen, men så ville de have 5 mio. kr. mere for at lave dem. Så spørger jeg, hvorfor man så ikke tager nummer to. Det er, fordi de ikke opfylder de konditionsmæssige krav. Hvad er det? Nu kan jeg jo se, at man har brugt flere millioner kroner på retssager, til Kammeradvokaten, og jeg skal give dig, skal jeg, for at få redt trådene ud, plus at man ligger med noget, der er ubrugeligt, men det er da ikke en særlig god måde at bruge skatteborgernes penge på, at man er kommet til at købe noget, der ikke virker. Hvorfor ikke stramme op på det, så vi får noget, der fungerer?

De kan have et referencegrundlag på en redningsbåd eller lodsbåd, der har sejlet oppe ved Skagen i 20 år, men så finder man på et nyt navn, og nu skal det hedde en hårdtvejrsbåd, og sådan en har de ikke lige lavet, men det er faktisk stort set det samme. Men man finder på et nyt navn, og da de ikke har lavet sådan en i løbet af de sidste 10 år, er de udelukket fra at byde. Det er sådan nogle ting, jeg synes er galimatias. Der er ingen mennesker på denne jord, der forstår det – jo, måske dem, der har lavet det. Men det er ikke til gavn for nogen, overhovedet. Vil ministeren ikke godt kigge på det?

Ministeren.

Der er ikke noget, jeg hellere vil end at sikre, at danske værfter vinder opgaver i Danmark. Hvis jeg overhovedet kunne trylle, ville jeg jo gøre det. Men vi er bundet op, og det er også til gavn for Danmark, på nogle fælles indkøbsregler, som ikke så meget handler om, hvad der købes, men hvordan der købes. Det er til stor, stor gavn for danske virksomheder, at der er fælles spilleregler, for ellers ville vi jo aldrig nogen sinde kunne sælge noget uden for landets grænser.

Så skal man selvfølgelig passe på, at det ikke bliver for bureaukratisk. Man skal også fokusere på innovative løsninger. Det kigger vi også på i vores blå handlingsplan. Man skal jo ikke lægge snubletråde ud, så danske virksomheder ikke kan byde ind på opgaver i Danmark, men det er ligesom en opgave for udbudsgiveren, for loven er krystalklar. Der gælder fællesregler i EU på det område med offentlige indkøb, og der handler det altså om at se på, hvordan der købes, og ikke om at se på, hvad der købes. Det er hele præmissen for det.

Spørgeren.

En tidligere udenrigsminister, som vi begge kender, hr. Per Stig Møller, fik et svar fra Europaudvalget på et spørgsmål på det militære område: Hvem bestemmer egentlig, hvordan vi skal gøre det? Svaret er klart og tydeligt: Det gør vi selv. Det er en national bestemmelse.

Vi har jo set alle udbud. Danske Maritime har jo gennemgået alle de udbud, som de andre sender ud. Der siger de f.eks., at vi sender det da i EU-udbud, og det ser godt ud på papiret. Det er kun på deres lands sprog, og – siger de så – det skal foregå præcis på den strækning, på den engelske kyst eller et andet sted. Så kan Danmark jo ikke være med. Hvorfor er det, at vi skal være mere katolske end paven selv?

Ministeren.

Vi skal ikke være mere katolske end paven selv, slet ikke når vi lever i et protestantisk land, for så ville det jo være vanskeligt. Men vi skal overholde de regler, der er, for de er til gavn for Danmark, og de er til gavn for vores skatteborgere, og de er til gavn for de danske virksomheder, for det betyder, at der er lige konkurrencevilkår. Det er til gavn for vores skatteborgere, fordi de får det bedst mulige produkt til den billigst mulige pris. Det er til gavn for vores virksomheder, som kan byde ind på opgaver i hele Europa.

Når det er sagt, kan man jo ikke forsvare, hvis der kommer fuldstændig tåbelige snubletråde ind i forhold til nyt bureaukrati og vanvittige krav og alt muligt andet, men det stiller jo bare et ekstra krav til udbudsgiver for at sikre, at der bliver plads til, at danske virksomheder selvfølgelig kan byde ind. Der har vi sagt, at vi også vil være med til at kigge på nye innovative løsninger, der skal spille ind som kriterie, og hvad man kan gøre osv. Men der er altså ikke nogen, som har et andet formål end det, jeg har, og som jeg også forstår spørgeren har, fordi det kæmper han for på fornemste vis, nemlig at sikre, at de danske værfter selvfølgelig kan levere til danske opgaver i Danmark.

Spørgeren.

Nu ved vi, at Europa-Kommissionen aldrig nogen sinde har været efter Danmark eller for den sags skyld noget andet EU-land, fordi man betragter det som en national selvbestemmelse, at man kan gøre det, som man vil. Vi gør for en sikkerheds skyld det fra Danmarks side, at vi laver det både på vores modersmål og også på engelsk – altså, vi hjælper, vi giver det til alle de andre. Det gør de f.eks. ikke hos os. Man stiller også krav om en lang, lang række andre ting. Det er jo bare det, der gør, at danske værfter er helt uden for i forhold til konkurrencen. Det er derfor, at jeg gerne vil være med til at sikre, at vi også har danske værfter. Hvis man kigger på afløbet i forhold til den her liste over, hvad det er, danske værfter er gået glip af på grund af tåbelige regler, og hvor mange bådebyggerier og ting og sager og ganske almindelige lønmodtagere, der kunne have tjent en indkomst og betalt skat til vores fælles velfærd, som vi bare har sendt ud af landet, som nu ligger som skrot nede i Svendborg Havn, så synes jeg, at det er tudetosset.

Ministeren.

Jeg tror nu ikke, at det er det, at der også er udbudsmateriale på engelsk, der gør, at man taber opgaverne, for det giver da noget transparens, og jeg synes kun, det er godt, for det er sundt, at der er konkurrence. Hvis et udenlandsk værft ville vinde på baggrund af, at det var bedre og billigere, er det da godt for Danmark, men det er ikke godt for Danmark, hvis det er på grund af bureaukrati, og hvis det viser sig, at det danske værft er mindst lige så godt. Så bør det danske værft selvfølgelig have en enestående mulighed for at vinde. Derfor skal man selvfølgelig se på, om man kan gøre det mindre bureaukratisk. Man skal se på, om man kan tænke andre løsninger ind i det. Men det er altså vigtigt, at der er de samme spilleregler i Europa, fordi ellers kan vores virksomheder ikke vinde nogen som helst konkurrencer rundtomkring i Europa, fordi vi er sådan et lille land, og der har vi gavn af at EU sætter nogle fælles spilleregler.

Tak for det. Jeg vil gerne sige tak til både erhvervsministeren og hr. Bjarne Laustsen for dagens indsats.

Vi går nu over til spørgsmål nr. 14 (spm. nr. S 489), idet spørgsmål nr. 12 og nr. 13 er trukket tilbage. Spørgsmål nr. 14 er til undervisningsministeren, og spørgeren er fru Annette Lind fra Socialdemokratiet.