Spm. nr. S 456

21) Til undervisningsministeren af:

Christine Antorini (S) (medspørger: Annette Lind (S) ) :

Hvorpå bygger ministeren sit udsagn om, at projektorganiseret undervisning skulle gøre »Danmark dummere som nation«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Riisager til kamp mod projektundervisning: jeg er simpelthen bange for, at vi som nation bliver dummere«.« fra www.skoleliv.dk den 19. januar 2018.

Værsgo.

Tak. Hvorpå bygger ministeren sit udsagn om, at projektorganiseret undervisning skulle gøre »Danmark dummere som nation«?

Ministeren.

Tak. Da spørgsmålet udspringer af den samme problematik som spørgsmål S 455, vil jeg tillade mig i det væsentlige at henvise til mit tidligere svar. Jeg vil dog gerne tilføje, at jeg ikke er alene med min skepsis over for projektpædagogikken. Eksempelvis har en af de centrale personer bag de seneste 30 års arbejde med tværfagligt problemorienteret projektarbejde i folkeskolen Sten Clod Poulsen selv undsagt den her, hvad skal man sige, absolutte metode allerede i 2010.

Projektpædagogik er ikke i sig selv et problem – det synes jeg er væsentligt at slå fast. Jeg er enig i, at projektarbejde kan bidrage til at motivere elever, fordi de kan se, hvad deres viden kan bruges til i praksis. Men det forudsætter netop, at eleverne har de fornødne kundskaber og den fornødne viden, som de kan bringe i spil i projektet. Det burde ikke være så vild en påstand, men det er det så åbenbart.

Der skal samtidig være et særligt fokus på de elever, der ikke trives med de meget frie rammer. Projektarbejde indebærer ofte en høj grad af selvbestemmelse, som kan have en social slagside, hvis den fylder hele sendefladen vel at mærke. Elever fra hjem uden uddannelsestraditioner risikerer at blive tabt, både i folkeskolen og i et efterfølgende uddannelsesforløb, når ansvaret for egen læring bliver det dominerende mantra.

Det og meget mere ser jeg frem til at have en diskussion om, når jeg i slutningen af februar mødes med skolechefen, skolelederen og formanden for skolebestyrelsen på Herfølge Skole.

Spørgeren.

Man må jo sige, at det er en meget markant udtalelse, når ministeren på området siger, at projektorganiseret undervisning som sådan ligefrem gør Danmark dummere som nation – Danmark dummere som nation på grund af projektorienteret undervisning. Altså, når man tænker på, at der bliver bedrevet projektorganiseret undervisning på, tror jeg, stort set alle skoler, er det jo en markant udtalelse fra undervisningsministeren.

Derfor må man vel også forvente, når ministeren selv fremhæver, at det er en minister, der bygger på kundskab og viden, at der er solid dokumentation for, at det skulle gøre Danmark dummere som nation. Så jeg giver ministeren en chance igen for at komme med noget viden om, at det skulle være tilfældet. For det her rammer jo ikke bare Herfølge Skole. Det vil være stort set samtlige skoler, der dermed er med til at gøre Danmark dummere som nation.

Ministeren.

Noget, vi i hvert fald bliver dummere af som nation, er, når vi politikere fejlciterer hinanden – det er der slet ikke nogen grund til. Det, jeg forholder mig til, er 100 pct. projektorienteret undervisning. Og det synes jeg lige vi måske sådan sammen skal tage ind her – altså, at det udelukkende er 100 pct. projektbaseret undervisning, og ikke projektbaseret undervisning som sådan. Tak.

Spørgeren.

Er der fejl i spørgerækken? (Tredje næstformand (Christian Juhl): Nej, det var Annette Lind og formanden, der havde lidt nonverbal kommunikation). Det er så i orden. Ministeren bygger åbenbart på, at projektorganiseret undervisning, også selv om det er 100 pct. projektorganiseret undervisning, er fuldstændig uden struktur, og at det ikke bygger på kundskaber og færdigheder. Vil ministeren bekræfte, at projektorganiseret undervisning, også når det er 100 pct., selvfølgelig bygger på en struktur, på en metode, på kundskaber og færdigheder, for det er fundamentet for, at man kan bedrive projektorganiseret undervisning?

Ministeren.

Det, jeg siger, er, at hvis man skal lave 100 pct. projektundervisning, er det ekstremt vanskeligt at planlægge faglige forløb, som er målrettet elevens alder, faglige niveau, kongruens, fremadrettethed i forhold til fagets fremadskriden. Så der er en række faglige og ikke mindst didaktiske problemer ved 100 pct. at planlægge undervisningen som projektundervisning.

Så går vi over til medspørgeren, fru Annette Lind. Værsgo.

Så lad os tage det helt konkret på Herfølge Skole. De laver 100 pct. projektorienteret undervisning. Og det må så være der, ministeren mener at Danmark gøres dummere som nation, og at det er præcis den skole, hun taler om.

Jeg synes, det er en meget, meget voldsom reaktion, som ministeren kommer med. Og det, som jeg gerne vil spørge om, er: Mener ministeren, at den projektorienterede undervisning, der foregår på Herfølge Skole, ikke er faglig undervisning?

Ministeren.

Nu har jeg jo ikke haft lejlighed til at tale med fagpersonerne på Herfølge Skole endnu, og det ser jeg frem til.

Spørgsmålet fra journalisten var som følger: Hvis alle Danmarks skoler tilrettelagde al undervisning som 100 pct. projektundervisning, hvad ville der så ske? Og der er mit svar, og det mener jeg stadig væk: Så er der en risiko for, at vi bliver dummere som nation. For hvis man fuldstændig fratager lærerne mulighed for at lave faglige forløb, som tager udgangspunkt i faglig kongruens og didaktik, som I jo er glade for i Socialdemokratiet, så bliver det meget svært. Og det synes jeg vi skal have en diskussion af – også af hvordan det her kan risikere at gå ud over fagligt svage elever. Det er en didaktisk diskussion om, hvordan vi planlægger undervisningen. Og der er frihed til at gøre det, men hvor er det godt, at vi står her og tager debatten.

Medspørgeren.

Altså, man må jo sige, at friheden er så som så, når ministeren reagerer på den måde, som hun gør.

Det, som jeg synes man skal hylde, er, at det, vi er gode til i Danmark, er idéudvikling, entreprenørskab og innovation. Jeg har to elever fra folkeskolen siddende heroppe, og de siger, at når de arbejder projektorienteret, tager de større ansvar selv; de arbejder meget længere, end skoledagen er; de interesserer sig for det; de laver et produkt; de synes, at de får langt mere ud af undervisningen, når det er på den her måde.

Jeg synes, vi skal spørge ministeren: Er det ikke også et ansvar også at arbejde 100 pct. projektorienteret, og er det ikke det, vi skal hylde i Danmark, altså at vi er gode til innovation? Vi scorer højt i alle de internationale undersøgelser, når man arbejder på den måde.

Ministeren.

Jo, og hvor er det godt. Det er bare ikke det, vi diskuterer her. Det, vi diskuterer, er, hvorvidt det er en god idé at tilrettelægge al undervisningen fra væg til væg som projektundervisning. Tak.

Så går vi tilbage til hovedspørgeren, fru Christine Antorini. Værsgo.

Jeg vil godt spørge, hvad det egentlig er for et vidensgrundlag, ministeren bygger på, at 100 pct. projektorganiseret undervisning decideret skulle gøre danske elever dummere. Kan ministeren bekræfte, at det at gennemføre 100 pct. projektorganiseret undervisning ikke fritager lærerne for eller fratager lærerne ansvar for også at gennemføre faglige forløb, at der selvfølgelig ligger en metode bag, at man skal leve op til de fælles mål, der er i undervisningen? Sagt med andre ord: Uanset om man vælger 100 pct. projektorganiseret undervisning eller 80 pct. eller 20 pct., skal man stå på mål for det, som folkeskolen skal levere?

Ministeren.

Jamen det skal man. Man skal leve op til lovgivningen, som den er. Det er fuldstændig korrekt, ja.

Det var det sidste svar til spørgsmål nr. 21, så jeg siger tak til undervisningsministeren, til fru Christine Antorini og til fru Annette Lind for dagens indsats.

Så går vi over til spørgsmål nr. 22 til transport-, bygnings- og boligministeren, og spørgeren er hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)