Spm. nr. S 454

19) Til undervisningsministeren af:

Annette Lind (S) (medspørger: Christine Antorini (S) ) :

Hvorfor modarbejder ministeren en forbedring af naturfagene i folkeskolen, som en bredt sammensat ekspertgruppe nedsat under tidligere minister Ellen Trane Nørby (V) har anbefalet?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Når ministeren ikke er tilfreds med en rapport« af 20. januar 2018 i Dagbladet Information.

Værsgo.

Tak for det. Hvorfor modarbejder ministeren en forbedring af naturfagene i folkeskolen, som en bredt sammensat ekspertgruppe nedsat under tidligere minister Ellen Trane Nørby (V) har anbefalet?

Ministeren.

Mange tak for spørgsmålet, der går på, hvorfor jeg som minister modarbejder en forbedring af naturfagene i folkeskolen. Og til det kan jeg svare kort: Det gør jeg selvfølgelig ikke. Jeg arbejder meget målrettet på at forbedre naturfagenes placering og deres kvalitet i vores uddannelsessystem.

Den til enhver tid siddende regering kan nedsætte ekspertgrupper og udvalg til at give input – jeg går ud fra, at det er det, der er baggrunden for det her lidt besynderlige spørgsmål. Og jeg vil gerne give plads til, at forskere og praktikere, som måske tidligere ikke har haft deres vante gang i ministerierne, bliver inviteret ind og giver deres besyv med. Det kan give nye perspektiver, som vi kan inddrage i politikudviklingen, og det synes jeg er en styrke. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man som minister skal følge alle anbefalinger fra nedsatte ekspertgrupper og udvalg en til en.

Jeg vægter videnskab og kundskab meget højt, og det gør jeg i hele mit arbejde. Det er ikke nogen hemmelighed. Jeg mener, at børn og unge skal have en basal viden i naturfagene, en viden, de kan sætte i spil i forhold til at løse naturvidenskabelige udfordringer.

Jeg kan naturligvis ikke gå i detaljer om strategiens indhold endnu, da den ikke er fremlagt, men jeg ser frem til at drøfte initiativerne og de perspektiver, der følger af strategien, når den er blevet offentliggjort.

Spørgeren.

Efter min mening modarbejder ministeren det meget klart og tydeligt. Det er sådan, at Ellen Trane Nørby som tidligere undervisningsminister nedsatte en strategigruppe. Det var en bredt sammensat gruppe – der var førende universitetsforskere, der var repræsentanter fra alle relevante uddannelsesinstitutioner, fra faglige organisationer og også fra arbejdsgiverorganisationer. De havde sammensat en række anbefalinger og opnået konsensus om dem. Det kan undre mig rigtig meget, at ministeren, som mange gange siger, at hun går op i faglighed, ikke lytter til fageksperterne. For det her er fageksperterne nr. 1, i forhold til at man har nedsat sådan en stor, bred gruppe af de allerallerypperligste.

Hvorfor er det, at ministeren fravælger at tage de anbefaler ad notam?

Ministeren.

Tak. Det her er en mærkværdig diskussion, eftersom naturfagsstrategien jo slet ikke er fremlagt. Så derfor bliver det en meget hypotetisk diskussion. Det, jeg går ud fra at ordføreren kritiserer, er, at jeg har mødtes med forskere fra H.C. Ørsted Instituttet og med en række faglærerforeninger, altså praktikere, der arbejder med naturfagene. Jeg går ud fra, at det er det, kritikken går på.

Hvordan kan man kritisere, at jeg som minister tillader mig at mødes med naturfagsforskere inden for de felter, som er relevante her, og med praktikere inden for de samme felter? Hvordan i alverden kan man synes, at det er et problem, at jeg diskuterer naturfag med relevante praktikere og forskere? Det har jeg virkelig svært ved at forstå.

Spørgeren.

Det, som ministeren i mine øjne har gjort, er, at hun har tilsidesat ekspertpanelet, som har den tungeste og den bredeste ekspertise i hele landet, og derimod nedsat en meget, meget smal gruppe af nogle fysikere, fordi man vil have et andet resultat end det, som eksperterne er kommet frem til. Det er lige præcis det, man har gjort fra ministerens side. Ministeren har nedsat et censurudvalg, der kommer til at komme med nogle andre konklusioner end det her med, at det skal være didaktisk. Det er jo sådan, at alle siger, at man ikke nødvendigvis behøver at have den dybeste faglighed, men man behøver at være rigtig god til at undervise, for så bliver man dygtigst. Er det sådan, at ministeren mener, at hun har tilsidesat de fagligt dygtige og indsat et censurudvalg?

Ministeren.

Nå, så kom vi frem til det, der åbenbart er selve essensen i den her kritik, nemlig den pædagogiske debat, og den glæder jeg mig rigtig meget til at tage. Når regeringen fremlægger sine forslag, kan vi jo diskutere imellem partierne, hvordan naturfagstrategien skal se ud, og hvilke elementer man i Socialdemokratiet synes er gode eller dårlige. Men når jeg som minister har mødtes med forskere fra H.C. Ørsted Institutet og med faglærerforeninger, håber jeg, vi kan blive enige om, at det kun kan være rimeligt, at en minister diskuterer en strategi med relevante parter.

Tak for det. Så byder jeg velkommen til medspørgeren, fru Christine Antorini, også fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Man må jo sige, at det er noget usædvanligt, at en minister fuldstændig tilsidesætter en ministerkollegas arbejde. Det var jo den tidligere undervisningsminister, Ellen Trane Nørby fra Venstre, der nedsatte ekspertgruppen med alle de fremmeste forskere og didaktikere inden for feltet. De afleverede en rapport til ministeren, og ministeren har bare smidt den i skraldespanden og valgt at nedsætte sin egen lille gruppe. Skal det forstås sådan, at ministeren simpelt hen underkender den tidligere ministers vurdering af, hvem der er den faglige ekspertise på området?

Ministeren.

Igen vil jeg sige, at det er en højst besynderlig og hypotetisk diskussion. Eftersom regeringen slet ikke har fremlagt sin strategi, kan man jo i Socialdemokratiet gætte på, hvor mange elementer der tages fra hvilke grupper, hvilke henstillinger, og hvor mange der kommer fra den oprindelige gruppe eller den næste gruppe, eller måske er der ligefrem nogle af faglærerne, der er kommet med en brandgod idé, der går lige igennem og lige ind til ministerens bord. Så det kan I jo ret beset ikke vide noget om på nuværende tidspunkt, og jeg synes, at det ville være ordentligt og redeligt at diskutere strategien, når den bliver fremlagt.

Spørgeren.

Man kan i hvert fald konstatere, at ministeren har valgt at hælde sin ministerkollegas, en Venstreministers, ekspertgruppes anbefalinger af brættet.

Nu hylder ministeren – og jeg citerer – en minister, der vægter videnskab og kundskaber meget højt. Der er jo en række af dem, der har været med i ekspertgruppen, der har været ude at underkende det, som ministeren ellers mener er sin egen faglighed, bl.a. Stefan Hermann, der siger, at der er et helt entydigt forskningsmæssigt belæg for, at didaktikken spiller en afgørende rolle for både motivationen og præstationen hos eleverne. Men det anerkender ministeren ikke. Hvori består egentlig den der faglighed hos ministeren?

Ministeren.

Det er jo nogle besynderlige anklager. Eftersom strategien ikke er fremlagt, kan man i Socialdemokratiet gætte om, hvorvidt der er didaktik eller ikke didaktik eller ikke nok didaktik, eller hvordan snittet er. Det er jo en hypotetisk diskussion, eftersom strategien ikke er fremlagt. Så det er jo højst besynderligt at stå her og diskutere de eventuelle elementer, der er i en strategi, som endnu ikke er fremlagt, og jeg glæder mig til at fremlægge den. Den bliver rigtig god.

Så går vi tilbage til hovedspørgeren, fru Annette Lind. Værsgo.

Men lad os så tage det helt konkret og se på, hvad der er fakta. Det er sådan, at der er kommet et skriv ud til os ordførere om det her, og at der er kommet et andet skriv ud til ordførerne fra regeringspartierne. Kan ministeren bekræfte, at i forhold til det her med didaktik har ministeren – og nu skal jeg tage det frem for at sige det helt rigtigt – skrevet til ordførerne fra regeringspartierne, at det med didaktik ønsker ministeren ikke at gå videre med?

Ministeren.

Det er da interessant, at I har en spændende dialog med regeringspartierne. Der er jo heller ikke noget mærkeligt i, at man har en tættere dialog imellem regeringspartierne, end man har med de partier, som ikke sidder i regeringen. Det går jeg ud fra at man også gjorde, dengang I sad i regering. Men det er jo en intern regeringsdrøftelse, hvordan strategien skal skrues sammen, og vi kommer til at fremlægge den som en regeringsstrategi, og det ser vi rigtig meget frem til.

Det her er en hypotetisk diskussion, når vi endnu ikke har fremlagt selve strategien.

Det var det sidste svar på spørgsmål 19.

Vi går over til spørgsmål 20, der er til undervisningsministeren, og spørgeren er også her fru Annette Lind fra Socialdemokratiet, og hun har også denne gang en medspørger med, nemlig fru Christine Antorini fra Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)