Tak for det.
Det er rigtigt, når ministeren siger, at det er et område, der fylder rigtig meget hos mig.
Det gør det, fordi det er nogle af de mest sårbare, nogle af de mest udsatte grupper, vi har at gøre med, altså kvinder, der prøver at komme væk fra et voldeligt forhold.
Det at tage det første skridt og forlade et voldeligt hjem er på ingen måde en nem beslutning, og derfor er det så meget desto mere et kæmpestort nederlag, hvis den pågældende kvinde, som måske har børn, så får et afslag.
For det kan godt være, at den gennemsnitlige belægningsprocent er høj, men det er en gennemsnitlig procentdel.
Jeg spurgte lidt rundt i går bare for at finde ud af, hvordan det så ud med ledige pladser, og det er faktisk sådan, at hovedstaden er ekstremt presset.
I går var der kun én plads – én eneste – i hele hovedstadsområdet, og det var faktisk i Kvindehjemmet på Jagtvej.
Jeg ved ikke, hvad situationen er nu, men det er bare for at indikere, at problemet er meget mere presserende, end at der bare kan refereres til en høj belægningsprocent.
Derfor kunne jeg også godt tænke mig, at ministeren sådan prøver at tage det lidt op på et højere plan.
For vi kan være nok så enige om, at det ifølge servicelovens § 109 – er det, hvis jeg ikke husker forkert – er kommunernes ansvar at hjælpe, men hvad sker der så, når der ikke er plads, og når en kvinde, der som sagt forlader et voldeligt hjem, også med børn, ikke kan få den hjælp, hun skal have?
Tænk at gå tilbage til et voldeligt hjem.
Ministeren refererede bare til en pulje, som vi har vedtaget sammen blandt satspuljeparterne, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren:
Hvad agter ministeren at gøre for at løse problemet?
Har ministeren en konkret løsning i forhold til, hvordan vi kan modvirke det pres, der er?
For det er sådan, at presset primært er i januar og august, og lige nu er der altså et kæmpe pres på krisecentrene i hovedstadsområdet.