Spm. nr. S 394

13) Til undervisningsministeren af:

Troels Ravn (S) :

Hvordan forholder ministeren sig til, at regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet betyder store besparelser på mere end 1 mia. kr. i 2021 på de erhvervsskoler, som vi ellers gerne vil have flere unge til at gå på?

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Spørgsmålet lyder:

Hvordan forholder ministeren sig til, at regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet betyder store besparelser på mere end 1 mia. kr. i 2021 på de erhvervsskoler, som vi ellers gerne vil have flere unge til at gå på?

Værsgo til ministeren.

Tak. Fra 2016 er uddannelsesområdet, herunder også erhvervsuddannelserne, omfattet af omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt på linje med andre statslige driftsområder. Det er nødvendigt løbende at fokusere på effektiv opgaveløsning og mulige produktivitetsgevinster på tværs af hele staten. Jeg er overbevist om, at opgaverne kan løses i alle dele af den offentlige sektor, også på uddannelsesområdet.

Jeg medgiver, at det ikke er en let opgave. Alle, som har haft en ledelsesopgave med at effektivisere i det private eller i det offentlige, ved, hvor vanskeligt det kan være, især for erhvervsskolerne, der står over for nogle særlige udfordringer lige nu. Den største udfordring for erhvervsuddannelserne er først og fremmest, at for få unge vælger en erhvervsuddannelse. Det slår igennem i skolernes økonomi. Den grundlæggende udfordring er manglende søgning og tilgang til erhvervsuddannelserne, og det skal vi i samarbejde med skolerne have løst. Problemet er bl.a., at mange elever ikke stifter nok bekendtskab med forskellige typer håndværk i grundskolen, og måske ved de heller ikke, at en faglært uddannelse åbner døre til at blive selvstændig iværksætter eller til at læse videre. Det er vigtigt, at vi får vendt udviklingen og får flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Netop derfor har regeringen og Dansk Folkeparti i finanslovsaftalen for 2018 aftalt at følge udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet tæt. Siden erhvervsuddannelsesreformen har vi gennemført en række initiativer for at styrke området. Der er aftalt flere initiativer som bl.a. flere praktikpladser i regi af trepartsaftalen, en reform af de forberedende tilbud, en praksisfaglig uddannelsesparathedsvurdering i folkeskolen og skærpede adgangskrav i gymnasiereformen. Vi vil gøre status i løbet af første halvår 2018 med henblik på at vurdere, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer for at styrke erhvervsuddannelserne.

Tak, og så er det spørgeren. Værsgo.

Tak for svaret. Jeg er selvfølgelig rigtig tilfreds med at høre, at man vil følge området, og at man vil tage initiativer, for når vi ser på antallet af de håndværkere, som vi formentlig kommer til at mangle om ganske få år, så taler man jo om helt op til 60.000. Så der er al mulig god grund til, at vi styrker erhvervsuddannelserne frem for at svække området, som regeringen gør med sit omprioriteringsbidrag.

Jeg lytter også og hører, at ministeren sætter fokus på folkeskolereformen, som nu kører på sit fjerde år. Vi er jo fuldstændig enige om, at det er rigtig godt, når eleverne i folkeskolen får anvendelsesorienteret undervisning, og at praksis og håndværksfagene bliver opprioriteret, fordi vi skal have en ny kultur på området.

Men jeg mener også, at det må være fuldstændig åbenlyst for enhver, at det her omprioriteringsbidrag på 2 pct., som altså rammer vores uddannelsesinstitutioner, herunder erhvervsskolerne, har en massiv betydning i forhold til, at skolerne ikke kan gøre det attraktivt for de unge at søge erhvervsskolerne. Vi får i de her dage, hvor finansloven for 2018 for alvor går op for skolerne, for borgerne osv., også massive reaktioner på det her område. Det vil også i forhold til spørgsmålet omkring et Danmark i balance og i forhold til landdistrikterne have massive konsekvenser, at erhvervsskolerne ude i vores landdistrikter har det svært økonomisk. Så det er ikke nok bare at overvåge og se på, om der skal foregå indsatser. Det her omprioriteringsbidrag på 2 pct. er simpelt hen helt massivt en belastning for vores uddannelsesinstitutioner.

Værsgo, ministeren.

Når vi i regeringen generelt har et omprioriteringsbidrag, er det jo, fordi vi ønsker at passe på borgernes penge. Når det er sagt, har vi en særlig interesse i at styrke erhvervsuddannelserne. Derfor tager vi en række tiltag. Jeg har også sagt, at jeg ikke slipper erhvervsuddannelserne, før vi har vendt strømmen – altså før der er flere unge end i dag, der tilvælger en erhvervsuddannelse.

Derfor har vi indledt drøftelser i folkeskoleforligskredsen i forhold til at styrke praksisfaglighed og håndværksfagene i udskolingen. Så det var det, jeg refererede til i min tale. Det var de forhandlinger, som er startet i forhold til at styrke de egentlige håndværksfag i udskolingen, som altså ikke har en selvstændig status i dag, og det er der heldigvis mange forskellige bud på fra partierne med en stor opbakning til at tage nogle tiltag der.

Tak. Spørgeren.

Jamen det er isoleret set ganske udmærket at styrke håndværksfagene i udskolingen i folkeskolen og se på, hvordan man kan gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret. Men her og nu er det her omprioriteringsbidrag, hvor man altså sparer 1 mia. kr. på landets erhvervsskoler frem mod 2021, simpelt hen bare katastrofalt.

Forleden var jeg til en konference på AMU-Vest i Esbjerg, og en lang række mennesker fra områdets virksomheder, erhvervsråd, jobcentre og organisationer deltog i den her konference. I Sydvestjylland er der, ligesom i resten af landet, mangel på arbejdskraft i mange brancher, og der bliver mangel på håndværkere igen – vi taler om 60.000 i de kommende år. Og alle de her mennesker, der deltog i konferencen, siger enslydende til os som politikere, at det gælder om at investere i uddannelse, og det gælder også om at investere målrettet i erhvervsskolerne.

Ministeren.

Vi skal styrke kvaliteten i erhvervsuddannelserne, men der er også brug for, kan man sige, et stilskifte i, hvordan vi kommunikerer til de unge. For det er nemlig rigtigt, at der er mangel på faglærte. Det ved vi som politikere godt, som aftagere. Men når vi taler med de unge, skal vi jo kommunikere om uddannelsernes kvalitet – om det ungeliv, man kan leve der, og de muligheder, der er derefter. Og jeg vil bare nævne ét lille initiativ, vi har sat i søen, som hedder »Kend de fag«, og som handler om dannelse omkring håndværket og den stolthed, der ligger deri. Det initiativ er sat i søen sammen med Kulturministeriet.

Pointen er, at vi skal sørge for, at der også i sektoren dyrkes den faglige stolthed, som kommer til at virke som en magnet på de unge mennesker.

Tak. Det sidste spørgsmål.

Jamen jeg er fuldstændig enig i, at det er rigtig vigtigt, at vi får talt erhvervsuddannelserne op. Og det er også rigtig vigtigt, at indtil eleverne kommer ud fra folkeskolen og har fået en ny kultur for erhvervsuddannelser og det anvendelsesorienterede og håndværk i al almindelighed, skal vi kunne gøre noget her og nu. Og her og nu er det her omprioriteringsbidrag simpelt hen en voldsom belastning for erhvervsskolerne. Det vil være helt afgørende for vores erhvervsskoler og for udviklingen, både i byerne og i landdistrikterne, at vi har de gode erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner. Vi skal i Danmark bl.a. leve af, at vi har dygtige faglærte.

Så jeg vil bare som det sidste her opfordre til, at vi får sløjfet omprioriteringsbidraget i de kommende år (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak!) på finansloven – det vil kunne få betydning.

Man skal ikke benytte sig af, at formanden er optaget af at nyse! (Troels Ravn (S): Undskyld).

Værsgo til ministeren.

Det er taget til efterretning. Det er jo privilegiet ved at være i opposition, at man kan, hvad skal jeg sige, kræve mere af det hele, og det, der er ved at være i regering, er, at man også skal prioritere ressourcerne og sørge for, at borgernes penge bliver bragt i anvendelse så præcist som muligt. Og det er lige præcis det, der er udfordringen. Det er bl.a. forældrene til de unge mennesker, der går på erhvervsskolerne, der betaler en høj skat, den højeste i OECD, og det er væsentligt for os som regering generelt at sørge for, at der er en balance i tingene, at vi har gode uddannelser, men at udgifterne ikke stikker af generelt i den offentlige sektor.

Tak for det. Og så er spørgsmålet afsluttet.

Det næste spørgsmål er til transport-, bygnings- og boligministeren af hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.