Spm. nr. S 319

24) Til skatteministeren af:

Jens Joel (S) :

Giver de økonomiske vismænds kritik af den reducerede arveafgift anledning til, at ministeren genovervejer sin tidligere udtalelse om, at sænkelsen af arveafgiften kunne bidrage til at »udbygge og bevare danske virksomheder med danske arbejdspladser«?

Spm. nr. S 319

24) Til skatteministeren af:

Jens Joel (S) :

Giver de økonomiske vismænds kritik af den reducerede arveafgift anledning til, at ministeren genovervejer sin tidligere udtalelse om, at sænkelsen af arveafgiften kunne bidrage til at »udbygge og bevare danske virksomheder med danske arbejdspladser«?

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Giver de økonomiske vismænds kritik af den reducerede arveafgift ministeren anledning til at genoverveje sin tidligere udtalelse om, at en sænkelse af arveafgiften kunne bidrage til at »udbygge og bevare danske virksomheder med danske arbejdspladser«?

Ministeren.

Det korte svar er: Nej, det gør Det Økonomiske Råds rapport ikke. Det Økonomiske Råd har fra den 1. januar 2017 fået til opgave at udgive en årlig produktivitetsrapport. Her skal de bl.a. give deres vurdering af aktuelle økonomiske og politiske tiltag. Det synes jeg både som politiker og som skatteminister er en rigtig god idé. Det tvinger os beslutningstagere til at reflektere over, altså overveje, konsekvenserne af vores politiske valg og prioriteringer.

Jeg mener stadig, at en gradvis nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte i en erhvervsvirksomhed er en rigtig god idé. Med nedsættelsen af arveafgiften kan pengene blive i virksomheden og blive investeret i maskiner, ny teknologi og nye produkter, og jeg tror, at det er den bedste garanti for at udbygge og bevare danske virksomheder og danske arbejdspladser, ikke kun i de store byer, men også og i særlig grad uden for byerne, hvor rigtig mange af de mindre og mellemstore familieejede virksomheder ligger. Det er derfor, regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at reducere bo- og gaveafgiften gradvis fra 15 til 5 pct. i 2020 ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed. Derfor arbejder vi i regeringen også på at finde finansiering til helt at fjerne afgiften.

Så nej, jeg er ikke enig i Det Økonomiske Råds kritik, og den giver mig ikke anledning til at ændre holdning til, at en nedsættelse af bo- og gaveafgiften er en rigtig god idé.

Spørgeren.

Det er jo ingen hemmelighed, at det her selvfølgelig har været en politisk diskussion i Socialdemokratiet. Der har vi jo sagt, at det vigtigste lige for tiden sådan set er at få styr på velfærden, så der er en ordentlig ældrepleje og råd til de ting, vi gerne vil gøre sammen og for hinanden i velfærdssamfundet. En af vores kritikker i forhold til nedsættelsen af den her afgift var jo, at der så manglede nogle penge i kassen. Vi sagde i øvrigt også, at det her er en afgift, som meget målrettet hjælper nogle af de allerrigeste familier. Og da skatteministeren så på daværende tidspunkt skulle forsvare det her, skete det i høj grad med henvisning til, at det var godt, og at det var nødvendigt for at skabe arbejdspladser.

Så synes jeg måske, at det er en anelse underligt, hvis skatteministeren ikke revurderer det, når der er økonomer, endda nogle af de fremmeste økonomer, som siger, at det her måske i virkeligheden kan have nogle lidt kontraproduktive effekter, altså at det kan være dårligt for produktiviteten i Danmark. Så kan ministeren ikke prøve at reflektere over de økonomers kritik i stedet for bare at sige, at han er uenig, når nu det var det argument, ministeren brugte politisk?

Ministeren.

Tak. Jamen det er jo, fordi kritikken er noget mere nuanceret i vismændenes rapport end i spørgerens formulering af spørgsmålet. Bl.a. skriver vismændene i deres produktivitetsrapport på side 15, at den reducerede afgift kan have en negativ effekt – kan have en negativ effekt! De konkluderer ikke, at den har en negativ effekt, og længere nede er de også inde på, at det faktisk kan være hensigtsmæssigt for de virksomheder, som ikke kan lånefinansiere til at betale afgiften. For så er der en merinvestering, en likviditet, der sikrer, at man kan investere mere i virksomhederne – særlig fordi vi, når vi nedsætter en afgift, jo ikke bare gør det for én virksomhed, men gør det generelt.

Det her vil have en betydning for vækst og arbejdspladser – det er min klare opfattelse som skatteminister – i særlig grad uden for de større byer, hvor nogle af de virksomheder, vi taler om, ellers ville blive solgt eller blive lukket og viden og arbejdspladser ville blive eksporteret til udlandet. Så derfor er jeg ikke enig i den samlede kritik fra vismændene.

Spørgeren.

Skatteministeren har jo ret i, at det her er komplekst. Noget af det, som vismændene siger, er, at man kan risikere, at hvis man tilskynder til nogle bestemte former for overdragelse, så misser man de muligheder, der i virkeligheden er for at lave den overdragelse, der ville være bedst for virksomheden. Grunden til, at jeg synes, at det her er lidt interessant, er jo, som jeg siger, at vi politisk mener noget andet i Socialdemokratiet, nemlig at vi har brug for at fokusere på at sikre velfærdssamfundet. Når regeringen så ønsker at brænde pengene af, om jeg så må sige, på skattelettelser og siger, at det er af hensyn til virksomhederne, så er det jo lidt tankevækkende, at økonomerne siger, at det her faktisk er en dårlig måde at hjælpe virksomhederne på, fordi man risikerer, at de bliver overdraget til nogle forkerte, i forhold til hvad der ville være bedst.

Ministeren.

Det er jo vismændenes faglige kritik, og den læser jeg og tager ned. Jeg er bare ikke enig i den, og jeg mener faktisk også, at man fagligt kan udfordre den. Derfor er den jo også sådan lidt blødt formuleret med, at der står »kan have«. Men jeg er glad for, at Socialdemokratiet tager vismændenes rapport så alvorligt, som de gør. Spørgeren ophæver den nærmest til noget, som man skal følge til punkt og prikke. Det er jeg rigtig glad for, for vismændene peger på en række andre ting, som Socialdemokratiet umiddelbart er imod, bl.a. at gøre noget ved topskatten ved at indføre et ACE-fradrag, at lempe planloven, at indføre en mere lempelig taxalov og en række andre ting. Så jeg håber virkelig, at spørgeren og spørgerens partifæller vil læse rapporten og i deres politik vil følge den. Hvis man ikke vil det, synes jeg, spørgeren og jeg skal blive enige om, at vismændenes rapport er et fornuftigt indspark, men at det er fair som politiker en gang imellem at gøre noget andet end det, de økonomiske vismænd anbefaler.

Spørgeren.

Det sidste kan vi sagtens blive enige om. Det er jo helt fair at være politisk uenig og have en politisk retning. Det har skatteministeren også sagt han havde med det her forslag. Vi har lige med en anden spørger diskuteret den politiske retning, der lå i at øge uligheden med skattereformen. Her sagde skatteministeren, at det sådan set er nødvendigt af hensyn til de arbejdspladser, og så er det jo bare, at det er lidt underligt, når det så er det, vismændene siger ikke er den rigtige medicin. En ting er at sige, at det, som vismændene foreslår, ønsker man ikke af andre grunde, men man siger faktisk, at grunden til, man vil have det her, er, at det er det bedste rent økonomisk for arbejdspladserne og for virksomhederne. Så siger vismændene, at det er det ikke. Så det er jo lidt en anden måde at afvise recepten, om jeg så må sige, end hvis det bare er, fordi man er politisk uenig. Man kan jo ikke være uenig i en faglig kritik, men man kan godt vælge at lægge vægt på noget andet.

Ministeren.

I det her tilfælde mener jeg faktisk, at man godt som politiker kan tillade sig at tage en faglig kritik ned og sige, at jeg lægger vægt på noget andet, ellers skulle vi have økonomer som politikere. Det er der muligvis nogle der ønsker. Jeg tror ikke, at Danmark samlet set bliver et bedre samfund af den årsag. Jeg har stor respekt for dygtige økonomer. Dem er der masser af både i Finans- og i Skatteministeriet. Men det er fair nok som politiker at lægge vægt på nogle andre ting end det, men det er altså også fair nogle gange at udfordre den faglige kritik, der kommer. Jeg mener, at der er grundlag for også at udfordre noget af det, som vismændene på det her punkt konkluderer, ligesom jeg tror, at spørgerens kollega i Socialdemokratiet vil udfordre nogle af de ting, der ligger i deres anbefalinger i forhold til at gøre noget ved topskatten. Der er altså et rum for os fagligt til at diskutere de her ting.

Tak til hr. Jens Joel og til skatteministeren for dagens indsats.

Nej, vi har spørgsmål 25, der også er til skatteministeren, og spørgeren er også hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.