Spm. nr. S 307

4) Til finansministeren af:

Jesper Petersen (S) :

Mener ministeren, at den danske befolkning har fået retvisende oplysninger om regeringens skatteudspils effekt på uligheden i Danmark, jf. svar på spørgsmål 68 til finansloven?

Spm. nr. S 307

4) Til finansministeren af:

Jesper Petersen (S) :

Mener ministeren, at den danske befolkning har fået retvisende oplysninger om regeringens skatteudspils effekt på uligheden i Danmark, jf. svar på spørgsmål 68 til finansloven?

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Mener ministeren, at den danske befolkning har fået retvisende oplysninger om regeringens skatteudspils effekt på uligheden i Danmark, jf. svar på spørgsmål 68 til finansloven?

Værsgo til ministeren.

Ja, det mener jeg vi har. Vi har besvaret de udvalgsspørgsmål, der har været. Vi har i vores udspil lagt op til at lave en skønsmæssig vurdering af, hvad det er for nogle finansieringskilder, der skal være, og vi har hele vejen igennem sagt, at den konkrete finansiering af vores udspil, altså erhvervs- og iværksætteraftalen, er på plads og aftalt, og den vil sammen med den kommende skattereform blive forhandlet med de partier, der vil med ind at tage ansvar for at lave en række initiativer. Jeg er sådan set meget glad for, at en bred kreds af partier, regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, nu har aftalt en ambitiøs erhvervs- og iværksætterpakke, hvor vi bl.a. også har været inde at kigge på, hvad det er for nogle initiativer, hvad der skal til for at finansiere det.

Vi forhandler i øjeblikket videre for at få lavet en skattereform – en skattereform, der sænker skatten på hårdtarbejdende danskeres lønindkomster, med et jobfradrag, der starter omkring 161.000, har fuld virkning ved omkring 215.000, hvis det bliver regeringens aftrapning, der kommer til at gælde, og målrettet bliver det sådan, at gevinsten i forhold til ens indkomst er størst i de laveste indkomstgrupper. Det er sådan set et rigtig godt forslag, og til det har vi også nogle finansieringsforslag, som forhandles ved forhandlingsbordet, og der har vi lavet en skønsmæssig vurdering af det i forhold til de arbejdsudbudseffekter, der kan være, men det er naturligvis sådan, at man først, når man kommer frem til den konkrete beslutning om, hvad det så er for nogle finansieringskilder, der tages i brug, kan lave den endelige beregning af, hvad virkningen er af resultatet. Det er på samme måde, som hvis man laver ændringer af det udspil, der har været, altså ændringer af, hvad det er for en skatteplan, der laves, for så vil der også blive ændringer i, hvad fordelingsvirkningerne af det oprindelige skatteudspil er.

Så når vi kommer til snorene og har fået lavet en skatteaftale, vil jeg gerne love spørgeren og alle andre, at så laver vi naturligvis opdaterede beregninger på, hvad virkningerne er i forhold til arbejdsudbud, hvad virkningerne er i forhold til nationaløkonomi, og hvad virkningerne er i forhold til ændringen af de fordelingsmæssige forhold, der er i Danmark i dag.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Finansministerens svar indebærer jo ikke en flig af indrømmelse omkring det, at man virkelig har puttet med effekterne af det forslag, man selv havde. For det er jo fuldstændig klart, som finansministeren siger, at man er kommet med et udspil, og det kan se anderledes ud, når det ender, og så skal man nok fortælle, hvordan effekterne er. Men da man lagde sit udspil til skattereformen frem, fortalte man jo, hvad effekten var fordelingsmæssigt, og også hvad effekten var, hvis man anvendte ginikoefficienten. Vi har måttet hive oplysninger ud af regeringen, ikke bare om, hvordan fordelingseffekten ville være af det, man foreslog i form af forskellige skattenedsættelser, men også om, hvad konsekvensen ville være af de finansieringsforslag, som lå der – konkret 5,25 mia. kr., som man ville beskære forskellige offentlige ydelser og overførselsindkomster med. Det forstår jeg ikke hvorfor man ikke bare lagde ærligt frem fra starten, så vi kunne få en reel politisk diskussion om den vej, regeringen gerne ville – både hvad den ville give af nedsættelser, og hvordan man ville finansiere det. I stedet for skulle vi jo hive det ud af regeringen, som først ikke ville svare på, hvordan fordelingseffekterne var, og så endte med at gøre det i det svar, der er henvist til i mit spørgsmål, hvor det altså viser sig, at ulighedseffekten er væsentlig større end det, man lagde frem i sit eget udspil.

Jeg synes, det er en lidt uskøn form og dårlig vane, regeringen har med at oversælge resultater og ikke fortælle den fulde sandhed, når man lægger sine forslag frem. Det burde man have gjort fra starten, og det havde klædt finansministeren at give den indrømmelse som indledning til spørgsmålet: Ja, det kunne vi godt have været klarere omkring, men vi mener nu engang det, vi lagde frem.

Det havde der været noget format over. I stedet for har vi skullet trække informationerne ud og kan altså se en væsentlig større effekt på uligheden end det, som regeringen lagde frem i første omgang.

Det vil jeg egentlig godt spørge finansministeren om: Når man nu godt vidste, hvad det var for nogle forslag, man havde tænkt sig at lave, og kunne regne ud på arbejdsudbuddet, hvad de forslag ville betyde, hvorfor lagde man så ikke bare frem, også i sit udspil, hvad det var, man ville med beskæring af forskellige overførselsindkomster?

Tak. Værsgo til ministeren.

Der var ikke skyggen af indrømmelse i mit svar, for der er heller ikke noget at komme efter. Vi har lagt alting åbent frem i vores publikationer. Vi har peget på, hvad virkningen vil være, og så har vi lavet en beregningsteknisk vurdering af, hvad man kunne forestille sig af arbejdsudbud, når man kigger på den finansieringsform, der ligger inde bag ved de 5,25 mia. kr.

Men den finansieringsform har vi også åbent sagt at vi klar til at forhandle og lave anderledes. Og man kan selvfølgelig ikke beregne en virkning af noget, som på den måde ikke er klarlagt på forhånd. Derfor ligger der i vores svar hele vejen igennem en klar tilkendegivelse af, at vi er åbne over for at forhandle finansieringen af vores pakker. Vi er åbne over for at forhandle, hvordan man får sammensat vores erhvervsudspil, og hvordan vi nu kommer til at sammensætte vores skatteudspil.

Tak, og det er spørgeren.

Det synes jeg virkelig er et dårligt svar af finansministeren. For man har jo godt kunnet beregne, hvad der var af arbejdsudbudseffekt, og når man bliver trykket lidt på maven og får lidt hjælp fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, kan man godt oplyse, hvad effekterne vil være af de finansieringstiltag, der er, med at spare på forskellige overførselsindkomster. Det har man så lagt frem, og nu kan vi diskutere det. Det, jeg anfægter, er bare, hvorfor man ikke gjorde det fra starten. Man kan jo godt fortælle, hvad man vil lave af skattenedsættelser. Det har man gjort, men man vil ikke fortælle noget om regningen. Det skylder man da at gøre, når man lægger det frem, så vi kan have en reel politisk diskussion. Det skulle trækkes ud af regeringen. Det er det, jeg synes er uskønt.

Værsgo til ministeren.

Man behøver på ingen måde at bruge trækkraft eller andet. Man har kunnet læse de publikationer, der har været lagt frem. Det undrede mig i lang tid, at oppositionen ikke stillede flere spørgsmål til de oplysninger, der lå i publikationerne, men det havde man så åbenbart overset – bl.a. arbejdsudbudseffekterne af den skønnede finansiering og andet. Men på hele finansieringssiden har jeg haft snesevis af diskussioner med både spørgeren og en lang række af partifællerne om, hvad der lå inde i finansieringerne, og hver gang sagt, at det er noget, vi gerne vil forhandle ved bordet. Det er noget, vi gerne vil lade de aftaleparter, der vil være med til at tage ansvar, også få indflydelse på. Derfor er det klart, at det først er, når man har en aftale, at man kan tage den endelige vurdering af, hvad virkningen vil være, også på lighed.

Tak, og spørgeren.

Det var et goddag mand økseskaft-svar. For selvfølgelig er alting til forhandling. Jeg ved ikke, om det er gået op for finansministeren, men man har jo ligesom ikke et flertal på forhånd, når man laver sine udspil. Det tror jeg nok er gået op for finansministeren de seneste uger, hvis ikke det var det før det. Man har 53 mandater. Der er ret langt til at have flertal. Så alt det, man foreslår man gerne vil lave af skattenedsættelser, er jo også til forhandling. Det hele er til forhandling. Man ville bare ikke fortælle, hvad ulighedseffekterne var af det, man gerne ville finansiere med.

Lad mig konkret følge op med et spørgsmål omkring børnecheck: Er forslaget til besparelse på børnechecken stadig væk en del af forhandlingerne, eller er det taget ud af det her beløb, vi taler om?

Værsgo.

Regeringen mener stadig væk, at vi bør indføre en ordning, hvor børnefamilieydelsen er limiteret, sådan at man får fuld børnecheck for de to yngste børn og tre fjerdedele af den nuværende børnecheck for det tredjeyngste barn. Vi har kunnet se en række tilfælde, hvor bl.a. spørgerens parti var meget pikeret og nærmest forarget over, at det var muligt at modtage børnecheck til en meget, meget stor børneflok. På den baggrund har vi stillet forslaget om, at man bør begrænse antallet af børnechecks, der gives, til de to yngste børn og til tre fjerdedele for det tredjeyngste barn.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er der et nyt spørgsmål til finansministeren af hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.