Spm. nr. S 273

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Vil ministeren redegøre for, om det er regeringens politik at skære i unges dagpenge?

Skriftlig begrundelse

Finansministeren sagde den 16. november i år til Avisen Danmark følgende om regeringens planer om at skære i unges dagpenge: »Vi motiverer ikke de unge på den rigtige måde. De skal ikke have en økonomisk gevinst ved at komme på dagpenge, så det er stadig en del af Venstres politik at ændre på det«.

Værsgo til oplæsning.

Tak, fru formand. Spørgsmålet lyder helt kort og enkelt: Vil ministeren redegøre for, om det er regeringens politik at skære i unges dagpenge?

Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at finansministeren jo netop har svaret på de samme spørgsmål her for kort tid siden i Folketingets spørgetid, og derfor kan jeg helt overordnet starte med at sige – og det kan ikke komme som nogen overraskelse – at jeg er ethundrede procent enig i det, som finansministeren har svaret. Men derudover vil jeg sådan set også gerne udbygge mit svar.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen helt overordnet har det mål for beskæftigelsespolitikken, at flest mulige mennesker skal blive flyttet fra passiv overførsel og ind på arbejdsmarkedet. Det har stor værdi for den enkelte, når man oplever, at ens bidrag på arbejdsmarkedet bliver værdsat og skaber værdi. Det er også det, som jeg kæmper for som beskæftigelsesminister på daglig basis. Vi skal også nu turde udnytte de gode konjunkturer, sådan at vi sikrer, at alle dem, der kan bidrage til samfundet, bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Det er særlig vigtigt for unge, at de får fodfæste på arbejdsmarkedet, da undersøgelser jo viser, at ledighed som ung kan svække den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Og samtidig viser statistik på Jobindsats, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har en lavere beskæftigelsesfrekvens end andre grupper. Det er også derfor nødvendigt, at vi sikrer, at mennesker tidligt motiveres til at få en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, enten ved hurtigt at komme i beskæftigelse eller ved at tage en uddannelse.

Når vi taler om unge, der i dag kan opnå en økonomisk gevinst ved at komme på dagpenge, så er der primært tale om personer, der kommer fra uddannelsessystemet. De modtager SU, indtil de kommer ind i dagpengesystemet, hvor de modtager dimittendsats, og netop dimittendsats er en del af den brede aftale på dagpengeområdet, som regeringen og Venstre sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har indgået. Det er en aftale, der har været med til at skabe tryghed om dagpengesystemet – den aftale, der hedder »Aftale om et tryggere dagpengesystem«. Regeringens politik på beskæftigelsesområdet er med andre ord meget klar, nemlig at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og at det gælder for alle, uanset hvem vi taler om.

Værsgo.

Tak for svaret. Jeg tror da, at vi fuldstændig deler det synspunkt og ønsket om, at der er arbejde til alle, også gerne de unge, der kommer fra en uddannelse – det er vi helt enige omi. Ministeren kan jo bare bruge sit eget system, jobcentrene, til at stikke folk et arbejde, det er den bedste måde at afprøve, om der er nogen ubalancer i det her.

Men grunden til, at det her i det hele taget kommer op, er jo, at Venstres ordfører, hr. Jakob Ellemann-Jensen, har sagt, at man ikke motiverer de unge, ved at de kan få en økonomisk gevinst ved at komme på dagpenge. Så det er jo Venstre selv, der har spredt det her ønske om, at der skal kigges på dagpengene, og det er derfor, vi gerne vil have en håndfast tilkendegivelse fra både finansministeren, men også fra den ansvarlige minister for området, nemlig beskæftigelsesministeren. Og derfor er det jo ret interessant, hvad det er for nogle ting, man taler om her.

Står man fast på det, som man har lavet i dagpengeaftalen, nemlig at der ikke skal ændres mere i det her, så det altså ligger fast i forhold til satsen, og kan vi i det hele taget tro på, hvad statsministeren sagde i 2015, hvor han garanterede, at man ikke rører ved det her dagpengeområde? Tak.

Tak. Så er det ministeren.

Der er måske lige et par faktuelle oplysninger, der skal rettes. Den nuværende statsminister var ikke statsminister i 2015, men oppositionsleder. Der var en kvindelig statsminister på det tidspunkt, der hed Helle Thorning-Schmidt.

Det er jo heller ikke sådan, som hr. Bjarne Laustsen siger, at jobcentrene er mit eget system. Dem, der måtte sidde derude og følge den her debat, vil tænke, om det virkelig er landets beskæftigelsesminister, der driver landets jobcentre. Og det er det ikke. Det er kommunernes ansvar, og der er også behov for, at kommunerne gør en større indsats, for at flest mulige unge kommer i enten uddannelse eller beskæftigelse.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Nu betragter jeg det jo sådan, at befolkningen og os herinde i Folketinget kan regne med, at der er sammenhæng mellem det, Venstres partileder siger i en direkte tv-udsendelse, mens han er i opposition, og det, han siger, når han efterfølgende har sat sig i statsministerstolen – og at hans minister mener det samme. Det er jo så ret interessant her, at Venstres politiske ordfører har givet udtryk for noget helt andet. Så derfor vil der være tale om et eklatant løftebrud, hvis man ikke kan give en klar garanti for, at man ikke har overvejelser om at skære ned på dagpengene for de unge. Og derfor synes jeg, det kræver lidt mere end bare her at sige, at det kan der ikke blive tale om. Hvem har ret?

Værsgo.

Hvem der har ret, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg tror, at hr. Bjarne Laustsen har én opfattelse af virkeligheden, og at jeg helt sikkert har en anden opfattelse. Jeg medgiver selvfølgelig, at Socialdemokratiet historisk har haft sort bælte i at garantere én ting før et valg og så gøre noget andet efter et valg.

Men når det så er sagt, kan jeg sige, at det, jeg er optaget af som beskæftigelsesminister, er, at flest mulige unge mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet; at vi udnytter de her gode konjunkturer, vi har, til, at de bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det synes jeg vi skylder dem.

Så er det spørgeren.

Tak. Men vi mangler jo at få afklaret, om det, hr. Jakob Ellemann-Jensen siger, er det rigtige, altså at han vil gøre noget ved dagpengene, når beskæftigelsesministeren kommer her og siger noget andet. Det er jo derfor, at jeg er interesseret i at vide, hvem der har ret. Kan vi være enige om, at det var Venstre, der foreslog, at indsatsen for de arbejdsløse skulle ligge ude hos kommunerne? Nu har man slet ikke noget med det at gøre, og der er sikkert plads til forbedringer og alt det der.

Men det korte af det lange er jo – er det ikke rigtigt? – at den bedste måde at tjekke på, om folk står til rådighed for arbejdsmarkedet, er, ved at systemet tilbyder dem et arbejde, hvis de ikke selv er i stand til at finde et. For så finder vi ud af det, i stedet for at man begynder at tale om at skære ned på dagpengene.

Tak. Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jeg tror, det er vigtigt, at man, når man søger job, bruger mange forskellige redskaber – både at man selv gør en aktiv indsats, og at der i de tilfælde, hvor man ikke selv formår at få et job, er nogle, der er med til at vejlede og skabe forudsætningerne for, at det kan lade sig gøre. Det kan i den forbindelse også være ens a-kasse, som er med til gøre en forskel. Men kommunerne har selvfølgelig også en forpligtelse. Og jeg står ikke og fraskriver mig et ansvar, for vi har jo også fremlagt et udspil, hvor vi lægger op til, at kommunerne skal have større frihedsgrader til netop at sikre, at de kan lave en målrettet indsats over for nogle af dem, der har brug for et job.

Tak for det.

Der er et nyt spørgsmål til beskæftigelsesministeren fra hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.