Spm. nr. S 266

9) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Hvorfor mener ministeren, at man ikke kan rette den beregningsfejl i udligningssystemet, som Nordjyske Stiftstidende har beskrevet, og som angiveligt har ramt flere provinsbyer, der er blevet snydt for millionbeløb?

Spm. nr. S 266

9) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Hvorfor mener ministeren, at man ikke kan rette den beregningsfejl i udligningssystemet, som Nordjyske Stiftstidende har beskrevet, og som angiveligt har ramt flere provinsbyer, der er blevet snydt for millionbeløb?

Spørgsmålet kan læses op.

Tak, formand. Hvorfor mener ministeren, at man ikke kan rette den beregningsfejl i udligningssystemet, som Nordjyske Stiftstidende har beskrevet, og som angiveligt har ramt flere provinsbyer, der er blevet snydt for millionbeløb?

Ministeren.

Mange tak for spørgsmålet. Jeg går ud fra, at vi kan være enige om, at udligningssystemet skal være så retvisende som muligt, og at opgørelserne skal ske på så aktuelt et grundlag som muligt.

I tilfældet med Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik kan det konstateres, at en del af statistikken – den, som vedrører oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse – er blevet stærkt forældet. Det er selvfølgelig ikke hensigten. Og konsekvensen er desværre også, at der over en 10-årig periode er ophobet en skævhed i den statistik, som ministeriet anvender i nogle kriterier i udligningen.

Den udvikling er som sagt sket over en årrække. F.eks. var det i slutningen af 2014, at Lemvig Kommune rettede henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet med kritik af statistikken. Og det har altså været et problem, der har varet længe, så jeg opfordrer også til, at vi indstiller skyderierne og koncentrerer os om kræfterne til at få løst problemstillingen.

Da ministeriet modtager brevet fra Lemvig Kommune, svarer ministeriet kommunen, at problemstillingen vil kunne indgå i det planlagte arbejde i Finansieringsudvalget, og det har det således også gjort fra starten af det her arbejde.

Nu skal vi huske på, at hvis vi går tilbage til 2014, var der ikke grundlag for at vurdere problemets omfang, og vi skal også huske på, at der i 2012 netop var foretaget en større gennemgang af systemets kriterier, hvor de statistiske analyser påviste en sammenhæng mellem bl.a. uddannelseskriterierne og kommunernes udgifter. Det fremgår af betænkning nr. 1533 fra marts 2012, som også er præsenteret for Folketinget.

I september 2017, altså i år, har Danmarks Statistik så revideret statistikken på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, og den har givet anledning til nogle større ændringer, end, tror jeg, nogen havde regnet med.

Jeg kan godt forstå, at der er fokus på, at den her skævhed ikke skal videreføres, og derfor er det jo netop godt, at Finansieringsudvalget er ved at gøre sin rapport færdig, og at den snart kan fremlægges til forhandlinger mellem Folketingets partier.

Værsgo til spørgeren,

Jamen mange tak til ministeren for at stille op her i spørgetiden og give svar på det her spørgsmål. Det er jo noget, der har fyldt rigtig meget i de kommuner, som har opdaget, hvor meget de føler sig snydt på grund af den her beregning.

Navnlig i Nordjylland, hvor Nordjyske Stiftstidende har lavet et rigtig flot stykke arbejde, et stykke journalistisk gravearbejde for at komme i dybden med det her, er det noget der fylder rigtig meget. Og jeg tror sådan set ikke, at der er nogen, der er ude på, som ministeren siger, at skyde på nogen eller at have et politisk skyderi, for det er ikke et spørgsmål om en politisk polemik eller en eller anden ideologisk kamp.

Det, det handler om, er, at man har haft et sæt spilleregler, altså haft nedskrevet nogle regler for, hvordan man skal fordele de her penge. Man har så på forunderlig vis ikke haft de optimale tal, så man kunne fordele pengene på den rigtige måde. Men på et tidspunkt får man så tilvejebragt de rigtige tal og kan se, at der er nogle kommuner, der har fået mange millioner, for det er jo flere milliarder, der er blevet fordelt forkert her. Så må det da være ministerens opgave at sige, at man er blevet gjort opmærksom på et problem, og at det må løses. Der er et sæt spilleregler, og de må skulle overholdes.

Hvorfor er det, ministeren mener, at det kun kan løses ved at blande det op i den helt store debat om et fremtidigt nyt udligningssystem? Altså, det kan være udmærket at kigge på det til den tid også, men hvis man har haft et sæt spilleregler, som har været gældende i de år, der er gået, og man kan se, at pengene er blevet fejlagtigt fordelt, så nogle, der ikke skulle have pengene, har fået, og nogle, som egentlig havde brug for pengene, fordi de havde en større udfordring, er gået glip af nogle penge.

Er det så ikke ministerens opgave med det samme at få rettet op på det og sikre, at de kommuner, som har fået for lidt, i et eller andet omfang bliver kompenseret, og måske også, at nogle af de kommuner, der har fået for meget, som man har set i andre tilfælde, bliver bedt om at betale noget tilbage.

Værsgo.

Det er for så vidt et meget ædelt synspunkt, men nu er det jo ikke sådan, at det her er det eneste kriterium, som der kan være brug for at kigge på. F.eks. var det sådan, at man allerede tilbage i 2010 lavede en stikprøveundersøgelse af den såkaldte udlændingeudligning. Det indgik i den føromtalte rapport fra 2012, og KORA lavede en ny undersøgelse i 2013, også af udlændingeudligningen. Begge undersøgelser pegede i retning af, at der er behov for en nedjustering af ordningen. Samlet vurderes det ud fra et konservativt skøn, at volumen i ordningen er omkring 50 pct. højere, end hvad der vurderes fagligt underbygget.

Den daværende SR-regering vurderede, at det ville man ikke gøre noget ved, på trods af at vi ved, at en række københavnske vestegnskommuner og de største byer i Danmark dermed sandsynligvis har fået alt for meget. Det kommer vi også til at tage ind i arbejdet, og derfor tror jeg, det er godt, at vi tager de forskellige elementer ind i det.

Den tidligere Venstreregering og den nuværende trekløverregering har altså vurderet, kan man sige, i samme stil som den regering, som hr. Rasmus Prehn har været en del af det parlamentariske grundlag for.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg synes, det er lidt forunderligt, for ministeren starter sit første svar med at sige: Lad os nu lade være med det politiske skyderi; lad os nu få løst de udfordringer, der er. Og jeg har jo valgt her i dag at tage en konkret problemstilling med i Folketingssalen, hvor Nordjyske Stiftstidende på dygtig vis har påvist, at der er lavet en beregningsfejl. Det er oven i købet en beregningsfejl, som ministeriet har været opmærksom på siden 2014, som jeg forstår det. Nu har ministeren jo et ansvar. Ministeren har siddet i over et år nu. I stedet for at tale om, hvad andre har gjort forkert, kunne ministeren så ikke løse den her udfordring og rette op på fejlen?

Tak. Værsgo til ministeren.

Der var nu ikke noget polemisk i det, jeg sagde. Det var alene ment som en serviceoplysning om, at der er forskellige steder i systemet, som det er berettiget at kigge på. Noget har man ladet ligge rigtig længe. Noget andet, som er det, vi taler om nu, har ligget i kortere tid. Det er rigtigt, at man i 2014 blev gjort opmærksom på, at der kunne være en problemstilling, men der var ingen, der havde en fornemmelse af, at omfanget var så stort som f.eks. med udlændingeudligningen.

Det, der så til gengæld er, er, at i september måned får vi tal fra Danmarks Statistik, altså en ny opgørelse, der viser, at der er et problem, som måske er større, end man har troet. Det er derfor, jeg siger, at det så er godt, at vi allerede arbejder med det. Lige straks i det nye år inviterer jeg Folketingets partier til forhandlinger. Så lige om lidt kommer vi jo til at se på både det ene og det andet – og også lidt mere end det.

Tak. Så er det spørgeren.

Jamen jeg anerkender fuldt ud, at regeringen er i gang med et større arbejde i forhold til en større gennemgang af hele udligningssystemet. Det er positivt.

Men her er der tale om, at man har konstateret et konkret problem. Det svarer jo lidt til, at jeg opdager, at der er blevet trukket penge for nogle mærkelige ting på min bankkonto, og så viser det sig, at min bankrådgiver er kommet til at betale min nabos regninger fra min konto. Så ringer jeg ned i banken og siger: Prøv at høre, der er sådan set sket en fejl her. Der ville jeg da blive noget lang i ansigtet, hvis det var, at bankrådgiveren så sagde: Vent lige til det nye år, for vi skal lige have en lang samtale, og så inviterer vi din nabo herned. Og så kan vi sidde og tale om, om vi skal have den samme bank fremadrettet, eller hvad?

Altså, der er en konkret fejl her. Man kan dokumentere, hvor fejlen er sket. Hvordan kan det være, at ministeren ikke bare sørger for at få rettet op på det her?

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at oplyse hr. Rasmus Prehn om, at der faktisk er en vis usikkerhed også i forhold til den undersøgelse, som er baggrunden for den ændrede statistik. Det er ikke så enkelt, som hr. Rasmus Prehn gør det til. Man kunne jo også godt have lyst til at høre hr. Rasmus Prehns overvejelser om, hvor mange år vi skal gå tilbage i forhold til de københavnske vestegnskommuner for at se på, hvad de har fået for meget ud af udligningsordningen, når vi nu kender den konkrete fejl og har vidst det siden SR-regeringens tid – altså, hvis det er sådan, at når vi kender konkrete fejl, så skal man gå bagud.

Det er sådan, at jeg i september 2017 er blevet bekendt med, at der måske ligger et større problem her. Det har jeg som den første indenrigsminister i den tid, man har vidst noget om det her, tænkt mig gøre noget ved i starten af det nye år. Det synes jeg at Socialdemokratiet skal byde velkommen, og jeg håber, at vi kommer til at kunne arbejde konstruktivt sammen om de justeringer, som vi skal lave af udligningssystemet, både i forhold til det med uddannelseskriteriet og i forhold til udlændingeudligningen og de øvrige elementer, som vi præsenterer først i det nye år.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.