Spm. nr. S 230

3) Til forsvarsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Er ministeren enig med den tyske kansler, Angela Merkel, når hun udtaler, at europæerne skal tage deres skæbne i deres egne hænder og som konsekvens heraf bør oprette et EU-forsvar?

Værsgo til at læse op.

Tak for det. Mit første spørgsmål lyder: Er ministeren enig med den tyske kansler, Angela Merkel, når hun udtaler, at europæerne skal tage deres skæbne i deres egne hænder og som konsekvens heraf bør oprette et EU-forsvar?

Værsgo, ministeren.

I EU-kredsen er der truffet beslutning om, at EU's sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde skal styrkes i lyset af det stigende trussels- og konfliktniveau i og omkring Europa. Derfor har man iværksat en række initiativer, som har til formål at styrke det mellemstatslige samarbejde på forsvarsområdet, senest med lanceringen af det forstærkede forsvarssamarbejde, der hedder Permanent Structured Cooperation, det såkaldte PESCO-samarbejde.

Jeg synes indledningsvis, at det er vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om initiativer, der har til formål at udvikle et egentligt EU-forsvar. Ingen taler om et EU-forsvar som en modsætning til eller en konkurrent til NATO. Tiltagene har til formål at styrke det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde mellem EU's medlemslande, så EU i højere grad kan bidrage til håndteringen af de sikkerhedspolitiske udfordringer, som vi står over for i dag. Så når kansler Merkel udtaler, at europæerne skal kunne mere selv på forsvarsområdet, så skal det forstås i den sammenhæng.

Det er også vigtigt for mig at slå fast, at regeringen støtter ambitionen om at styrke Europas evne til at bidrage til håndteringen af de aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer. EU har en bred værktøjskasse, som gør, at EU supplerer NATO på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område.

NATO er jo en militæralliance og hjørnestenen i europæisk sikkerhed. Samtidig er alliancen også afgørende i forhold til at fastholde det amerikanske engagement i kollektiv sikkerhed. Derfor er der i min optik ingen modsætning mellem udviklingen af EU's forsvarssamarbejde og det samarbejde, vi har i NATO. Og derfor arbejder regeringen også for, at EU-NATO-samarbejdet styrkes og udvikles yderligere i de kommende år, så de fortsat kan komplimentere hinandens indsatser og instrumenter, så vi undgår unødig duplikation.

Værsgo, spørgeren.

Jeg må jo altså bare konstatere, at da Angela Merkel udtalte de her ord i et øltelt i München tilbage i maj måned, var de jo efterfulgt af følgende sætning, nemlig at vi ikke længere kan forlade os på, at andre kommer og hjælper os. Og man må sige, at når man tilføjer den bisætning til den sætning, som Merkel udtalte, så må man jo antage, at det er, fordi den tyske kansler ikke længere har tillid til NATO-samarbejdet. Og jeg synes da, at det er dybt problematisk, hvis vi er derhenne, hvor forsvarsministeren her i dag står og siger, at det her ikke er en udfordring til NATO-samarbejdet, når vi har en tysk kansler – trods alt ikke en helt ubetydelig statsleder i Europa – som tydeligvis, i hvert fald hvis vedkommendes ord skal stå til troende, har en anden antagelse.

Der er det bare, at vores indstilling er den enkle, at det simpelt hen forekommer mærkværdigt, at EU nu skal hen at bruge rigtig mange ressourcer på at opbygge sin egen EU-hær. Altså, når man kigger ned over listen over, hvor stor en andel af bruttonationalproduktet de enkelte EU-lande bruger på forsvaret, så må man jo sige, at det er ganske få, der lever op til den forpligtelse, vi har i NATO. Så vidt jeg husker, er det Estland og Storbritannien, og Storbritannien er jo for så vidt på vej ud af EU-samarbejdet.

Så hvad er det egentligt, forsvarsministeren ser, at EU kan bidrage med i den her sammenhæng, særlig under hensyntagen til det forhold, at der jo indtil nu i hvert fald ikke har været vilje fra EU-landenes side til endog bare at leve op til målsætningen om de 2 pct., som vi skal betale til forsvaret i henhold til vores NATO-forpligtelse?

Værsgo til ministeren.

Jeg har et par ting. Hvis vi ser på USA's engagement, vil vi se, at man har bevilget 4,8 mia. dollar til Europas sikkerhed. Det vil sige, at det stadig er en hjørnesten for den amerikanske regering og det amerikanske samfund at sikre beskyttelsen i Europa. Så der er ikke nogen tegn på, at der skulle blive ført en anderledes politik. For det andet må jeg sige, at EU kan noget andet, end NATO kan. EU har nogle kompetencer, som NATO ikke har, og det er vigtigt at holde sig for øje, at NATO jo er en militær organisation. EU kan håndtere flygtningekriser, træne politi osv., der gør, at man kan stabilisere områder, hvor der har været krig.

Værsgo til spørgeren.

Jeg er sådan set meget i tvivl om det her med, hvad det er, EU kan. I 2016 havde EU 4.500 soldater i missioner. Det skal måles op imod 85.000 FN-soldater og 24.000 fra Den Afrikanske Union og 18.000 fra NATO. Vi står i en situation i dag, hvor vi har 178 forskellige våbensystemer i EU, vi har 17 forskellige typer tanks, 29 forskellige typer destroyere og 20 forskellige typer kampfly i EU. Jeg synes bare, det giver mere mening at samordne de her ting i NATO-regi i stedet for at forsøge at samordne det i EU-regi.

Værsgo til ministeren.

Det, der jo er EU's styrke, er, at der er 28, snart 27, lande, som i fællesskab udvikler politikker på det her område, og det, der er fælles for NATO-landene og de europæiske lande, der også er medlemmer af EU, er, at vi ikke ønsker en konkurrerende organisation med NATO. EU skal koncentrere sig om det, vi er gode til i Europa, og som NATO ikke tager sig af, og derfor er der et stort arbejdsområde i bl.a. at sikre, at vi kan konkurrere på salg af militært udstyr. Det er jo et område, hvor protektionisme i mange år blandt de store lande ligesom har været det dominerende, altså at man køber hos sig selv, og der har Danmark en stor interesse i at få åbnet de her markeder og få dem gjort gennemsigtige.

Værsgo til spørgeren.

Det har jeg sådan set stor forståelse for ministeren mener, og det mener jeg også selv. Det, jeg bare ikke kan forstå, er, hvorfor det ikke kan ske inden for den paraply, der hedder NATO. Hvorfor kan man ikke lave de her aftaler om forbedrede indkøb inden for NATO, hvorfor skal man have et organ, der hedder EU, til at blande sig i de her ting? Jeg synes jo også, det er problematisk, for, som forsvarsministeren rigtigt nok nævner, er der en række EU-lande, som ikke er medlemmer af NATO, og hvor står de lande henne i hele det her skisma om, hvordan EU skal supplere NATO osv.?

Værsgo til ministeren.

Selvfølgelig samarbejder NATO-landene også. Danmark er jo et foregangsland med hensyn til at samle grupper af lande, der laver fælles indkøb af ammunition, og dermed kan man få det billigere, når man er en større gruppe, der handler sammen. Så selvfølgelig finder der samarbejde sted, men NATO er jo ikke det oplagte sted at beskæftige sig med f.eks. handelsrestriktioner eller med at åbne markeder eller at støtte forskning og udvikling. Det er jo ligesom det, der er EU's kernekompetencer, og derfor supplerer de to organisationer hinanden fortræffeligt efter min mening.

Tak for det.

Der er et nyt spørgsmål til forsvarsministeren, og det er af hr. Kenneth Kristensen Berth.

Tak for det. Der er et nyt spørgsmål til forsvarsministeren, og det er af hr. Kenneth Kristensen Berth.