Spm. nr. S 183

8) Til beskæftigelsesministeren af:

Leif Lahn Jensen (S) (medspørger: Lennart Damsbo-Andersen (S) ) :

Mener ministeren, at det er muligt at arbejde, fra man er 22 år, til man er 67 år, som slagteriarbejder uden at blive nedslidt og med mulighed for en værdig pensionisttilværelse efterfølgende?

Værsgo til hr. Leif Lahn Jensen.

Tak. Mener ministeren, at det er muligt at arbejde, fra man er 22 år, til man er 67 år, som slagteriarbejder uden at blive nedslidt og med mulighed for en værdig pensionisttilværelse efterfølgende?

Værsgo til ministeren.

Som jeg også har svaret tidligere i dag, er jeg ikke i tvivl om, at arbejdet i slagteribranchen er fysisk belastende. Alle, der har besøgt et slagteri, kan se, at det er hårdt fysisk arbejde, og jeg har selv haft lejlighed til at være på besøg flere gange.

På baggrund af undersøgelsen »Arbejdsmiljø og helbred« fra 2016 ved vi, at medarbejderne i slagteribranchen på en skala fra 0 til 10 angiver at have fysisk hårdt arbejde på det, der hedder 5,9. Gennemsnittet for hele den arbejdende befolkning er 3,6. Slagteribranchen ligger således højt i belastningsindekset i undersøgelsen, hvilket kan tyde på en relativt høj fysisk nedslidning i branchen.

Det er arbejdsgiverne, der har hovedansvaret for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, herunder også at sikre, at medarbejdere ikke blive nedslidte. På arbejdspladser med høje fysiske belastninger er det derfor vigtigt at forebygge nedslidning ved at sikre en fornuftig balance mellem den enkelte medarbejders fysiske kapacitet og de fysiske krav, som arbejdet stiller.

Men vi skal også som samfund blive bedre til at forebygge nedslidning. Det har jeg i øvrigt også med opbakning fra Socialdemokratiet taget initiativ til med det ekspertudvalg, der er nedsat for at se på vores arbejdsmiljøindsats. Det skal også være med til at gentænke hele arbejdsmiljøområdet. Jeg glæder mig over, at vi nu i fælles enighed kommer til at drøfte de her vigtige spørgsmål, når udvalget i løbet af 2018 kommer med sin anbefaling.

I de tilfælde, hvor der ikke er balance mellem den enkeltes fysiske kapacitet og de fysiske krav, som arbejdet stiller, skal der være andre veje. Her vil det være oplagt at kigge på, om medarbejderen kan blive omskolet til andre typer opgaver i virksomheder, som er mindre belastende, eller til andre typer opgaver i en helt anden branche.

Det er jo også derfor, at jeg før i dag med stor glæde har noteret mig, at regeringen har lavet en trepartsaftale, som netop også sikrer den her omstillingsfond, som skal være med til at hjælpe de af vores medarbejdere, der har udfordringer, videre.

Tak, og så er det spørgeren.

Alle de her spørgsmål, vi har haft i dag, med mine gode kollegaer, skyldes jo sådan set, at NNF's formand, Ole Wehlast, tager en meget vigtig debat op. Og vi ved jo godt, at han gør det, fordi han sådan set bare bekymrer sig for sine medlemmer ude på slagterierne. Han siger bl.a., og jeg citerer:

»Mine medlemmer starter tidligere på arbejdsmarkedet, så når de når pensionsalderen, har de arbejdet langt længere end de fleste andre. Samtidig lever de desværre markant kortere end gennemsnittet, så de får ikke de år med en pensionisttilværelse, som de har knoklet for og gjort sig fortjent til.«

Altså, hans medlemmer er udsat for knap tre gange så mange arbejdsskader end lønmodtagere generelt, hvad ministeren også påpeger. Hans medlemmer lever omkring 2 år kortere end andre, og 20 pct. af hans medlemer er nødt til at holde op med at arbejde, inden de bliver 60.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi har nogle fagforeninger som NNF og en Ole Wehlast, som tager den her dagsorden op. Og kan ministeren dermed ikke også give Ole Wehlast ret i, at det er bydende nødvendigt for både regeringen og ministeren, men også for os herinde, at vi tænker anderledes over for den her gruppe, og at vi tager slagteriarbejderne alvorligt og gør alt, hvad vi kan, for at lytte til dem? Vi er altså nødt til at komme med nogle tanker for at hjælpe de her mennesker med at arbejde så lang tid, som vi mener de skal. Eller i hvert fald skal vi gøre et eller andet, for at de kan få en ordentlig pensionisttilværelse, som Ole Wehlast jo netop siger.

Værsgo, ministeren.

Jeg har også selv haft lejlighed til at drøfte det her spørgsmål med Ole Wehlast, som det jo nok også er hr. Leif Lahn Jensen bekendt. Jeg er sådan set helt enig i, at vi står over for udfordringer med arbejdsmiljøet inden for nogle af de brancher, hvor der er hårdt fysisk arbejde. Det kan vi også se i den seneste undersøgelse, som vi diskuterede her i Folketinget i foråret. Den viser, at der er en stigning i muskel- og skeletbesvær, som jo bl.a. er et udtryk for det arbejdsmiljø, som slagteriarbejdere er underlagt.

Derfor bliver vi også nødt til at gentænke hele vores arbejdsmiljøindsats og også bruge de nye teknologiske redskaber, som kan introduceres til forebyggelse af hårdt fysisk arbejde og nedslidning.

Værsgo.

Men jeg synes bare ikke, det er svar nok til Ole og hans slagteriarbejdere, for som jeg sagde før, er der 20 pct. af hans medlemmer, der forlader arbejdsmarkedet, inden de er 60 år. Og hvis du kigger på eksempelvis akademikerne, er der 5 pct., der gør det. Så jeg synes bare ikke, at ministeren giver os nok svar på, hvad vi kan gøre for de her mennesker. Ja, man kigger på arbejdsmiljøreglerne, men samtidig skærer regeringen ned på Arbejdstilsynet. Jeg synes bare, at man mangler at give et klokkeklart svar til Ole, formanden, så han kan sige det videre til sine slagteriarbejdere.

Tak. Ministeren.

Men et af svarene til hr. Leif Lahn Jensen er jo det, jeg nævnte til sidst, nemlig en omstillingsfond. Det er også noget, som Ole Wehlast har haft synspunkter om, i hvert fald gennem LO. Vi har netop lavet en trepartsaftale om bl.a. at lave en omstillingsfond, som også kan tage afsæt i dem, der er ufaglærte eller faglærte, og som har behov for et brancheskift. Det synes jeg da er et rigtig, rigtig godt tilbud, som vi ikke har set før, og som vi skal til at udvikle nu fra 2018 efter fagbevægelsens stærke ønske – et ønske, som jeg selv deler. Så der er da netop taget initiativer.

Tak. Så er der en medspørger, hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Tak for det. De spørgsmål her kører jo i samme spor. Før talte jeg om 3F'ere, som var nødt til at træde ud af arbejdsmarkedet på grund af nedslidning eller arbejdsskader. Nu har vi så et spørgsmål i forhold til NNF.

Vi har en gruppe ufaglærte – der er også nogle i FOA – som, fra de er helt unge, arbejder med tungt, opslidende arbejde gennem hele deres liv. Og de skal så have et svar på, hvordan de kan komme ind i en god seniortilværelse på en ordentlig måde. Det har vi været igennem lidt tidligere. Ministeren svarer så, at der nu er aftalt en omstillingsfond, eller hvad man nu skal kalde det, for hvis man opdager, at man er nedslidt, så kan man komme i gang med noget andet. Det kan også være rigtig godt, men i virkeligheden er det allerbedste jo, at man forebygger, at det overhovedet kommer til at ske.

Nu kan vi ikke forebygge, at folk bliver slagteriarbejdere, for dem er der brug for. Der skal jo være nogle, der slagter de grise, som skal eksporteres. Men regeringen har i sin visdom besluttet, at den Forebyggelsesfond, som ligger klar med 1,2 mia. kr., som kan anvendes til forebyggelse ude på arbejdspladserne, skal ligge stille, at den ikke skal bruges til noget som helst, hvor den netop kunne bruges til at sikre, at folk ikke bliver nedslidte, f.eks. som slagteriarbejdere. Hvornår kommer den her fond i spil?

Tak. 1 minut til ministeren, ligesom der var til spørgeren. Værsgo.

Tak for det. Hele diskussionen om Forebyggelsesfonden, og hvad der skal ske med den fremadrettet, kan vi jo med god grund, synes jeg, tage, når vi ser anbefalingerne fra vores ekspertudvalg. Det handler selvfølgelig om, hvor mange penge man har til rådighed – det har jeg også før oplyst Folketinget om – men jeg er et hundrede procent enig med hr. Lennart Damsbo-Andersen i sigtet i det, som hr. Lennart Damsbo-Andersen gerne vil diskutere, nemlig hvordan vi kan blive bedre til at forebygge. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der kan vi blive meget, meget bedre. Noget handler om, hvordan man kan blive bedre til at vejlede. Noget handler også om, hvordan Arbejdstilsynet fører sine kontroller.

Nu har vi netop introduceret en ny kontrolform på byggepladserne, som jeg forventer mig meget af, og som vi jo også har fornøjelsen af at diskutere i morgen i et samråd. For dem, der gerne vil følge debatten yderligere, er det i morgen tidlig kl. 7.30. Men sandheden er, at der er behov for en anderledes forebyggelsesindsats, og der tror jeg vi bliver nødt til at gentænke arbejdsmiljøområdet på en helt anden måde.

Værsgo.

Ja, det er rigtigt, vi kan jo ses igen i morgen tidlig kl. 7.30.

Men jeg kan høre, at der er en vis enighed her om, at vi skal have gjort noget. Det, vi så også har aftalt i enighed, er jo, at der, hvor vi i forligskredsen kan se at vi bare kan gå i gang, skal vi gå i gang med det med det samme. Og for mig at se er det jo åbenlyst – helt konkret, når vi taler om slagteriarbejdere – at der ikke er nogen grund til at vente, til et ekspertudvalg har udtalt sig om, hvordan man kan anvende forebyggelsesmidlerne. Der kunne vi sådan set bare aftale med hinanden, at vi sætter noget i spil med det samme og ikke venter til en eller anden gang efter næste sommer.

Tak for det. Så er det hr. Leif Lahn Jensen igen. (Lennart Damsbo-Andersen (S): Ministeren må gerne svare). Ja, hvis ministeren vil svare, og det vil ministeren sikkert gerne, når han får mulighed for det, så værsgo.

Tak for det. Det ville højst sandsynligt også være bedre end hr. Leif Lahn Jensens svar, men det kan jeg jo ikke gøre mig til dommer over.

Jamen altså, jeg kan sige, hr. Lennart Damsbo-Andersen, at vi jo mødes på ugentlig basis, og det er meget hyggeligt. Hvis Socialdemokratiet mener, at der er nogle lavthængende frugter, som vi skal diskutere, i forhold til et bedre arbejdsmiljø på slagterierne, så kan vi jo drøfte det et andet sted end her.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen.

Tak. Vi er jo hernede for at høre ministerens gode svar. Nogle gange skuffer han, og andre gange skuffer han ikke. Men jeg kan så gøre det meget, meget enkelt den her gang, for hvis vi kigger på de her slagteriarbejdere – dem, der sådan set arbejder, fra de er ganske unge, omkring 20 år, og arbejder hele livet og har et virkelig hårdt job – så vil jeg bare spørge ministeren: Gør man nok for dem i dag, eller har man tænkt sig at gøre mere?

Værsgo, ministeren.

Jamen jeg skal ikke lægge skjul på, at med den udvikling, der har været, i den forkerte retning i forhold til personer, der bliver ramt af muskel- og skeletbesvær – og det er jo sagt på dansk nedslidning – i forbindelse med hårdt fysisk arbejde, så skal der gøres noget mere.

Tak for det, og så er spørgsmålet afsluttet.

Det næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren af hr. Jan Erik Messmann, Dansk Folkeparti.