Spm. nr. S 177

6) Til beskæftigelsesministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Hvor stort og hvilket ansvar mener ministeren staten har over for de borgere, som har mistet deres arbejde på grund af nedslidning eller tilskadekomst, der gør, at de ikke kan arbejde, til de når folkepensionsalderen, og heller ikke kan få fleksjob eller førtidspension?

Værsgo til at læse op.

Tak, fru formand, og spørgsmålet lyder her: Hvor stort og hvilket ansvar mener ministeren staten har over for de borgere, som har mistet deres arbejde på grund af nedslidning eller tilskadekomst, der gør, at de ikke kan arbejde, til de når folkepensionsalderen, og heller ikke kan få fleksjob eller førtidspension?

Værsgo.

Tak for det. Jeg er ikke nødvendigvis helt sikker på, hvilke grupper borgere det er spørgeren henviser til. Men lad mig sige: Borgere, som er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, f.eks. på grund af nedslidning eller tilskadekomst, at de ikke meningsfuldt kan forsørge sig selv, skal kommunen simpelt hen tilkende førtidspension. Det er jo også sådan, at der var knap 8.500 personer der fik det sidste år, og de borgere, hvis arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat, ned til få timer om ugen, har jo også mulighed for at blive visiteret til fleksjobordningen. Den nye fleksjobordning er også kommet de ældre, f.eks. nedslidte, borgere til gode. Lige nu arbejder ca. 40.000 personer på over 50 år eller mere i et fleksjob. Det dækker både over borgere på den nye og den gamle ordning, og mere end 24.500 personer i den nye fleksjobordning arbejder her op til 10 timer om ugen i de såkaldte minifleksjob, som blev en reel mulighed med reformen. Ca. 12.800 er 50 år eller derover. Så i bund og grund er der jo muligheder inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer i dag.

Men det er jo også sådan, at vi skal til at evaluere og lave en omfattende evaluering af førtidspensions- og fleksjobområdet. Her har vi bl.a. fokus på, om de forskellige ordninger er skruet sammen på den helt rigtige måde, også for de lidt ældre borgere. Jeg forventer jo, at evalueringen er klar i begyndelsen af det nye år til en politisk drøftelse – det vil jeg selvfølgelig også gerne indbyde til, det har jeg sådan set allerede sagt – med de partier, der står bag den politiske aftale og det forlig, som vi har. Det var jo Socialdemokratiet, der stod fadder til denne reform, da det var fru Mette Frederiksen, der havde ansvaret som minister.

Værsgo til hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Det er jo fint, hvis ministeren lægger op til forhandlinger og at finde fælles løsninger om de her udfordringer, som især den ældre gruppe står med. Men jeg føler jo, at man har spildt 2 år, for det er det, regeringen har bidraget med indtil nu. For arbejdet i den tænketank, der var nedsat af hr. Henrik Dam Kristensen som beskæftigelsesminister dengang, var jo allerede sat i gang, og det blev lige pludselig aflyst af ministerens forgænger, men lad det nu være.

Dem, jeg tænker på, er jo folk, der er født handicappet, det er folk, der er kommet til skade ved en arbejdsulykke, det er folk, der er kommet til skade ved trafikulykker, og der synes jeg jo, at fleksjobordningen er rigtig god, fordi det er en menneskeret at have et arbejde. Det står endda i grundloven. Men der er vi nødt til at opfinde – og det har vi også gjort – nogle muligheder for at arbejde på særlige vilkår. Netop den kombination af det, altså at de har været udsat for det her eller var handicappede, da de kom ud på arbejdsmarkedet, gør jo, at de måske er i en særlig situation i forhold til ikke at kunne blive på arbejdsmarkedet, indtil de når den normale pensionsalder, sådan som alle mulige andre kan. Og det er jo derfor, jeg spørger, om ikke staten har en særlig rolle at spille over for dem ved at sørge for, at de kan komme ud på arbejdsmarkedet, og om staten måske ikke også, hvis de ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet, har et særligt ansvar over for dem. Mange af dem har jo i perioder ikke haft nogen arbejdsgiver, så der er heller ikke nogen arbejdsmarkedspension at tage af, og det er ofte den helt nøgne folkepension, de står med. Så derfor vil jeg gerne høre, hvad ministeren synes at staten har af ansvar.

Værsgo.

Jeg synes jo, vi alle har et ansvar, både staten, men jo også vores samfund, for at tage hånd om nogle af dem, som har det sværest, og som måske har begrænsede ressourcer, og jeg synes jo, det giver god mening, at vi kan diskutere det i de forligskredse, som berører nogle af de her felter. Nu er det jo ikke mere end nogle få dage siden, vi lavede en satspuljeaftale, som bl.a. også tager initiativer i forhold til at styrke det rummelige arbejdsmarked, og det er jo netop også i håbet om, at nogle af dem, der gerne vil have en fod indenfor på arbejdsmarked, får lettere ved det.

Værsgo til spørgeren.

Jamen det er jo altså mærkeligt, at vi oplever, at netop nogle af de her fleksjobbere bliver forhindret i at fortsætte med at arbejde, når de bliver 65 år, for så forsvinder tilskuddet. Det synes jeg er noget vi skal råde bod på for dem, der kan. Men lige så vigtigt er det jo også i den anden ende, at der er en mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen, og det er jo derfor, vi skal finde en løsning. Jeg tror selv på, som ministeren siger, at vi alle sammen har et fælles ansvar. Den enkelte har et ansvar, og jeg mener også, at arbejdsmarkedets parter har et ansvar, måske også gennem overenskomsten. Så er der dem, der har været uden for arbejdsmarkedet, og der ved vi godt, at det er folk, som arbejdsgiverne ikke har i deres brød, og at arbejdsgiverne ikke vil lave løsninger for andre end dem, som de netop har et ansættelsesforhold til. Så der er altså en stor gruppe her, som har været uden for arbejdsmarkedet af forskellige årsager, og hvis pensionsforhold og mulighed for at træde tilbage jo alt andet lige er ringere, netop fordi de har haft nogle problemer undervejs. Det håber jeg at ministeren er enig i.

Værsgo til ministeren.

Jeg ved ikke, om jeg kan sige, at jeg er enig i alt det, Bjarne Laustsen sagde, for så kommer vi langt omkring, men jeg tror jo, jeg må henholde mig til det, som jeg svarede før, altså at vi alle sammen har en forpligtelse. Det er klart, at nogle af de barrierer, som Bjarne Laustsen nu nævner her, i forhold til alder, i forhold til fleksjob, jo er noget af det, som man kan se på i den seniortænketank, som måtte blive nedsat. Og så får vi jo ellers rig lejlighed til også at diskutere de andre problemstillinger i de evalueringer, der kommer til at finde sted i løbet af de kommende måneder.

Tak. (Bjarne Laustsen (S): Selv tak).

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.