Spm. nr. S 164

19) Til børne- og socialministeren af:

Jakob Sølvhøj (EL) :

Når ministeren i sit skriftlige svar på spørgsmål 542, SOU, alm. del, der er stillet i forbindelse med den varslede lukning af Døvefilm, erkender, at programmer produceret på tegnsprog som modersmål vil indeholde sproglige nuancer, der ikke i samme grad vil være til stede i en tegnsprogstolket produktion, finder ministeren så ikke, at døve skal have ret til adgang til tegnsprogsproducerede programmer på de danske public service-kanaler?

Værsgo.

Tak for det. Når ministeren i sit skriftlige svar på spørgsmål 542, der er stillet i forbindelse med den varslede lukning af Døvefilm, erkender, at programmer produceret på tegnsprog som modersmål vil indeholde sproglige nuancer, der ikke i samme grad vil være til stede i en tegnsprogstolket produktion, finder ministeren så ikke, at døve skal have ret til adgang til tegnsprogsproducerede programmer på de danske public service-kanaler?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med at sige, at jeg er meget optaget af, at mennesker med handicap kan deltage i samfundet på lige fod med andre. Og her er medieadgang vigtigt. Det har derfor været afgørende for mig, at adgangen til indhold formidlet på tegnsprog ikke står og falder med produktionsselskabet Døvefilm. Uanset om Døvefilm består, vil mennesker med hørehandicap også fremover kunne se tegnsprogstolkede udsendelser på Danmarks Radio. Det er Danmarks Radio kontraktligt forpligtet til, og det er i det lys, at regeringens forslag om at omprioritere støtten til Døvefilm skal ses.

Når det er sagt, vil jeg også gerne sige åbent, at det har været en rigtig svær beslutning, også selv om det kun – i gåseøjne – var en besparelse på 7 mio. kr., fordi Døvefilms udsendelser har en særlig værdi for mange med hørehandicap, fordi de er produceret på tegnsprog. Men i regeringen har vi været igennem en hård prioriteringsproces, inden vi har lagt vores forslag til næste års finanslov frem, og vi skal jo også have råd til nye, vigtige initiativer. Derfor har vi valgt at prioritere, som vi gør her i dag.

Spørgeren.

Djævelen kan jo ligge i detaljen, og det her er måske mere end en detalje. Jeg noterede mig jo, at ministeren sagde tegnsprogstolkede udsendelser, og det er jo det, der er hele problemstillingen her. Det afgørende i sagen er for mig at se, at det er regeringens holdning, at det ikke længere skal være muligt for døve borgere at se tegnsprogsproducerede programmer. Jeg synes, det er blevet meget tydeligt. Nogle var måske bekendt med det i forvejen. Jeg tror, at det for mange er en ny erkendelse, at der er meget stor forskel på det at have tegnsprogsproducerede udsendelser og det at have tegnsprogstolkede udsendelser.

Det er jo ikke mere end 3 år siden, at Folketinget besluttede at anerkende tegnsprog som et selvstændigt sprog, således at vi på den måde levede op til forpligtelserne i FN's handicapkonvention, hvor det i artikel 30, punkt 4, hedder, at personer med handicap på lige fod med andre er berettiget til anerkendelse og støtte af deres særlige kulturelle og sproglige identitet, herunder tegnsprog og døvekultur.

Jeg vil derfor godt høre ministeren: Vil det ikke være et tilbageskridt i forhold til Folketingets beslutning om anerkendelse af tegnsprog som døve borgeres modersmål, hvis vi nu igen reducerer tegnsproget til at være et hjælpemiddel til oversættelse af de hørendes sprog frem for et selvstændigt sprog? Og jeg vil også godt høre et helt klart svar fra ministeren: Mener ministeren ikke, at der påhviler regeringen et ansvar for at sikre, at det fortsat skal være muligt for døve at se tv-udsendelser, der er tegnsprogsproducerede?

Ministeren.

Jeg får endda lyst til faktisk at tilføje, at det jo var Det Konservative Folkeparti og daværende folketingsmedlem hr. Lars Barfoed, som sådan set bragte forslaget ind og fik det vedtaget.

I forhold til handicapkonventionen kan jeg sige, at den jo binder medlemslandene til løbende både at udvikle og fremme beskyttelse af mennesker med handicap. Og hvordan det bedst sker, er jo sådan set op til det enkelte medlemsland at vurdere inden for konventionens rammer.

Tegnsprog og døvekultur støttes jo på mange måder. Eksempelvis er Dansk Tegnsprogsråd blevet nedsat for at varetage spørgsmål vedrørende dansk tegnsprog. Og DR er jo som nævnt forpligtet via deres public service-kontrakt til også at sende tegnsprogstolket indhold, således at mennesker med hørehandicap har adgang til både tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser og andre udsendelser som eksempelvis dokumentarudsendelser.

Så det er min vurdering, at Danmark sådan set lever op til kravene i handicapkonventionen om at anerkende og støtte mennesker med hørehandicaps særlige kulturelle og sproglige identitet. Er der så forskel? Ja, selvfølgelig er der forskel.

Spørgeren.

Der er den store forskel, at det ene er borgernes modersmål, mens det andet ikke er det, og det er jo fundamentalt for os alle, at vi er i stand til at kommunikere på vores modersmål. Det fremgår jo åbenlyst for enhver, at Døvefilm ikke er levedygtigt, hvis man fjerner det statstilskud, der er på 7,2 mio. kr. Døvefilm har varslet opsigelse af samtlige 22 ansatte, og dermed kan man sige, at man de facto lukker Døvefilm ved at fjerne statstilskuddet, og dermed fjerner man døve borgeres ret til at se tv-udsendelser på deres modersmål. Er det ikke ministerens opfattelse, at vi så at sige lader en stor gruppe døve medborgere i stikken, ved at de ikke længere er i stand til at kunne orientere sig på deres modersmål ligesom os andre?

Ministeren.

Bare for at tage tråden op fra sidst vil jeg sige, at ja, der er forskel, men jeg mener, at vi lever op til konventionen. Og hvad angår DR's public service-forpligtelser, skal DR jo tilbyde to tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser på hverdage og en i weekenden. I tidsrummet 19.30-21.00 skal DR genudsende disse tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser, de skal tegnsprogstolke alle valg og tilstræber også, at transmissioner af begivenheder af stor samfundsmæssig interesse bliver tegnsprogstolket. Det synes jeg faktisk godt vi kan være bekendt, og jeg synes sådan set, at vi med den public service-forpligtelse har taget hånd om, at der også er et udbud af nyheder til mennesker med et hørehandicap.

Spørgeren.

Det er jo altid en fortolkning, om man lever op til handicapkonventionen; efter min opfattelse gør man det ikke ved at fjerne adgangen til udsendelser med modersmål. Men jeg vil godt lige her til sidst belyse, hvad det er for en gruppe borgere, man særlig rammer, for jeg er ikke helt sikker på, at ministeren og jeg er helt enige om, at mennesker med handicap jo ikke er en bestemt mennesketype, men er lige så forskellige som alle andre, og vi ved jo fra de undersøgelser, der er lavet af Danske Døves Landsforbund, at der er meget stor forskel på, hvordan det rammer vores døve medborgere. Det her vil særlig ramme de 4.000 borgere, som er født døve, og som i kraft af det, fordi de ikke har lært det talte sprog heller fra barndommen, har ganske store læsevanskeligheder, ganske store forståelsesvanskeligheder, sådan at det så at sige er den gruppe af borgere, som har det sværeste handicap i forhold til deres manglende hørelse, der bliver ramt hårdest. Jeg vil derfor spørge ministeren, om ministeren, også i lyset af hvem man nu rammer ganske særligt hårdt, ikke vil overveje, om der alligevel her i elvte time kan findes midler, sådan at vi kan bevare Døvefilm.

Ministeren.

Om der findes midler, afhænger jo af finanslovsforhandlingerne. Som sagt har det for mig også været en svær prioritering, men det er også afgørende for mig, at mennesker med et hørehandicap fortsat har adgang til tegnsprogstolket indhold på DR, og det er mit helt klare indtryk, at der ikke er grund til at skamme sig over de tegnsprogstolkede udsendelser, som Danmarks Radio udsender.

Tak til børne- og socialministeren for dagens indsats, og tak til hr. Jakob Sølvhøj for spørgsmålet.

Vi går over til spørgsmål nr. 20, og det er et lille spørgsmål til kulturministeren, og spørgeren er hr. Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti.