Spm. nr. S 142

2) Til beskæftigelsesministeren af:

Carl Valentin (SF) :

Mener ministeren stadig, at det er forsvarligt at reducere Arbejdstilsynets bevillinger yderligere, som der lægges op til med regeringens finanslovsforslag, når en undersøgelse fra COWI viser, at udviklingen fra 2008 til 2016 har været, at antallet af tilsynsbesøg på virksomheder er faldet fra over 60.000 til langt under 50.000, og at antallet af reaktioner ved konstaterede overtrædelser er faldet fra godt 35.000 til under 24.000, og det samtidig går den forkerte vej med 2020-målene for arbejdsmiljø?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Ny undersøgelse: Arbejdstilsynet risikerer at blive ny skandale som SKAT« i Ugebrevet A4 den 2. november 2017.

Værsgo. Og spørgsmålet skal læses op.

Ja. Tak for det. Mener ministeren stadig, at det er forsvarligt at reducere Arbejdstilsynets bevillinger yderligere, som der lægges op til med regeringens finanslovsforslag, når en undersøgelse fra COWI viser, at udviklingen fra 2008 til 2016 har været, at antallet af tilsynsbesøg på virksomheder er faldet fra over 60.000 til langt under 50.000, og at antallet af reaktioner ved konstaterede overtrædelser er faldet fra godt 35.000 til under 24.000, og det samtidig går den forkerte vej med 2020-målene for arbejdsmiljø?

Ministeren for en besvarelse.

Tak for spørgsmålet. Det giver mig anledning til at starte med at få på plads, at regeringen med finanslovsforslaget ikke har lagt op til yderligere besparelser på Arbejdstilsynet. Men som det nok er spørgeren bekendt, har Arbejdstilsynet jo haft en række midlertidige bevillinger, og sådan nogle løber jo som bekendt ud. Derudover står det jo også klart i regeringens finanslovsforslag, at vi vil søge opbakning til, at en del af forhandlingsreserven i regeringens finanslov anvendes til indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Når det er sagt, har ressourcerne selvfølgelig en betydning for aktivitetsniveauet – det kan ikke være anderledes. Og det er også korrekt, at antallet af tilsynsbesøg er faldet fra 2015 til 2016. Men man skylder at sige, at fra 2016 har Arbejdstilsynet i langt højere grad målrettet tilsynsindsatsen til de virksomheder, som har størst risiko for arbejdsmiljøproblemer. En anden del af forklaringen er derfor, at Arbejdstilsynet bruger længere tid på de enkelte virksomheder. Det ser jeg faktisk som udtryk for en klog prioritering, at Arbejdstilsynet nu i højere grad bruger ressourcerne der, hvor behovet er størst.

Så ja, jeg mener, at Arbejdstilsynets bevillingsniveau er forsvarligt, men jeg synes også, som jeg også klart har sagt tidligere, at der skal rettes op på udviklingen på vores arbejdsmiljøområde. Det er jo også derfor, at jeg har nedsat et ekspertudvalg, som nu har fået til opgave at gentænke hele indsatsen på det danske arbejdsmiljøområde, og derfor tager jeg selvfølgelig også gerne en drøftelse af bevillingsniveauet for Arbejdstilsynet. Og det er sådan set også en drøftelse, vi allerede har haft mange gange i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Men det giver sig selv, at mere af det samme ikke kun er svaret, og at det ikke er nok at drøfte bevillinger, men også hvordan vi laver indsatserne. Og lige præcis derfor venter jeg også med store forventninger på den rapport, som ekspertudvalget vil komme med i løbet af 2018, og der lægger jeg så op til at have en mere længerevarende diskussion om, hvordan Arbejdstilsynets bevillinger skal være i fremtiden.

Spørgeren.

Tak for det. Svaret her kredser jo rigtig meget omkring det her ekspertudvalg, som ministeren har nedsat, og som ministeren ofte peger på at have nedsat. Og det er jo rigtig fint. Men det her ekspertudvalg skal jo sådan set først afrapportere i sommeren 2018, og finanslovsaftalen skal indgås inden nytår. Derfor vil jeg høre, om ministeren stadig planlægger at gennemføre en reduktion af Arbejdstilsynets bevillinger på 21 mio. kr. i 2018, sådan som der lægges op til i finanslovsforslaget.

Ministeren.

Det, jeg planlægger, er, at vi følger det, som der står i regeringens finanslovsforslag om bl.a. forhandlingsreserven. Og der står jo klart i finanslovsforslaget, at vi vil søge opbakning til, at en del af forhandlingsreserven anvendes til indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Det betyder jo så, at man ikke kan gøre status på, hvordan økonomien for Arbejdstilsynet bliver, før vi har lavet en finanslovsaftale. Det vil jeg glæde mig til sker, for så kan vi jo tage en mere oplyst diskussion om bevillingsniveauet.

Spørgeren.

Så lad mig gå over til noget lidt andet. Altså, der er jo efterhånden bred enighed i Folketinget om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Og det er jeg rigtig glad for at der er. Men nu er der jo mange faglærte, som arbejder i fysisk krævende job. Mener ministeren, at man bidrager til at gøre faglærte job tiltrækkende for unge mennesker, når man år efter år insisterer på at forringe vilkårene for den myndighed, som skal føre kontrol med bl.a. de faglærtes vilkår, nemlig Arbejdstilsynet?

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Nu kommer vi vidst ud i en, kan man sige, afart af spørgsmålet, men det skal ikke skille os. Jeg er helt optaget af, at vi skal have et Arbejdstilsyn, der fungerer. Jeg har også adskillige gange både i samråd og i debatter her i Folketinget vedkendt mig, at der er problemer i forhold til nogle af de overordnede pejlemærker, vi har, for det danske arbejdsmiljø.

Derfor er der brug for at gennemtænke indsatsen på ny. Det er vi i gang med, og det er ikke sådan, at vi sidder og venter på ekspertudvalget. Vi tager løbende politiske initiativer. Vi har taget et særligt initiativ i forhold til landbrug og arbejdsmiljø, hvor der er mange dødsulykker målt pr. ansat, her i løbet af foråret, og vi har lige netop for nogle få dage siden startet en ny indsats over for byggeriet, som det nok også er spørgeren bekendt, hvor der jo også er mange dødsfald og meget store og alvorlige arbejdsulykker.

Tak. Spørgeren.

Ja, men det var, hvad jeg havde, så tak for ordet.

Så er det ministeren. Værsgo.

Jamen så tror jeg ikke, at jeg har mere at tilføje.

Så er spørgsmålet afsluttet, tak.

Det næste spørgsmål er også til beskæftigelsesministeren af hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.