Forespørgsel til statsministeren om selvstændighedsprocessen i Grønland.
Af Søren Espersen (DF) m.fl.
(Anmeldelse 11.10.2017. Fremme 13.10.2017).
Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 23. januar 2018.
Forespørgsel til udenrigsministeren om investeringsforeningers og kommuners investeringer i virksomheder med aktiviteter i ulovlige bosættelser.
Af Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Martin Lidegaard (RV) og Holger K. Nielsen (SF).
(Anmeldelse 02.11.2017. Fremme 07.11.2017).
Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 23. januar 2018.
FORESPØRGSEL NR. F 6:
Forespørgsel til statsministeren:
Hvad kan statsministeren oplyse om den angiveligt fremskredne selvstændighedsproces på Grønland, herunder 1) redegøre for forfatningskommissionens hidtidige arbejde, 2) gøre klart, under hvilke omstændigheder regeringen vil konkludere, at Grønland de facto er udtrådt af Kongeriget Danmark, og hvor længe herefter Grønland vil kunne modtage bloktilskud, 3) beskrive den økonomiske situation, et selvstændigt Grønland vil stå i efter tabet af bloktilskud, og finansieringen af de sagsområder, som stadig ikke er hjemtaget, og 4) anslå den økonomiske og faglige udfordring, et selvstændigt Grønland vil befinde sig i efter yderligere overtagelse af statsborgerskab, Højesteret, udenrigstjenesten, grænsekontrollen, forsvaret og sikkerheden, sundhedsvæsenet (Rigshospitalet) og det valutariske område?
Af Søren Espersen (DF), Henrik Brodersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF).
FORESPØRGSEL NR. F 9:
Forespørgsel til udenrigsministeren:
Hvad vil regeringen i lyset af FN’s Sikkerhedsråds resolution 2334 fra december 2016 og ny information om danske pensionskassers, investeringsforeningers og kommuners investeringer i virksomheder med aktiviteter i ulovlige bosættelser gøre for at rådgive og hjælpe private aktører og kommuner med at følge den vejledning, Danmark og andre EU-lande har offentliggjort, og leve op til deres internationale forpligtelser beskrevet i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv?
Af Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Martin Lidegaard (RV) og Holger K. Nielsen (SF).