Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3616 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-49
Den 2. maj 2018
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. maj 2018
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 (kommenteret dagsorden) ..............2
2. Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige finansielle
ramme (MFF) .......................4
3. Retsstatsprincipper i Polen ...........................................................................................................6
1
Rådsmøde nr. 3616 (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 14/5-18
1888400_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 (kommenteret dagsorden)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 vil udkastet til kommenteret dagsorden for mødet i Det
Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 blive præsenteret. Udkastet foreligger endnu ikke. Der forventes på
nuværende tidspunkt drøftelser af sikkerhed og forsvar samt migration, herunder status på reform af det fælles
europæiske asylsystem. Af Ledernes dagsorden fremgår det desuden, at stats- og regeringscheferne også forventes at
træffe den endelige beslutning om Europa-Parlamentets sammensætning. Der forventes desuden et ØMU-topmøde
samt en drøftelse af
EU’s flerårige finansielle rammer for 2021-2028.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 vil udkastet til kommenteret dagsorden
for mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 blive præsenteret. Udkastet foreligger
endnu ikke. På nuværende tidspunkt forventes der drøftelser af sikkerhed og forsvar samt
migration, herunder status på reform af det fælles europæiske asylsystem. Af Ledernes
dagsorden, fremgår det desuden, at stats- og regeringscheferne også vil drøfte Det Europæiske
Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning. Det kan ikke udelukkes, at der frem
mod Det Europæiske Råd kan komme yderligere emner på dagsordenen, herunder digital
beskatning samt aktuelle eksterne relationer.
Der forventes desuden et ØMU-topmøde samt en uformel drøftelse af status for gennemførelse
af Ledernes dagsorden.
Det Europæiske Råd forventes at drøfte EU’s flerårige finansielle rammer for 2021-2028.
Det Europæiske Råd drøftede senest forsvar i december 2017, hvor fokus var på EU-NATO-
samarbejdet. Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at Det Europæiske Råd den 28.-29.
juni 2018 vil drøfte det videre arbejde på forsvarsområdet.
Det forventes, at Det Europæiske Råd vil drøfte status på reform af det fælles europæiske
asylsystem, herunder ift. spørgsmålet om obligatorisk omfordeling med henblik på de fortsatte
bestræbelser på at opnå konsensus herom.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
2
Rådsmøde nr. 3616 (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 14/5-18
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 ventes
ikke i sig selv at indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes
holdninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
Rådsmøde nr. 3616 (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 14/5-18
1888400_0004.png
2.
Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige
finansielle ramme (MFF)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen ventes den
2. maj 2018 at offentliggøre sit forslag til EU’s kommende flerårige finansielle ramme
(MFF). På rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 ventes Kommissionen at præsentere sit forslag
og der forventes en indledende holdningstilkendegivelse fra medlemsstaterne.
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020 og der skal således forhandles en ny
ramme gældende fra 2021. Kommissionen ventes den
2. maj 2018 at fremsætte forslag til EU’s
flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027.
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af
Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.
3. Formål og indhold
Forslaget er endnu ikke fremsat og indholdet er derfor ikke kendt.
Det er forventningen, at Kommissionen på Rådsmødet vil præsentere forslaget, og der forventes
en fuld bordrunde, hvor medlemslandene kommer med indledende holdningstilkendegivelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet ventes at udtale sig, når forslaget er offentliggjort.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
forventes at være forbundet med væsentlige
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De specifikke konsekvenser vil afhænge af den
endelige aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau. Konsekvenserne af forslaget belyses
nærmere, når forslagets indhold er kendt.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er endnu ikke fremsat, og andre lande har derfor endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Traditionelt har medlemslandene helt overordnet positioneret sig i forhold til to hovedgrupper af
hhv. modtagerlande og nettobetalende lande. Modtagerlandene har overordnet set ønsket at
4
Rådsmøde nr. 3616 (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 14/5-18
bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s landbrugs-
og strukturfonde og som har følge heraf
støttet en stigning i EU-budgettets størrelse. Gruppen består traditionelt af en række øst- og
sydeuropæiske lande. De nettobetalende lande har generelt argumenteret for, at udgiftsniveauet
skal
afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov for en modernisering af EU-
budgettet. Gruppen består traditionelt af central- og nordeuropæiske lande. Der er dog
indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.
10. Regeringens generelle holdning
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal
håndteres. EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af
27 lande. Regeringen mener derfor, at det samlede udgiftsniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af
EU27’s BNI og at alle EU-budgettets
udgifter skal afholdes inden for dette loft.
Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI, er det
regeringens holdning, at der skal
ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-
budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag. EU's budget skal i højere grad
anvendes til
håndtering af migrationsudfordringen internt i EU og i EU’s nærområder, vækst-
og
konkurrenceskabende initiativer, herunder excellencebaseret forskning og tværnationale
infrastrukturprojekter, samt klimarelaterede udgifter. Dermed kan EU-budgettet i højere grad
fokuseres på områder, hvor vi står over for fælles udfordringer, hvor der bibringes synergier og
hvor EU-budgettet leverer værdi, som ikke kan leveres af medlemsstaterne alene.
Det er regeringens holdning, at EU’s indtægtssystem skal være efficient, transparent og frem for
alt fair. Indtægtssystemet skal være karakteriseret ved, at medlemsstaternes finansieringsbyrde er
proportional og passende. Regeringen vil ikke kunne acceptere en uforholdsmæssig stor stigning
i det danske EU-bidrag i den kommende MFF.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
Rådsmøde nr. 3616 (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 14/5-18
1888400_0006.png
3. Retsstatsprincipper i Polen
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 er retsstatssituationen i Polen på dagsordenen. Fokus
forventes at være på Kommissionens endelige analyse af udviklingen i Polen i forlængelse af aktiveringen af artikel
7.1 i Traktaten om Den Europæiske Union samt de i alt fire sæt af anbefalinger under retsstatsmekanismen.
Kommissionen har siden januar 2016 haft en dialog med Polen under den såkaldte retsstatsmekanisme som følge
af, at den polske regering har gennemført tiltag, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod
grundlæggende retsstatsprincipper. Det er første gang, at Kommissionen har igangsat retsstatsmekanismen over for
et medlemsland.
Rådet (almindelige anliggender) er fem gange blevet orienteret om Kommissionens dialog med Polen. Et stort flertal
af medlemslande bakker op om Kommissionens linje og bekymring.
2. Baggrund
Kommissionen har siden januar 2016 haft en dialog med Polen under den såkaldte
retsstatsmekanisme som følge af, at den polske regering har gennemført tiltag, som ifølge
Kommissionen udgør en systemisk trussel mod grundlæggende retsstatsprincipper. Det er første
gang, Kommissionen har igangsat retsstatsmekanismen over for et medlemsland. Kommissionen
har gennemgået alle faser i retsstatsmekanismen og sendt den polske regering i alt fire sæt
anbefalinger.
Kritikken skyldes en række foreslåede retsreformer i Polen. Hovedpunkterne i kritikken fra
Kommissionen, som deles af et bredt flertal af medlemslandene, er dels risiko for øget politisk
indflydelse på de polske domstole, herunder bl.a. udskiftning af nuværende højesteretsdommere
gennem pensionering, dels risiko for øget politisk indflydelse på fremtidig udnævnelse af
dommere i Polen.
Kommissionen drøftede den 20. december 2017 den seneste udvikling af retsstatssituationen i
Polen. På den baggrund besluttede Kommissionen at aktivere artikel 7, stk. 1 i Traktaten om den
Europæiske Union (TEU). I samme ombæring sendte Kommissionen det fjerde sæt anbefalinger
til den polske regering. Kommissionen modtog svar fra Polen den 20. marts 2018, men indholdet
heri er ikke kendt. Den polske regering har ligeledes udarbejdet en såkaldt hvidbog om
retsreformerne.
Rådet (almindelige anliggender) er fem gange blevet orienteret af Kommissionen om status på
dialogen med Polen (16. maj 2017, 25. september 2017, 27. februar 2018, 20. marts 2018 og 17.
april). Et stort flertal af medlemslande har bakket op om Kommissionen og tilkendegivet deres
bekymring over retsstatssituationen i Polen.
På det seneste møde i Rådet den 17. april gav Kommissionen udtryk for, at det var positivt, at
man oplevede et større polsk engagement i dialogen. Den polske regering har desuden i foråret
2018 forberedt enkelte lovændringer for at søge at imødekomme kritikken fra blandt andre
Kommissionen. Det vedrører blandt andet pensionsalderen for dommere, som ændres til 65 år
6
Rådsmøde nr. 3616 (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 14/5-18
1888400_0007.png
for både mænd og kvinder. Kommissionen finder dog ikke, at de forberedte ændringer er
tilstrækkelige, og Kommissionen gjorde det på Rådsmødet klart, at der fortsat var behov for, at
den polske regering adresserede og fandt løsninger på bekymringerne. Kommissionen forventes
på mødet i Rådet den 14. maj at præsentere sin endelige analyse af udviklingen i Polen.
Artikel 7, stk. 1 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren er, at Rådet med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer minus det
pågældende land (22 medlemslande) og efter godkendelse af Europa-Parlamentet samt høring af
det berørte medlemsland kan fastslå, at der er en klar fare for en grov overtrædelse af værdierne
nævnt i TEU art. 2. Rådet kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til det berørte land.
Efterfølgende kan Det Europæiske Råd ved enstemmighed på forslag af en tredjedel af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at et
medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2 efter at have
opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger. Hvis en grov og vedvarende
overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret flertal
beslutte at suspendere visse af Polens rettigheder, herunder stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 forventes Kommissionen at præsentere
sin endelige analyse af udviklingen i Polen i henhold til forslaget om at aktivere art. 7, stk. 1 i
TEU samt de fremsendte anbefalinger under retsstatsmekanismen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Forhandlingssituationen
Det er forventningen, at et stort flertal af medlemslandene vil udtrykke støtte til Kommissionens
fortsatte dialog med Polen samt udtrykke bekymring over retsstatssituationen i Polen. Enkelte
lande forventes at være mere tilbageholdende med støtte til Kommissionen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er bekymret over retsstatssituationen i Polen og er enig i Kommissionens
kritikpunkter af Polens foreslåede retsreformer. Regeringen bakker derfor aktivt op om
Kommissionens dialog med Polen.
7
Rådsmøde nr. 3616 (almindelige anliggender) den 14. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 14/5-18
1888400_0008.png
Fra dansk side er det afgørende, at alle medlemslande lever op
til EU’s grundlæggende værdier,
herunder ift. retsstatsprincipper og demokrati.
EU’s grundlæggende
værdier er afgørende for
legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, herunder også troværdigheden ift.
beslutninger om det indre marked.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. april 2018.
8