Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3614 - Almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr.: 2018-45

Den 5. april 2018

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. april 2018

SAMLENOTAT

1. Retsstatsprincipper i Polen ...........................................................................................................2

2. Reform af EU-valgloven ...............................................................................................................4

Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

1. Retsstatsprincipper i Polen

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. april 2018 er retsstatssituationen i Polen på dagsordenen. Fokus

vil være status på Kommissionens dialog med Polen, herunder særligt aktiveringen af artikel 7.1 i Traktaten om

Den Europæiske Union.

Kommissionen har siden januar 2016 haft en dialog med Polen under den såkaldte retsstatsmekanisme som følge

af, at den polske regering har gennemført tiltag, der ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod

grundlæggende retsstatsprincipper. Det er første gang, at Kommissionen har igangsat retsstatsmekanismen over for

et medlemsland.

Rådet (almindelige anliggender) er fire gange tidligere blevet orienteret om Kommissionens dialog med Polen. I alle

tilfælde bakkede et markant flertal op om Kommissionen.

2. Baggrund

Kommissionen har siden januar 2016 haft en dialog med Polen under den såkaldte

retsstatsmekanisme som følge af, at den polske regering har gennemført tiltag, der ifølge

Kommissionen udgør en systemisk trussel mod grundlæggende retsstatsprincipper. Det er første

gang, Kommissionen har igangsat retsstatsmekanismen over for et medlemsland. Kommissionen

har gennemgået alle faser i retsstatsmekanismen og sendt den polske regering i alt fire sæt

anbefalinger.

Kritikken skyldes en række foreslåede retsreformer i Polen. Hovedpunkterne i kritikken fra

Kommissionen, som deles af et bredt flertal af medlemslandene, er dels risiko for øget politisk

indflydelse på de polske domstole, herunder bl.a. udskiftning af nuværende højesteretsdommere

gennem pensionering, dels risiko for øget politisk indflydelse på fremtidig udpegningen af

dommere i Polen.

Kommissionen drøftede den 20. december 2017 den seneste udvikling af retsstatssituationen i

Polen. På den baggrund besluttede Kommissionen at aktivere artikel 7 stk. 1 i Traktaten om den

Europæiske Union (TEU). I samme ombæring sendte Kommissionen det fjerde sæt anbefalinger

til den polske regering. Kommissionen modtog svar fra Polen den 20. marts, men indholdet heri

er ikke kendt. Den polske regering har ligeledes udarbejdet en såkaldt hvidbog om

retsreformerne.

Rådet (almindelige anliggender) er fire gange blevet orienteret af Kommissionen om status på

dialogen med Polen (16. maj 2017, 25. september 2017, 27. februar 2018 og den 20. marts 2018).

I alle tilfælde bakkede et markant flertal op om Kommissionen og tilkendegav deres bekymring

over retsstatssituationen i Polen.

Proceduren er, at Rådet med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer minus det

pågældende land (22 medlemslande) og efter godkendelse af Europa-Parlamentet samt høring af

det berørte medlemsland kan fastslå, at der er en klar fare for en grov overtrædelse af værdierne

nævnt i TEU art. 2. Rådet kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til det berørte land.

Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

Efterfølgende kan Det Europæiske Råd ved enstemmighed på forslag af en tredjedel af

medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at et

medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2 efter at have

opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger. Hvis en grov og vedvarende

overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret flertal

beslutte at suspendere visse af Polens rettigheder, herunder stemmerettigheder.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. april 2018 forventes Kommissionen at orientere

om status for og videre proces i sagen om aktivering af art. 7 stk. 1 i TEU samt fremsendelsen af

den fjerde anbefaling under retsstatsmekanismen. Det nærmere indhold af dagsordenspunktet

kendes dog endnu ikke.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Forhandlingssituationen

Det er forventningen, at et stort flertal af medlemslandene vil udtrykke støtte til Kommissionens

fortsatte dialog med Polen samt udtrykke bekymring over retsstatssituationen i Polen. Enkelte

lande forventes at være mere tilbageholdende med støtte til Kommissionen i sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er bekymret over retsstatssituationen i Polen og er enig i Kommissionens

hovedkritikpunkter af Polens foreslåede retsreformer. Regeringen bakker derfor aktivt op om

Kommissionens dialog med Polen.

Fra dansk side er det afgørende, at alle medlemslande lever op

til EU’s grundlæggende værdier,

herunder ift. retsstatsprincipper og demokrati.

EU’s grundlæggende værdier

er afgørende for

legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, herunder

også troværdigheden ift.

beslutninger om det indre marked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

2. Reform af EU-valgloven

KOM (2015) 0395

Revideret notat.

1. Resumé

Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2015 forslag om reform af valgloven i Den Europæiske Union.

Formålet med forslaget er at harmonisere proceduren for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget har siden været

behandlet i Rådet, hvor en vedtagelse kræver enstemmighed.

Formandskabets kompromisforslag vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen finder, at det vil være ønskeligt at øge legitimiteten af, kendskabet til og interessen for valg til Europa-

Parlamentet, hvilket en række af elementerne i Europa-Parlamentets forslag vil kunne bidrage til. Samtidig

lægger regeringen vægt på, at valgmåden til Europa-Parlamentsvalg ikke reformeres for at indføre ensartethed for

ensartethedens skyld. En eventuel reform af valgloven bør sikre tilstrækkelig fleksibilitet og frivillighed ift.

medlemsstaternes og partiernes traditioner, nationale valgsystemer og lovgivning.

Kompromisforslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) d. 17. april med henblik på

vedtagelse. Der er dog fortsat ikke enighed i Rådet vedr. et af de centrale forslag om en obligatorisk spærregrænse

på 2 pct., som vil påvirke enkelte af de større lande, da ét medlemsland ikke kan støtte forslaget.

2. Baggrund

Valgloven i den Europæiske Union blev vedtaget i 1976 forud for de første direkte valg til

Europa-Parlamentet i 1979.

I henhold til TEU art. 223, stk. 1, udarbejder Europa-Parlamentet forslag mhp. fastsættelse af de

bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige direkte valg

ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for alle

medlemsstater. Rådet fastsætter med enstemmighed de nødvendige bestemmelser efter en særlig

lovgivningsprocedure og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal

af sine medlemmer. Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt dem i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

I 2002 blev der for første gang gennemført ændringer af valgloven. Disse ændringer pålægger

medlemsstaterne at afholde Europa-Parlamentsvalg efter forholdstalsmetoden ved listevalg eller

en metode med overførsel af overskydende stemmer. Samtidig blev dobbeltmandat for

medlemmer af Europa-Parlamentet afskaffet. Derudover fik medlemsstaterne ret til at oprette

valgkredse på nationalt niveau og indføre en national spærregrænse på op til 5 pct.

Efter Europa-Parlamentsvalget i 2014 besluttede Europa-Parlamentets udvalg om

konstitutionelle anliggender (AFCO-udvalget) at udarbejde et forslag til reform af valgloven.

Forslag til reform af valgloven blev vedtaget i Europa-Parlamentet den 11. november 2015.

Forslaget blev modtaget i Rådet i dansk sprogversion den 27. november 2015.

Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at harmonisere proceduren for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget

omfatter dels Europa-Parlamentets indledende betragtninger, som begrunder indholdet

i ændringsforslagene til valgloven, og dels selve ændringsforslagene til valgloven.

Europa-Parlamentet har foreslået følgende substansændringer til valgloven:

at Rådet med enstemmighed indfører en fælles valgkreds, der dækker alle

medlemsstaterne, for de europæiske partiers respektive indstillede hovedkandidat til

posten som Kommissionens formand;

at de europæiske politiske partier skal indstille deres kandidat til posten som

kommissionsformand senest 12 uger før påbegyndelsen af valgperioden;

at der indføres obligatoriske spærregrænser på 3-5 pct.;

at der fastsættes en tidsfrist for opstilling af kandidatlister på mindst 12 uger før

påbegyndelsen af valgperioden;

at der fastsættes en tidsfrist for færdiggørelse af valglisten over stemmeberettigede på 8

uger før første valgdag;

at politiske partier skal overholde demokratiske procedurer og gennemsigtighed i

forbindelse med udvælgelsen af kandidater til valg;

at kandidatlisten skal sikre kønsligestilling;

at stemmesedler skal give lige synlighed til navn og logo for både nationale og europæiske

politiske partier;

at medlemsstater skal tilskynde til synlighed for tilknytning mellem de nationale og

europæiske politiske partier i radio, TV og kampagnemateriale. Valgmateriale skal

indeholde en henvisning til programerklæringen for både det nationale og europæiske

politiske parti;

at reglerne om at sende valgmateriale til vælgere skal være de samme for valg til Europa-

Parlamentet som til nationale, regionale og lokale valg i en medlemsstat;

at medlemsstaterne kan indføre elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via

internettet;

at medlemsstaterne kan tillade deres borgere at brevstemme pr. post;

at Europa-Parlamentsmedlemmerne repræsenterer alle unionsborgerne;

at hvervet som Europa-Parlamentsmedlem er uforeneligt med hvervet som medlem af et

nationalt eller regionalt parlament eller en regional forsamling med lovgivningsbeføjelser;

at alle unionsborgere har stemmeret, også når de bor og arbejder i tredjelande;

at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed ansvarlig for at udveksle

oplysninger om vælgere med kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater;

Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

at valgene skal sluttes i alle medlemsstater om søndagen kl. 21.00 CET i den periode fra

torsdag morgen til søndag aften, hvor valgene finder sted;

at de første prognoser skal offentliggøres samtidigt i alle medlemsstaterne, og at der ikke

må offentliggøres exit-polls prognoser før dette tidspunkt;

at optællingen af stemmer først påbegyndes i alle medlemsstater, når valget er afsluttet i

den medlemsstat, hvor valget afsluttes sidst;

at valgperioden (torsdag til søndag) skal fastlægges senest et år før valgets afholdelse;

at forslag til gennemførelse af valgloven fremover fremsættes af Europa-Parlamentet ved

et flertal af sine medlemmer og vedtages af Rådet med et kvalificeret flertal efter høring af

Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse.

Indholdet er blevet afgørende ændret under forhandlingerne i Rådet. De mest vidtgående

elementer i forslaget er blevet fjernet og en række andre elementer er blevet markant ændret.

Blandt de forslag, der er blevet fjernet er:

at Rådet med enstemmighed indfører en fælles valgkreds, der dækker alle

medlemsstaterne, for de europæiske partiers respektive indstillede hovedkandidat til

posten som Kommissionens formand;

at de europæiske politiske partier skal indstille deres kandidat til posten som

kommissionsformand senest 12 uger før påbegyndelsen af valgperioden;

fastsættelse af en fælles tidsgrænse for fastlæggelse af valglister;

at politiske partier skal overholde demokratiske procedurer og gennemsigtighed i

forbindelse med udvælgelsen af kandidater til valg; og

at kandidatlisten skal sikre kønsligestilling.

I relation til de to sidstnævnte elementer er der blevet indarbejdet nogle betragtninger, der

henviser til EUs grundlæggende værdier og de politiske partiernes autonomi.

Kompromisforslaget består overordnet set af følgende ændringer ift. den nuværende valglov:

at der indføres en obligatorisk spærregrænse på 2 pct, hvis man har mere end 35 sæder.

Det bemærkes, at dette ikke vil have betydning for gennemførelsen af valg til Europa-

Parlamentet i Danmark;

at en eventuel tidsfrist for opstilling af kandidatlister til Europa-Parlamentsvalg er på

mindst 4 uger før valgdatoen fastsat i den enkelte medlemsstat. Det bemærkes, at

Danmark allerede i dag har en tidsfrist på 4 uger for opstilling af kandidatlister;

at nationale partier kan anmode om, at navn og logo for den europæiske partigruppe, som

partiet tilhører, også anføres på stemmesedler, såfremt nationale bestemmelser tillader

opførelse af navn og logo på stemmesedler. Det bemærkes, at nuværende dansk

lovgivning ikke giver mulighed for at få partiets logo på stemmesedlen;

Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

at reglerne om at sende valgmateriale til vælgere skal være de samme for valg til Europa-

Parlamentet som til nationale valg i en medlemsstat. Dette er gældende i Danmark

allerede i dag;

at medlemsstaterne kan indføre brevstemmeafgivning, elektronisk stemmeafgivning og

stemmeafgivning via internettet. Det bemærkes, at nuværende dansk lovgivning ikke giver

mulighed for at indføre elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via internettet,

og at Danmark ikke med rådsakten forpligtes til at indføre dette;

at Europa-Parlamentsmedlemmerne repræsenterer alle unionsborgerne;

at hvervet som Europa-Parlamentsmedlem er uforeneligt med hvervet som medlem af et

nationalt parlament. Dette er allerede gældende dansk lovgivning;

at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dobbelt

stemmeafgivning ved valget til Europa-Parlamentet er underlagt effektive, proportionale

og afskrækkende sanktioner. Det bemærkes, at forslaget ikke i sig selv indebærer

ændringer i forhold til gældende danske procedurer;

at unionsborgere i tredjelande kan have stemmeret til Europa-Parlamentsvalg, og at

medlemsstaterne kan definere betingelser og vilkår herfor nationalt. Forslaget vurderes

ikke i sig selv at indebære ændringer i forhold til gældende dansk lovgivning;

at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed, der er ansvarlig for at udveksle

oplysninger om vælgere og kandidater med kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater.

En sådan kontaktmyndighed har Danmark allerede (Økonomi- og Indenrigsministeriet);

at udveksling af oplysninger skal være i overensstemmelse med EU's databeskyttelses

standarder og påbegyndes seks uger før første valgdag i valgperioden, idet medlemslande,

hvor man ikke har oplysninger på dette tidspunkt, kan gøre det senere. Det bemærkes, at

forslaget ikke i sig selv indebærer ændringer i forhold til gældende danske procedurer.

at valgene skal sluttes i alle medlemsstater senest om søndagen kl. 21.00 CET i den

periode fra torsdag morgen til søndag aften, hvor valgene finder sted. Dette krav er

opfyldt i gældende dansk lovgivning;

at Europa-Parlamentsvalg skal afholdes i den første fulde uge i juni i det sidste år af den

femårige valgperiode med mindre medlemslandene med enstemmighed beslutter en

anden periode, der tidligst kan være to måneder før og en måned efter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2015 forslag om reform af valgloven i Den

Europæiske Union.

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens

enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den

påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).

Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

Der henvises i Europa-Parlamentets indledende betragtninger til, at revideringen af valgmåden

skal respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og ikke tilstræbe at indføre

ensartethed for ensartethedens skyld. Europa-Parlamentet henviser til, at en reel harmonisering

af proceduren for valg til Europa-Parlamentet i alle medlemsstaterne bedre vil kunne fremme alle

unionsborgeres ret til at deltage på lige vis i EU's demokratiske liv og samtidig styrke den

europæiske integrations politiske dimension.

Ligeledes henvises til, at der endnu ikke er fundet en bred aftale om en ensartet valgprocedure,

selvom der har kunnet konstateres en gradvis indbyrdes tilnærmelse mellem valgsystemerne.

Europa-Parlamentsvalg er stadig reguleret ved national lovgivning, og valgkampagnerne er stadig

nationale, hvorfor Europa-Parlamentet finder, at de europæiske politiske partier ikke i

tilstrækkelig grad kan opfylde deres forfatningsmæssige mandat og ”bidrage

til at skabe en

europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje” jf. TEU art. 10, stk. 4.

Derudover henvises til, at udvælgelsesproceduren for kandidater til Europa-Parlamentsvalg

varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat og fra parti til parti, især hvad angår

gennemsigtighed og demokratiske standarder, og at åbne, gennemsigtige og demokratiske

procedurer for udvælgelse af kandidater er væsentligt for opbygningen af tillid til det politiske

system.

Dertil kommer, at fristerne for færdiggørelse af kandidatlister og valglister varierer fra

medlemsstat til medlemsstat, hvilket dels sætter kandidater og vælgere i en ulige situation, og dels

vanskeliggør kontrol med dobbelt stemmeafgivning på tværs af medlemsstaternes grænser.

Det fremgår af TEU, art. 223, stk. 1, at Europa-Parlamentet kan udarbejde forslag til fastsættelse

af bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige direkte

valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for

alle medlemsstater.

Europa-Parlamentets forslag til reform af valgloven vurderes at søge at sikre en mere ensartet

procedure for afholdelse af Europa-Parlamentsvalg, hvilket på en række områder må forventes at

styrke legitimiteten af valgene og dermed øge interessen for og deltagelsen i valg til Europa-

Parlamentet. Dette hensyn må i forhold til hvert enkelt konkret forslag afvejes i forhold til

nærhedsprincippets grundlæggende krav om, at der kun bør reguleres, hvis målene ikke i

tilstrækkelig grad kan opnås på medlemsstatsniveau. Konkret betyder dette, at f.eks. beslutning

om valgmetode (anvendelse af fysiske stemmesedler, elektronisk afstemning eller

internetafstemning) og principper for opstilling af kandidatlister, herunder fremme af ligestilling

mellem mænd og kvinder, efter regeringens opfattelse i vid udstrækning bør overlades til

nationale traditioner og præferencer.

6. Gældende dansk ret

Valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret i Europa-Parlamentsvalgloven

(lovbekendtgørelse nr. 226 af 21. marts 2018) samt i en række bekendtgørelser udstedt i medfør

af denne lov.

Europa-Parlamentsvalgloven regulerer bl.a. spørgsmål om valgret, valgbarhed, optagelse på

valglisten, indlevering af kandidatlister, afstemning på valgdagen, brevstemmeafgivning,

opgørelse af valget og kandidatudvælgelsen (herunder at der ikke gælder nogen spærregrænse).

Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

De udstedte bekendtgørelser regulerer bl.a. spørgsmål om visse typer brevstemmeafgivning,

optagelse på valglisten af danske statsborgere med bopæl i andre medlemsstater og statsborgere i

andre medlemsstater med bopæl i Danmark samt udformning af stemmesedler.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Med de ændringer, der er sket under Rådets behandling af forslaget, vil implementering af de

foreslåede ændringer af EU-valgloven ikke indebære ændringer af den danske Europa-

Parlamentsvalglov. Nogle administrativt fastsatte regler vil dog skulle ændres, herunder

bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg (1122 af 15. oktober 2014),

hvor det nu vil skulle fremgå, at partierne kan anmode om, at navn for den europæiske

partigruppe, som partiet tilhører, også anføres på stemmesedler.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af kompromisforslaget vurderes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for institutionelle spørgsmål. Der var

ingen bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande, herunder Danmark, tog bl.a. udgangspunkt i, at forslaget måtte

respektere nærheds- og proportionalitetsprincipperne Dette har været et grundlæggende vilkår i

forhandlingerne, hvorfor der i Rådet har været meget bred opbakning til helt at slette flere af

elementerne i Europa-Parlamentets forslag og markant ændre en række øvrige elementer, jf. de

ovenfor anførte bestemmelser.

Forhandlingerne i Rådet er ved at være afsluttede. Der er dog et udestående på det centrale

forslag om obligatoriske spærregrænse på 2 pct., som vil påvirke enkelte af de større lande, da ét

medlemsland ikke kan støtte det.

Da forslaget skal vedtages med enstemmighed kan denne uenighed betyde, at det bliver

vanskeligt at få vedtaget en ny valglov inden næste Europa-Parlamentsvalg i 2019, hvilket en

række medlemslande samt Europa-Parlamentet lægger stor vægt på bør ske. Der må derfor

forventes et stort pres på at få sagen forhandlet færdig på rådsmødet, hvor forslaget er sat på

dagsordenen mhp. vedtagelse.

Det franske ønske om at etablere transnationale lister har været drøftet uformelt i Rådet siden

efteråret 2017. En række lande har bakket op om det franske ønske, men de fleste lande har

enten været skeptiske eller ikke fundet tiden moden til at gennemføre et sådan forslag allerede i

forbindelse medvalget til Europa-Parlamentet i 2019, hvorfor der ikke ventes yderligere

drøftelser af transnationale lister ifm. det verserende forslag til ny valglov. Diskussionen vil dog

muligvis dukke op igen forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024.

Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at det vil være ønskeligt at øge legitimiteten af, kendskabet til og interessen for

valg til Europa-Parlamentet, hvilke nogle af elementerne i Europa-Parlamentets forslag vil kunne

bidrage til. Samtidig har regeringen lagt vægt på, at nærhedsprincippet respekteres, og at man

ikke med reformen indfører ensartethed for ensartethedens skyld. En eventuel reform af

valgloven bør umiddelbart sikre tilstrækkelig fleksibilitet og frivillighed ift. medlemsstaternes og

partiernes traditioner, nationale valgsystemer og lovgivning.

Regeringen vurderer, atet foreliggende kompromisforslag opfylder disse forudsætninger. De

ændringer, som kompromisforslaget lægger op til, vil ikke have betydning for den måde, der

afholdes Europa-Parlamentsvalg på i Danmark. Eneste undtagelse er, at partierne vil få mulighed

for at anmode om, at den europæiske partigruppe, som partiet tilhører, også anføres på

stemmesedlerne.

Regeringen finder, at valgloven

ikke

bør ændre den institutionelle balance mellem EU's

institutioner ved en formalisering af processen omkring udpegelsen af Kommissionens formand i

valgloven. Regeringen ønsker at fastholde Det Europæiske Råds prærogativer i forhold til

udvælgelse af formanden for Kommissionen, jf. TEU art.17, stk. 7, hvilket der er enighed om i

Rådet. Ligeledes støtter regeringen heller ikke Europa-Parlamentets forslag om, at Rådet

fremover alene ved kvalificeret flertal, og ikke som nu med enstemmighed, ville kunne vedtage

ændringer af valgloven, da det også vurderes at medføre ændringer i den institutionelle balance.

Der er enighed herom i Rådet.

I forhold til Europa-Parlamentets forslag om sikring af kønsligestilling på kandidatlisterne finder

regeringen, at listernes sammensætning bør overlades til det enkelte parti/valgforbund på

baggrund af nationale traditioner og præferencer. Derfor hæfter regeringen sig positivt ved, at

dette element er markant ændret fra det oprindelige forslag til kompromisforslaget, således at der

i sidstnævnte er en henvisning til EU’s grundlæggende værdier,

herunder respekt for ligestilling,

og de politiske partiernes autonomi i de indledende betragtninger.

Med hensyn til elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via internettet er regeringen

generelt forbeholden, eftersom der er en række udfordringer af både principiel og praktisk

karakter forbundet hermed i relation til at sikre stemmehemmelighed, korrekt stemmeafgivning

mv. Derfor hæfter regeringen sig positivt ved, at kompromisforslaget udelukkende giver

mulighed for at indføre elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via internettet, og

dermed ikke pålægger landene at tilbyde en sådan mulighed.

Hvad angår Europa-Parlamentets forslag til reform af valgloven bemærker regeringen, at

Danmark ikke vil være berørt af forslaget om en spærregrænse på 2 pct. henset til kravet om 35

sæder samt det forhold, at den faktiske spærregrænse i Danmark ved Europa-Parlamentsvalg

normalt er højere end 2 pct. i lyset af det nuværende danske mandattal på 13 mandater i Europa-

Parlamentet. Europa-Parlamentets forslag om fordeling af sæder fra 2019-2024, som vil indebære

at Danmark får 14 sæder, ændrer ikke på dette forhold.

Regeringen ser positivt på forslag om, at hvervet som Europa-Parlamentsmedlem gøres

uforeneligt med hvervet som medlem af et nationalt parlament. Dette er allerede gældende dansk

lovgivning.

Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/4-18

Regeringen ser positivt på forslag om, at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed

ansvarlig for at udveksle oplysninger om vælgere med kontaktmyndigheder i øvrige

medlemsstater. Dette vurderes at ville styrke den demokratiske legitimitet og transparens af

Europa-Parlamentsvalg ved bl.a. at bidrage til bedre kontrol med dobbelt stemmeafgivning på

tværs af medlemsstaternes grænser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 3. februar

2017. Der er endvidere oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 22.

december 2015.