Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3603 - RIA Bilag 3
Offentligt
1859629_0001.png
SAMLENOTAT
for rådsmøde (retlige og indre anliggender)
den 8.-9. marts 2018
21. februar 2018
S. 3: Dagsordenspunkt 8 Interoperabilitet mellem EU informationssystemer
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en
ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (grænser og
visum) og om ændring af Rådets afgørelse (EF) nr. 2004/512/EF, forordning
(EF) nr. 767/2008, Rådets beslutning 2008/633/RIA, forordning (EU) nr.
2016/399 og forordning (EU) 2017/2226.
KOM(2017) 793 endelig
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en
ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer
(politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration) (Første
gennemlæsning)
KOM(2017) 794 endelig
= Politisk drøftelse
Side
1/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
S. 13: Dagsordenspunkt 9 Migration:
state of play
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter/politisk drøftelse
Side
2/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
1859629_0003.png
Dagsordenspunkt 8. Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en ramme
for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (grænser og visum) og om
ændring af Rådets beslutning (EF) nr. 2004/512, forordning (EF) nr. 767/2008, Rådets
afgørelse 2008/633/RIA, forordning (EU) nr. 2016/399 og forordning (EU) 2017/2226
KOM(2017) 793 endelig
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en ramme
for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (politisamarbejde og retligt
samarbejde, asyl og migration)
(Første gennemlæsning).
KOM(2017) 794 endelig
= Politisk drøftelse
Nyt notat
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vedrørende grænser og visum udgør dog en
udbygning af Schengen-reglerne
1
. Dele af forslaget om politisamarbejde og retligt
samarbejde, asyl og migration udgør ligeledes en udbygning af Schengen-reglerne, mens
andre dele af forslaget er omfattet af Danmarks parallelaftale vedrørende Dublin- og Eurodac-
samarbejdet.
2
Enkelte dele af forslaget vil ikke være bindende for Danmark og ikke finde
anvendelse i Danmark.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 15. december 2017 to forslag om etablering af en ramme for
interoperabilitet mellem EU's eksisterende og kommende informationssystemer for sikkerhed,
grænser og migration. Forslagene er sendt til Rådet i dansk sprogversion den 19. februar
2018. Forslagene har til formål at forbedre grænseforvaltningen ved de ydre Schengen-
grænser samt at styrke den interne sikkerhed i EU. Forslagene etablerer en række
komponenter, der gør eksisterende og kommende IT-systemer
”interoperable”,
dvs. muliggør
udveksling af data og deling af information og giver autoriserede brugere adgang til hurtig
og systematisk information vedrørende personer, der rejser ind i Schengen-området under
hensyn til gældende, individuelle rettigheder og databeskyttelsesgarantier. Forslagene er
omfattet af retsforbeholdet. For så vidt angår forslaget om grænse og visum er der dog tale
om en udbygning af Schengen-reglerne. For så vidt angår forslaget om politisamarbejde og
1 Dele af forslaget til forordningen er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er
knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse på disse dele, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være
bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-
reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil
gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
2 Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse
af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-
medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af
Dublinkonventionen (EUT L 66 af 8.3.2006, s. 38). Parallelaftalen giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet forordningen
med ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til
Kommissionen om at gennemføre ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2.
Side
3/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
retligt samarbejde, asyl og migration er dele af forslaget en udbygning af Schengen-reglerne.
Andre dele af forslaget vil være omfattet af Danmarks parallelaftale vedrørende Dublin- og
Eurodac-samarbejdet, mens enkelte dele af forslaget ikke vil være bindende for Danmark og
ikke finde anvendelse i Danmark. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslagene er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslagene forventes umiddelbart at ville
nødvendiggøre ændringer i dansk lovgivning. Forslagene forventes at få statsfinansielle
konsekvenser. Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslagene. Der
ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til
forslagene.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2017) 793 endelig og KOM(2017) 794 af 12. december 2017
fremsat forslag til henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af
en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (grænser og visum), og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten
mellem EU-informationssystemer (politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration)
(herefter ”interoperabilitetsforslagene”).
Forslagene er den 19. februar 2018 sendt til Rådet i
dansk sprogversion.
Der er fremsat to selvstændige forslag i stedet for ét for at reflektere medlemsstaternes
forskellige niveauer af deltagelse i Schengen-samarbejdet.
Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget vedrørende grænser og visum er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 16, stk. 2,
artikel 74 samt artikel 77, stk. 2, litra a, b, d og e.
Artikel 16, stk. 2, vedrører Parlamentet og Rådets adgang til at fastsætte regler for beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foretaget af Unionens
institutioner, organer, kontorer og agenturer samt af medlemsstaterne under udøvelse af
aktiviteter, der er omfattet af EU-retten, og regler for den frie udveksling af
personoplysninger.
Artikel 74 vedrører Rådets adgang til at vedtage foranstaltninger med henblik på at sikre
administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på området
frihed, sikkerhed og retfærdighed og artikel 77, stk. 2, litra a, b, d og e, vedrører Parlamentets
og Rådets adgang til at vedtage foranstaltninger på områderne for visa og andre tilladelser til
kortvarigt ophold, personkontrol ved passage af de ydre grænser, nødvendige tiltag til den
gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser samt reglerne
om, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser.
Da retsakten imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark
inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil
gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
Side
4/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
1859629_0005.png
Forslaget vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration er fremsat
med hjemmel i TEUF artikel 16, stk. 2, artikel 74, artikel 78, stk. 2, litra e, artikel 79, stk. 2,
litra c, artikel 82, stk. 1, litra d, artikel 85, stk. 1, artikel 87, stk. 2, litra a, og artikel 88, stk. 2.
Artikel 78, stk. 2, litra e, vedrører Parlamentet og Rådets adgang til at vedtage
foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem omfattende kriterier og procedurer
til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
asyl eller subsidiær beskyttelse.
Artikel 79, stk. 2, litra c, vedrører Parlamentet og Rådets adgang til at vedtage
foranstaltninger vedrørende ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og
repatriering af personer med ulovligt ophold, artikel 82, stk. 1, litra d, vedrører Parlamentet og
Rådets adgang til at vedtage foranstaltninger med henblik at fremme samarbejdet mellem
judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning
og fuldbyrdelse af afgørelser, artikel 85, stk. 1, vedrører Eurojust, artikel 87, stk. 2, litra a,
vedrører indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger
og artikel 88, stk. 2, vedrører Europols opgaver mv.
Den del af forslaget, der vedrører Schengen-informationssystemet, SIS, udgør en
videreudvikling af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen
af forordningen træffer afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk
ret, jf. protokollens artikel 4. For så vidt angår den del af forslaget, der vedrører Eurodac,
deltager Danmark i den gældende Eurodac-forordning via en mellemstatslig aftale
(parallelaftale), som giver Danmark mulighed for at tilslutte sig ændringer til forordningen på
mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til
Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet i national ret. Det bemærkes, at de
bestemmelser af den gældende Eurodac-forordning, som vedrører proceduren for
sammenligning og videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhævelse, kræver en
supplerende parallelaftale for Danmark, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i
forhold til den oprindelige Eurodac-forordning. Det vurderes, at den supplerende
parallelaftale tillige er nødvendig for, at Danmark kan tilslutte sig forslaget fuldt ud. En ny
parallelaftale forventes vedtaget i løbet af foråret 2018. For så vidt angår det europæiske
informationssystem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende
tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN-systemet)
3
, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark, jf. artikel 1 og 2
i protokol nr. 22 om Danmarks stilling.
Kommissionen har om baggrunden for interoperabilitetsforslagene blandt andet anført, at EU
i de seneste år har oplevet en stigning af
irregulære passager af EU’s ydre grænser, ligesom
der er en øget trussel mod den interne sikkerhed i EU på baggrund af de seneste års
terrorangreb. På den baggrund er der skabt øget fokus på nødvendigheden af at forbinde og
styrke EU’s eksisterende og kommende informationssystemer for grænseforvaltning,
migration og sikkerhed.
Der er allerede truffet en lang række initiativer for at forbedre grænseforvaltningen og sikre
den interne sikkerhed i EU, herunder bl.a. forslag om ændring af SIS og Eurodac-systemet,
3
Kommissionen fremsatte forslag om ECRIS-TCN den 29. juni 2017. Der er tale om et elektronisk system til udveksling af
information om afsagte domme mod tredjelandsstatsborgere afsagt af europæiske straffedomstole.
Side
5/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
1859629_0006.png
ligesom der pågår forhandlinger om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation
og rejsetilladelse (ETIAS). Endvidere blev forordningen om et ind- og udrejsesystem (EES)
endeligt vedtaget den 30. november 2017 og trådte i kraft ultimo 2017. Endelig forventes et
forslag om et nyt retligt grundlag for Visuminformationssystemet (VIS) fremsat i foråret
2018.
De to interoperabilitetsforslag skal gøre ovennævnte systemer og databaser interoperable, dvs.
muliggøre en udveksling af data og deling af information mellem systemerne, hvilket kan
bidrage til bl.a.
at fjerne ”blind spots”, hvorved personer, som muligvis er involveret
i
terrorhandlinger, kan blive registreret under forskellige aliasser i forskellige systemer, som
ikke kommunikerer med hinanden.
Interoperabilitetsforslagene forventes vedtaget ultimo 2018. Derefter skal udviklingen af de
forskellige komponenter påbegyndes. Komponenterne udvikles og idriftsættes løbende,
hvilket skyldes, at nogle komponenter først kan udvikles, når andre er udviklede og
tilgængelige.
3. Formål og indhold
Generelt
De overordnede formål med forslagene er at forbedre forvaltningen af de ydre
Schengengrænser samt bidrage til den interne sikkerhed i EU.
Forslagene har følgelig fokus på fire specifikke mål:
1. At brugere, herunder grænsepersonale og andre udlændingemyndigheder, får hurtig,
problemfri, systematisk og kontrolleret adgang til den information, som de har brug
for med henblik på at varetage deres arbejde.
2. At der etableres en teknisk løsning, der gør det muligt at påvise, at flere identiteter er
knyttet til det samme sæt biometriske data med henblik på at afsløre brugen af flere
identiteter og at bekæmpe identitetssvig.
3. At lette identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på
medlemsstaternes område.
4. At lette og effektivisere retshåndhævende myndigheders adgang til EU-
informationssystemer, som ikke vedrører retshåndhævelse, hvis det er nødvendigt med
henblik på forebyggelse, efterforskning samt retsforfølgning af terrorisme og anden
alvorlig kriminalitet.
Endvidere har forslagene til formål at bidrage til medlemsstaternes tekniske og operationelle
gennemførelse af eksisterende og kommende informationssystemer, at styrke og effektivisere
datasikkerhed og databeskyttelse i de respektive systemer samt forbedre og harmonisere krav
til datakvalitet i systemerne.
Med forslagene introduceres interoperabilitet mellem de tre eksisterende databaser: a) SIS,
der omfatter et bredt spektrum af indberetninger om personer (bl.a. nægtelse af indrejse eller
afslag på ansøgning om opholdstilladelse for personer, for hvem der er udstedt en europæisk
arrestordre samt forsvundne personer), b) Eurodac, der indeholder fingeraftryksoplysninger af
asylansøgere og tredjelandsstatsborgere, der har krydset de ydre grænser illegalt, eller som
Side
6/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
1859629_0007.png
opholder sig illegalt på medlemsstaternes område, og c) VIS, der indeholder oplysninger om
visum udstedt med henblik på kortvarigt ophold.
Derudover lægger forslagene op til interoperabilitet mellem tre kommende databaser a) EES,
der erstatter den nuværende manuelle passtemplingsprocedure og i stedet indfører en
elektronisk registrering af en række oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der ind- og
udrejser af Schengen-området, b) ETIAS, der skal indsamle og verificere information om
tredjelandsstatsborgere fra visumfri lande forud for indrejse til Schengen-området, og c)
ECRIS-TCN-systemet. ETIAS og ECRIS-TCN er ikke endeligt vedtaget.
Foruden de seks nævnte EU-informationsdatabaser er der med forslagene ligeledes lagt op til
at inkludere a) Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD), der
systematisk
tilgås ved EU’s ydre grænser,
b) Interpols database over rejsedokumenter
behæftet med tilknyttede notifikationer (TDAWN) og c) data fra Europol, i det omgang det er
relevant for driften af ETIAS, samt ved bistand til medlemsstaterne med søgning efter data i
relation til alvorlig kriminalitet og terrorisme.
Det er meningen, at interoperabilitetsløsningen skal give mulighed for, at eventuelle
fremtidige systemer, der endnu ikke er udtænkt og foreslået, kan kobles op på løsningen, hvis
det besluttes. Derimod er nationale systemer og decentraliserede EU-informationssystemer
ikke en del af forslagene.
Nedenfor gennemgås en række centrale elementer i forslagene.
De tekniske komponenter for at opnå interoperabilitet
For at imødekomme formålet med forslagene skal der udvikles nedenstående fire tekniske
komponenter:
1)
2)
3)
4)
Den europæiske søgeportal (ESP)
Fælles biometrisk matchtjeneste (fælles BMS)
Det fælles identitetsregister (CIR)
Multiidentitetsdetektor(MID)
Ad 1) ESP’en anvendes som en indgangsportal med det formål at kunne foretage
en simultan
søgning ved brug af alfanumeriske og biometriske data
4
i de databaser, brugeren har adgang
til. Portalen er ikke en synlig søgeportal, men en
”beskedfordeler”,
der skal sørge for, at
brugerne får hurtig, problemfri, effektiv, systematisk og kontrolleret adgang til de nødvendige
informationer i de relevante databaser. ESP’en fremstiller ikke ny data, ligesom den ikke
arkiverer fremsøgt data, men den giver adgang til problemfrit at tilgå centrale systemer med
henblik på at modtage information fra systemerne samtidig med, at den sikrer overholdelse af
gældende databeskyttelsesregler i systemerne. ESP’en
skal dermed lette en korrekt og
autoriseret brug af de relevante systemer. Med forslagene lægges der op til, at det bliver
obligatorisk at anvende ESP’en, når der søges i EES, VIS, Eurodac og de evt. kommende
ETIAS og ECRIS-TCN.
Endvidere skal de relevante myndigheder anvende ESP’en, når de
søger i CIR.
4
Alfenumerisk data bestående af tal og bogstaver, fx navn, fødselsdato, nummer på rejsedokument etc. Biometrisk data er fx
fingeraftryk og ansigtsbillede.
Side
7/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
Ad 2) BMS’en skal give adgang til sammenligning af biometriske data fra de forskellige
systemer, der indgår i interoperabilitetsløsningen, med undtagelse af ETIAS, der ikke
indeholder biometrisk data. Komponenten sørger for én fælles platform, hvor den forespurgte
data bliver sammenlignet. Fælles BMS vil ifølge Kommissionen give betydelige fordele med
hensyn til sikkerhed, omkostninger, vedligeholdelse og drift ved at benytte én unik
teknologisk komponent i stedet for fem forskellige. Det skal tilføjes, at det originale
biometriske materiale alene opbevares i de underliggende systemer, idet fælles BMS kun
indeholder en matematisk gengivelse (en skabelon). Disse
”oversættelser”
anvendes til brug
for at sammenholde data.
Ad 3) CIR’en er et centralt identitetsregister for biometriske og alfanumeriske data fra
Eurodac, VIS, EES samt de eventuelt kommende ETIAS og ECRIS-TCN. CIR skal erstatte
identitetsregistrene for de relevante systemer, men komponenten ændrer ikke på, at det er de
underliggende systemer, der optager data, og at disse data henhører under de respektive
databaser. CIR skal endvidere ikke indeholde data fra SIS, hvilket skyldes den komplekse
tekniske arkitektur af SIS. Hovedformålet med CIR er at understøtte muligheden for at
foretage sammenligninger af identiteter på tværs af de underliggende informationssystemer
med henblik på korrekt identifikation af tredjelandsstatsborgere samt eventuel identifikation
af personer med flere identiteter på tværs af systemerne. CIR understøtter således formålet
med multiidentitetsdetektoren (MID). Der er lagt op til, at etableringen af CIR påbegyndes
som en del af implementeringen af EES samt det eventuelt kommende ETIAS som en del af
identitetsdatabasen for dette system eller disse systemer. Der introduceres en
”hit-flag-
funktion” i CIR, der har til hensigt at signalere over for brugeren, om der er data vedrørende
den søgte person i et eller flere af de underliggende systemer. Et flag vil komme til syne,
såfremt der er et hit i et af systemerne. Det er Kommissionens opfattelse, at CIR på den måde
også vil kunne effektivisere retshåndhævende myndigheders adgang til informationssystemer,
som ikke vedrører retshåndhævelse, og samtidig opretholde en høj databeskyttelse.
Ad 4) Formålet med MID er at skabe forbindelser mellem persondata i de underliggende
systemer i de situationer, hvor en person optræder med flere forskellige identiteter på tværs af
systemer. MID vil foretage en søgning i forhold til at afklare, om data vedrørende identiteten,
der søges, findes i mere end et af de underliggende systemer med henblik på at opklare
identitetssvig og smidiggøre identifikationskontrol af
bona fide
rejsende. MID viser alene data
for personer, der har et link i et af de øvrige systemer, og dette link vil blive opdaget ved
hjælp af fælles BMS. Eksempelvis vil MID gøre det muligt at vise, at forskellige identiteter
tilhører den samme person. Det er herefter nødvendigt at bekræfte eller afvise det link, der er
blevet vist, hvilket sker hos den myndighed, der har optaget data i det underliggende system,
der førte til linket i MID. Det er nødvendigt at afvise eller bekræfte linket, således der
eksempelvis ikke eksisterer et hit mellem to forskellige personer med det samme navn. Et af
MID’s formål er derudover at gøre det muligt at linke data mellem CIR og SIS, idet SIS, som
det fremgår ovenfor, ikke indgår i CIR.
Retshåndhævende myndigheder
Retshåndhævelse er defineret som et sekundært formål med Eurodac, VIS, EES og ETIAS,
hvorfor adgangen for retshåndhævende myndigheder til disse systemer er begrænset.
Retshåndhævende myndigheder kan kun søge direkte i disse informationssystemer, som ikke
vedrører retshåndhævelse, med henblik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller
retsforfølgning af terrorisme og andre alvorlige strafbare handlinger. Med forslagene
Side
8/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
1859629_0009.png
introduceres en mulighed for retshåndhævende myndigheder til at tilgå CIR under
overholdelse af databeskyttelseskrav, hvilket sker efter en såkaldt to-trinstilgang, der dog ikke
ændrer på den begrænsede mulighed for retshåndhævende myndigheders adgang til de
underliggende systemer. I praksis vil tilgangen indebære, at brugeren som trin ét foretager en
søgning på en specifik person ved hjælp af tilgængelige oplysninger (fx biometri eller
rejsedokument) med henblik på at fremsøge eventuelle registrerede oplysninger i CIR.
Såfremt der er data i CIR, vil den pågældende bruger få en besked om og i givet fald i
hvilke(t) underliggende system(er), der er hit (såkaldt hit-påtegning). Derimod vil brugeren
ikke have adgang til de konkrete data i de underliggende systemer. Som trin to vil brugeren i
overensstemmelse med eksisterende adgangsrettigheder til de forskellige systemer skulle
anmode om få de konkrete oplysninger udleveret. Denne to-trins-tilgangen har særlig værdi i
situationer, hvor en gerningsmand for eksempelvis en terrorhandling er ukendt, idet CIR vil
give adgang til at identificere de(t) underliggende system, der har oplysninger om pågældende
gerningsmand. På den måde overflødiggøres eksisterende fremgangsmåde med forudgående
søgninger i samtlige databaser.
Forslagenes øvrige elementer
Centralt register til rapportering og statistik (CRRS)
Dette register etableres med henblik på opbevaring af anonymiserede data fra de
underliggende registre for at kunne udtrække statistiske oplysninger til brug for politiske,
operationelle og datakvalitetsmæssige formål. Databasen vil give mulighed for statistik
trukket fra SIS, VIS, Eurodac, EES, ETIAS, ECRIS-TCN, CIR, MID og fælles BMS og vil
give mulighed for sikker udveksling af rapporter til medlemsstaterne, til Kommissionen og
andre relevante EU-institutioner. Kommissionen har i forslagene anført, at én samlet
statistikdatabase fremfor separate vil have økonomiske fordele samtidig med, at der skal
anvendes færre ressourcer på etablering og drift, ligesom det vil medføre en højere grad af
datasikkerhed.
Universelt meddelelsesformat Universal Message Format (UMF)
UMF introducerer et fælles teknisk sprog til beskrivelse og link af data (persondata og data fra
rejsedokumenter) og vil sørge for en ensartet standard på tværs af systemerne for at sikre
interoperabilitet. Anvendelsen af samme standard på tværs af eksisterende og kommende
systemer vil lette adgangen for interoperabilitet. Kommissionen overvejer at inkludere
obligatorisk brug af UMF’en i forslaget.
Elektroniske datakvalitetskontrolmekanismer
Det er vigtigt, at de data, som medlemsstaterne og brugerne af systemerne tilfører til
systemerne, er af højst mulig kvalitet for at sikre forslagenes formål om at identificere
personer, men også for at undgå situationer, hvor uskyldige personers grundlæggende
rettigheder krænkes. Automatiske valideringsregler kan bidrage til at undgå/udbedre
menneskeskabte fejl. eu-LISA vil udover den automatiserede datakvalitetskontrol producere
almindelige datakvalitetsrapporter.
Ansvarsfordeling for udvikling og drift
eu-LISA er ifølge forslagene ansvarlig for udvikling og drift af komponenterne i
interoperabilitetsløsningen, inklusiv den tilhørende kommunikationsinfrastruktur, og for
eventuelle tilpasninger, der måtte være nødvendige for at etablere interoperabilitet mellem
komponenter og de underliggende informationssystemer. Udvikling og drift skal ske i
Side
9/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
overensstemmelse med de i forslagene opstillede betingelser om sikkerhed, tilgængelighed,
kvalitet og tempo. I etableringsfasen nedsættes endvidere en programstyringsgruppe, der skal
kvalitetssikre design og udvikling af komponenterne.
Medlemsstaterne er ifølge forslagene ansvarlige for:
forbindelsen til kommunikationsinfrastrukturen for ESP og CIR,
integrationen af nationale systemer og infrastrukturer med ESP, fælles BMS, CIR og
MID,
organisation, forvaltning, drift og vedligeholdelse af den eksisterende nationale
infrastruktur og forbindelsen til komponenterne
forvaltning af og ordninger for adgangsretten for behørigt bemyndigede medarbejdere hos
de kompetente nationale myndigheder til ESP, CIR og MID
vedtagelse af lovgrundlag for adgang til CIR for identifikationsformål
manuel verifikation af identiteter
gennemførelse af datakvalitetskrav i de underliggende informationssystemer og i
komponenterne
afhjælpning af eventuelle mangler ved datakvaliteten på baggrund af Kommissionens
evalueringsrapporter
at forbinde opkoble/tilknytte de myndigheder, der har ret til at søge i CIR til systemet
med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige
strafbare handlinger
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Foreligger ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet i forslagene anført, at fri bevægelighed
inden for EU kræver, at EU's ydre grænser håndteres effektivt for at sikre sikkerhed i
Unionen. Medlemsstaterne har derfor været enige om, at disse udfordringer skal løses
kollektivt, særligt ved at dele oplysninger gennem centraliserede systemer på området for
retlige og indre anliggender. Dette er blevet bekræftet i adskillelige konklusioner, som Det
Europæiske Råd og Rådet har vedtaget, særligt siden 2015.
Kommissionen anfører endvidere, at fraværet af intern grænsekontrol kræver fornuftig
håndtering af Schengen-områdets ydre grænser, hvor hver medlemsstat eller Schengen
associeret land skal kontrollere de ydre grænser på vegne af andre medlemsstater. Som en
konsekvens heraf er ingen medlemsstat i stand til alene at klare sig mod ulovlig indvandring
og grænseoverskridende kriminalitet. Tredjelandsstatsborgere, der kommer ind i Schengen-
området, er i stand til at rejse frit inden for det. I et område uden indre grænser bør
foranstaltninger mod irregulær migration og international kriminalitet og terrorisme, herunder
gennem afsløring af identitetssvindel, udføres fælles og kan kun løses succesfuldt på EU-plan.
Kommissionen anfører endvidere, at de vigtigste fælles informationssystemer på EU-plan er
på plads eller i færd med at blive indført. Forbedret interoperabilitet mellem disse
informationssystemer indebærer nødvendigvis en indsats på EU-plan. Kernen i forslagene er
den forbedrede effektivitet og brug af centraliserede systemer håndteret af eu-LISA. På grund
Side
10/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
1859629_0011.png
af forslagenes omfang kan de grundlæggende mål kun opnås effektivt og systematisk på EU-
plan.
Det vurderes umiddelbart, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der henvises til punkt 7 nedenfor.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslagene forventes umiddelbart at ville medføre lovgivningsmæssig tilpasning.
Økonomiske konsekvenser
Der vil være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslagene. Kommissionen har i
forbindelse med forslagene forudsat et centralt budget for de kommende ni år (2019-2027)
svarende til 424,7 mio. euro, herunder 225 mio. euro til bl.a. udvikling og vedligeholdelse af
de fem interoperabilitetskomponenter samt 136,3 mio. euro til dækning af medlemsstaternes
udgifter til bl.a. tilpasning/ændring af nationale systemer mv. Som anført under punkt 2 er
forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Danmark vil derfor som udgangspunkt modtage
refusion. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til
finansieringen. Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2 pct. svarende til knap 65 mio. kr. i
den samlede periode. Det fremgår, at finansieringen af forslagene efter 2020 ikke foregriber
den næste flerårige finansielle ramme (MFF). Der vil endvidere være nationale udgifter
forbundet med bl.a. tilretning, projektstyring, hosting og drift af nationale it-systemer mv. Det
er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere omfanget af disse udgifter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der vurderes ikke at være erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 21. februar
2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til forslagene.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forholder sig overordnet positivt til forslagene, da det vurderes, at forslagene
bidrager til:
at øge kommunikation mellem eksisterende og kommende informationssystemer på tværs
af EU på området for grænsekontrol og indre sikkerhed
at sikre de ydre Schengen-grænser inden for områderne sikkerhed, grænser og migration,
idet søgninger på tværs af systemer sikrer korrekt identifikationsfastlæggelse af
tredjelandsstatsborgere
Side
11/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
at opnå tidsbesparelse for slutbrugere, idet der fremover alene skal søges informationer
via en samlet søgefunktion
at styrke politimyndigheders mulighed for at forebygge og efterforske alvorlig
kriminalitet og terrorisme
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
12/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
S. 13: Dagsordenspunkt 9. Migration:
state of play
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter/politisk drøftelse
Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.
1. Resumé
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 er migration på
dagsordenen. Det er forventningen, at formandskabet umiddelbart forud for mødet vil
udsende en formandskabsnote, hvori der vil være fokus på gennemførelsen af
handlingsplanen for indsatsen på den centrale Middelhavsrute. Der forventes også fokus på
de eksterne aspekter af migration, herunder tredjelandes tilbagetagelse af egne statsborgere
samt status på EU-Tyrkiet aftalen. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til
nærhedsprincippet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side støttes gennemførelsen af tiltag, der kan
begrænse tilstrømningen af irregulære migranter, herunder gennem effektiv implementering
af indgåede aftaler på EU-niveau samt aftaler indgået mellem EU og tredjelande.
2. Baggrund
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
8.-9. marts 2018
er migration på
dagsordenen.
Det er forventningen, at formandskabet umiddelbart forud for mødet vil udsende
en formandskabsnote, hvori der vil være fokus på gennemførelsen af handlingsplanen for
indsatsen på den centrale Middelhavsrute.
Det forventes, at der
også
vil blive
gjort status
på
udviklingen på
de øvrige
migrationsruter i Middelhavet
og gjort status på EU-Tyrkiet
erklæringen og de eksterne aspekter af migration i forlængelse af mødet i Det Europæiske
Råd den 14.-15. december 2017.
3. Formål og indhold
3.1. Udviklingen på den centrale Middelhavsrute
På trods af måneder med høje migrationstal i 2. kvartal af 2017 benyttede væsentlig færre
irregulære migranter den centrale Middelhavsrute i 2017 end i 2016.
På den centrale
Middelhavsrute registrerede de italienske myndigheder
således i 2017 ca. 119.000
ankomster,
hvilket var ca.
34 % lavere end i 2016.
Ifølge Frontex er det ikke muligt at identificere en
enkelt årsag til det markante fald i antallet af ankomster for
anden halvdel af 2017. Frontex
vurderer, at faldet dels skyldes interne omstændigheder i Libyen, samt at flere
fælleseuropæiske tiltag er begyndt at virke, herunder i særdeleshed kapacitetsopbygningen af
den libyske kystvagt og adfærdskodekset for NGO’er i Middelhavet.
Der
var i 2017
overvejende tale om irregulære migranter fra lande i Vestafrika og fra Bangladesh.
Det er
endnu for tidligt at sige noget om udviklingen inden for migranters nationalitet i 2018.
Ifølge
de italienske myndigheder
ankom der i
januar 2018 ca. 4.500
migranter til Italien på den
centrale Middelhavsrute,
hvilket er et fald på ca. 9 %
sammenlignet med
januar 2017.
Desuden udgør antallet af ankomster fra Libyen ca. 3.100, hvilket er et fald på ca. 26 %
sammenlignet med januar 2017.
Ifølge IOM omkom ca.
2.800
personer på den centrale
Side
13/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
Middelhavsrute i
2017, hvilket er et fald i forhold til 2016, hvor ca. 4.500 personer omkom på
ruten. Pr. 8. februar
er der ifølge IOM
i 2018
omkommet
314
personer på ruten.
3.2 Udviklingen på den vestlige Middelhavsrute
På den vestlige Middelhavsrute til Spanien konstaterede Frontex i
december
2017
ca. 1.800
ankomster,
hvilket er ca.
171 % flere end i december
2016,
hvor der ankom cirka 650
personer.
Det samlede antal tal ankomster på den vestlige Middelhavsrute, herunder også via
de spanske enklaver Ceuta og Melilla,
var for 2017 på ca. 21.400 personer,
hvilket er ca.
148
% flere end i 2016, hvor der ankom ca. 8.600. Stigningen skyldes især øget trafik af personer,
der er kommet ad søvejen
på den såkaldte atlantiske rute, der udspringer fra Marokkos
vestkyst. Ankomsttallet er dog stadig lavt sammenlignet med den centrale Middelhavsrute.
Frontex vurderer, at stigningen blandt andet skyldes ustabilitet i oprindelses- og transitlande.
Sammensætningen af de irregulære migranter, der
i 2017 benyttede ruten, var præget af en
stigning af marokkanere og algeriere. I sidste kvartal af 2017 skete der en stigning af
vestafrikanske migranter på ruten, hvilket ifølge Frontex kan skyldes den øgede kontrol på
den centrale Middelhavsrute.
3.3 Implementeringen af EU-Tyrkiet erklæringen og den østlige Middelhavsrute
Den 6. september 2017 udsendte Kommissionen sin syvende og seneste statusrapport på
implementeringen af EU-Tyrkiet erklæringen (COM(2017) 470 final). Ifølge rapporten er
antallet af irregulære grænsekrydsninger fra Tyrkiet til Grækenland steget i forhold til før
sommeren, men tallene er fortsat lave og har siden den forrige statusrapport fra 13. juni 2017 i
gennemsnit været på knap 100 pr. dag. Ifølge Frontex ankom der i
december 2017
ca.
2.642
migranter til Grækenland, hvilket er ca.
44 %
færre end i
november 2017. For hele 2017
er
der ifølge Frontex i alt ankommet ca.
41.720
migranter til Grækenland, hvilket er ca.
77 %
færre end i 2016. De største nationaliteter på den østlige Middelhavsrute i 2017 er ifølge
Frontex personer fra Syrien, Irak og Afghanistan.
Ifølge Frontex har der i anden halvdel af
2017 været et stigende pres på den tyrkiske landegrænse, og deraf også flere forsøg på krydse
det østægæiske hav. Udviklingen i starten af 2018 viser, at der er tale om en stigning på ca.
28 % sammenlignet med samme periode i 2017. Det er dog fortsat EU-formandskabets
vurdering, at EU-Tyrkiet erklæringen holder.
I perioden fra den 20. marts 2016
til den 11. februar 2018
er der sendt
1549
migranter retur til
Tyrkiet i medfør af EU-Tyrkiet erklæringen af 18. marts 2016,
heraf 253 syrere
og 8 statsløse
fra Syrien. Der er i alle tilfælde tale om personer, der ikke har søgt asyl i Grækenland, eller
som frivilligt har frafaldet deres ansøgning.
Den græske administrative højesteret afsagde den 22. september 2017 dom i den principielle
sag om, hvorvidt Tyrkiet vil kunne anses som et sikkert tredjeland i asylretlig forstand. Retten
gav de græske myndigheder medhold og fandt således, at Tyrkiet i hvert fald i dette tilfælde
kunne anses som et sikkert tredjeland. De to konkrete sager, der var forelagt retten, angik to
syriske mænd og retten foretog en konkret vurdering af de pågældendes forhold. Der blev
således bl.a. henvist til, at de begge har familie og pårørende i Tyrkiet.
Det er endnu for tidligt
at udtale sig om dommens rækkevide på asylsagsbehandlingen eller for antallet af
tilbagesendelser.
Samlet set oplevede EU i 2017 et fald på 60 % i antallet af migranter, der ulovligt krydsede
EU’s ydre grænser sammenlignet med 2016. Ifølge Frontex er EU’s ydre grænser dog fortsat
Side
14/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
under højt pres, idet intet år før 2014 i nyere tid har medført migrationstal i samme
størrelsesorden som i 2017.
3.4 Tilbagesendelse
Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU, vurderes at have
stor betydning i forhold til at dæmme op for ulovlige migrantionsstrømme og opretholde
integriteten af EU’s og medlemsstaternes migrationspolitik. Det fremgår af Malta-erklæringen
af 3. februar 2017 fra Det Europæiske Råd, at der er behov for en styrkelse af mulighederne
for at tilbagesende tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Kommissionen har på den
baggrund den 2. marts 2017 fremlagt en meddelelse om en mere effektiv udsendelsespolitik i
EU. EU’s migrationspartnerskaber (pt. med Nigeria, Mali, Niger, Senegal og Etiopien) er
et
vigtigt instrument for at fremme udsendelse.
På topmødet mellem Den Afrikanske Union og
EU den. 29.-30. november 2017 i Elfenbenskysten blev stats- og regeringscheferne enige om
en tekst angående migration, der bl.a. bekræfter princippet om staters forpligtelse til
tilbagetagelse af egne borgere. Tilbagesendelse vil forventes at vedblive med at fylde meget
på EU’s udenrigspolitiske dagsorden
under det bulgarske formandskab, ligesom man løbende
forventes at vurdere alle egnede tiltag til fremme af tilbagesendelser af personer uden lovligt
ophold i EU.
3.5 Status på de eksterne aspekter af migration
Det forventes, at de eksterne aspekter af migration vil blive drøftet på baggrund af mødet i
Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017. Drøftelsen vil primært fokusere på, hvordan
EU fremadrettet kan bidrage til en stabil udvikling i transit- og afsenderlande. På topmødet
mellem Den Afrikanske Union og EU den 29.-30. november 2017 vedtog parterne en politisk
erklæring, der har til hensigt at skabe fremdrift inden for områder som vækst, sikkerhed, god
regeringsførelse samt andre faktorer, der kan modvirke irregulær migration. På topmødet
blev EU, AU og FN også enige om at nedsætte en trilateral task force med fokus på
forholdene for migranter i Libyen, herunder frivillig hjemsendelse af migranter til
oprindelseslande. EU har gennem EU’s trustfund for Afrika støttet stabiliserende initiativer i
Libyen med 162 mil. euro i 2017. Det drejer sig bl.a. om initiativer til at styrke
grænsekontrol, forbedring af forholdene
i landets detentionscentre samt støtte til IOM’s
arbejde med hjemsendelser. Danmark er i absolutte tal i top 5 over bidragsydere til EU’s
trustfund for Afrika. Kommissionen og formandskabet vurderer, at netop
kapacitetsopbygningen i Libyen er en vigtig årsag til, at migrationstallene på den centrale
Middelhavsrute har været faldende i 2017.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Side
15/16
 Rådsmøde nr. 3603 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/3-18 - pkt. 8-9
8. Høring
Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 21.
februar 2018.
Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandringssamarbejde den
26. september 2017, 30. august 2017, 28. juni 2017 og 23. maj 2017.
9. Forhandlingssituationen
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til punktet.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at den aktuelle udvikling på det centrale Middelhav i øjeblikket
går i den rigtige retning.
Der er dog fortsat et stort pres på EU’s ydre grænser, hvorfor
der er
behov for at opretholde et konstant fokus på migrationsstrømmene
samt sikre fortsat
implementering af Malta-erklæringen af 3. februar 2017.
Det er herudover regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og
flygtningesituation kræver, at man fortsat har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning
og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af
fuldt operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af
alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.
Endvidere støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden
lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.
Endelig støtter Danmark aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og relevante
tredjelande om fælles migrationsudfordringer og -løsninger, herunder ikke mindst i forhold til
tilbagetagelse. Danmark ønsker også øget fokus på at imødegå de grundlæggende årsager til,
at folk migrerer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2017.
Side
16/16