Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3582 - økofin Bilag 1
Offentligt
1822493_0001.png
23. november 2017
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017
1) Styrkelse af bankunionen
risikoreduktionstiltag: Revision
af EU’s kapitalkravsregler
(CRR/CRD IV)
-
Generel indstilling
2
KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)854 (revision af CRD IV)
Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet
2) Styrkelse af bankunionen
risikoreduktionstiltag: Ændring af direktivet om genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)
-
Generel indstilling
26
KOM(2016)851, KOM(2016)852
Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet
3) Styrkelse af bankunionen
forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen
(EDIS)
-
Fremskridtsrapport
37
KOM(2015)586
Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet
4) Styrkelse af bankunionen
status på håndtering af misligholdte lån (NPL)
-
Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet
5) Fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner
-
Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet og Finansministeriet
6) Rådskonklusioner om beskatning af den digitale økonomi
-
Vedtagelse
KOM(2017)547
Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet og Finansministeriet
7) Kommissionens vækstundersøgelse 2018 mv.
-
Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
8) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
-
Vedtagelse
KOM(2017)801, KOM(2017)802 og KOM(2017)803
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
42
44
53
63
70
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Dagsordenspunkt 1:
Styrkelse af bankunionen
risikoreduktionstiltag:
revision af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)
KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)854 (revision af CRD IV)
1. Resume
ECOFIN forventes 5. december 2017 at drøfte en styrkelse af bankunionen, herunder forslag
til yderligere at reducere risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag) i form af en lovgiv-
ningspakke vedr. bl.a. revision af EU-reglerne om kapitalkrav (CRR/CRD IV). Pakken
indeholder bl.a. også en revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD), jf. separat dagsordens-
punkt. Pakken blev fremsat 23. november 2016 og præsenteret på ECOFIN 6. december
2016. Pakken omfatter alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen.
Forslaget vedr. CRR/CRD IV skal styrke kreditinstitutternes robusthed og finansiel stabilitet,
og samtidig understøtte kreditformidling, vækst og beskæftigelse i EU-landene. Forslagene ventes
at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. En mere modstandsdygtig europæisk
banksektor vil samtidig påvirke samfundsøkonomien positivt. Forslaget gennemfører bl.a. eksi-
sterende standarder fra Basel-Komitéen, herunder et gearingskrav, krav om stabil finansiering
(NSFR) og reviderede regler for markedsrisiko. Derudover indebærer revisionen øget proportio-
nalitet i reglerne for større og mindre banker, en vis harmonisering af EU-landenes og de kompe-
tente myndigheders valgmuligheder, herunder vedr. fastsættelsen af søjle II-krav (krav til institut-
ternes individuelle solvensbehov).
Det estiske formandskab lægger op til enighed om sagen på ECOFIN, men mange EU-lande
er forbeholdne over for, om det er muligt, da der fortsat er væsentlige udståender i forhandlingerne.
Efter enighed i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.
Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes robusthed og den finan-
sielle stabilitet, samtidigt med at tiltagene understøtter effektiv kreditformidling, vækst og beskæf-
tigelse. Særlige danske prioriteter er ændringerne vedr. markedsrisiko, krav om stabil finansie-
ring (NSFR) og gearingskrav. Denne regulering kan have stor betydning for det danske real-
kreditsystem. Danske prioriteter vedrører derudover særligt rammerne for fastsættelse af søjle II-
krav og en revision af makroprudentielle værktøjer, reglerne om rapportering og offentliggørelse
samt ændring af aflønningsreglerne. Regeringen finder det generelt afgørende, at implementeringen
af globale standarder i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske for-
hold og velfungerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit.
Det foreliggende kompromisforslag vurderes i tilstrækkelig grad at tage højde for de danske prio-
riteter, og man vil fra dansk side således kunne støtte en løsning på linje med dette forslag. Rege-
ringen vil dog fortsat arbejde for yderligere sikring af de danske interesser i forslaget.
Notatet beskriver et prioriteret uddrag af sagen med fokus på udvalgte centrale emner i forhand-
lingerne og væsentligste danske prioriteter, og med udgangspunkt i kompromisforslaget, som det
foreligger på tidspunktet for notatet til Folketingets Europaudvalg, men som ventes justeret frem
mod og evt. på ECOFIN. Der henvises til samlenotater til Folketingets Europaudvalg om
2
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
sagen, senest forud for ECOFIN 16. juni 2017, samt grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD
IV af 28. februar 2017 for yderligere oplysninger om indholdet af Kommissionens forslag.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.
regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. decem-
ber 2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag om revision af kapitalkravsforordningen
(CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) fra 2013. Pakken indeholder bl.a. også
en revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD) og forhandles samlet. Kommis-
sionens forslag vedr. CRR/CRD IV har til formål at styrke EU-landenes kreditin-
stitutters modstandsdygtighed yderligere. Der henvises til separate dagsordens-
punkter for øvrige elementer i risikoreduktionen og styrkelsen af bankunionen.
Siden den finansielle krise er der i EU gennemført betydelige reformer af de lov-
givningsmæssige rammer for den finansielle sektor. Reformerne er gennemført for
dels at styrke de finansielle virksomheders modstandsdygtighed mod fremtidige
kriser, dels sikre, at der ikke for fremtiden vil være behov for, at EU-landene red-
der finansielle virksomheder, hvis de kommer i problemer, bl.a. med store statsfi-
nansielle konsekvenser til følge. CRR og CRD IV er væsentlige elementer i denne
styrkelse, herunder i form af skærpede kapital- og likviditetskrav, og udgør grund-
laget for reguleringen af banker og andre kreditinstitutter (inkl. realkreditinstitutter
o.l.) i EU. CRR/CRD IV fastsætter vilkår for tilladelse til at drive bankvirksom-
hed, herunder kapitalkrav, solvensregler, risikostyring, tilsyn mv.
Kommissionens forslag skal ydermere ses i lyset af arbejdet med at styrke bank-
unionen. Forslagene indgår som led heri, idet de kan reducere risici i den finansiel-
le sektor (såkaldte risikoreduktionstiltag). Forslagene omfatter og forhandles af
alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen. Der arbejdes parallelt med et for-
slag til øget risikodeling i bankunionen i form af en fælles indskydergaranti (EDIS)
og en permanent offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF).
Retsgrundlaget for forslaget til revision af CRR/CRD IV er artikel 114 i Traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og
Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
Det bemærkes, at man har kørt en særskilt og hurtig lovgivningsproces for to ele-
menter i revisionen af CRR vedr. indfasning af den nye internationale regnskabs-
standard (IFRS 9) og en overgangsordning for udfasning af en undtagelse for vis-
se statsgældseksponeringer fra reglerne om store eksponeringer. Der blev opnået
enighed herom i ECOFIN 16. juni 2017 og enighed mellem Rådet og Europa-
Parlamentet 15. november 2017.
3. Formål og indhold
Revisionen af CRR og CRD IV gennemfører bl.a. en række eksisterende interna-
tionale standarder fra Basel-Komitéen. Det drejer sig om de såkaldte Basel III-
standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om stabil finansiering
3
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0004.png
(NSFR).
1
Det drejer sig derudover om implementering af nye Basel-standarder
vedr. markedsrisiko.
Derudover skal forslagene forbedre de eksisterende regler, der blev indført efter
finanskrisen, ved bl.a. at sikre mere proportionalitet i lovgivningen. Endelig fore-
slås der en vis harmonisering af de valgmuligheder, som EU-landene og de kom-
petente myndigheder i dag har til rådighed, fx rammerne for fastsættelsen af søjle
II-krav (individuelt solvensbehov), hvilket bl.a. skal understøtte arbejdet med at
skabe et mere ens regelsæt i EU på området (en
”single rule book”).
Nedenfor beskrives udvalgte centrale elementer og danske prioriteter i Kommis-
sionens forslag og formandskabets kompromisforslag vedr. CRR/CRD IV:
Kapitalkravsforordningen (revision af CRR):
Markedsrisiko
Krav om stabil finansiering (NSFR)
Gearingskrav
Store eksponeringer
Rapportering og offentliggørelse
Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav
Kapitalkravsdirektivet (revision af CRD IV):
Søjle II-krav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål
Revision af makroprudentielle værktøjer
Aflønning
Øvrige udvalgte emner er beskrevet i bilag 1 samt i grund- og nærhedsnotat om
CRR/CRD IV af 28. februar 2017.
3.1. Forslag til revision af kapitalkravsforordningen (CRR)
Markedsrisiko
Forslaget gennemfører på basis af en Basel-standard nye metoder for opgørelse af
kapitalkrav knyttet til markedsrisiko. Markedsrisiko vedrører risikoen for at et
institut lider tab som følge af kursudsving og andre ændringer på finansielle in-
strumenter, fx aktier og obligationer. Kapitalkrav knyttet hertil skal medvirke til at
kunne absorbere sådanne tab. Opgørelse af markedsrisiko opgøres på institutter-
nes
”positioner”
i handelsbeholdningen. Handelsbeholdningen omfatter positio-
ner i finansielle instrumenter, som institutterne aktivt handler mhp. et afkast.
Ligesom for de
”klassiske” kapitalkrav knyttet til institutternes udlånsrisici foreta-
ges ved fastsættelsen af kapitalkravene for markedsrisiko en vurdering af de kon-
krete risici forbundet med instituttets beholdninger (en ”risikovægtning”, som er
1
Gearingskravet og NSFR blev introduceret i CRR/CRD IV, men blev ikke fuldt implementeret, da Basel III-standarderne
herom ikke forelå i en endelig form på daværende tidspunkt.
4
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0005.png
højere des større risici er på de konkrete beholdninger). De risikovægtede ekspo-
neringer (risikovægte for de enkelte eksponeringer ganget med de respektive ek-
sponeringers størrelse) er grundlaget for opgørelsen af institutternes kapitalkrav.
2
Ligesom for udlånsrisiko kan institutterne også for markedsrisiko anvende for-
skellige tilgange til opgørelsen:
Under standardmetoden benytter institutterne standardiserede risikovægte til at
opgøre markedsrisikoen. Der lægges som noget nyt op til, at institutter med store
handelsbeholdninger o.l. skal anvende en mere avanceret standardmetode end
hidtil, mens institutter med mindre handelsbeholdninger o.l. fortsat kan bruge den
gældende
simplere
standardmetode.
Under den interne metode benytter institutterne
under regulering og tilsyn
egne interne risikomodeller til at opgøre markedsrisikoen. Forslaget gør den inter-
ne metode mere risikofølsom og avanceret end hidtil og strammer reglerne for
institutternes muligheder for at benytte metoden. Der indføres samtidig krav om,
at institutter, der bruger metoden, løbende skal sammenligne resultatet af deres
interne opgørelser med den avancerede standardmetode.
Institutter med helt små handelsbeholdninger vil fortsat kunne undtages fra mar-
kedsrisikokravene. Forslaget hæver grænsen, så undtagelsen vil kunne anvendes af
institutter, hvis balanceførte og ikke-balanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er
mindre end 5 pct. af instituttets aktiver og 50 mio. euro.
Forslaget forventes samlet særligt at medføre øgede kapitalkrav til institutter, der
benytter standardmetoden (idet kapitalkravet tidligere er øget for så vidt angår den
interne metode). Dermed sikres også mere konsistens mellem metoderne.
Med den nye standardmetode og den nye interne metode vil kapitalkravet generelt
blive højere, særligt for kreditinstitutters beholdninger af realkreditobligationer. I
Danmark har bl.a. pengeinstitutter generelt betydelige mængder realkreditobligati-
oner i deres handelsbeholdning, og vil blive påvirket af ændringerne i markedsrisi-
koreglerne. Det skyldes bl.a., at realkreditobligationer ifølge Kommissionens for-
slag tildeles en risikovægt på 2 pct. til at dække kreditrisiko under den nye stan-
dardmetode. Risikovægten er lavere end den risikovægt på 4 pct., der på nuværen-
de tidspunkt foreslås af Basel-Komitéen.
Fra dansk side har man stillet forslag og arbejdet aktivt for at sænke risikovægten
for realkreditobligationer fra de 2 pct. foreslået af Kommissionen til 1 pct., idet en
sådan risikovægt vurderes bedre at afspejle historisk observerede risici forbundet
med danske realkreditobligationer. Det danske forslag fremgår nu af kompromis-
forslaget.
2
Risikovægtene er grundlaget for opgørelsen af institutternes kapitalkrav. Det nominelle kapitalkrav for en given ekspone-
ring er eksponeringens størrelse gange risikovægten (i pct.) gange kapitalkrav (i pct.).
5
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Markedsrisikoreglerne skal også sikre kapitalkrav, der afdækker institutternes valu-
takurs- og renterisiko. Kapitalkravet for valutakursrisiko forbundet med institut-
ternes positioner i EUR og fx danske kroner (DKK) øges ift. i dag. Forslaget tager
højde for det europæiske valutasamarbejde (valutakursmekanismen ERM II) ved,
at DKK likviditetsmæssigt bliver behandlet som en af de valutaer, hvor der er
mest likviditet (og dermed mindst risiko forbundet med valutakursudsving). Op-
gørelsen baseres dog på
ERM II’s
standardudsvingsbånd på +/- 15 pct. ift. en
centralkurs, og tager således ikke højde for, at DKK som følge fastkurspolitikken
overfor euroen følger EUR endnu tættere i kraft af et udsvingsbånd på kun +/-
2,25 pct. fra centralkursen på 746,038 DKK pr. 100 EUR. Forslaget tager heller
ikke højde for, at danske mellemlange og lange renter er tæt forbundne med EUR-
renter, herunder i lyset af fastkurspolitikken. Det medfører, at kapitalkravene til
afdækning af valutakursrisiko mellem DKK og EUR samt renterisiko mellem
DK-renter og EUR-renter øges ift. i dag og vurderes at blive højere, end hvad
risikoen reelt vil tilsige.
Fra dansk side har man stillet forslag og arbejdet aktivt for, at reguleringen fuldt
anerkender det snævrere danske udsvingsbånd i ERM-II, og at DKK-renter som
følge heraf er tæt forbundne til EUR-renter på mellem og langt sigt. I kompromis-
forslaget er risikovægten mellem EUR og DKK reduceret fra 21,2 til 4,5 pct., af-
spejlende den absolutte værdi af det indsnævrede udsvingsbånd. Korrelationspa-
rameteren mellem DK-renter og EUR-renter er øget fra 50 til 80 pct. for at afspej-
le den høje faktiske samvariation. Kompromisforslaget anerkender derfor implika-
tionerne af fastkurspolitikken.
Derudover ændres reglerne for, hvordan visse obligationer, herunder konverterba-
re realkreditobligationer, skal værdiudmåles og kapitalafdækkes. Det vil medføre
betydelige operationelle byrder for institutterne ved indførelse. Kravet afviger fra
nuværende praksis i EU, fra retningslinjerne fra Basel-Komitéen og fra praksis i
den danske finansielle sektor. I øjeblikket udgør de danske konverterbare realkre-
ditobligationer ca. 40 pct. af den samlede mængde danske realkreditobligationer.
Kommissionen foreslår en overgangsbestemmelse, så de nye regler vedr. markeds-
risiko indfases med en vægt på 65 pct. i en implementeringsperiode på tre år fra
ikrafttrædelse. Kommissionen kan ifølge forslaget forlænge indfasningen ved en
delegeret retsakt.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag om en indfas-
ningsperiode af de nye markedsrisikoregler, men forlænger perioden. Indførelsen
forventes at ske i form af først en implementeringsperiode (fire år ifølge kom-
promisforslaget fra ikrafttrædelse), hvor institutterne skal forberede sig på de
kommende krav, efterfulgt af en gradvis indfasningsperiode (to år ifølge kom-
promisforslaget). Forslaget om at Kommissionen har mulighed for at forlænge
indfasningen ved en delegeret retsakt slettes i kompromisforslaget. Kommissionen
skal i stedet rapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om kalibreringen af mar-
kedsrisikoreglerne.
6
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0007.png
Krav om stabil finansiering (NSFR)
Forslaget gennemfører på basis af en Basel-standard et krav til institutternes stabi-
le finansiering (Net Stable Funding Ratio, NSFR), der skal sikre, at institutternes
udlån mv. i højere grad er finansieret af kilder med tilstrækkeligt lange løbetider.
Formålet er at forhindre, at udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres
med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte et kreditinstitut i en klemme, hvis
instituttet får vanskeligere ved at få adgang til kortsigtet finansiering, som det
f.eks. var tilfældet under den finansielle krise. NSFR skal konkret sikre, at kreditin-
stitutter til enhver tid kan fortsætte deres forretningsaktiviteter, herunder udlån,
mindst ét år ud i fremtiden uden at skulle tilføre ny finansiering.
NSFR stiller krav om, at såkaldt
tilgængelig
stabil finansiering skal være lig med eller
større end den
nødvendige
stabile finansiering.
Tilgængelig stabil finansiering
(Available Stable Funding, ASF) opgøres ud fra institut-
ternes passivside på balancen. De enkelte finansieringskilder (fx indlån, kapital,
udstedte realkreditobligationer mv.) tildeles en vægt (faktor) efter, hvor stabile
(længde af løbetider) de kan siges at være. Jo kortere restløbetid et passiv har, de-
sto mindre stabil finansiering (ASF) vurderes passivet at bidrage med.
Nødvendig stabil finansiering
(Required Stable Funding, RSF) opgøres ud fra institut-
tets aktivside på balancen. Jo mere likvidt et aktiv er, desto mindre stabil finansie-
ring er instituttet nødt til at skaffe for at finansiere det og desto lavere er RSF-
faktoren. Således tildeles f.eks. statsobligationer en RSF-faktor på 0 pct. af ekspo-
neringens pålydende, hvilket indebærer, at sådanne aktiver ikke kræver stabil fi-
nansiering. Tilsvarende tildeles beholdninger af de mest højlikvide realkreditobli-
gationer en vægt på 7 pct. af eksponeringens pålydende. Dvs. højlikvide realkre-
ditobligationer vil kræve mere stabil finansiering end statsobligationer.
3
Kommissionens forslag indeholder
i lighed med Basel-standarden
en undta-
gelsesmulighed til NSFR-kravet
for såkaldt ”indbyrdes afhængige” aktiver og pas-
siver, der har
samme løbetid
som eksempelvis danske realkreditlån og dertilhørende
realkreditobligationer med samme løbetid. Det vil indebære, at realkreditobligati-
oner og realkreditlån tildeles en ASF-faktor hhv. en RSF-faktor på 0 pct. Det vil i
praksis undtage udstedte realkreditudlån og
–obligationer
fra NSFR.
Derudover omfatter undtagelsesmuligheden også
kortere
realkreditobligationer, der
finansierer lån med længere løbetid, såfremt de bl.a. er omfattet af en såkaldt ikke-
diskretionær forlængelsestrigger, som det f.eks. kendes fra den danske refinansie-
ringslov, hvor der sker automatisk forlængelse af løbetiden på korte realkreditob-
I EU-reguleringen gives generelt en vis særbehandling til statsobligationer sammenlignet med andre typer af aktiver, fx
realkreditobligationer. Denne særbehandling findes fx i likviditetskravet, LCR, hvor statsobligationer pr. definition anses for
de mest likvide aktiver. Den findes også inden for kapitalkrav, hvor statsobligationer som hovedregel anses for risikofrie, så
der ikke stilles krav til fx kreditinstitutter om kapital til at modstå tab på statsobligationer.
3
7
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0008.png
ligationer, såfremt på forhånd definerede begivenheder indtræffer.
4
Med undtagel-
sesmuligheden kan den kompetente tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet)
inden for rammer fastlagt i forslaget tillade, at udstedte realkreditobligationer og -
udlån betragtes som indbyrdes afhængige. I praksis kan realkreditudlån og de kor-
tere realkreditobligationer, som finansierer dem, dermed også undtages fra NSFR.
Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om en undtagelsesmulig-
hed for indbyrdes afhængige aktiver og passiver, herunder for kortere realkredit-
obligationer, der finansierer lån med længere løbetid til situationer, når der gælder
en ikke-diskretionær forlængelsestrigger. Kompromisforslaget anerkender derfor
den danske refinansieringslov.
Kommissionen foreslår endvidere tilføjet en definition af såkaldt
ikke-obligatorisk
over-kollateral (OC)
i forbindelse med NSFR. OC er aktiver til ekstra sikkerhed for
realkreditobligationsejernes krav i tilfælde af, at udstederen får problemer med at
opfylde sine forpligtigelser. Ikke-obligatorisk OC er OC, der ikke er stillet som
følge af lovmæssige krav, ratingforhold mv.
Kompromisforslaget udvider definitionen af ikke-obligatorisk OC til at omfatte
OC, der er stillet som følge af ratingforhold og anden kreditvurdering. Kompro-
misforslaget indebærer også, at alt ikke-obligatorisk OC skal betragtes som væren-
de ubehæftet, dvs. frit tilgængeligt til opfyldelse af obligationsejernes krav (modsat
et behæftet aktiv). Idet kompromisforslaget anser OC for ubehæftet, så tildeles en
lavere RSF-vægt og et mindre krav til institutternes stabile finansiering. Kompro-
misforslaget bidrager i kraft af disse ændringer til, at fx danske realkreditinstitutter
kan opfylde NSFR-kravet.
Endvidere indeholder kompromisforslaget en lempeligere behandling af realkre-
ditlån generelt, idet aktiver (realkreditlån) placeret i et såkaldt kapitalcenter (cover
pool) tildeles en lavere RSF-vægt på 85 pct. fremfor 100 pct. som foreslået af
Kommissionen, hvilket indebærer et mindre krav til institutternes stabile finansie-
ring.
Samlet set medfører kompromisforslaget altså lempeligere krav for fx danske real-
kreditinstitutter, end det var tilfældet i Kommissionens forslag.
Gearingskrav
Kommissionen foreslår på basis af en Basel-standard, at institutterne skal opfylde
et gearingskrav på 3 pct., dvs. et minimumskrav til et kreditinstituts kernekapital i
forhold til instituttets samlede
ikke-risikovægtede
eksponeringer, f.eks. udlån.
5
4
Den danske refinansieringslov fra 2014 indebærer tvungen løbetidsforlængelse af korte realkreditobligationer, hvis en
refinansieringsauktion fejler, eller renten på obligationerne stiger mere end 5 pct.-point mellem to refinansieringsaktioner.
5
Kernekapitalen er egentlig kernekapital, fx aktiekapital, tillagt hybrid kernekapital, som er en mellemting mellem kapitalin-
strumenter og gældsinstrumenter.
8
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Hensigten er, at gearingskravet fungerer som en bagstopper for de normale risi-
kovægtede kapitalkrav, hvor kapitalkravene fastsættes differentieret efter risikoen
på institutternes eksponeringer og ikke alene deres absolutte/nominelle størrelse.
Gearingskravet vil være et supplement til nuværende krav i CRD IV om, at
tilsyns-
myndighederne
skal vurdere institutternes eksponering mod risikoen for overdreven
gearing samt krav til institutterne om at beregne og offentligøre gearingsgraden.
Gearingskravet bliver et kapitalgrundlagskrav på linje med de øvrige lovbestemte
minimumskrav, hvor tilsynsmyndigheden kan inddrage kreditinstitutlicensen, hvis
gearingskravet ikke opfyldes.
Gearingskravet skal gælde på både institutniveau (dvs. f.eks. for penge- og real-
kreditinstitutter i samme koncern hver for sig) og koncernniveau (dvs. for penge-
og realkreditinstitutter samlet, når disse indgår i en finansiel koncern), ligesom det
er tilfældet for de risikobaserede kapitalkrav.
Derudover foreslås det at give mulighed for at indføre et tillæg til gearingskravet
for globale systemisk vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’er), hvis der internationalt
opnås enighed herom i regi af Basel-komitéen.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag til gearingskrav,
herunder niveauet på 3 pct. Kommissionen skal på baggrund af internationale
drøftelser rapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om, hvorvidt det vil være
passende at indføre et tillæg til gearingskravet på 3 pct. for SIFI’er. Rapporten kan
ledsages af et forslag fra Kommissionen.
Store eksponeringer
Der gælder i dag en generel grænse for, hvor stor en eksponering, fx udlån til en-
keltvirksomheder, må udgøre af et kreditinstituts kapitalgrundlag. Denne grænse
er på 25 pct. af et kreditinstituts kapitalgrundlag (egentlig kernekapital, hybrid
kernekapital og supplerende kapital). Grænsen har til formål at sikre, at et institut
ikke bliver for voldsomt eksponeret mod enkelte kunder/udstedere. Hvis grænsen
overskrides, skal instituttet reducere den konkrete eksponering og/eller øge kapi-
talgrundlaget, så grænsen respekteres.
Med forslaget ændres beregningsmetoden for store eksponeringer på baggrund af
en Basel-standard. Kommissionen foreslår, at et instituts store eksponeringer
fremadrettet udmåles alene i forhold til kernekapitalen, hvor store eksponeringer i
dag udmåles i forhold til kapitalgrundlaget. Det vil alt andet lige stramme grænsen
for, hvornår noget udgør store eksponeringer.
Endvidere sættes specifikke grænser for G-SIFI’ers
eksponeringer mod hinanden,
henset til, at disse institutters indbyrdes forbundenhed vil kunne forstærke finan-
siel uro under en krise. Det foreslås således at sænke grænsen for store ekspone-
ringer mellem G-SIFI’er
fra den generelle grænse på 25 pct. til 15 pct.
9
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0010.png
I de gældende regler er der en række undtagelser for store eksponeringer, der for
størstedelen foreslås videreført uændret. Undtagelsesmulighederne anvendes bl.a. i
forbindelse med dansk realkredit, idet der kortvarigt er meget store eksponeringer
i forbindelse med terminsbetalinger og i perioder med kunders omlægning af lån.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder undta-
gelsesmulighederne som anvendes i forbindelse med dansk realkredit.
Rapportering og offentliggørelse
Kommissionens forslag indeholder ændringer rettet mod at øge proportionaliteten
i både CRR og CRD IV fsva. rapportering og offentliggørelse, dvs. et mere diffe-
rentieret hensyn i reglerne afhængig af institutternes størrelse.
Det foreslås bl.a., at små institutters forpligtigelse til at rapportere til tilsynsmyn-
digheden reduceres fra mindst halvårligt til årligt på en række områder. Den redu-
cerede indberetningsforpligtelse omfatter kapitalkrav, tab i forbindelse med udlån
med sikkerhed i fast ejendom, store eksponeringer og gearingsgrad. Små institutter
defineres i Kommissionens forslag som institutter, der har samlede aktiver for
mindre end 1,5 mia. EUR.
6
Kommissionens forslag indarbejder endvidere øget proportionalitet i reglerne for
offentliggørelse, hvor Kommissionen foreslår tre regimer for offentliggørelse af-
hængig af institutternes størrelse. Der stilles de mest omfattende krav til offentlig-
gørelse for alle
SIFI’er
samt andre store institutter, på nogle områder færre krav til
institutter mellem de største og de mindste institutter (med en balance under 1,5
mia. EUR). De mindste institutter skal alene offentliggøre udvalgte forhold.
Med forslaget vil det fortsat være muligt at stille krav om offentliggørelse af det
individuelle solvensbehov (søjle II-kravet), som det er tilfældet i Danmark i dag.
Derudover lægges op til, at institutter, som anvender interne metoder til opgørelse
af deres risikovægtede eksponeringer og derved kapitalkrav, også skal offentliggø-
re deres risikovægtede eksponeringer opgjort parallelt under standardmetoden.
Kompromisforslaget definerer små institutter som institutter, der har samlede
aktiver for mindre end 5 mia. EUR (i stedet for 1,5 mia. EUR i Kommissionens
forslag). Der gives fleksibilitet til, at landene kan reducere denne grænse. Derud-
over stiller forslaget en række supplerende kriterier, som skal reflektere instituttets
kompleksitet (krav til handelsbeholdningen, instituttet har størstedelen af sine
aktiviteter i EU, og at instituttet ikke anvender interne modeller).
Kravet om, at institutter, som anvender interne metoder til opgørelse af deres
risikovægtede eksponeringer og derved kapitalkrav, skal offentliggøre deres risiko-
6
I Danmark vil dette omfatte ca. 70 pct. af alle institutter.
10
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
vægtede eksponeringer opgjort parallelt under standardmetoden, er fjernet fra
kompromisforslaget.
Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav
Forslaget giver tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med institutter i flere EU-
lande mulighed for at undtage datterselskaber fra kapital- og likviditetskravene
(kravene skal fortsat opfyldes af moderselskabet for hele koncernen). I dag skal
det være en fælles beslutning mellem tilsynsmyndigheden i det land, hvor datter-
selskabet er etableret (værtslandet), og tilsynsmyndigheden i det land, hvor moder-
selskabet er etableret (hjemlandet), at vælge at undtage et institut fra kapital- og
likviditetskrav. Forslaget søger at understøtte en mere effektiv kapital- og likvidi-
tetsstyring i grænseoverskridende kreditinstitutter.
I praksis vil det kun være den fælles tilsynsmekanisme i bankunionen (SSM), der
kan anvende undtagelsen, da SSM er eneste myndighed, der i dag fører tilsyn med
koncernforbundne moder- og datterselskaber i flere EU-lande samtidigt. Kom-
missionens forslag er således rettet mod bankunionslande (aktuelt kun eurolande),
ud fra et princip om, at SSM har den tilstrækkelige indsigt i både datterselskaber
og moderinstitutter lokaliseret i forskellige EU-lande til at beslutte, om undtagel-
sen skal anvendes. Undtagelsesmuligheden betinges af, at moderinstituttet stiller
en garanti til datterselskabet, hvis det kommer i problemer.
Kompromisforslaget lægger op til at slette Kommissionens forslag om mulige
undtagelser fra kapital- og likviditetskrav, hvilket skal ses i lyset af den modstand,
der har været mod forslaget fra en række EU-lande, herunder værtslande for dat-
terselskaber og filialer.
Udvalgte øvrige elementer i revisionen af CRR (se bilag 1)
Forslaget implementerer derudover nye metoder til at opgøre kapitalkrav til mod-
partsrisiko i en derivattransaktion. Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at et kre-
ditinstituts modpart misligholder sine forpligtelser. Derivater er et finansielt in-
strument, hvis værdi afhænger af værdien af et underliggende aktiv, f.eks. en aktie
eller rente, og kan spænde over en kortere eller længere aftaleperiode. Modpartsri-
siko kan således medføre et tab for kreditinstituttet i denne periode og skal derfor
opgøres og afdækkes med kapital.
Forslaget reducerer derudover kreditinstitutters kapitalkrav for eksponeringer
mod
små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
Sådanne eksponeringer har
allerede en lempeligere behandling i reglerne i dag. Der lægges op til yderligere et
lempe denne behandling. Kommissionen foreslår ligeledes en lempeligere behand-
ling af eksponeringer vedr. infrastruktur.
3.2. Forslaget til revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV)
Søjle II-krav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål
11
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0012.png
Kommissionens forslag indebærer ændringer af rammerne for opgørelse af et
instituts individuelle solvensbehov (søjle II-kravet). Søjle II-kravet er institutspeci-
fikt, fastsættes af den kompetente tilsynsmyndighed i dialog med det pågældende
institut, og har til formål at adressere de af et instituts risici, som ikke er dækket af
søjle I-krav (de lovbestemte minimumskapitalkrav). Forslaget indebærer en bevæ-
gelse væk fra national fleksibilitet i fastsættelsen af søjle II-kravet over mod en
mere harmoniseret tilgang, fx mht. de faktorer, som den kompetente tilsynsmyn-
dighed skal vurdere, når et instituts søjle II-krav fastsættes.
Forslaget lægger op til, at tilsynsmyndigheden altid skal opgøre et solvenskrav for
alle institutter, og ikke kun hvis tilsynsmyndigheden er uenig med instituttets egne
opgjorte solvensbehov (som i dag). Forslaget lægger derudover op til en begræns-
ning af tilsynsmyndighedens mulighed for at indføre yderligere indberetningskrav.
Det foreslås ligeledes, at instituttet som led i den interne vurdering af sit solvens-
behov, og efter at have rådført sig med tilsynsmyndigheden, skal fastsætte et pas-
sende
vejledende kapitalniveau.
Det vejledende kapitalniveau skal ligge over kapital-
kravene i søjle I, det kombinerede bufferkrav (bestående af kapitalbevaringsbuffe-
ren, SIFI kapitalbuffer og den kontracykliske kapitalbuffer) og søjle II-krav, dvs.
over instituttets samlede krav til kapitalgrundlag.
7
Hvis et institut imidlertid undla-
der at tilvejebringe eller opretholde et vejledende kapitalniveau, kan tilsynsmyn-
digheden fastsætte et højere søjle II-krav.
Det vejledende kapitalniveau skal sikre, at instituttet kan absorbere tab uden brud
på kapitalkravene over et konjunkturforløb. Det vejledende kapitalniveau skal bl.a.
anvendes til at dække potentielle tab identificeret ved stresstest.
Det foreslås, at tilsynsmyndigheden jævnligt vurderer det vejledende kapitalniveau
fastsat af hvert enkelt institut. For koncerner med tilsynskollegier skal der foreta-
ges en fælles vurdering af det vejledende kapitalniveau ved de relevante tilsyns-
myndigheder. Et tilsynskollegium er etableret for grænseoverskridende koncerner
med deltagelse af de lande, hvor instituttet har aktiviteter. Kollegiet har til formål
at koordinere tilsynet med instituttets aktiviteter i de pågældende lande.
Forslaget indebærer derudover en ændring af tilsynsmyndighedens mulighed for at
kunne bruge søjle II-kravet til at adressere systemiske og makroprudentielle risici.
8
Risikoudmålingen i søjle II skal således fremadrettet alene baseres på en mikrop-
rudentiel tilgang (dvs. med afsæt i de
individuelle institutters
risici). EU-landene skal i
stedet håndtere systemiske og makroprudentielle risici gennem andre (makropru-
dentielle) tilsynsværktøjer, herunder med reviderede makroprudentielle værktøjer.
Ændringen har til hensigt at ensarte risikohåndteringen på tværs af landegrænser.
Det bemærkes, at i Danmark har søjle II-kravet generelt været anvendt som et
mikroprudentielt instrument med få undtagelser.
7
Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning, herunder det kombinerede bufferkrav, er vist i bilag 2.
Systemiske og makroprudentielle risici er økonomiske og finansielle risici relevant for flere institutter, fx vedr. boligmar-
kedet, konjunkturer mv. Modsat vedrører mikroprudentielle risici specifikt et enkelt institut.
8
12
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0013.png
Kompromisforslaget ændrer Kommissionens forslag, men fastholder fortsat en
vis generel indsnævring af den nationale fleksibilitet, som de kompetente tilsyns-
myndigheder i dag har til at fastsætte søjle II-kravet. Kompromisforslaget fasthol-
der fx, at søjle II-krav ikke må anvendes makroprudentielt, men alene til mikrop-
rudentielle formål. Forslaget ledsages af en revision af de makroprudentielle værk-
tøjer (jf. nedenfor), der skal kompensere herfor.
Det vejledende kapitalniveau er videreført i kompromisforslaget. Ifølge kompro-
misforslaget skal institutterne fastsætte et tilstrækkeligt internt kapitalniveau, der
skal dække alle risici, som instituttet er eksponeret mod. Der er ikke krav om, at
institutterne skal rådføre sig med tilsynsmyndigheden ved fastsættelse af det inter-
ne kapitalniveau. Desuden skal tilsynsmyndigheden ifølge kompromisforslaget
meddele et vejledende kapitalniveau til det enkelte institut, som i udgangspunktet
vil være undtaget fra kravet om offentliggørelse i medfør af markedsmisbrugsfor-
ordningen (MAR). Ifølge kompromisforslaget kan de kompetente tilsynsmyndig-
heder kræve offentliggørelse af det vejledende kapitalniveau.
Revision af makroprudentielle værktøjer
I lyset af Kommissionens forslag om begrænsning af søjle II-kravet til mikropru-
dentielle formål indeholder kompromisforslaget en række ændringer af rammerne
for brug af makroprudentielle værktøjer. De kompetente myndigheder vil have
mulighed for at anvende disse værktøjer, men der stilles ikke krav om anvendelse.
Ændringerne har til formål at sikre, at EU-landene fortsat har tilstrækkelig fleksi-
bilitet til at adressere makroprudentielle risici, hvor der er behov for det. Kom-
promisforslaget forventes bl.a. at lægge op til følgende ændringer:
Det gøres klarere, at der kan fastsættes både en systemisk kapitalbuffer (med
formål at adressere generelle systemiske og makroprudentielle risici) og et
SIFI kapitalbufferkrav (med formål at adressere risici, som systemisk vigtige
kreditinstitutter indebærer for økonomien og det finansielle system).
Det vil være muligt at anvende den systemiske buffer på særskilte sektorer
(fx ejendomsmarkedet) og ikke nødvendigvis på alle et instituts eksponerin-
ger på én gang.
Den systemiske buffer kan fastsættes op til 3 pct. (af et instituts risikovæg-
tede eksponeringer) med notifikation til Kommissionen, det europæiske sy-
stemiske risikoråd (ESRB) og EBA, mellem 3 og 5 pct., såfremt Kommissi-
onen ikke gør indsigelse baseret på vurdering fra ESRB og EBA, og over 5
pct. efter godkendelse af Kommissionen. I dag skal Kommissionen god-
kende, når den systemiske buffer sættes over 3 pct.
Muligheden for at anerkende andre EU-landes aktivering af den systemiske
buffer tydeliggøres (såkaldt reciprocitet).
9
Reciprocitet er fx relevant, når et kreditinstitut hjemmehørende i et land har en filial i et andet land, som gør brug af den
systemiske buffer. Her kan instituttets hjemland aktivere den systemiske buffer fsva. filialens eksponeringer i det andet land.
9
13
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Et SIFI kapitalbufferkrav
for andre SIFI’er end G-SIFI’er (dvs. SIFI’er, som
ikke er G-SIFI’er
men udpeget i landene som SIFI’er pga. deres systemiske
betydning i landene) skal kunne fastsættes op til enten 3 eller 3,5 pct. (af et
instituts risikovægtede eksponeringer). Det er endnu ikke afklaret, hvilken af
de to satser kompromisforslaget vil indeholde. I dag kan SIFI-
kapitalbufferkravet for andre SIFI’er end G-SIFI’er højst sættes til
2 pct.
Det bemærkes, at der allerede i dag kan sættes højere ekstra kapitalkrav til
SIFI’er end 2 pct., når der gøres brug af den systemiske buffer.
Et overordnet loft for det samlede bufferkrav (den systemiske buffer og
SIFI kapitalkravsbufferen tilsammen) på 5 pct. Overstiger det samlede buf-
ferkrav de 5 pct., kræves godkendelse af Kommissionen.
ESRB skal samle og videreformidle information og notifikationer om EU-
landenes anvendelse af de makroprudentielle tiltag
Der skal ikke længere som i dag være en bestemt rækkefølge for anvendel-
sen af de makroprudentielle værktøjer, hvor værktøjer vedr. søjle I (risiko-
vægte mv.) generelt skal overvejes anvendt før buffere. Det skal i stedet væ-
re muligt for EU-landene at anvende det mest hensigtsmæssige værktøj.
Notifikationskravene ved brug af den kontracykliske kapitalbuffer forenkles.
Det bemærkes, at i Danmark anvendes i dag den systemiske buffer til at fastsætte
ekstra kapitalkrav til danske systemiske vigtige institutter (SIFI-krav). Det ekstra
kapitalkrav til danske SIFI’er udgør aktuelt 1-3
pct. afhængig af institutternes sy-
stemiske vigtighed (se bilag 2).
Aflønning
Med forslaget indføres en bagatelgrænse, hvor mindre institutter og variable løn-
ninger kan undtages fra en række krav i aflønningsreglerne. Der undtages bl.a. fra
instrumentkravet, som betyder, at 50 pct. af den variable løn skal udbetales i aktier
eller lignende ejerandele, og udskydelseskravet om, at minimum 40 pct. af den
variable løn skal udskydes til udbetaling over 3-5 år. Der undtages også fra kravet
om, at for medarbejdere, der forlader virksomheden uden at gå på pension, skal
udbetalingen af eventuelt skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser udskydes i 5 år.
For alle institutter uanset størrelse gælder, at medarbejdere, hvis årlige variable løn
er 50.000 EUR eller mindre, og hvor den variable løn ikke overstiger 25 pct. af
deres samlede årlige løn, også vil falde under bagatelgrænsen.
Den foreslåede bagatelgrænse er en følge af, at mange EU-lande allerede har ind-
ført bagatelgrænser baseret på det almene EU-retlige proportionalitetsprincip. De
nationale bagatelgrænser er ikke hjemlet i de eksisterende regler om aflønning i
CRD IV og har således ført til forskellig praksis i EU.
Kommissionens forslag indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber med en værdi på 5 mia. EUR eller mindre målt i gennem-
snit over de seneste fire afsluttede regnskabsår, er omfattet af bagatelgrænsen.
14
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Kompromisforslaget indebærer nogle ændringer til Kommissionens forslag. Lan-
dene kan ifølge kompromisforslaget ændre bagatelgrænsen på 5 mia. EUR, dog
ikke til mere end 15 mia. EUR. Der lægges derudover op til, at medarbejdere, hvis
årlige variable løn er 50.000 EUR (som i Kommissionens forslag) eller mindre, og
hvor den variable løn ikke overstiger 50 pct. af deres samlede årlige løn (sammen-
lignet med 25 pct. i Kommissionens forslag), omfattes af bagatelgrænsen. Landene
kan ifølge kompromisforslaget vælge at reducere denne grænse ud fra hensyn til
nationale forhold vedr. aflønning. Ifølge kompromisforslaget skal små institutter
omfattet af bagatelgrænsen have et passende forhold mellem deres samlede vari-
able og faste aflønning.
Det er vurderingen, at de danske aflønningsregler i udgangspunktet kan fortsættes,
idet indførelsen af en fælles EU-tilgang til bagatelgrænse dog kan medføre visse
justeringer af udformningen af den nuværende danske bagatelgrænse, dog ikke
niveauet for denne på 100.000 kr., som fortsat vil kunne opretholdes.
Udvalgte øvrige elementer i revisionen af CRD IV (se bilag 1)
Forslaget indebærer ændringer i beregningen af det beløb, som institutterne kan
udbetale i udbytter mv. og betale i variabel løn. Formålet er at sikre, at institutter-
nes kapitalgrundlag ikke udvandes.
Forslaget indebærer krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansiel-
le holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og underlægges di-
rekte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingselskaber og blandede finan-
sielle holdingselskaber (fx bank og forsikringsvirksomhed i et selskab) de samme
krav som andre kreditinstitutter underlægges på konsolideret niveau.
Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et datterselskab
inden for EU, hvis koncernen har to eller flere institutter inden for EU. Kravet vil
gælde koncerner, som enten er udpeget som G-SIFI’er,
eller samlet har aktiver for
mindst 30 mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og forenkle en eventuel
afvikling af disse store institutter, som har moderselskab uden for EU.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens
forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder foranstaltninger på EU-niveau mest hensigtsmæssige.
Kommissionen fremhæver risikoen for konkurrenceforvridning eller mindsket fri
kapital bevægelighed som nye, forskelligartede
nationale
regler vil kunne medføre.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
da det er nødvendigt med ensartede regler for at sikre lige konkurrencevilkår og
understøtte det indre marked i EU.
15
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
CRD IV er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende
bekendtgørelser. Vedtagelse af Kommissionens forslag til ændring af CRR og
CRD IV forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virksomhed og tilhø-
rende bekendtgørelser. Revisionen af CRR vil være direkte gældende i Danmark.
Revisionen af CRD IV skal efterfølgende implementeres i dansk lovgivning.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslagene
bidrager til en mere robust finansiel sektor, der bedre kan modstå nye finansielle
kriser, som alt andet lige mindsker statsfinansielle risici fra den finansielle sektor.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagene kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan bi-
drage til at styrke institutternes robusthed, finansiel stabilitet, vækst og beskæfti-
gelse. Det kan således generelt have positive samfundsøkonomiske effekter at
adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være
håndteret i den eksisterende regulering.
Forslagene forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser,
særligt i form af øgede kapitalkrav som følge af de nye markedsrisikoregler, en
række nye krav til rapportering og offentliggørelse, mens der dog samtidig foreslås
en række administrative lettelser for særligt små institutter. Sådanne konsekvenser
skal ses i sammenhæng med forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høringer
Der henvises til grund- og nærhedsnotat om revision af CRR/CRD IV af 28. fe-
bruar 2017 oversendt til Folketingets Europaudvalg for gennemgang af høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene støtter generelt formålet med forslagene. Landene har tilkendegivet
støtte til arbejdet med forslagene i forbindelse med vedtagelsen af køreplanen om
bankunionen på ECOFIN 17. juni 2016. Landene har forskellige holdninger til
indholdet af forslagene og udformningen af de konkrete krav. En række lande
lægger som Danmark generelt vægt på, at der tages højde for særlige europæiske
forhold, når globale standarder, herunder Basel-standarder, indføres i EU, mens
andre lande omvendt lægger vægt på at EU-reguleringen skal være tættest muligt
på Basel-standarderne.
En række lande har udtrykt skepsis overfor om det er muligt at opnå enighed på
ECOFIN 5. december 2017 om risikoreduktionspakken (revision af CRR/CRD
IV og revision af BRRD). Landene ser foreløbigt stadig en række udeståender.
Det er endnu uklart, om landene vil kunne støtte en samlet løsning på basis af
kompromisforslaget.
16
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil forhandle ud fra og tage stilling til et kompromisforslag på grund-
lag af nedenstående prioriteter. Der henvises også til regeringens holdning i
grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28. februar 2017.
Det foreliggende kompromisforslag vurderes i tilstrækkelig grad at tage højde for
de danske prioriteter, og man vil fra dansk side således kunne støtte en løsning på
linje med dette forslag. Regeringen vil dog fortsat arbejde for yderligere sikring af
de danske interesser i forslaget.
Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes ro-
busthed og den finansielle stabilitet, kreditformidling, vækst og beskæftigelse. Re-
geringen finder det væsentligt at sikre, at allerede besluttede initiativer fungerer
effektivt. Ny regulering bør således have et klart rationale og give reel merværdi
sammenlignet med den store mængde af tiltag, som allerede er gennemført som
opfølgning på krisen. Regeringen lægger vægt på, at ny finansiel lovgivning skal
bidrage til finansiel stabilitet såvel som til øget vækst og beskæftigelse i EU.
Regeringen finder det afgørende, at implementeringen af globale standarder i EU,
herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfun-
gerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit. Kommissionens forslag og
kompromisforslaget ligger som udgangspunkt godt ift. disse hensyn.
Regeringen lægger vægt på, at de risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør rygraden
i kapitalkravsreguleringen i EU. Kalibreringen af nye metoder skal undersøges
grundigt for at sikre, at krav til kreditinstitutters kapital afspejler risici på institut-
ternes eksponeringer. Det vil sikre en incitamentsstruktur, hvor større risiko også
medfører højere kapitalkrav. Regeringen finder det derfor vigtigt at fastholde det
af Kommissionen foreslåede generelle gearingskrav på 3 pct. og ikke højere, som
tilfældet er med kompromisforslaget.
Regeringen finder det vigtigt, at der eksisterer ét regelsæt, som er fælles for kredit-
institutter beliggende i og uden for bankunionen, så det indre marked bevares.
Regeringen finder det positivt, at Kommissionens forslag fastholder et fælles re-
gelsæt for alle EU-lande. Regeringen finder det derudover vigtigt, at der er mulig-
hed for at tage højde for særlige nationale forhold på visse områder, og at national
fleksibilitet og valgmuligheder bibeholdes i tilstrækkeligt omfang, hvor disse er
begrundet i hensynet til særlige nationale forhold og systemer.
Markedsrisiko (revision af CRR)
Regeringen støtter det overordnede mål om en mere risikofølsom tilgang til opgø-
relsen af markedsrisiko, og at fastlæggelsen af kapitalkrav i tilstrækkelig grad af-
spejler et niveau, der kan rumme historisk observerede risikoniveauer. Regeringen
lægger vægt på, at kapitalkravet vedr. beholdninger af danske realkreditobligatio-
ner i højere grad end i Kommissionens forslag afspejler den faktiske risiko. Rege-
17
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
ringen arbejder derfor for at fastholde kompromisforslaget, der følger det danske
forslag og således sikrer en bedre afspejling af den faktiske risiko end Kommissio-
nens forslag.
Regeringen støtter, at den nye metode til opgørelse af markedsrisiko indfases over
en begrænset årrække, fx en implementerings- og indfasningsperiode på samlet
seks år. I den forbindelse arbejder regeringen for, at kalibreringen af de nye meto-
der undersøges grundigt, herunder at alle relevante forhold tages i betragtning.
Regeringen arbejder for, at markedsrisikoreglerne i højere grad tager højde for den
danske fastkurspolitik, der medfører, at valuta- og renterisikoen mellem danske
kroner og euro, og deraf også eksponeringer i euro, er stærkt begrænset. Regerin-
gen arbejder derfor for at fastholde kompromisforslaget, der følger det danske
forslag og således sikrer en bedre afspejling af den faktiske risiko end Kommissio-
nens forslag.
Krav om Stabil finansiering (NSFR) (revision af CRR)
Regeringen støtter overordnet formålet med et stabilt finansieringskrav. Regerin-
gen finder det positivt, at Kommissionen i forslaget i vid udstrækning tager hen-
syn til særlige europæiske forretningsmodeller, herunder det danske realkreditsy-
stem, f.eks. gennem bestemmelser vedrørende ”indbyrdes afhængige” aktiver og
passiver. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at fastholde, at kravet
anerkender den danske refinansieringslov.
Regeringen arbejder for, at behandlingen af mindre realkreditobligationsserier
afspejler den reelle likviditet i obligationerne under normale markedsforhold.
Regeringen finder det endvidere vigtigt, at kompromisforslagets udvidelse af defi-
nitionen af ikke-obligatorisk OC fastholdes, så OC, der er stillet som følge af ra-
tingforhold og anden kreditvurdering også omfattes af definitionen.
Gearingskrav (revision af CRR)
Regeringen støtter et harmoniseret generelt gearingskrav på EU-niveau i søjle I på
3 pct., og finder det afgørende, at det generelle gearingskrav ikke bliver højere end
3 pct.
Store eksponeringer (revision af CRR)
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. store eksponeringer,
herunder at de gældende undtagelser er fastholdt i forslaget. Regeringen lægger
vægt på, at reglerne også fremover indeholder tilstrækkelig national fleksibilitet.
Rapportering og offentliggørelse (revision af CRR)
Regeringen støtter forslaget om proportionalitet i kravene til mindre institutters
rapportering i form af færre eller mere simple indberetningskrav. Regeringen ar-
bejder for, at der for visse rapporteringer, f.eks. på kapitalområdet, er mulighed
for en hyppigere rapporteringsfrekvens, når en risikovurdering tilsiger dette.
18
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Regeringen støtter også proportionalitet i offentliggørelseskravene. Regeringen
arbejder for, at institutterne ikke pålægges unødige nye offentliggørelseskrav. Re-
geringen lægger vægt på, at det fastholdes, at det er muligt at offentliggøre institut-
ternes solvensbehov (søjle II-krav) og det vejledende kapitalniveau.
Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav (revision af CRR)
Regeringen støtter ikke Kommissionens foreslåede ændringer om at udvide mu-
lighederne for undtagelse fra kapital- og likviditetskrav og foretrækker at beholde
de gældende regler på området, som vurderes bedre at sikre EU-landenes mulig-
hed for at sikre finansiel stabilitet. Det støttes i det lys, at disse bestemmelser er
udgået i kompromisforslaget.
Søjle II-kapitalkrav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål (revision af CRD IV)
Regeringen støtter generelt forslaget om en mere harmoniseret anvendelse af søjle
II-kravet på tværs af EU-landene, herunder hvad angår det vejledende kapitalni-
veau og principperne for fastsættelsen heraf, men hvor der i højere grad end i
Kommissionens forslag er den fornødne fleksibilitet til at adressere alle væsentlige
institutspecifikke risici i søjle II-kravet. Regeringen kan støtte forslaget om fast-
sættelse af et vejledende kapitalniveau for hvert enkelt institut, hvor der lægges
vægt på en tilstrækkelig fleksibilitet i udmøntningen overfor institutterne.
Regeringen kan støtte en begrænsning af søjle II-kravet til mikroprudentielle for-
mål under forudsætning af, at værktøjerne til at adressere makroprudentielle risici
revideres.
Revision af makroprudentielle værktøjer (revision af CRD IV)
Regeringen støtter generelt kompromisforslaget om en revision af de makropru-
dentielle værktøjer, som vurderes at styrke landenes mulighed for at adressere
makroprudentielle risici og opvejer, at landenes mulighed for at adressere makrop-
rudentielle risici under søjle II begrænses med kompromisforslaget.
Aflønning (revision af CRD IV)
Regeringen finder generelt, at reglerne om aflønning er vigtige, da de bidrager til
den generelle målsætning om begrænsning af overdreven risikotagning i den fi-
nansielle sektor. Regeringen lægger vægt på at fastholde de strammere danske
regler for bonusser mv. til direktører og bestyrelser i de finansielle virksomheder.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN 6. december 2016. Grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28.
februar 2017 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.
19
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Bilag 1: Øvrige emner i revisionen af CRR/CRD IV
Kapitalkravsforordningen (revision af CRR):
Standardmetoden for modpartsrisiko
SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer
Eksponeringer mod centrale modparter (CCP’s)
Aktieinvesteringer i fonde
Kontrol af investeringsselskaber
Standardmetoden for modpartskreditrisiko
Forslaget implementerer tre nye standardmetoder for opgørelse af kapitalkrav til
modpartsrisiko vedr. derivattransaktioner på baggrund af en Basel-standard.
Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at modparten i en derivattransaktion mislig-
holder sine forpligtelser inden endelig afvikling af transaktionen.
Forslaget indeholder tre nye standardmetoder:
Ny standardmetode,
der er mere risikofølsom, men også mere kompleks.
Simpel udgave af den nye standardmetode,
der kan anvendes af institutter, hvis
balanceførte og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 10 pct.
af instituttets samlede balance og 150 mio. euro.
En ny udgave af den oprindelige eksponeringsmetode,
som er mindre kompleks end
den simple standardmetode, og som kan anvendes af institutter, hvis balan-
ceførte og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 5 pct. af in-
stituttets samlede balance og 20 mio. euro.
De alternative simple metoder skal ses i lyset af, at den nye standardmetode kan
være byrdefuld at implementere og anvende for institutter med et mindre omfang
af derivatforretninger. Hvis en af de to simplere metoder anvendes, vil kapitalkra-
vet blive opgjort mere konservativt end under den nye standardmetode.
Der er i kompromisforslaget ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kommissio-
nens forslag.
SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer
Kommissionen foreslår at udvide nedvægtningen af eksponeringer mod små og
mellemstore virksomheder (SMV’er), hvilket alt andet lige vil medføre et lavere
kapitalkrav for eksponeringer mod
SMV’er.
I de nuværende regler kan et institut vælge at gange dets risikovægtede ekspone-
ring mod en SMV med 0,7619, forudsat at udlånet til denne SMV ikke overstiger
1,5 mio. euro. Overstiger udlånet 1,5 mio. EUR kan instituttet ikke anvende SMV-
faktoren på den pågældende SMV.
20
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Kommissionen foreslår dels at lempe SMV-faktoren til 0,7162, dels at udvide mu-
ligheden til også at omfatte eksponeringer mod SMV’er, der overstiger 1,5 mio.
euro. Sidstnævnt sker ved at foreslå, at den del af den risikovægtede eksponering,
der overstiger 1,5 mio. euro, kan ganges med 0,85.
Kommissionen foreslår ligeledes lavere kapitalkrav mod enheder, som er oprettet
med henblik på at drive eller finansiere infrastruktur, som yder eller understøtter
væsentlige offentlige tjenesteydelser. Den risikovægtede eksponering vil af institut-
terne kunne ganges med en faktor 0,75 med revurdering efter 3 år.
Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommissio-
nens forslag.
Eksponeringer mod centrale modparter (CCPs)
Forslaget justerer på baggrund af en Basel III-standard kapitalkravene for institut-
ternes eksponering over for centrale modparter, CCP’er.
En central modpart age-
rer mellemled mellem parterne i en værdipapirhandel ved at agere modpart mod
sælger og modpart mod køber og sikrer en ordnet afvikling af handlen.
Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommissio-
nens forslag.
Aktieinvesteringer i fonde
Forslaget justerer risikovægtningen af eksponeringer (i form af andele eller aktier)
mod kollektive investeringsordninger (CIU), fx investeringsforeninger, på bag-
grund af en standard fra Basel-Komitéen. Ændringerne har til formål at gøre kapi-
talkravene til disse eksponeringer mere risikofølsom og internationalt konsistent.
Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommissio-
nens forslag.
Kontrol af investeringsselskaber
Kommissionen foreslår, at revisionen af CRR og CRD IV ikke skal gælde for ik-
ke-systemiske investeringsselskaber, hvilket skal ses i lyset af, at Kommissionen
forventes at fremsætte et særskilt forslag vedr. disse selskaber. Investeringsselska-
ber er omfattet af det gældende CRR og CRD IV og er således i udgangspunktet
underlagt mange af de samme kapitalkrav som pengeinstitutter mv. Investerings-
selskaber omfatter i Danmark fx fondsmæglerselskaber og investeringsrådgivere,
som både kan være enkeltpersoner og finansielle virksomheder.
Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommis-
sionens forslag.
Kapitalkravsdirektivet (revision af CRD IV):
Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og maksimalt udlodningsbeløb
Fritagne enheder
21
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko
Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
Intermediært moderselskab i Unionen
Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og maksimalt udlodningsbeløb
Forslaget indebærer en revision af beregningen af det maksimale udlodningsbeløb
(MDA). MDA fastlægger det beløb, som institutterne kan udlodde af den egentli-
ge kernekapital, betale i variabel løn eller betalinger på hybride kernekapitalin-
strumenter. Formålet med opgørelsen af MDA er, at der kan pålægges instituttet
begrænsninger ift. udlodninger for at sikre, at kapitalgrundlaget ikke udvandes.
Revisionen fastlægger også regler for, hvornår et institut anses for at bryde med
det kombinerede bufferkrav. Forslaget indebærer, at et institut, som bryder det
kombinerede bufferkrav, ikke må foretage udlodning vedr. egentlig kernekapital.
Instituttet begrænses ligeledes hvad angår udbetaling af variabel løn og bonusser,
indtil instituttet har foretaget betalinger af renter mv. på hybride kernekapitalin-
strumenter. Således får betalinger på hybride kernekapitalinstrumenter forrang i
forhold til de øvrige restriktionsbelagte handlinger (udlodning i forbindelse med
CET1 og udbetaling af variabel løn).
MDA skal beregnes på baggrund af den egentlige kernekapital, som ikke benyttes
til at opfylde det samlede kapitalgrundlagskrav, søjle II-kravet og krav til ned-
skrivningsegnede passiver (NEP-krav). Det betyder i praksis, at søjle II-kravet
bliver en del af MDA-beregningen, hvilket den ikke har været hidtil. Derudover
bliver NEP-kravet ligeledes en del af MDA-beregningen.
Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommissio-
nens forslag.
Fritagne enheder
Kommissionen foreslår at opdatere listen over institutter, der er undtaget fra be-
stemmelserne i CRD IV og CRR. Derudover foreslås det at give Kommissionen
beføjelser til at opdatere listen over undtagne institutter ved en delegeret retsakt
efter en række definerede kriterier.
Kommissionen foreslår også at begrænse muligheden for at lade andre virksom-
heder end kreditinstitutter modtage indskud fra offentligheden. I henhold til gæl-
dende ret kan andre virksomheder end kreditinstitutter modtage indlån fra offent-
ligheden, når det er reguleret i nationale regler (undtagelsen anvendes hovedsage-
lig for almindelige virksomheders udstedelse af erhvervsobligationer).
Kompromisforslaget lægger op til at slette Kommissionens beføjelse til at vedtage
en delegeret retsakt. Derudover lægger forslaget op til at fastholde gældende ret,
hvor andre virksomheder end kreditinstitutter kan modtage indlån fra offentlighe-
den, når det er reguleret i national ret. Samtidig stiller forslaget krav om, at alle
anvendelser af undtagelsen skal indberettes til EBA.
22
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko
Kommissionens forslag indebærer nye regler for opgørelsen af renterisiko på posi-
tioner udenfor handelsbeholdningen, der dækker over risikoen for tab som følge
af ændringer i renteniveauet. Det er eksempelvis renterisikoen på fastforrentede
ind- og udlån og bankens egne obligationsudstedelser. Stigninger i renteniveauet
kan indebære et fald i kursværdien af et instituts obligationsbeholdning.
Det foreslås, at der indføres flere stressscenarier for renteudviklingen, som insti-
tutterne skal beregne konsekvenserne af. Efter de eksisterende bestemmelser af-
kræves institutterne alene at beregne tabsrisikoen ved ét renteudviklingsscenarie.
Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommissio-
nens forslag.
Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
Kommissionens forslag indfører krav om, at finansielle holdingselskaber og blan-
dede finansielle holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og
underlægges direkte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber de samme krav som andre kreditinstitutter
underlægges på konsolideret niveau. Forslaget skal ses i lyset af, at introduktionen
af en international standard fra Finansiel Stability Board om tabsabsorberende
kapital (TLAC) ifølge Kommissionen kan give incitament til at lave gældsudste-
delser ud af holdingselskaber, hvorfor der ifølge Kommissionen er behov for at
indlemme holdingselskaber i det finansielle tilsyn.
Kompromisforslaget fastholder i det væsentligste Kommissionens forslag om at
indføre krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingsel-
skaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og underlægges direkte tilsyn. De
væsentligste ændringer i kompromisforslaget er, at det præciseres, at der snarere er
tale om en godkendelse fremfor en egentlig tilladelse. Endvidere introducerer
kompromisteksten en undtagelsesmulighed fra godkendelseskravet. Herudover
adresserer kompromisteksten tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende myndighed
ikke er den samme som etableringslandets tilsynsmyndighed (værts-
/hjemlandsproblematik) med krav om, at myndighederne skal arbejde sammen
mhp. at træffe en fælles afgørelse. I tilfælde af uenighed lægger kompromisteksten
op til, at sagen forelægges for den relevante europæiske tilsynsmyndighed (ESA,
for enten bank (EBA), forsikring/pension (EIOPA) og værdipapirer/markeder
(ESMA)), der træffer den endelige afgørelse.
Intermediært moderselskab i Unionen
Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et datterselskab
inden for EU, hvis koncernen har to eller flere institutter inden for EU. Dattersel-
skabet skal fungere som ”EU moderselskab” for de institutter, som er lokaliseret i
EU, der individuelt og konsolideret skal opfylde betingelserne i CRR og CRD.
Kravet vil alene gælde koncerner, som enten er udpeget som G-SIFI’er,
eller sam-
23
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
let har aktiver for mindst 30 mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og
forenkle en eventuel afvikling af disse store internationale koncerner, som har
moderselskab uden for EU.
Kompromisforslaget lægger bl.a. op til, at reglerne vedr. intermediært modersel-
skab i Unionen først skal finde anvendelse fire år efter direktivets ikrafttrædelse.
24
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0025.png
Bilag 2: Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning
De risikobaserede kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter er inddelt i søjle I-
krav (de lovgivningsmæssigt fastsatte minimumskrav), et individuelt søjle II-krav
og det kombinerede kapitalbufferkrav, som består af en kapitalbevaringsbuffer,
SIFI kapitalkrav og en kontracyklisk buffer. Samlet giver det et solvenskrav til
hvert institut. CRR/CRD IV vedtaget i 2013 indebærer skærpede risikobaserede
kapitalkrav, som er under indfasning frem til 2019,
jf. figur 1.
De stiplede bokse i
figur 1 afspejler det maksimale niveau, den kan sættes til i de enkelte år.
De risikobaserede kapitalkrav søger at tage højde for risikoen på et instituts ek-
sponeringer. Denne risiko udtrykkes gennem risikovægte på en eksponering, fx
udlån, som er højere, desto større risikoen for tab er på en eksponering og om-
vendt. De risikovægtede eksponeringer (risikovægte for de enkelte eksponeringer
ganget med de respektive eksponeringers størrelse) ganges med kapitalkravet (i
pct.) for at opnå det nominelle kapitalkrav.
Figur 1
Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning
Pct. af risikovægtede eksponeringer
20
18
16
+1,50 pct.
14
+1,00 pct.
12
10
8
2,50 pct.
6
4
2,00 pct.
2
2,00 pct.
0
2013
2014
2015
2016
2017
4,00 pct.
4,00 pct.
1,50 pct.
1,50 pct.
1,50 pct.
1,50 pct.
2,00 pct.
2,00 pct.
2,00 pct.
+0,50 pct.
+0,60 pct.
+Søjle II
+Søjle II
+Søjle II
+1,20 pct.
+0,625 pct.
+Søjle II
+1,80 pct.
+1,25 pct.
+Søjle II
Pct. af risikovægtede eksponeringer
20
18
16
+3,00 pct.
+2,40 pct.
+1,875 pct.
14
+2,50 pct.
+2,00 pct.
+2,50 pct.
12
10
8
+Søjle II
+Søjle II
2,00 pct.
1,50 pct.
2,00 pct.
6
1,50 pct.
4
4,50 pct.
4,50 pct.
4,50 pct.
4,50 pct.
4,50 pct.
2
0
2018
2019
Krav til min. egentlig kernekapital
Krav. til supplerende kapital
Kapitalbevaringsbuffer
Kontracyklisk kapitalbuffer
Krav til hybrid kernekapital
Søjle II (individuelt, fx 2 pct.)
SIFI-buffer
Anm.:
Højere kapitalkrav i Danmark i medfør af EU’s kapital-
og likviditetskravsregler (CRR/CRD IV) indfases i
perioden 2014-19, svarende til minimumskravene. Den kontracykliske kapitalbuffer kan fuldt indfaset variere
fra 0 til i udgangspunktet 2,5 pct. afhængig af konjunkturerne (udlånsvækst mv.). Den modcykliske kapital-
buffer er aktuelt 0 pct. Søjle II-tillægget er institutspecifikt. Det ligger typisk i niveauet 2-3 pct. af et instituts
risikovægtede eksponeringer, men kan være både lavere og højere. I figuren er et tillæg på 3 pct. angivet som
illustration.
Ekstra krav til danske SIFI’er er i intervallet 1-3
pct. Kravene til hybrid kernekapital og supple-
rende kapital kan dækkes af egentlig kernekapital, som er af højere kvalitet. Det kombinerede kapitalbuffer-
krav består af kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske kapitalbuffer og SIFI kapitalbufferen. Det kom-
binerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital.
25
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0026.png
Dagsordenspunkt 2:
Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kredit-
institutter (BRRD)
KOM(2016)851 og KOM(2016)852
1. Resumé
ECOFIN forventes 5. december 2017 at drøfte en styrkelse af bankunionen, herunder forslag
til yderligere at reducere risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag) i form af en lovgiv-
ningspakke vedr. bl.a. revision af EU-direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitut-
ter (BRRD) samt forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM-forordningen). Pak-
ken af risikoreduktionsforslag blev fremsat 23. november 2016 og præsenteret på ECOFIN 6.
december 2016. Pakken omfatter generelt alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen. Dog
gælder SRM-forordningen kun for bankunionslande.
Forslaget vedr. BRRD har som hovedformål at indføje en global standard for tabsabsorberede
kapital for globale SIFI’er (TLAC-standarden)
i EU, samt at tilpasse det tilsvarende krav til
nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet), der allerede eksisterer for alle kreditinstitutter i
EU, så TLAC- og NEP-kravene bliver konsistente. Formålet med ændringerne i SRM-
forordningen er at indføje de samme substansændringer for de deltagende lande i bankunionen,
herunder ift. at give de fælles myndigheder i bankunionen de direkte beføjelser, som BRRD giver
de nationale myndigheder efter national implementering. Regeringen støtter generelt forslagene.
Det estiske formandskab lægger op til enighed om sagen på ECOFIN, men et meget bredt fler-
tal af EU-landene er forbeholdne over for, om det er muligt, da der fortsat er væsentlige udståen-
der i forhandlingerne. Efter enighed i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.
Sagen beskriver et prioriteret uddrag af sagen med fokus på udvalgte centrale emner i forhandlin-
gerne og centrale danske prioriteter, og med udgangspunkt i kompromisforslaget på tidspunktet
for notatet til Folketingets Europaudvalg, men som ventes ændret frem mod og på ECOFIN.
Der henvises til samlenotater til Folketingets Europaudvalg om sagen, senest forud for ECO-
FIN 16. juni 2017, samt grund- og nærhedsnotater om BRRD/SRM-forordningen af 31.
januar 2017 for yderligere oplysninger om indholdet af Kommissionens forslag.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.
regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. decem-
ber 2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag til ændring af direktivet om genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
10
og forslag til
ændring i forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM-forordningen),
der gennemfører ændringerne i BRRD inden for bankunionen. Der henvises til
separate dagsordenspunkter for øvrige elementer i risikoreduktionen og styrkelsen
af bankunionen.
10
I samme pakke indgik tillige separat ændringsforslag til BRRD fsva. harmonisering af kreditorrækkefølge. Rådet enedes
om et kompromis på dette forslag 16. juni 2017, og Rådet og Europa-Parlamentet vedtog et fælles kompromis 15. novem-
ber 2017. Der henvises til samlenotat sendt til Folketinget forud for ECOFIN 16. juni for en gennemgang af dette forslag.
26
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0027.png
Baggrunden
for forslaget til ændring i BRRD er bl.a. den globale standard ”Total
Loss-Absorbing
Capacity”-standard
(TLAC). Standarden er udarbejdet af Financi-
al Stability Board (FSB), som samler tilsynsmyndigheder, centralbanker og rele-
vante ministerier fra de største økonomier og finansielle centre. TLAC skal sikre,
at de største og vigtigste banker
de såkaldte globalt systemisk vigtige banker (G-
SIFI’er) –
har tilstrækkeligt tabsabsorberende passiver i en afviklingssituation.
Med tabsabsorberende passiver forstås overordnet egenkapital (fx aktiekapital)
eller gældsbeviser, hvis værdi kan nedskrives
11
af afviklingsmyndighederne i en
situation, hvor banken skal krisehåndteres. Aktionærer kan således fx få nedskre-
vet værdien af deres tilgodehavender i en afviklingssituation. TLAC-standarden
gælder alene G-SIFI’er
12
. Der er aktuelt ingen G-SIFI’er
med moderselskab place-
ret i Danmark.
BRRD giver i forvejen EU-landenes afviklingsmyndigheder (i Danmark Finansiel
Stabilitet og Finanstilsynet) mulighed for at stille alle kreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber et individuelt tilpasset minimumskrav til deres kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav
13
), som kan sammenlignes med TLAC.
NEP-kravet
kan stilles til alle institutter, dvs. ikke kun de globale SIFI’er.
Mens TLAC-kravet er ens for alle G-SIFI’er,
fastlægges NEP-kravet
derimod af
afviklingsmyndigheden som et individuelt krav til det enkelte institut. NEP-kravet
skal fastsættes, så det sikrer tilstrækkelig med passiver i det enkelte institut til at
absorbere tab og evt. rekapitalisere instituttet, hvis det skulle blive nødlidende.
EU-lande, herunder Danmark, ventes i starten af 2018 at begynde at stille NEP-
krav, der ventes at være bindende fra 1. januar 2019.
Hovedformålet med forslaget er således at indføje TLAC-standarden i EU for
globale SIFI’er, og at tilpasse det tilsvarende NEP-krav,
der allerede eksisterer i
EU for alle kreditinstitutter, så TLAC- og NEP-kravene bliver konsistente.
Retsgrundlaget for forslagene til ændring af BRRD og ændring af SRM-
forordningen er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), hvilket er samme retsgrundlag som det eksisterende direktiv og den eksi-
sterende forordning. SRMR skal forhandles og vedtages af alle EU-lande, uanset
deltagelse i bankunionen eller ej.
3. Formål og indhold
Forslagene indfører ændringer ift. følgende områder, som uddybes efterfølgende:
1. TLAC
2. Fastsættelse af NEP-krav
3. Konsekvenser af brud på NEP-krav
11
12
Den nominelle værdi af gældsbeviser og aktier kan nedskrives, og gældsbeviser kan konverteres til aktier.
Der er aktuelt 30 G-SIFI’er
på globalt plan, og 13 i EU. Nordea er nordens eneste G-SIFI.
13
På engelsk MREL- minimum requirement for own funds and eligible liabilities.
27
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
4. Rapportering- og offentliggørelseskrav
5. Interne NEP-krav
6. Undtagelser fra NEP-krav
7. Moratorium
8. SRM-forordningen
1. TLAC
Kommissionen foreslår i overensstemmelse med den globale standard at imple-
mentere TLAC-standarden i EU-lovgivningen alene for G-SIFI’er.
Denne imple-
mentering sker vha. ændringer fordelt over BRRD, kapitalkravsforordningen
(CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD). Kommissionen holder fast i den globale
standard, hvilket betyder at TLAC-kravet er et dobbelt krav:
16 pct. af et instituts risikovægtede aktiver fra 1. januar 2019, og 18 pct. fra
2022, og
6 pct. af et instituts ikke-risikovægtede aktiver fra 1. januar 2019, og 6,75
pct. fra 1. januar 2022.
Instituttet skal opfylde begge krav. Formandskabets kompromisforslag ændrer
ikke på Kommissionens forslag på dette punkt.
2. Fastsættelse af NEP-krav
2.1 Beregning
NEP-kravet fastsættes under BRRD som en procentsats af de samlede passiver
(ikke risikovægtet). Kommissionens forslag ændrer dette til et dobbelt krav:
en procentsats af de samlede risiko-vægtede aktiver og
en procentsats ift. de samlede ikke-risikovægtede aktiver.
Instituttet skal opfylde begge krav. Denne tilpasning er begrundet i, at det ligger
tættere på TLAC-tilgangen. De konkrete procentsatser fastsættes af afviklings-
myndigheden ud fra en individuel vurdering af risici i instituttet. Formandskabets
kompromisforslag ændrer ikke på Kommissionens forslag på dette punkt.
2.2 Kalibrering og fleksibilitet
Der er i dag to komponenter i NEP-kravet: et tabsabsorberingsbeløb og et
rekapitaliseringsbeløb. Der er i EU nogle overordnede retningslinjer for, hvordan
begge komponenter af NEP-kravet bør blive sat. Disse retningslinjer overlader en
del fleksibilitet til afviklingsmyndighederne, til at udforme den konkrete tilgang.
Derudover er der almen fleksibilitet til at justere et instituts NEP-krav ud fra fx
instituttets forretningsmodel, risiko- eller finansieringsprofil.
Hvordan de to komponenter af NEP-kravet sættes, afhænger generelt af planen
for, hvordan et institut håndteres, hvis det bliver nødlidende.
28
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0029.png
For
systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er)
er det generelt planen både i Dan-
mark og i resten af EU, at de i en afviklingssituation skal absorbere tab og rekapi-
taliseres og forblive på markedet, fordi de har en kritisk funktion for samfunds-
økonomien.
For
ikke-SIFI’er
er det generelt planen i Danmark, at der skal foretages en kontrol-
leret afvikling, hvor instituttets levedygtige aktiviteter bliver solgt, mens resten i en
periode bliver videreført og afviklet i regi af Finansiel Stabilitet (FS). For ikke-
SIFI’er har nogle EU-lande
den samme tilgang som Danmark, mens andre EU-
lande ikke vil lave en kontrolleret afvikling af et institut, men afvikle det via mere
formelle konkursprocedurer, hvor instituttet ikke forbliver på markedet.
Målet med tabsabsorberingsbeløbet er at kunne dække tab i en afviklingssituation.
De generelle retningslinjer i EU for denne del af NEP-kravet er, at det for alle
pengeinstitutter vil blive sat lig med kapitalkravet inkl. kapitalbuffere
14
.
I Danmark er det forventningen, at for
ikke-SIFI’er
vil tabsabsorberingsbeløbet i
udgangspunktet blive sat højere end kapitalkravet inkl. buffere, bl.a. for at absor-
bere de tab, der har vist sig at opstå grundet en strengere værdiansættelse af insti-
tuttet i afviklingssituationen (”valuation-2”-tillæg).
For SIFI’er
ventes det, at belø-
bet vil være lig kapitalkravet inkl. kapitalbuffere.
Tabsabsorberingsbeløbet vil ifølge Kommissions forslag og det aktuelle kompro-
mis, skulle være lig med kapitalkravet inkl. buffere. Der er som udgangspunkt ikke
samme fleksibilitet som nu. Det kan kræve ændringer i den tiltænkte danske til-
gang for ikke-SIFI’er.
Målet med rekapitaliseringsbeløbet er at kunne rekapitalisere de dele af et institut,
der skal forblive på markedet i en afviklingssituation.
For
SIFI’er
vil der derfor generelt blive sat et rekapitaliseringsbeløb, der kan reka-
pitalisere hele SIFI’en i en afviklingssituation, og beløbet vil derfor i udgangs-
punktet være lig med instituttets kapitalkrav. I EU er der generelt fleksibilitet for
de enkelte afviklingsmyndigheder til at bestemme, om dette rekapitaliseringsbeløb
også skal inkludere kapitalbuffere eller ej. I Danmark vil det formentlig i udgangs-
punktet blive inkl. kapitalbuffere.
For
ikke-SIFI’er
er det generelle udgangspunkt i EU, at rekapitaliseringsbeløbet vil
blive sat til nul for pengeinstitutter, der vil blive afviklet via konkurs. For ikke-
SIFI’er, hvor der planlægges en kontrolleret afvikling i stedet for konkurs, kan der
sættes et rekapitaliseringsbeløb, der skal rekapitalisere den del af instituttet, der i
en afviklingssituation ikke umiddelbart vil kunne videresælges og derfor ville skul-
le drives videre i en periode (i Danmark af FS). Der vil formentlig blive sat sådan-
14
Et eksempel på kapitalkravets sammensætning er illustreret i figur 1 nedenfor.
29
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0030.png
ne tillæg i Danmark, da ikke-SIFI’er
som hovedregel vil blive
genstand for kon-
trolleret afvikling og delvis videreførelse, og ikke konkurs.
Tabel 1
giver en oversigt over de generelle retningslinjer i EU, og den forventede
danske tilgang.
Tabel 1
NEP-krav ifølge forslaget
Tabsabsorberingsbeløb
SIFI
EU:
Beløb = kapitalkrav inkl. buffere
DK:
Beløb = kapitalkrav inkl. buffere
Ikke-SIFI
(små og mellem-
store institutter)
EU:
Beløb = kapitalkrav inkl. buffere
DK:
Beløb = kapitalkrav inkl. buffere + ”valuation-2”-
tillæg
Rekapitaliseringsbeløb
EU:
Beløb = kapitalkrav. Fleksibilitet ift. buffere
DK:
Beløb = kapitalkrav inkl. buffere
EU:
Beløb = Nul hvis instituttet håndteres i
konkurs, ellers rekapitaliseringstillæg
DK:
Beløb = rekapitaliseringstillæg (ingen hånd-
teres i konkurs).
Anm.: Med EU udgangspunkt menes delegeret forordning C(2016)2976, fsva. tekniske standarder der præciserer
kriterierne ifm. metoden til fastsættelse af NEP-krav. EU-landenes afviklingsmyndigheder preciserer
yderligere deres tilgang ift. dette. Den fælles afviklingsmyndighed for SIFI’er i bankunionen (SRB) og hhv.
fx
de svenske og danske afviklingsmyndigheder, kan fx vælge forskellig praksis ift. om kapitalbuffere skal
inkluderes når der opgøres et rekapitaliseringsbeløb.
”Valutation-2”-tillæg
der som udgangspunkt skal dække det tab, som instituttet vil opleve som følge af den
mere forsigtige værdiansættelse ved ophør af normal drift.
Rekapitaliseringstillæget skal anvendes til at kapitalisere den del af instituttets aktiviteter, som Finansiel
Stabilitet (FS) skønner ikke umiddelbart i forbindelse med en afvikling kan videresælges og derfor skal drives
videre i en periode af FS.
Kilde: Finansministeriet og Erhvervsministeriet
2.3 Vejledning
Udgangspunktet i EU er i dag, at tabsabsorberingsbeløbet sættes ift. kapitalkravet,
inkl. kapitalbuffere, og at der er fleksibilitet for den enkelte afviklingsmyndighed
for at vælge, om rekapitaliseringsbeløbet også skal inkludere kapitalbuffere.
Kommissionens forslag indfører et ”vejlednings”-koncept
i stedet for pr. automa-
tik at indregne kapitalbuffere i NEP-kravet. Formålet med dette er, at afviklings-
myndighederne dermed har
mulighed for at sætte højere, men samtidig ”blødere”
NEP-krav. I modsætning til NEP-kravet skal institutterne ikke til stadighed over-
holde NEP-vejledningen, men ved gentagne og grove overtrædelser kan afvik-
lingsmyndigheden gøre NEP-vejledningen
til et ”hårdt” NEP-krav.
Formandska-
bets kompromis ændrer ikke væsentligt på Kommissionens forslag på dette punkt.
Et eksempel på sammensætningen af et instituts NEP-krav før og efter denne
ændring er søgt illustreret i
figur 1.
30
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0031.png
Figur 1
Eksempel på kapital- og NEP-krav, pct. af instituttets (risiko-vægtede) aktiver
Vejledning
Rekapitalisering
Rekapitalisering
Kapitalbuffere
Søjle II
Tabsabsorbering
Søjle I
Tabsabsorbering
Kapitalkrav
Søjle I
Søjle II
Kapitalbuffere
NEP (før)
Tabsabsorbering
NEP (efter)
Rekapitalisering
Vejledning
Anm.: Kapitalkravene er summen af de lovgivningsmæssige krav (søjle I), de institutspecifikke tillæg i kapitalkrav,
fastsat af tilsynsmyndigheden (Søjle II), samt forskellige kapitalbuffere. Udgangspunktet i dag er generelt, at
NEP-kravet sættes med udgangspunkt i det samlede kapitalkrav, inkl. buffere. Forslaget lægger op til, at det
”hårde” NEP-krav
skal sættes med udgangspunkt i kapitalkravet ekskl. buffere, men at
afviklingsmyndigheden oven i det kan sætte NEP-vejldning. De instrumenter, institutterne bruger til at over-
holde deres kapitalkrav, tæller i udgangspunktet også med ift. at overholde NEP-kravet.
Kilde: Finansministeriet, Erhvervsministeriet
3. Brud på NEP-krav og -vejledning
Kommissionens forslag indfører som noget nyt mere harmoniserede bestemmel-
ser om reaktioner i tilfælde af brud på NEP-kravet. Det tydeliggøres i denne be-
stemmelse, at der skal være en tæt koordination mellem tilsynsmyndighed og af-
viklingsmyndighed mhp. at der bl.a. kan træffes beslutning om, hvorvidt der skal
sættes krav om udbytterestriktioner. Ved brud på NEP-vejledningen er der ikke i
samme grad mulighed for sanktioner i form af udbytterestriktioner.
Kommissionen lægger op til, at der kan anvendes administrative sanktioner ved
brud på NEP-kravet, men ikke ved brud på NEP-vejledningen. I formandskabets
aktuelle kompromis gives de kompetente myndigheder generelt de samme mulig-
heder for administrative sanktioner ved brud på NEP-vejledningen som ved brud
på NEP-kravet. Forslaget berører dog ikke EU-landenes ret til at fastsætte og
iværksætte strafferetlige sanktioner. Formandskabets kompromis ændrer ikke væ-
sentligt på Kommissionens forslag på disse punkter.
4. Rapportering og offentliggørelse
Indberetningen af data til myndighederne (i Danmark Finanstilsynet) vedr. fast-
sættelse og overvågning af NEP-niveau har indtil videre foregået på en ad-hoc
måde, da der aktuelt ikke stilles eksplicitte krav til indberetning. Kommissionen
foreslår derfor, at EBA udarbejder en implementerende teknisk standard (ITS) til
31
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0032.png
årlig indberetning af NEP-data. Med formandskabets kompromis bedes EBA
udarbejde en ITS til halvårlig indberetning.
I forhold til offentliggørelse af NEP er der aktuelt intet krav til dette. Kommissio-
nen foreslår at indføre et krav om offentliggørelse af NEP-krav. Dette er fastholdt
i formandskabets kompromis.
5. Interne NEP-krav
På linje med TLAC-kravet foreslår Kommissionen, at der skal fastsættes interne
NEP-krav i alle dele af en koncern. Det betyder, at udover at koncernen skal ud-
stede NEP-instrumenter til eksterne investorer, så skal der også udstedes interne
NEP-instrumenter, mellem de forskellige dele af en koncern. Fx skal datterselska-
berne i en koncern udstede NEP-instrumenter til moderselskabet i koncernen.
Formålet er, at såfremt et sådant datterselskab (med kritiske funktioner) er nødli-
dende, kan man nedskrive eller konvertere NEP-instrumenterne til egenkapital, og
på den måde overføre datterselskabets tab til moderselskabet, og således rekapita-
lisere datterselskabet.
Der gælder generelt de samme krav om rapportering og offentliggørelse af det
interne NEP-niveau som for det eksterne NEP-niveau, ligesom der gælder de
samme mulige konsekvenser for brud på disse krav.
Kommissionen foreslår, at udstedelse af nedskrivningsegnede passiver til opfyldel-
se af interne NEP-krav, helt eller delvist kan erstattes med garantier med sikker-
hedsstillelse mellem moderselskabet og datterselskaber. Endvidere kan afvik-
lingsmyndigheden i visse situationer fritage datterselskaber for de interne NEP-
krav, fx hvis moder- og datterselskabet er beliggende i samme land.
Formandskabets kompromis begrænser muligheden for anvendelsen af garantier.
Det vil kun være en mulighed mellem moder- og datterselskaber beliggende i
samme land, og der vil skulle stilles sikkerhed på mindst 50 pct. af garantien.
6. Undtagelser for NEP-krav
BRRD overlader i dag til de enkelte EU-lande selv at bestemme hvorvidt realkre-
ditinstitutter (eller andre tilsvarende institutter, der udlåner imod pant i fast ejen-
dom, uden at modtage indlån) skal være omfattet af NEP-kravet.
15
Kommissionens og formandskabets forslag viderefører denne mulighed for at
undtage realkredit fra NEP-kravet med yderligere specifikationer særligt i relation
til koncerner, hvor realkreditinstitutter indgår. Det er imidlertid uklart om der i
praksis er den samme nationale valgfrihed som i de gældende regler.
15
I Danmark er det besluttet netop at undtage realkreditinstitutter fra NEP-kravet, og der er i stedet indført et særligt dansk
krav til realkreditinstitutterne i form af en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstitutternes samlede ikke-risikovægtede udlån.
32
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
7. Moratorium
Kommissionen foreslår, at EU-landenes afviklingsmyndigheder skal have beføjel-
ser til diskretionært at udsætte kreditinstitutters honorering af krav og forpligtel-
ser, fx ift. kreditorer (et såkaldt ”moratorium”). Med forslaget harmoniseres an-
vendelsesområde, den tidsmæssige horisont og de betingelser, der kan nødvendig-
gøre, at tilsyns- eller afviklingsmyndigheden gør brug af disse beføjelser.
Redskabet kan ifølge forslaget anvendes både før afviklingsbetingelserne er op-
fyldt, og både under afvikling og restrukturering. Der introduceres således to for-
skellige redskaber, dels et før-afviklingsmoratorium, dels et efter-
afviklingsmoratorium. Der lægges op til en maksimal udsættelse på 5 dage og ud-
sættelsen kan for eksempel gives, fordi det er nødvendigt af hensyn til at kunne
vurdere, om afviklingsbetingelserne er opfyldt.
I Kommissionens forslag var visse passiver undtaget, bl.a. dækkede indskud. I
formandskabets kompromis kan EU-landene selv vælge, om dækkede indskud
skal være omfattet af moratoriet.
8. SRM-forordningen
Kommissionens forslag til ændringer af SRM-forordningen svarer indholdsmæs-
sigt til BRRD-ændringerne, men er gældende for deltagere i bankunionen, dvs.
eurolande og eventuelle deltagende ikke-eurolande (pt. ingen). Den parallelle form
skyldes, at det institutionelle set-up i SRM anderledes, fordi der er etableret en
fælles afviklingsmyndighed (Single Resolution Board, SRB), der har ansvaret for at
sætte NEP-krav for signifikante institutter i landene i bankunionen, og som såle-
des gennem SRM-forordningen skal tildeles de direkte gældende kompetencer,
som i BRRD tildeles de nationale myndigheder efter national implementering.
Selvom det er SRB, der får en række af de beføjelser, der ellers tildeles de nationa-
le afviklingsmyndigheder, er der lagt op til fortsat koordination mellem SRB og de
nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende lande.
Formandskabets kompromis ændrer ikke på Kommissionens forslag på dette
punkt.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til de foreslåede ændrin-
ger i BRRD.
33
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører, at idet der er tale om implementering af internationale
standarder, ville EU-landene hver især skulle iværksætte foranstaltninger til gen-
nemførelse af standarden. For at undgå forskelligartede nationale regler, der kan
skævvride konkurrencen, vurderer Kommissionen, at en harmoniseret tilgang til
implementeringen af TLAC-relaterede bestemmelser er nødvendig.
Det er regeringens vurdering, at forslaget generelt er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Det gældende direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber er implementeret i dansk ret i lov om finansiel virksomhed og
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder samt tilhø-
rende bekendtgørelser og vejledninger.
Kommissionens forslag til revision af BRRD vil indebære behov for ændringer i
lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder med henblik på, at lovgivningen tilpasses de nye definitioner
og begreber, der introduceres. Desuden skal de nye krav vedrørende NEP-
ressourcer og brud på NEP-kravet implementeres i dansk lovgivning.
Ændringerne i SRM-forordningen vil ikke medføre behov for ændringer til dansk
lovgivning, så længe Danmark ikke er medlem af Bankunionen.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser, da Finanstil-
synets udgifter dækkes af den finansielle sektor. Forslaget er potentielt med til at
gøre BRRD-regimet mere robust. Et robust BRRD-regime er med til at sikre for-
målet om, at stater ikke skal redde kriseramte banker, og vil i den forstand mind-
ske statsfinansielle risici.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes umiddelbart at have positive samfundsøkonomiske konsekven-
ser, idet det kan bidrage til at styrke kreditinstitutterns tabs- og rekapitaliserings-
evne, hvilket kan understøtte finansiel stabilitet samt vækst og beskæftigelse. Det
kan således have positive samfundsøkonomiske effekter at adressere risici i den
finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang er håndteret i den eksisterende
regulering.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have positive administrative konsekvenser, da rapporte-
ringskravene systematiseres og ensrettes, hvilket ventes at reducere de administra-
tive omkostninger.
34
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
8. Høring
Kommissionens forslag blev sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansiel-
le sektor med frist 4. januar 2017. Der henvises til Grund- og Nærhedsnotatet
oversendt til Folketinget 31. januar 2017 for gennemgang af høringssvarene.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt opbakning til at implementere TLAC-standarden i EU-retten samt
at sikre konsistens mellem TLAC- og NEP-kravene. Der er generelt delte menin-
ger om bl.a. hvordan NEP-kravet udformes, og hvor stor fleksibilitet afviklings-
myndighederne skal gives ift. at sætte NEP-krav.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt implementeringen af TLAC-standarden i EU og støt-
ter, at TLAC-kravet alene skal gælde for G-SIFI’er,
da det lignende allerede ved-
tagne NEP-krav i udgangspunktet gælder for alle andre kreditinstitutter, hvilket
understøtter lige konkurrencevilkår.
Regeringen støtter at NEP-kravet tilpasses til TLAC. Regeringen lægger vægt på,
at afviklingsmyndigheden stadig skal have tilstrækkelig fleksibilitet til at foretage
en individuel tilpasning af NEP-kravet, herunder fsva. tabsabsorberingsbeløbet.
I lyset af usikkerheden om rækkevidden af de præcise formuleringer om mulighe-
der for at undtage realkredit fra NEP-krav i Kommissionens og formandskabets
forslag arbejdes for justeringer, der formelt og reelt sikrer den samme nationale
valgfrihed som gælder i dag.
Regeringen er skeptisk over for Kommissionens forslag om, at udstedelse af ned-
skrivningsegnede passiver til opfyldelse af koncern-interne NEP-krav, delvist kan
erstattes med garantier, da der alt andet lige er større sikkerhed for, at midlerne fra
udstedelse af nedskrivningsegnede passiver vil være til stede i en tabs- og restruk-
tureringssituation sammenlignet med garantier, hvor der ikke foretages betalinger
før en eventuel aktivering. Regeringen kan støtte formandskabets kompromis på
dette punkt, da brugen af garantier begrænses.
Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på, at den eksisterende valgmulighed
i BRRD mellem administrative og strafferetlige sanktioner videreføres og dermed
omfatter de nye ændringer til BRRD. Det er tilfældet i det foreliggende kompro-
misforslag.
Regeringen støtter ligeledes muligheden for indførelsen af et moratorium-redskab,
dog således at dette sker under hensyntagen til allerede eksisterende regulering,
dvs. Finansiel Stabilitets nuværende mulighed for at foretage betalingsudsættelse.
Samlet set kan regeringen støtte et kompromis på linje med formandskabets nu-
værende forslag, men vil arbejde for forbedringer frem mod ECOFIN 5. decem-
ber.
35
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev 2. december 2016 forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring ifm. forelæggelse af dagsorden for ECOFIN-rådsmødet 6. december 2016,
hvor Kommissionen præsenterede den samlede lovgivningspakke.
36
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Dagsordenspunkt 3:
Styrkelse af bankunionen
forslag til en fælles ind-
skydergarantiordning i bankunionen (EDIS)
KOM(2015)586
1. Resume
ECOFIN 5. december 2017 forventes at drøfte en styrkelse af bankunionen, herunder gøre
status for forhandlingerne om forslaget om en fælles indskydergarantiordning i bankunionen
(EDIS) fremsat 24. november 2015. Det estiske formandskab ventes at præsentere en frem-
skridtsrapport om status for forhandlingerne om EDIS som basis for drøftelsen.
Arbejdet
med EDIS sker på grundlag af ECOFIN’s køreplan for færdiggørelsen af bankunio-
nen vedtaget 17. juni 2016. Køreplanen fastlægger samspillet mellem risikodelingstiltag (EDIS
mv.) og risikoreduktion (herunder revision af EU-reglerne om kapitalkrav mv., jf. separat dags-
ordenspunkt), bl.a. at der først skal føres politiske drøftelser om EDIS, når der er sket til-
strækkelig fremskridt med risikoreduktion. Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017 om
færdiggørelse af bankunionen søger at skabe fremdrift i forhandlingerne om EDIS mv. i lyset af
EU-landenes forskellige synspunkter om forslaget.
Samlenotatet beskriver sagen i et prioriteret uddrag. Der henvises til samlenotater om EDIS
oversendt til Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 17. juni 2016, samt til
grund- og nærhedsnotat om EDIS oversendt til Folketingets Europaudvalg 13. januar 2016.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en
fælles indskydergaranti-
ordning (EDIS) i bankunionen
som supplement til bankunionens fælles tilsyn (SSM)
og fælles afviklingsregime (SRM). EDIS er et såkaldt risikodelingstiltag i den for-
stand, at deltagende lande i fællesskab bærer nogle risici ved bankkriser i de enkel-
te lande. EDIS vil omfatte bankunionens deltagerlande, som aktuelt kun er euro-
lande. Ikke-eurolande kan vælge at deltage i bankunionen, og dermed også EDIS.
Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en meddelelse om færdiggørelse af
bankunionen, der bl.a. indeholder et bud på mulige kompromiser i forhandlinger-
ne om EDIS. Dette er uddybet nedenfor.
Udgangspunktet for arbejdet med risikodelings- og risikoreduktionstiltag er den
køreplan for færdiggørelse af bankunionen, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016.
Køreplanen fastlægger overordnet, hvordan den videre proces for arbejdet skal
være, herunder samspillet mellem risikodelings- og risikoreduktionstiltag.
Det er muligt, at EU-landene frem mod juni 2018 vil forhandle en opdatering af
køreplanen. Det bemærkes i den forbindelse, at eurogruppen i et udvidet format
(alle EU-lande ekskl. UK) drøftede færdiggørelse af bankunionen 5. november
forud for ECOFIN 6. november 2017 og forventes at drøfte sagen igen 4. de-
cember forud for ECOFIN 5. december 2017. Eurotopmødet ifm. Det Europæi-
37
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0038.png
ske Råd 14. december 2017, som ligeledes vil være i udvidet format, forventes
ligeledes at drøfte sagen.
3. Formål og indhold
Kommissionens 2015-forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen
Kommissionen præsenterede i november 2015 forslag om en fælles indskydergaran-
tiordning (EDIS) for lande i bankunionen, herunder en fælles sektorfinansieret ind-
skydergarantifond (DIF). EDIS vil skulle supplere bankunionens fælles tilsyn (SSM)
og det fælles afviklingsregime (SRM), som allerede er i funktion.
Forslaget indebærer en gradvis overgang til en fuldstændig deling af indskyderga-
rantirisici i bankunionen fra 2024 i tre faser:
En genforsikringsfase 2017-19
(”reinsurance” fase), hvor DIF dækker
oversky-
dende
tab og likviditetsbehov efter en national indskydergarantiordning, dvs.
efter den nationale ordning er helt opbrugt;
en fælles forsikringsfase 2020-23
(”co-insurance” fase), hvor DIF
i stigende
grad dækker tab og likviditetsbehov
sammen
med en national indskydergaranti-
ordning, dvs. DIF skal bidrage fra første euro;
en fuld forsikringsfase fra 2024 (”full insurance” fase), hvor DIF dækker 100
pct. af tab og likviditetsbehov.
DIF skal ifølge forslaget udgøre 0,8 pct. af de dækkede indlån i bankerne i delta-
gerlandene. DIF skal ifølge forslaget nå dette målniveau i 2023. Undervejs i op-
bygningsperioden betaler institutterne bidrag til både EDIS og den relevante nati-
onale indskydergaranti parallelt. Midlerne i DIF vil gradvist udgøre en større og
større andel af de samlede midler sammenlignet med de midler, som er til rådig-
hed i de nationale indskydergarantifonde i de deltagende lande.
EDIS skal anvendes til at finansiere tab på indskud og likviditetsbehov, så indsky-
dergarantien i EU på 100.000 euro kan opretholdes. Det bemærkes, at indskud
ikke omfattet af indskydergaranti og indskydergarantiordninger har en prioritets-
stilling i EU-reglerne (jf. BRRD), dvs. de står sidst til at dække tab efter egentlig
kernekapital, hybrid kernekapital, supplerende kapital, junior kreditorer og senior
kreditorer. Det er såkaldt indskyderpræference.
16
Prioritetsstillingen reducerer alt
andet lige risikoen for, at indskydergarantifonde, fx EDIS/DIF, skal dække tab,
og mindsker følgeligt også alt andet lige risikoen for, at nationale indskydergaran-
tiordninger får brug for at trække på en fælles indskydergaranti.
Forslaget forhandles aktuelt på teknisk niveau i Rådet. Ifølge køreplanen skal poli-
tiske drøftelser afvente tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktionstiltag. Endnu
udestår enighed om alle centrale elementer af forslaget, herunder om udformning
og indfasning af EDIS, og om hvorvidt dele af EDIS, fx DIF, skal etableres via en
mellemstatslig aftale (IGA) i stedet for i EU-lovgivningen.
Indskydergarantiordninger kan påføres tab, når de skal sikre, at indskydergarantien på 100.000 euro opretholdes, så
indskud omfattet af indskydergarantien friholdes fra tab.
16
38
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017 om færdiggørelse af bankunionen
EU-landene har delte meninger om EDIS-forslaget. En række lande ser EDIS
med fuld deling af indskydergarantirisici som en central del af bankunionen og
ønsker en automatisk overgang hertil som i Kommissionens 2015-forslag eller
hurtigere. Andre lande er tilbageholdende og ønsker en lav grad af deling af ind-
skydergarantirisici, afhængig af forudgående risikoreduktion, fx stop efter genfor-
sikringsfasen og ingen overgang til fuld risikodeling.
Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 11. oktober 2017 som et muligt kom-
promis, at EDIS til en start vil indebære en genforsikringsordning, hvor EDIS
alene kan yde lån (likviditet) til nationale indskydergarantiordninger til at dække
overskydende likviditetsbehov, men ikke bidrage til at dække overskydende tab som i
Kommissionens 2015-forslag. Lån fra EDIS kan dække en gradvist stigende del af
overskydende likviditetsbehov, dvs. efter at nationale indskydergarantiordninger har
bidraget. Tab vil skulle håndteres af de nationale indskydergarantiordninger alene.
Meddelelsen fremlægger endvidere muligheden for en
betinget indfasning af EDIS,
hvor
overgangen fra genforsikringsordningen (fase 1) til en fælles forsikringsordning (fa-
se 2) ikke sker automatisk (som i Kommissionens 2015-forslag), men afhængig af
forskellige betingelser vedrørende risikoreduktion. Betingelserne kan fx vedrøre
en ny aktivgennemgang i bankerne for at adressere nødlidende lån (NPL). Kom-
missionen lægger op til, at det skal være op til Kommissionen at vurdere, om be-
tingelserne for at overgå fra en fase til en anden er opfyldte.
Under den fælles forsikringsordning skal EDIS fuldt kunne dække likviditetsbehov
og i stigende grad kunne dække tab parallelt med nationale indskydergarantiord-
ninger. Det kan potentielt indebære, at EDIS i sin endelige form ikke nødvendigvis
vil indebære en fuld deling af indskydergarantirisici, men kun en delvis deling, mao.
at fase 3 i 2015-forslaget kan suspenderes.
Kommissionen påpeger dog, at man fortsat finder, at en fælles tilgang til indskudsbe-
skyttelse ville sikre indskydere i bankunionen bedst, idet en fælles ordning vil kunne
bære større tab og dermed bedre sikre, at eventuelle fremtidige bankkriser ikke ville
betyde, at landene i bankunionen ville skulle stille offentlige midler til rådighed.
Kommissionen peger også på, at der i overgangen til EDIS er behov for yderlige-
re harmonisering af nationale indskydergarantiordninger, hvor der ifølge Kom-
missionen fortsat er væsentlige forskelle, fx i anvendelsen og finansieringen af
indskydergarantifonde. Yderligere harmonisering vil ifølge Kommissionen bidrage
til at styrke både bankunionen og det indre marked.
Kommissionen peger derudover på, at der for at styrke nationale indskydergaran-
tiordninger og understøtte EDIS er behov for at ændre EU’s indskydergarantidi-
rektiv (DGS-direktivet) ved at styrke koordination og informationsudveksling
mellem nationale indskydergarantiordninger, kompetente tilsynsmyndigheder, den
39
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
fælles afviklingsmyndighed i bankunionen (SRB) og den europæiske banktilsyns-
myndighed (EBA). Kommissionen finder, at EBA skal gives beføjelser til at bi-
drage til denne proces. Kommissionen peger på, at en styrket koordination og
informationsudveksling vil lette ikke-eurolandes indtrædelse i EDIS.
Kommissionen finder, at politiske drøftelser om EDIS nu skal startes mhp. at nå
til enighed i Rådet i 2. halvår 2018, og at nå til enighed mellem Rådet og Europa-
Parlamentet inden udgangen af 2018.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på EDIS-forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til EDIS-forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
og finder, at tilsyn, afvikling og indskydergaranti bør forankres på samme niveau,
således at en indskydergaranti også bør være fælles (dvs. at bankunionens deltager-
lande deler indskydergarantirisici), når der er fælles tilsyn og afvikling.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af nærhedsprincippets overholdelse.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
I den situation hvor Danmark ikke deltager i bankunionen, vil EDIS-forslaget
ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Hvis Danmark tiltræder bankunio-
nen, vil det for så vidt angår EDIS være nødvendigt at ændre lovgivningen og
tilhørende bekendtgørelser vedr. den danske indskydergaranti.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
EDIS vil være fuldt finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande. EDIS-
forslaget har således ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan,
afhængig af sin udformning og gennemførelse, have indirekte positive statsfinan-
sielle konsekvenser i de deltagende lande og i EU som helhed, i det omfang for-
slaget understøtter en højere grad af finansiel og økonomisk stabilitet.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Formålet med EDIS-forslaget er bl.a. at bidrage til en højere grad af finansiel sta-
bilitet og kan i givet fald have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. De
samfundsøkonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande vil bl.a. af-
hænge af, om der er væsentlige forskelle i risici for træk på EDIS på tværs af lan-
de. EDIS har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark i den situation,
hvor Danmark ikke deltager.
40
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
8. Høringer
Sagen har været i ekstern høring ifm. regeringens udarbejdelse af grund- og nær-
hedsnotat om EDIS til Folketingets Europaudvalg. Der henvises til grund- og
nærhedsnotatet for høringssvarene oversendt til Europaudvalget 13. januar 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række lande ser EDIS med fuld deling af indskydergarantirisici som en central
del af bankunionen, mens andre lande er tilbageholdende og ønsker en deling af
indskydergarantirisici, som er mere begrænset og mere afhængig af forudgående
risikoreduktion. Det er uklart, om Kommissionens meddelelse kan bidrage til at
løse forhandlingssituationen op.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.
Regeringen lægger vægt på, at alle EU-lande, herunder ikke-eurolande, indgår i
arbejdet med EDIS-forslaget, og at det fastholdes, at ikke-eurolande har mulighed
for at deltage i bankunionen, herunder EDIS, på ligeværdige vilkår med eurolan-
de. Der lægges vægt på rimelige vilkår for ikke-eurolandes eventuelle ind- og ud-
træden af EDIS.
Regeringen støtter arbejdet med risikoreduktion og risikodeling, herunder EDIS,
på basis af køreplanen for bankunionen. Kommissionens meddelelse vurderes at
give et konstruktivt bud på kompromiser om EDIS mv. Regeringen er åben for at
drøfte, hvordan EDIS kan konstrueres i sammenhæng med risikoreduktionstiltag.
En mulighed er, at etableringen og indfasning af EDIS betinges af fremskridt med
på forhånd aftalte risikoreduktionstiltag. Det bør i givet fald være op til Rådet
snarere end Kommissionen at beslutte, hvornår betingelserne er opfyldte.
EDIS vurderes potentielt at kunne bidrage til at bryde linket mellem et lands stats-
finanser og banker og derved styrke bankunionen. De allerede vedtagne elementer
af bankunionen i form af fælles tilsyn og afviklingsregime, herunder princippet om
at omkostninger ved nødlidende banker skal håndteres via nedskrivning af aktio-
nærer og kreditorer (bail-in) og ikke via statsfinanserne (bail-out), vurderes dog at
være langt de vigtigste elementer i bankunionen. Dette skal også ses i lyset af, at
EU-reglerne giver indskud en præferencestilling i afviklingssituationer, hvor ind-
skud bærer tab sidst, hvilket alt andet lige reducerer behovet for EDIS.
Regeringen støtter, at konsekvenserne af EDIS analyseres nærmere, herunder
betydningen af EDIS for det indre marked. Det er relevant for at vurdere mer-
værdien af EDIS.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. EDIS for Folketingets Europaudvalg,
herunder senest ifm. ECOFIN 16. juni 2017, samt til grund- og nærhedsnotat
sendt til Europaudvalget 13. januar 2016.
41
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Dagsordenspunkt 4:
Styrkelse af bankunionen
status på håndtering af mislig-
holdte lån (NPL)
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
ECOFIN forventes 5. december 2017 som led i drøftelsen af styrkelsen af bankunionen, at gøre
status på forskellige initiativer til at håndtere udfordringerne med misligholdte lån (NPL) i EU.
Der henvises derudover til samlenotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg forud
for ECOFIN 16. juni og 11. juli 2017.
Misligholdte lån
i kreditinstitutter (”non-performing
loans”
NPL), er fortsat en
betydelig udfordring i flere EU-lande, selvom mængden af NPL er nedadgående.
ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for at adressere NPL i EU-
landene. Handlingsplanen fremhæver, at indsatsområder for at adressere NPL er
tiltag vedr. tilsyn, insolvens, sekundære markeder for NPL (dvs. handel med NPL
efter den oprindelige långivning) og restrukturering af kreditinstitutter.
Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en meddelelse om færdiggørelse
af bankunionen. Kommission varsler bl.a. en pakke af forslag møntet på at hånd-
tere NPL, bl.a. i opfølgning på
ECOFIN’s
handlingsplan. Pakken ventes fremsat i
foråret 2018. Kommissionen lægger op til, at pakken bl.a. vil bestå i retningslinjer
(blueprint) for etablering af nationale selskaber til at håndtere NPL inden for EU-
reglerne, herunder EU’s statsstøtteregler,
tiltag til udvikling af sekundære marke-
der for NPL, tiltag til at styrke beskyttelsen af sikrede kreditorer ifm. låneinddri-
velse, benchmarking af nationale regimer for håndtering af NPL mhp. at finde
”best-practice” metoder,
samt nye tiltag vedr. NPL-data. Endelig ventes Kommis-
sionen at fremlægge en rapport, evt. ledsaget af forslag til ændring af kapitalkravs-
forordningen (CRR), vedr. minimumsniveauer for hensættelser til tab på NPL.
Den fælles tilsynsmyndighed i bankunionen (ECB/SSM) offentliggjorde i oktober
2017 et supplement til sine tilsynsmæssige retningslinjer offentliggjort i marts 2017
for bankunionens kreditinstitutters håndtering
af NPL. SSM’s supplerende ret-
ningslinjer indebærer minimumsniveauer for kreditinstitutters hensættelser til tab
på NPL med det formål at styrke institutternes robusthed overfor NPL.
ECOFIN forventes 5. december 2017 som led i drøftelsen af styrkelsen af bank-
unionen at gøre status på initiativer til at adressere misligholdte lån (NPL) i EU.
Drøftelsen vil muligvis vedrøre ECOFIN’s NPL-handlingsplan,
Kommissionens
kommende initiativ vedr. NPL, samt SSM’s supplerende retningslinjer vedr. NPL.
4. Europa-Parlamentets holdning
2. og 3. Baggrund, formål og indhold
Europa-Parlamentet forventes ikke at udtale sig om sagen.
42
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Initiativer til at adressere NPL kan have statsfinansielle konsekvenser. Der tages
stilling hertil, når der måtte blive fremsat konkrete forslag.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Initiativer til at adressere NPL kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser. Der tages stilling hertil, når der måtte blive fremsat konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes at tage statusdrøftelsen om NPL til efterretning. Nogle lande læg-
ger vægt på hurtige fremskridt med at adressere NPL i EU-landene, herunder
tiltag på EU-niveau. Andre lande lægger vægt på, at NPL først og fremmest bør
adresseres nationalt og af bankerne selv, og at eventuelle tiltag skal respektere de
generelle regelsæt, herunder særligt krisehåndteringsdirektivet (BRRD) og stats-
støttereglerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at de EU-lande, der har størst NPL-problemer, aktivt søger at
få løst disse. Regeringen støtter generelt også relevante initiativer på EU-plan, der
kan bidrage til at adressere NPL. Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag,
når de måtte blive fremsat. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at tiltag
skal respektere de generelle regelsæt, herunder særligt krisehåndteringsdirektivet
(BRRD) og statsstøttereglerne. Regeringen forventer at tage statusdrøftelsen på
ECOFIN 5. december 2017 om sagen til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der henvises til samlenotater sendt til Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN 16. juni og 11. juli 2017.
43
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0044.png
Dagsordenspunkt 5:
Fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdik-
tioner
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
Der sigtes på ECOFIN 5. december efter enighed om en fælles EU-liste over ikke-
samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU
(en ”EU-sortliste” over skattely), samt om
defensive foranstaltninger mod lande på listen.
Lande kommer på listen, hvis de ikke lever op til de objektive kriterier, som ECOFIN vedtog
8. november 2016, og ikke forpligter sig til at efterleve dem. Målet med listen og de defensive
foranstaltninger er at lægge pres på lande for at efterleve internationale standarder for skatteregler
og -praksis mv.
Regeringen støtter vedtagelsen af en EU-sortliste og stærke defensive foranstaltninger.
2. Baggrund
Rådet vedtog i rådskonklusioner af 25. maj 2016 at udarbejde en fælles EU-liste
over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU
17
, og at undersøge
mulighederne for EU-koordinerede
”defensive foranstaltninger” mod disse lande
dvs. mulige tiltag, der kan iværksættes over for disse lande for at øge presset for
at de efterlever kriterierne for at komme af listen.
Der findes i dag ikke en global anerkendt definition af skattely. Nogle EU-lande
(ikke Danmark) har nationale lister over skattely. Det er i dag generelt op til de
enkelte EU-lande at fastlægge deres skattemæssige tilgang, fx værnsregler, i for-
hold til tredjelande. Der er dog i kraft af skatteundgåelsesdirektivet fra 2016 og
ændring heraf i 2017, vedtaget en vis minimumsharmonisering af værnsregler.
Som led i arbejdet med sortlisten vedtog Rådet 8. november 2016 konklusioner og
en bruttoliste med 92 lande til nærmere undersøgelse med henblik på at afgøre,
om de skal opføres på EU-sortlisten. Bruttolisten fremgår af
bilag 1.
De lande,
som optræder på bruttolisten, blev udvalgt på baggrund af tre kriterier: a) de øko-
nomiske forbindelser til EU, b) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og c)
graden af økonomisk og politisk stabilitet i landet, vurderet ud fra en række indi-
katorer som fx graden af korruption og kvaliteten af lovregulering.
18
betegnes ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner blot som skattely, og lande uden for EU som tredjelande.
Jurisdiktion vil blot blive betegnet som land. Der er formelt forskel
der kan fx være flere skattejurisdiktioner i samme
land. Fx har kanaløerne Jersey og Guernsey og de britiske oversøiske territorier (fx Cayman Islands) alle relationer til UK,
men er selvstændige skattejurisdiktioner.
18
Disse indikatorer er af Kommissionen og adfærdskodeksgruppen vurderet relevante for, hvorvidt personer og selskaber,
der ønsker at omgå skattelovgivningen, må forventes at betragte det pågældende land som et sikkert sted.
17
Fremover
44
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0045.png
Rådskonklusionerne indeholdt tillige kriterier for, hvilke lande, der af EU bør
klassificeres
som skattely, samt et mandat til EU’s adfærdskodeksgruppe for er-
hvervsbeskatning
19
til at arbejde videre med kriterierne:
Skattegennemsigtighed, dvs. at landet skal efterleve internationale standar-
der for informationsudveksling.
Fair beskatning, dvs. at landet ikke må have foranstaltninger, der er skadeli-
ge i henhold til EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, eller facilitere
aggressiv skatteplanlægning.
Implementering af BEPS-minimumsstandarder, dvs. at landet skal opfylde
de minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er enighed om i
OECD og G20.
Kriterierne er uddybet i
bilag 2.
Desuden opfordrede man adfærdskodeksgruppen til også at undersøge mulighe-
derne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod lande på den endelige
liste.
Formålet med de defensive foranstaltninger er at lægge yderligere pres på tredje-
lande gennem konkrete tiltag og sikre, at landenes skatteregler og -praksis (dvs. at
kriterierne både omhandler det formelle regelsæt og administrativ praksis for
håndhævelse), generelt efterlever internationale standarder og svarer til skattereg-
ler og -praksis internt mellem EU-lande. Der er således internt mellem EU-
landene mulighed for at håndtere manglende efterlevelse af krav vedr. gennemsig-
tighed og informationsudveksling på skatteområdet samt vedr. principperne i ad-
færdskodeksen for erhvervsbeskatning. Sådanne muligheder findes som udgangs-
punkt ikke for tredjelande, som ikke efterlever tilsvarende skatteregler- og praksis.
På ECOFIN 21. februar 2017 gjorde Rådet status for arbejdet med udformning af
en sortlist.
3. Formål og indhold
Adfærdskodeksgruppen er i færd med at forberede et udkast til en sortliste samt et
udkast til defensive foranstaltninger, som EU-landene skal søge at opnå enighed
om på ECOFIN 5. december. Der ventes at blive lagt op til rådskonklusioner,
inklusiv en konkret sortliste og en liste over defensive foranstaltninger.
Sortliste
Arbejdet med sortlisten har fundet sted i faser. I første fase har adfærdskodeks-
gruppen identificeret de lande på bruttolisten i bilag 1, der ikke opfylder samtlige
fastlagte objektive kriterier om a) skattegennemsigtighed, b) fair beskatning og c)
tilfredsstillende implementering af OECD-minimumsstandarder.
19
Adfærdskodeksgruppen er en højniveauarbejdsgruppe med repræsentanter for alle EU-landene på skatteområdet.
45
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0046.png
I anden fase har disse lande fået tilsendt breve, hvor resultaterne af ovenstående
screening præsenteres, og hvor der gives anbefalinger til, hvordan de pågældende
lande kan efterleve kriterierne.
20
Landene har samtidig fået mulighed for politisk at
forpligte sig til, inden for en fastlagt tidsperiode (med relativt længere frister til
udviklingslande), at foretage ændringer af deres skatteregler og -praksis i overens-
stemmelse med anbefalingerne. Lande, der ikke har forpligtet sig på tilstrækkelig
højt politisk niveau, foreslås herefter opført på sortlisten.
For en håndfuld lande, der har været hårdt ramt af orkaner i efteråret 2017, har
adfærdskodeksgruppen besluttet at udsætte sortlistningsprocessen, da landene pt.
ikke vurderes at have administrativ kapacitet til at foretage ændringer. Adfærdsko-
deksgruppen vil genoptage dialogen med disse lande i begyndelsen af 2018, med
henblik på inden 2019 at opnå forpligtelser fra disse til at ændre deres skatteregler
og -praksis.
Når listen er endeligt vedtaget vil den blive offentliggjort. Der lægges endvidere
op til at offentliggøre en oversigt over de lande, som i dialogen med EU har for-
pligtet sig til at udbedre deres skatteregler og -praksis tilstrækkeligt til de ikke
kommer på sortlisten.
Rådet ventes at opdatere listen mindst én gang om året på basis af adfærdsko-
deksgruppens fortsatte løbende overvågning af og dialog med de relevante tredje-
lande.
EU-landene vil fortsat kunne have egne nationale sortlister, der dog som mini-
mum skal indeholde de lande som står på EU-sortlisten.
Defensive foranstaltninger
Udkastet til rådskonklusioner opfordrer EU-landene til at gennemføre koordine-
rede defensive foranstaltninger over for landene på EU-sortlisten, og oplister to
typer af defensive foranstaltninger:
For det første foreslås ikke-skattemæssige defensive foranstaltninger. Det indebæ-
rer som et minimum, at man afskærer lande på listen adgang til midler fra Den
Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) og de dertilhørende garanti-
fonde. Omfanget af disse foranstaltninger kunne muligvis udvides til også at om-
fatte adgangen til midler fra andre EU-fonde. Disse foranstaltninger skal i givet
fald indføres på EU-niveau, og vil kræve, at reference til EU-sortlisten indføres i
en række EU-retsakter.
For det andet foreslås skattemæssige defensive foranstaltninger. Der foreslås to
typer af skattemæssige defensive foranstaltninger.
20
De lande på bruttolisten, der overholder de ovenstående kriterier a)-c) er også blevet kontaktet med breve, der informe-
rer herom.
46
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0047.png
Den første type skattemæssige defensive foranstaltninger består af administrative
foranstaltninger i form af fx forøget kontrol af betalinger til disse lande, eller for-
øget kontrol af skatteydere, der har transaktioner med disse lande. Udkastet til
rådskonklusionerne lægger op til, at EU-landene skal iværksætte mindst én af disse
foranstaltninger mod lande på sortlisten.
Den anden type skattemæssige defensive foranstaltninger består af lovgivnings-
mæssige tiltag i form af fx styrkede værnsregler mod lande på sortlisten. Det kan
fx være nægtelse af skattefradrag for eller højere kildeskatter på hjemlige skatte-
yderes betalinger til disse lande, skærpede regler om beskatning af hjemlige virk-
somheders kontrollerede udenlandske selskaber i disse lande (såkaldte CFC-
regler), skærpede regler om beskatning af indkomst fra investeringer i disse lande
(såkaldt switch-over-regler), pålægning af oplysningskrav til skatterådgivere i rela-
tion til disse lande mv. Ifølge udkastet til rådskonklusioner skal det vil være valg-
frit for EU-landene at iværksætte sådanne foranstaltninger.
Der opfordres endeligt til at anvende EU-sortlisten i EU-landenes nationale im-
plementering af skatteundgåelsesdirektivet, der indfører minimums-værnsregler i
alle EU-landene, fx ved at bruge EU-sortlisten som minimumsgrundlag for direk-
tivets CFC-regler
21
.
På dansk foranledning opfordrer udkastet til rådskonklusionerne tillige til, at EU-
lande og -institutioner tager højde for sortlisten i deres udenrigspolitik, økonomi-
ske relationer og udviklingssamarbejde med relevante tredjelande som led i en
bredspektret tilgang til at sikre efterlevelse af kriterierne. Det bemærkes, at den
danske finansminister, skatteminister og udenrigsminister 9. november 2017 har
skrevet til henholdsvis det estiske formandskab, EU’s højtstående repræsentant
for udenrigsanliggender og EU’s kommissær for skat og økonomiske og finansiel-
le anliggender, med en tilsvarende opfordring til at inddrage sortlisten i udenrigs-
politiske dialog med relevante tredjelande fx i bilaterale møder og forhandlinger.
4. Europa-Parlamentets holdning
Da der er tale om rådskonklusioner, er Europa-Parlamentets udtalelse til disse
ikke relevant. Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg om hvidvask, skatteund-
dragelse og skatteundgåelse støttede i sin rapport i oktober 2017 en fælles aner-
kendt definition af skattely og ambitiøse defensive foranstaltninger.
5. Nærhedsprincippet
En fælles EU-sortliste har mere gennemslagskraft end en national. Det samme
gælder koordinerede defensive foranstaltninger, som har en større virkning end
nationale foranstaltninger. Bekæmpelse af skatteundgåelse er således mest effek-
tivt gennem fælles løsninger. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
21
Controlled Foreign Company: Udbredte værnsregler, der gør at man i det land hvor moderselskabet er beliggende, også
beskatter datterselskaber i andre lande, hvis disse ikke beskattes nok.
47
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelsen af sortlisten og de defensive foranstaltninger i form af rådskonklusio-
ner vil ikke i sig selv juridisk forpligte regeringen til at foretage lovgivningsmæssi-
ge ændringer.
Afhængigt af den endelige udformning af de defensive instrumenter, som vedta-
ges gennem rådskonklusioner, kan vedtagelsen dog nødvendiggøre lovgivnings-
mæssige ændringer for at leve op til de politiske forpligtelser.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelsen af sortlisten og de defensive foranstaltninger i form af rådskonklusio-
ner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, men en øget global overhol-
delse af kriterierne for god skattepraksis kan have positive statsfinansielle konse-
kvenser i Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af sortlisten og de defensive foranstaltninger i form af rådskonklusio-
ner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men en øget global
overholdelse af kriterierne for god skattepraksis kan have positive samfundsøko-
nomiske konsekvenser i Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af sortlisten og de defensive foranstaltninger i form af rådskonklusio-
ner har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men en øget global
overholdelse af kriterierne for god skattepraksis kan have positive erhvervsøko-
nomiske konsekvenser i Danmark, ved fx at understøtte mere lige konkurrence
mellem alle virksomheder i og udenfor EU.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af drøftelser i adfærdskodeksgruppen og ECOFIN forventes der
bred opbakning til sortlisten fra EU-landene. Mange lande har også tilkendegivet
støtte til stærke defensive foranstaltninger.
Enkelte lande finder, at vedtagelsen af sortlisten i sig selv vil have en adfærdsef-
fekt på de pågældende lande, og finder ikke behov for at vedtage defensive foran-
staltninger knyttet til sortlisten.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan dæmme op for
skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre lige
skattevilkår for virksomheder i og udenfor EU.
48
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Regeringen støtter stærkt sortlisten og ambitiøse defensive foranstaltninger, der
bidrager til at lægge pres på de pågældende lande til at efterleve skatteregler og -
praksis svarende til de regler og den praksis for gennemsigtighed, fair beskatning
og implementering af BEPS, der gælder internt i EU. Det er vigtigt at sikre en
ambitiøs afslutning på arbejdet med henblik på at øge presset på de pågældende
lande.
Regeringen finder det positivt, at screeningen af tredjelande er foretaget med ud-
gangspunkt i objektive kriterier. Det understøtter listens troværdighed og legitimi-
teten af de ændringer i skattepraksis, der efterspørges af de lande, der ikke over-
holder kriterierne.
Regeringen støtter desuden stærkt vedtagelsen af skattemæssige- og ikke-
skattemæssige defensive foranstaltninger, herunder at de indgår i en koordineret
og sammentænkt udenrigspolitisk tilgang fra EU’s side
i overensstemmelse med
den politiske aftale om internationalt bekæmpelse af skatteunddragelse af 17. maj
2017, der er indgået med alle Folketingets partier. Det fremgår af aftalen, at
Dan-
mark skal arbejde for, at EU lægger pres på de lande, der måtte blive opført på EU’s sortliste
over skattely,
og at
Danmark foreslår, at bekæmpelse af skatteundgåelse indgår i en koordine-
ret og sammentænkt udenrigspolitisk tilgang
fra EU’s side over for de pågældende tredjelande på
sortlisten.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om arbejdet med udarbejdelsen
af en fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner i forbindelse
med ECOFIN 21. februar 2017, hvor der blev gjort status på fremskridtet med
udarbejdelsen af en sortliste.
49
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0050.png
Bilag 1. Bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner
Tabel 1
Bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner
Albanien
Amerikansk Samoa
Amerikanske Jomfruøer
Andorra
Anguilla
Antigua og Barbuda
Armenien
Aruba
Australien
Bahamas
Bahrain
Barbados
Belize
Bermuda
Bosnien-Hercegovina
Botswana
Brasilien
Britiske Jomfruøer
Canada
Caymanøerne
Chile
Colombia
Cook øerne
Costa Rica
Curaçao
Dominica
Forenede Arabiske Emirater
Fiji
Færøerne
Georgien
Grenada
Guam
Guernsey
Grønland
Hong Kong
Indien
Indonesien
Island
Isle of Man
Israel
Jamaica
Japan
Jersey
Jordan
Labuan
Liechtenstein
Kap Verde
Kina
Macao
Makedonien
Malaysia
Maldiverne
Marokko
Marshall Øerne
Mauritius
Monaco
Mongoliet
Montenegro
Montserrat
Namibia
Nauru
Niue
Norge
Ny Caledonien
Oman
Palau
Panama
Peru
Qatar
Saint Kitts og Nevis
Saint Lucia
Saint Vincent og Grenadinerne
Samoa
San Marino
Saudi Arabien
Schweiz
Serbien
Seychellerne
Singapore
Sydafrika
Sydkorea
Swaziland
Taiwan
Thailand
Trinidad og Tobago
Tunesien
Türks- og Caicosøerne
Tyrkiet
USA
Uruguay
Vanuatu
Vietnam
Anm.: Landene på bruttolisten udvalgt på baggrund af tre kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene,
2) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i landet.
Kilde:
EU’s adfærdskodeksgruppe og Kommissionen
50
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0051.png
Bilag 2. Kriterier for ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner
Jurisdiktioner skal opfylde tre kriterier, for at undgå at blive karakteriseret som
ikke-samarbejdsvillige af EU:
1) Skattegennemsigtighed, 2) Fair beskatning
og
3) Imple-
mentering af BEPS-minimumsstandarderne.
1) Skattegennemsigtighed
Kriteriet om skattegennemsigtighed indebærer fire delelementer:
1.1)
Jurisdiktionen skal have tilsluttet sig OECD-standarden om automatisk
udveksling af finansielle kontooplysninger og påbegyndt implementering af
standarden i dens nationale lovgivning (eller have forpligtet sig til at påbegyn-
de implementeringen). Derudover skal jurisdiktionen fra 2018 kunne bestå
den bedømmelse herom, der foretages af
”Global
Forum on Transparency
and Exchange of Information for Tax Purposes
22”
.
1.2)
Jurisdiktionen skal på anmodning udveksle oplysninger vedr. konkrete
skattesager om fx selskabsaktiviteter i landet. Derudover skal jurisdiktionen
kunne bestå den bedømmelse herom, der foretages af
”Global
Forum on
Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes”.
1.3)
Suveræne stater
skal have aftaler om udveksling af oplysninger,
jf. punkt 1.1)
og 1.2)
med alle EU-lande. Dette kan ske enten ved, at tredjelandet indenfor en
rimelig horisont tilslutter sig
OECD’s multilaterale
konvention om administra-
tivt samarbejde i skattesager
eller
ved, at tredjelandet indgår de nødvendige af-
taler med hvert enkelt EU-land inden 31. december 2018.
Ikke-suveræne stater
skal opfylde tilsvarende krav om tilslutning til OECD’s multilaterale konven-
tion
eller
indgå aftaler med hvert enkelt EU-land indenfor en rimelig tidshori-
stont.
1.4)
Det ventes, at krav om adgang til oplysninger om reelle ejere af selskaber
m.v. vil blive indarbejdet som et fjerde element på et senere tidspunkt.
Indtil 30. juni 2019 behøves en jurisdiktion dog blot at opfylde to ud af de tre
elementer
1.1), 1.2)
eller
1.3).
Undtagelsen gælder dog ikke de jurisdiktioner, som
ikke
har bestået ”Global
Forum on Transparency and Exchange of Information
for Tax Purposes”
bedømmelse vedr.
1.2) eller
som ikke opnår tilfredsstillende
bedømmelse inden 30. juni 2018. Sådanne jurisdiktioner skal således opfylde alle
tre kriterier, også inden 30. juni 2019.
Derudover stilles der krav om, at OECD og G20 vurderer, at implementeringen
af de internationale standarder for udveksling af oplysninger er gennemført til-
fredsstillende i jurisdiktionen. Det betyder, at hvis OECD og G20 finder, at im-
22
”Global Forum on Transparency and Exchange of Information
for Tax Purposes”
er en international organisation med
137 medlemmer, der overvåger implementeringen af OECD-standarderne for udveksling af skatteoplysninger. Danmark er
medlem af organisationen.
51
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0052.png
plementeringen har været
utilfredsstillende, så vil jurisdiktionen komme på EU’s
sortliste uanset om jurisdiktionen har været en del af screeningprocessen i EU
eller ej.
23
2) Fair beskatning
Kriteriet om fair beskatning indebærer, at
2.1)
en jurisdiktion ikke må have skadelige skatteregimer, som ville være i strid
med adfærdskodeksgruppens kriterier
24
.
2.2)
en jurisdiktion ikke må facilitere aggressive skattearrangementer, som in-
debærer offshore muligheder eller øvrige arrangementer med henblik på at til-
trække profit, som ikke afspejler den reelle økonomiske aktivitet i jurisdiktio-
nen.
Kriterium 2.2. skal forstås som et supplement til kriterium 2.1. Dette medfører, at
jurisdiktioner med ingen eller meget lav beskatning ikke må tilbyde et regime med
skadelige elementer, dvs.
-
-
-
at regimet de facto er isoleret fra jurisdiktionens egen økonomi,
at der ikke er substans i de virksomheder, der anvender regimet, eller
der mangler gennemsigtighed, fx mangel på regnskabsoplysninger.
3) Implementering af BEPS-minimumsstandarderne
Kriteriet indebærer, at
3.1)
en jurisdiktion inden udgangen af 2017 skal opfylde (eller forpligte sig til
at opfylde) de minimumsstandarder
25
for selskabsbeskatning, som der er enig-
hed om i OECD og G20.
3.2)
der på et senere tidspunkt kræves, at jurisdiktionen opnår en positiv vur-
dering fra OECD vedr. implementeringen af BEPS-minimumstandarderne.
23
Der indgår tre elementer i
OECD’s og G20’s
bedømmelse (jf.
ovenfor),
som i store træk svarer til det skattegennemsigtig-
hedskriterium, som ECOFIN vedtog i november 2016. OECD og G20 kræver, at to ud af tre kriterier for skattegennem-
sigtighed skal være opfyldt.
24
Adfærdskodekset indeholder adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at
en ordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til
den normale beskatning i det pågældende land, og opfylder mindst et af de følgende kriterier:
1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,
2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksom-
heder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),
3) kan indrømmes uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende
medlemsstat,
4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs. koncerninterne transaktioner skal
ske til markedspriser og på markedsvilkår), eller
5) mangler gennemsigtighed.
25
Minimumsstandarderne vedrører tiltag mod udhuling af skattebasen og overflytning af overskud (”Base erosion and
profit shifting
– BEPS”). Det indebærer
eksempelvis, at jurisdiktionen skal have en generel omgåelsesklausul og implemen-
tere minimumsstandarden for ”land-for-land rapportering” til skattemyndighederne samt automatisk udveksling heraf
mellem skattemyndighederne.
52
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0053.png
Dagsordenspunkt 6:
KOM(2017)547
1. Resume
Rådskonklusioner om beskatning af den digitale økonomi
ECOFIN ventes 5. december at drøfte og vedtage rådskonklusioner om den fremadrettede EU-
tilgang til beskatningen af den digitale økonomi bl.a. på baggrund af Kommissionens meddelelse
herom af 21. september 2017 samt drøftelserne af spørgsmålet på uformelt ECOFIN 15.-16.
september 2017 og på Det Europæiske Råds møde 19. oktober 2017.
Rådskonklusionerne understreger behovet for, at der globalt og i EU arbejdes videre med løsnin-
ger på de digitale udfordringer inden for rammerne af de gældende internationale principper for
selskabsbeskatning, men hvor der tages bedre højde for de mulige forskydninger af værdiskabelse
i den digitale sektor sammenlignet med den ”fysiske” økonomi. Rådskonklusionerne ventes at
opfordre Kommissionen til at vurdere mulighederne for midlertidige tiltag, herunder en omsæt-
ningsskat på digitale virksomheder.
Fra dansk side finder man det mest hensigtsmæssigt med en løsning i OECD-regi, men man er
villig til se på EU-løsninger, herunder midlertidige løsninger, så længe de er grundigt underbygge-
de og ikke skaber andre udfordringer for selskabsbeskatningen.
2. Baggrund
Der er de seneste år set flere eksempler på, at nogle store virksomheder, herunder
digitale virksomheder, har betalt meget lav selskabsskat i EU-lande, selvom de har
en betydelig omsætning i disse lande.
Der er derfor et øget fokus på udfordringer med beskatningen af den digitale
økonomi, på både europæisk og globalt plan. I OECD har man søgt at løse pro-
blemet ved at stramme reglerne for international selskabsbeskatning som led i det
såkaldte BEPS-projekt (Base Erosion and Profit Shifting), som i EU bl.a. er ud-
møntet i skatteundgåelsesdirektivet (vedtaget i ECOFIN i juli 2016 og ændret i
februar 2017) og nu er under national implementering. Der pågår et opfølgnings-
arbejde i OECD, hvor der bl.a. ses på, i hvilket omfang BEPS-anbefalingerne vil
håndtere de digitale udfordringer. Efter planen offentliggøres en foreløbig rapport
herom i marts 2018 og en endelig rapport i 2020. Rapporten ventes at se på, om
der kan ske justering af de internationale selskabsskatteregler i lyset af den stigen-
de digitalisering. Rapporten ventes også at se på de mulige yderligere tiltag, som
OECD-landene kan vælge at anvende i national lovgivning.
Der er også fokus på problemstillingen i EU. Forud for uformelt ECOFIN 15.-
16. september 2017 sendte bl.a. Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien et fælles
brev til Kommissionen, hvor de opfordrede denne til at kigge nærmere på en sær-
lig omsætningsskat for digitale virksomheder. Landene har dog ikke fremsat noget
konkret forslag. På uformelt ECOFIN var der opbakning til, at Kommissionen
kiggede nærmere på problematikken, men også delte meninger om det konkrete
forslag om en omsætningsskat.
53
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0054.png
På den baggrund fremsatte Kommissionen 21. september en meddelelse, der an-
fører, at hovedudfordringerne bliver at finde svar på
hvor
og
hvordan
den digitale
økonomi beskattes. Løsningerne vil skulle 1) være retfærdige og fastholde prin-
cippet om, at indkomst beskattes der, hvor værdien skabes, ligesom systemet skal
være robust
over for skatteundgåelse, 2) sikre EU’s konkurrencedygtighed, så der
ikke skabes uhensigtsmæssige skattemæssige barrierer for, at virksomheder kan
udvikle sig, 3) sikre EU’s indre marked ved at EU-landene
ikke tager ukoordine-
rede tiltag for at beskatte den digitale sektor, og 4) være langtidsholdbare ift. den
stigende digitalisering i hele økonomien.
Meddelelsen sondrer mellem, hvad EU-landene bør arbejde for i OECD-regi, og
hvad de kan gøre fælles på EU-niveau. Det foreslås, at der på OECD-niveau ses
nærmere på reglerne for såkaldte faste driftssteder
26
og reglerne for koncerninter-
ne transaktioner (transfer pricing). Kommissionen fremfører, at der i EU kan ses
nærmere på, om forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag
(CCCTB) på længere sigt vil kunne udgøre en ramme for at adressere udfordrin-
gerne med beskatningen af den digitale sektor.
Derudover fremfører Kommissionen, at der kan være brug for at gøre noget på
kortere sigt, givet at enighed om CCCTB i EU og om globale løsninger i OECD
ventes at tage tid. Kommissionen nævner tre mulige tiltag der potentielt kunne
vedtages i EU på kort sigt: 1) en omsætningsskat på digitale virksomheder, 2) en
kildeskat på digitale transaktioner og 3) en afgift på indtægter fra digitale aktivite-
ter eller online markedsføring. Ifølge Kommissionen har de kortsigtede løsnings-
forslag fordele og ulemper, som er nødvendigt at analysere nærmere. Kommissio-
nen forventes på baggrund af sådanne nærmere vurderinger at fremsætte i lovgiv-
ningsforslag i 1. halvår af 2018.
Problemstillingen er også blevet drøftet blandt stats- og regeringscheferne på det
uformelle Europæiske Råd i Tallinn i september og på Det Europæiske Råd
(DER) i oktober. DER-konklusionerne, der blev vedtaget 19. oktober siger, at alle
virksomheder bør betale deres fair andel af skat, og at der skal sikres lige vilkår
globalt med henvisning til det arbejde, der pt. udføres i OECD. DER opfordrer
Rådet til at arbejde videre med Kommissionens meddelelse af 21. september om
et retfærdigt og efficient
skattesystem i EU’s digitale
indre marked og ser frem til,
at Kommissionen fremsætter lovgivningsforslag i starten af 2018.
Nedenfor uddybes til baggrund nogle af de udfordringer, den stigende digitalise-
ring stiller for selskabsbeskatningen, samt principper og tilgange til at løse disse
udfordringer.
26
Et fast driftssted er et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves, fx en
filial, en fabrik eller et kontor.
54
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Generelle udfordringer
Én af udfordringerne ved den stigende digitalisering er, at virksomheder i stigende
grad kan have et betydeligt salg i et land, uden samtidig at have fysisk tilstedevæ-
relse i landet, fx pga. onlinehandel. Det har betydning for fordelingen af beskat-
ningen mellem landene, og kan potentielt medføre konkurrenceforvridning mel-
lem digitale og ikke-digitale virksomheder
Eksempelvis vil en traditionel boghandel for at sælge bøger i land A, skulle have
en boghandel/datterselskab i landet, som vil blive selskabsbeskattet i land A. Der-
imod kan en online boghandel være beliggende i land B og samtidig sælge bøger i
land A via internettet. Den vil så typisk blive selskabsbeskattet i land B. En sti-
gende digitalisering kan derfor potentielt flytte beskatningen fra land A til land B,
og traditionelle boghandlere og online boghandlere, der sælger bøger i land A,
selskabsbeskattes i forskellige lande: Online boghandlere beskattes i land B med
land B’s
selskabssats, og de traditionelle boghandlere beskattes i land A med land
A’s sats.
Det er dog hovedprincippet i international selskabsbeskatning, at virksomheders
indkomst beskattes der, hvor værdien skabes, og ikke nødvendigvis der hvor om-
sætningen finder sted. Der er andre skatter, der tilfalder det land, hvor omsætnin-
gen er og forbruget sker, fx moms. Det er heller ikke et nyt fænomen. Online-
boghandlen i ovenstående eksempel beskattes således på samme måde som en
boghandel, der sælger bøger ved hjælp af postordre. Den øgede digitalisering gør
det dog nemmere at have en sådan forretningsmodel.
En anden udfordring er, at for digitale virksomheder er en større andel af aktiver-
ne formentlig immaterielle, fx varemærker, patenter, IT-platforme mv., end det i
gennemsnit er tilfældet for
”fysiske”
virksomheder. Immaterielle aktiver er mere
mobile og nemmere at placere i lavskattelande, mhp. skatteundgåelse.
Eksempelvis vil et datterselskab i land A ofte skulle betale et moderselskab i land
B for retten til at bruge fx et varemærke, en ophavsret eller et patent. På den måde
”flyttes” indkomst potentielt fra land A til land B, hvilket er helt almindeligt og
medfører at beskatningen i højere grad sker i land, hvor værdien er skabt i kraft af
de immaterielle aktiver. Hvis der er mangelfulde skatteregler, herunder fx svage
værnsregler mod skatteundgåelse, i land B, kan det dog bl.a. være muligt formelt at
placere rettighederne til patentet i et tredje land C, som er et skattely. På den måde
flyttes indkomsten fra land A til land C, hvilket ikke er i tråd med ovenstående
beskatningsprincip, hvis patentet ikke reelt er udviklet i land C, men i land B.
Disse udfordringer er dog ikke unikke for digitaliserede virksomheder, men gælder
for alle de dele af økonomien, der har væsentlige immaterielle rettigheder, hvilket
formentlig er en stigende andel af økonomien. Det gælder fx medicinalvirksom-
heder eller virksomheder, hvis omsætning er knyttet til meget stærke brands o.l.
55
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0056.png
Generelle løsninger
Der er forskellige overordnede måder at løse disse udfordringer for selskabsbe-
skatningen på. Én tilgang er at søge at forbedre det eksisterende system, ved bl.a.
at indføre velfungerende værnsregler i de vigtigste lande, og overordnet sørge for,
at virksomheders indkomst rent faktisk placeres, hvor værdien skabes, og at ind-
komsten rent faktisk beskattes dér. Det har været det overordnede mål med
BEPS-arbejdet i OECD. Implementeringen af BEPS-anbefalinger vedtaget i 2015
vurderes at ville bidrage væsentligt til dette. Ikke mindst hvis de også implemente-
res i USA, hvor mange af de største digitale virksomheder har hjemsted.
En anden
og fundamentalt anderledes
tilgang er i højere grad at flytte beskat-
ningsretten fra de lande, hvor værdien skabes, til de lande, hvor omsætningen
sker, dvs. et brud med de eksisterende internationale principper bag selskabsbe-
skatningen. Der er i princippet flere måder at gøre dette på, fx omsætningsskatter
og digitale/virtuelle faste driftssteder
27
o.l. Et hypotetisk eksempel på de digitale
udfordringer, og forskellige løsninger herpå, gives i
bilag 1.
Uanset tilgangen vil det give udfordringer, hvis ændringerne målrettes en særlig
udpeget digital sektor og ikke gælder generelt for hele selskabsskattesystemet og
alle sektorer. Af OECD’s BEPS-rapport
fra 2015 fremgik det således, at det ikke
er muligt at definere en særlig digital sektor, som meningsfuldt kan udskilles og
beskattes forskelligt fra resten af økonomien. Vælges en sådan tilgang, vil det altså
i høj grad være en kunstig opdeling, som kan være forvridende og i princippet er
sårbart over for omgåelse ved at omdefinere aktivitet fra én sektor til en anden.
3. Formål og indhold
ECOFIN forventes 5. december 2017 at drøfte og vedtage rådskonklusioner om
den fremadrettede EU-tilgang til beskatningen af den digitale økonomi. Udkastet
til rådskonklusioner gennemgås nedenfor.
Rådskonklusioner
Konklusionsudkastet er Rådets respons på udfordringerne ved beskatning af digi-
tale selskaber. Det seneste udkast noterer sig, at implementeringen af BEPS anbe-
falingerne i væsentligt omfang vil håndtere skatteundgåelsesproblemerne vedrø-
rende den digitale økonomi, og opfordrer til fortsat implementering i alle lande.
Konklusionsudkastet understreger, at der er en udfordring i at sikre, at internatio-
nale skatteregler både er egnede til virksomheder med traditionelle og digitalisere-
de forretningsmodeller. Konklusionsudkastet lægger vægt på vigtigheden af at
sikre lige vilkår, og at digitale selskaber betaler deres rimelige andel af skatter i den
rette jurisdiktion, således at alle virksomheder har lige vilkår for vækst og udvik-
ling i det indre marked. Konklusionsudkastet understreger ligeledes det skattepoli-
Et fast driftssted er et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves, fx en
filial, en fabrik eller et kontor. En virksomhed, der ikke har en fysisk tilstedeværelse i et land vil
ifølge traditionel fortolk-
ning
heller ikke have et fast driftssted i landet. Et digitalt/virtuelt fast driftssted er et koncept, hvor en virksomhed med
en
betydelig “digital tilstedeværelse”, fx online-salg,
til forbrugere i et land, siges at have et fast driftssted dér, som kan
beskattes, også selvom virksomheden ingen fysisk tilstedeværelse har i landet.
27
56
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0057.png
tiske mål, at virksomheder, der opererer i EU, skal betale skat, hvor værdien er
skabt, jf. det såkaldte armslængdeprincip
28
, og forpligtelsen til internationale skat-
teprincipper, og støtter arbejdet med undersøgelsen af digitale selskabers værdi-
skabelse, der pågår i OECD-regi.
Udkastet til rådskonklusionerne er herefter delt op i fire dele, 1) Muligheder og
udfordringer ved digitalisering, 2) Modernisering af internationale skatteregler, 3)
Opfordring til global handling og 4) Handling på EU-niveau.
Muligheder og udfordringer med digitalisering
Først fremhæves nogle af de mange fordele den øgede digitalisering har mulig-
gjort, fx øget innovation og handel, som ikke bør undermineres. Det fremhæves
derefter, at begrebet fast driftssted sammen med bl.a. transfer pricing-regler mv.
fortsat er blandt de væsentligste principper for fordeling af beskatningsretten af
selskabers indkomst. Det bemærkes, at fast driftssted kræver fysisk tilstedeværelse,
hvorfor princippet er blevet udfordret af stigningen af digitale selskaber, der har
en virtuel fremfor en fysisk tilstedeværelse i de lande, hvor de opererer. Dette
fører i visse situationer til uoverensstemmelser mellem hvor beskatningen hhv.
værdiskabelsen finder sted. Det fremhæves på den baggrund, at hvis en digital
virksomhed har væsentlig aktivitet i en jurisdiktion, bør manglende fysisk tilstede-
værelse ikke i sig selv forhindre, at den bliver skattepligtig af sin indkomst i juris-
diktionen, forudsat at der bruges en passende kobling til værdiskabelse under hen-
syn til armslængdeprincippet.
Modernisering af internationale skatteregler
I forbindelse med modernisering af internationale skatteregler understreger udka-
stet til konklusionerne, at de globalt accepterede principper om fast driftssted og
transfer pricing mv. fortsat skal være grundlæggende for beskatning af digitale
selskaber. Princippet om skattemæssig neutralitet understreges, således at sam-
menlignelige situationer beskattes ens. Det foreslås, at man nærmere undersøger
et nyt koncept om virtuelt fast driftssted koblet med de ændringer i transfer pri-
cing mv. som måtte være nødvendige for at tage højde for hvor værdiskabelsen
finder sted i den digitale økonomi. Konklusionerne peger på vigtigheden af den
data, der indsamles fra forbrugerne o.a. i det enkelte land, for værdiskabelsen i den
digitale sektor, og opfordrer digitale platforme og andre til at indrapportere og
udveksle relevante oplysninger.
Opfordring til global handling
Vigtigheden af at sikre, at alle virksomheder betaler deres retmæssige skat og at
der sikres lige konkurrencevilkår globalt, understreges, og i det lys opfordres EU,
OECD og andre parter til at samarbejde om modernisering af internationale skat-
28
Armslængdeprincippet er et grundlæggende princip i transfer pricing-reglerne, som betyder, at interne transaktioner
mellem to
forbundne
selskaber skal prisfastsættes som var de transaktioner mellem to
uafhængige
selskaber. Det sigter efter at
opnå rimelig fordeling af beskatning mellem landene, samt ligebehandling af koncerner og uafhængige selskaber. Fx vil et
datterselskab i land A ofte skulle betale et moderselskab i land B for retten til at bruge fx et varemærke. Dette kan potentielt
”flytte” indkomst fra land A til land B. Hvor meget indkomst flyttes
afhænger af betalingens størrelse. Hvis der tages en høj
pris for brugen af varemærket flyttes der mere indkomst fra A til B, end hvis prisen er lav. Det kan have betydning for,
hvor meget skat virksomheder betaler i hhv. A og B, og hvor meget skat, den samlet betaler. Armslængdeprincippet søger
at nå en rimelig pris ved at bruge den pris, som et uafhængigt selskab ville have betalt for retten til at bruge varemærket.
57
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0058.png
teregler. OECD opfordres til at bidrage med at opdatere det globale netværk af
dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er), samt til at opdatere OECD-
modeloverenskomsten
29
. OECD opfordres også til at bidrage med at opdatere
transfer pricing-retningslinjerne og retningslinjerne for hvordan indkomst alloke-
res til faste driftssteder.
Handling på EU-niveau
Udkastet til rådskonklusionerne noterer sig, at den hastige digitalisering koblet
med, at der endnu udestår international konsensus om modernisering af reglerne,
har medført unilaterale tiltag og et stigende antal dobbeltbeskatningstvister.
På den baggrund opfordres Kommissionen til at tage højde for mulighederne for
tilpasning af skatteregler vedrørende virtuelle faste driftssteder samt transfer pri-
cing mv. i overensstemmelse med ovennævnte principper for modernisering af
skattereglerne. Kommissionen opfordres samtidig til at foretage en vurdering af
midlertidige løsninger, såsom en omsætningsskat baseret på provenu fra digitale
aktiviteter i EU, der ikke er omfattet af EU-landes
DBO’er. Rådskonklusionerne
understreger Rådets præference for globale løsninger, og ser samtidig frem til, at
Kommissionen fremlægger forslag i starten af 2018, efter også at have vurderet
den tekniske og juridiske gennemførlighed og de økonomiske konsekvenser af de
forskellige løsningsmodeller. Der lægges op til fortsat at følge den internationale
udvikling tæt.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant for rådskonklusioner.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant for rådskonklusioner.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant for rådskonklusioner.
7. Økonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusionerne vil ikke i sig selv medføre statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En robust og langsigtet løsning på de digitale udfordringer for beskatningen af
den digitale økonomi må ventes at have positive statsfinansielle effekter i kraft af
reducerede muligheder for skatteundgåelse.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
29
OECD’s modeloverenskomst er basis for mange bilaterale
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
58
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er delte holdninger til, hvad der bør være resultatet af arbejdet med digital
beskatning. Mange lande ønsker at fastholde de nuværende skatteprincipper, der
bl.a. indebærer, at beskatningsretten tilfalder de lande, hvor værdien skabes. Nogle
lande lægger vægt på, at der løbende arbejdes på at styrke mulighederne for at
håndhæve skatteprincipperne, og at der bl.a. generelt indføres stærke værnsregler
globalt. Der er dog også lande, som vurderes at ønske en mere grundlæggende
ændring af reglerne for fordelingen af beskatningsretten, således at beskatning i
højere grad sker dér, hvor virksomhederne har deres omsætning.
Fsva. de midlertidige løsninger er der lande, der ønsker at indføre omsætningsskat
eller lignende midlertidige løsninger snarest muligt. Nogle lande er imod at indføre
midlertidige løsninger, herunder en omsætningsskat. Endelig er der også lande, der
er betænkelige ved at beslutte sig for midlertidige løsninger, inden der er foretaget
grundige analyser af, hvad de forskellige muligheder og konsekvenserne af forsla-
gene er. Disse lande vil derfor afvente den kommende OECD-rapport i marts
2018 og Kommissionens analyser og forslag i begyndelsen af 2018.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for tiltag i OECD og EU, der kan dæmme op
for skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre
fair selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder.
Fra dansk side er udgangspunktet, at selskabsbeskatning bør ske der, hvor værdien
er skabt. Det er positivt, at Kommissionens meddelelse og udkastet til rådskon-
klusioner også tager udgangspunkt i dette grundlæggende princip.
For at håndtere de digitale udfordringer finder man fra dansk side, at EU bør ar-
bejde for en international løsning i OECD-regi, da der grundlæggende er tale om
en international udfordring, der mest effektivt løses på globalt plan. Der er i de
seneste år sket store fremskridt i det internationale samarbejde om bekæmpelse af
skatteundgåelse og -unddragelse,
der netop har taget udgangspunkt i OECD’s
BEPS-projekt.
Det vurderes fra dansk side, at de digitale udfordringer, særligt de der vedrører
skatteundgåelse, i høj grad kan løses ved, at resultaterne fra OECD’s BEPS-
projekt implementeres, herunder af de globalt vigtigste økonomier, hvor mange af
de største digitale virksomheder har hjemsted. Det vil i særdeleshed være relevant,
at andre lande indfører effektive værnsregler vedr. datterselskaber i lavskattelande
(CFC-regler) på linje med de regler, der er vedtaget af EU som led i skatteundgå-
elsesdirektivet.
Det kan endvidere være relevant at evaluere, om de stramninger af transfer pri-
cing-reglerne, som blev indført i BEPS-projektet i 2015 med henblik på at gøre
det sværere at sende overskud fra salg i EU til et skattely, fungerer efter hensigten,
eller om yderligere stramning er hensigtsmæssig.
59
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Det kan fra dansk side støttes, at det undersøges, om der specifikt er særlige ud-
fordringer for den digitale sektor, og om der i givet fald kan findes hensigtsmæssi-
ge løsninger på OECD og EU-niveau, der sikrer skattegrundlaget, den digitale
sektors udvikling, ligebehandling af digitale og ikke-digitale virksomheder samt er i
overensstemmelse med internationale aftaler og principper.
Kommissionens meddelelse nævner EU-tiltag, som kan undersøges på kort sigt,
men bemærker, at disse tiltag rejser spørgsmål omkring sammenhæng med dob-
beltbeskatningsaftaler, statsstøttereglerne, de fire friheder og internationale for-
pligtelser i frihandelsaftaler og WTO. De kortsigtede tiltag rejser derudover bl.a.
spørgsmål om, hvordan de hænger sammen med det eksisterende selskabsbeskat-
ningssystem (der beskatter indkomst) og momssystemet (der beskatter omsæt-
ning), samt om de kan afgrænses og gøres robuste overfor omgåelse. Det er desu-
den et væsentligt hensyn at sikre, at de kortsigtede tiltag ikke medfører dobbeltbe-
skatning af virksomheder, der i forvejen betaler deres normale selskabsskat. Fra
dansk side finder man det derfor vigtigt, at konsekvenserne af eventuelle kortsig-
tede tiltag kortlægges, og at de potentielle fordele vejes imod de potentielle ulem-
per. Fra dansk side finder man derfor ikke, at der i rådskonklusionerne bør tages
stilling til enkelte konkrete kortsigtede tiltag, inden der foreligger et tilstrækkeligt
grundlag herfor.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
60
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0061.png
Bilag 1. Hypotetisk eksempel på digital udfordring, og løsninger herpå.
Eksempel.
Et amerikansk IT-selskab sælger for 1000 til forbrugere i et EU-land
”A”. Selskabet har omkostninger for 900 ved dette, og derfor et overskud fra salg
i land A på 100. Salget til forbrugerne i land A sker via. et datterselskab i EU-land
”B”.
På denne måde koncentreres overskuddet fra salg i land A (potentielt hele
EU) i første omgang i land B. De internationale skatteregler fordeler beskatnings-
retten til dette overskud på 100.
Eksempel på aktuel udfordring.
En aktuel udfordring kan være, at datterselskabet i B
også beskattes meget lidt her, fordi det kan overføre det meste af indkomsten til et
andet datterselskab i et skattely. Det kan fx gøres ved at lade datterselskabet i skat-
telyet eje de immaterielle rettigheder (Intellectual Property - IP) for det europæiske
marked. Datterselskabet i land B kan derefter sende indkomsten videre til datter-
selskabet i skattelyet, som royalty-betalinger for brugen af de immaterielle ret-
tigheder. I USA beskattes overskuddet først, når det evt. udbetales som udbytte i
USA, eller som bidrag til dækning af udgifter til forskning og udvikling i moder-
selskabet i USA, jf.
figur 1.
Figuren læses fra højre mod venstre.
Figur 1
Mulig situation aktuelt
Anm.: Skattesatserne antages at være 35 pct. i USA, 0 pct. i skattelyet, 10 pct. i EU-land B og 20 pct. i EU-land A.
Størrelsen på de koncerninterne transaktioner er også kun hypotetiske eksempler.
Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet
Løsning via. reglerne om transfer pricing (TP).
Ved at stramme op for TP-reglerne, søges
det at allokere en større del af indkomsten dér, hvor den reelle værditilvækst sker
hvilket i de store amerikanske IT-virksomheders tilfælde, ofte vil være i USA.
Det gøres ved, at priserne på de koncerninterne transaktioner i højere grad følger
armslængdeprincippet, fx i
Figur 2,
ved at sørge for, at prisen på retten til brug af
IP ikke er kunstig lav.
Figur 2
Løsning via Transfer Pricing reglerne
Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet
61
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0062.png
Løsning via CFC-reglerne.
Med effektive CFC-regler i USA, ville de beskatte en stor
del af den indkomst som amerikanske virksomheder måtte parkere i skattely. Det-
te er søgt illustreret i
figur 3.
Konkret kan det fx ske ved, at hvis en koncern med
moderselskab i USA har datterselskaber i udlandet der ikke beskattes et vis mini-
mum, så beskatter USA dem.
Figur 3
Løsning via CFC-reglerne
Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet
Løsning via digitalt fast driftssted.
Virksomheden får et
digitalt fast driftssted
i land A.
Derudover skal der også fastlægges regler for, hvilken indkomst så allokeres til et
sådan driftssted og beskattes i land A. Begge dele vil kræve ændringer i dobbeltbe-
skatningsoverenskomsterne (DBO’er),
hvis ikke de skal medføre dobbeltbeskat-
ning, dvs. at det samme overskud beskattes i flere lande. Det er søgt illustreret i
figur 4. Det antages at der allokeres en indkomst på 10 til det digitale driftssted.
Figur 4
Løsning via.
Digitalt fast driftssted (efter ændring i DBO’er
- langsigtet)
Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet
Løsning via. omsætningsskat.
Med en omsætningsskat ville virksomheden skulle betale
skat af sin omsætning i land A. Det ville være en lav sats (fx 2 pct.), men på om-
sætningen (fx 1000) i stedet for overskuddet (fx 100). Det kan bidrage til at sikre
skattebetaling af denne type virksomheder, men kan medføre en række problemer,
bl.a. for andre typer virksomheder, der ikke bedriver skatteundgåelse.
Figur 5
Omsætningsskat
Anm.: Kilde:
Finansministeriet og Skatteministeriet.
62
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Dagsordenspunkt 7:
Kommissionens vækstundersøgelse 2018 mv.
KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770
1. Resume
Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester 2018 af 22. november 2017 indeholder
bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, Kommissionens varslingsrapport under proceduren
for makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske
anbefalinger til euroområdet som helhed for 2018.
Vækstundersøgelsen fastsætter prioriteterne for det økonomisk-politiske arbejde i EU i 2018,
der igen i år er fremme af investeringer, strukturreformer og ansvarlig finanspolitik. Varslings-
rapporten udpeger EU-lande, der har eller er i fare for at udvikle makroøkonomiske ubalancer.
12 lande udpeges til nærmere analyse i 2018. Anbefalingerne til euroområdet som helhed, der
bl.a. fokuserer på behovet for at sikre robuste økonomier i euroområdet, vil danne baggrund for
de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes offentliggjort i maj 2018 (som
led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).
Der ventes en præsentation og indledende drøftelse af den årlige vækstundersøgelse, varslingsrap-
porten og anbefalingerne til euroområdet som helhed på ECOFIN 5. december 2017. ECO-
FIN forventes først at vedtage rådskonklusioner om vækstundersøgelsen og varslingsrapporten på
et senere ECOFIN, forventeligt 23. januar 2018, hvor også anbefalingerne til euroområdet som
helhed ventes vedtaget.
2. Baggrund
Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-
nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes
økonomiske politik i første halvår hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse
af national økonomisk politik i efteråret, herunder de nationale finanslove for det
efterfølgende budgetår. Det seneste europæiske semester blev afsluttet med ved-
tagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 11. juli 2017.
Det europæiske semester 2018 indledes med
Kommissionens årlige vækstundersøgelse
(’Annual Growth Survey’,
AGS)
af 22. november 2017. Vækstundersøgelsen skit-
serer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-
landene. I de kommende måneder vil vækstundersøgelsen danne grundlag for
horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN og
Det Europæiske Råd (DER). På DER 22.-23. marts 2018 forventes stats- og rege-
ringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a.
ECOFIN 23. januar 2018 at vedtage generelle retningslinjer for EU-landenes
økonomiske politik.
Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske
anbefalinger til euroområdet
som helhed
af 22. november har til formål at sikre koordination af den økonomiske
politik i eurolandene. Eurolandene skal således tage højde for euroområdeanbefa-
lingerne i deres reform- og stabilitetsprogrammer, som fremlægges senest i april
2018, ligesom anbefalingerne danner baggrund for Kommissionens udkast til lan-
63
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
despecifikke anbefalinger til eurolandene i maj 2018. Anbefalingerne til euroom-
rådet vil blive drøftet på ECOFIN 5. december 2016 og forventes godkendt på
ECOFIN 23. januar 2017. Herefter tiltrædes de af DER 22.-23. marts 2018, før de
formelt ventes vedtaget af Rådet.
Kommissionen ventes i februar 2018 at offentliggøre en samlet økonomisk analy-
se for hvert EU-land, de såkaldte landerapporter. Landerapporterne vil omfatte
dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespecifik-
ke anbefalinger, dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalancepro-
ceduren. EU-landene fremlægger deres konvergens- eller stabilitetsprogrammer
samt nationale reformprogrammer senest i april 2018. Kommissionen ventes i maj
2018 med udgangspunkt i DER’s retningslinjer, EU-landenes
programmer og
anbefalingerne til euroområdet som helhed, at fremlægge udkast til rådsudtalelser
om EU-landenes programmer samt udkast til landespecifikke anbefalinger. På den
baggrund skal ECOFIN på rådsmødet 22. juni 2018 opnå enighed om rådsudta-
lelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om de landespeci-
fikke anbefalinger. Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger 28.-29.
juni 2018. Efterfølgende skal ECOFIN på rådsmødet i juli 2018 formelt vedtage
rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespecifikke
anbefalinger.
Makroubalanceproceduren
(’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør ram-
men for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske uba-
lancer. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge po-
tentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over
for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på
at korrigere dem. MIP’en
operationaliseres via en varslingsmekanisme med et
’scoreboard’ bestående af et antal
økonomiske indikatorer, som skal give en indle-
dende indikation på ubalancer.
Kommissionens
varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’, AMR)
for 2018 af
22. november 2017 indeholder værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-
det. Rapporten vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-lande, og identificerer
de lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.
Efterfølgende vil Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af varslingsrap-
porten, fortage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have eller
være i fare for at opbygge ubalancer. De dybdegående analyser offentliggøres som
del af Kommissionens landerapporter ultimo februar 2018. I kraft af disse dybde-
gående analyser gennemføres efterfølgende en grundigere vurdering af, om det
pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.
Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-
det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egent-
lige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korri-
gerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes
at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes der således en procedure,
64
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det på-
gældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgningen på en henstilling
fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stil-
ling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af
ubalancerne.
3. Formål og indhold
På ECOFIN 5. december 2017 ventes en første præsentation og drøftelse af
Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og forslag til anbefalinger til
euroområdet som helhed. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner på dette råds-
møde, men formentlig på ECOFIN 23. januar 2018.
Den årlige vækstundersøgelse
Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-
politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politik-
anbefalinger for EU-landene.
I vækstundersøgelsen for 2018 fremhæver Kommissionen, at det går fremad med
den økonomiske genopretning i EU, der som helhed ventes at opleve en BNP-
vækst på 2,3 pct. i 2017. Arbejdsløsheden ventes at falde fra 8,6 pct. i 2016 til 7,8
pct. i 2017 og ventes at falde yderlige i de kommende år. Endvidere er underskud-
dene på den offentlige saldo blevet reduceret eller vendt til overskud i flere EU-
lande i de seneste år.
Kommissionen understreger dog, at der fortsat er udfordringer. Produktivitets-
væksten er fortsat lav. Investeringerne er stigende, men investeringsniveauet er
fortsat under niveauet fra før krisen. Arbejdsløsheden er fortsat høj i store dele af
Europa, hvilket har medført sociale konsekvenser i flere EU-lande. Endvidere
udgør høje offentlige gældsniveauer en barriere for væksten i nogle EU-lande.
I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sine overordnede priorite-
ter for den økonomiske politik i EU fra tidligere år: 1) fremme af investeringer, 2)
gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik.
Kommissionen nævner, at indsatsen med at
fremme af investeringer
bl.a. skal
fokusere på at styrke produktiviteten. Kommissionen fremhæver i den forbindel-
se, at investeringer i infrastruktur, uddannelse, forskning og udvikling, digital in-
novation og cirkulær økonomi bør prioriteres. Det fremhæves også, at investerin-
ger i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken kan bidrage til at øge integra-
tionen på arbejdsmarkedet og nedbringe ulighed. EU-landene bør endvidere foku-
sere på at fjerne barriere for investeringer og fremme private investering, herunder
ved at styrke erhvervsklimaet, simplificere skattesystemerne, sikre mere effektiv
offentlig administration, sikre velfungerende offentlige institutioner og fjerne
hæmmende regulering på produkt- og arbejdsmarkederne. Generelt vurderes den
europæiske investeringsfond (EFSI) som et fortsat vigtigt instrument til at fremme
investeringerne. Endvidere skal arbejdet med kapitalmarkedsunionen og bankuni-
onen fortsættes for at styrke adgangen til finansiering og sikre en mere robust
banksektor.
65
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
EU-landene skal
gennemføre strukturreformer
for at sikre mere robuste øko-
nomier, forbedre sociale forhold, øge produktiviteten og styrke vækstpotentialet.
EU-landene skal bl.a. fokusere på at styrke erhvervsklimaet, sikre velfungerende
produktmarkeder og offentlige institutioner og fjerne nationale barrierer for det
indre marked. Endvidere skal EU-landene sikre velfungerende arbejdsmarkeder
og lige muligheder. Reformer af arbejds- og produktmarkeder bør endvidere bi-
drage til at fremme innovation og konkurrence. Effektive uddannelses- og opkva-
lificeringssystemer samt en velfungerende aktiv arbejdsmarkedspolitik skal sikre
bedre adgang til arbejdsmarkederne, herunder for udsatte befolkningsgrupper.
EU-landene skal også bekæmpe ulighed og fattigdom, herunder ved at sikre lige
adgang til offentlig service og effektive sociale beskyttelsessystemer. EU-landene
bør desuden sikre holdbarhed og tilstrækkelighed af pensionssystemerne og sund-
hedssystemerne. Kommissionen bemærker endvidere, at reformer med fordel kan
designes med inddragelse af sociale parter, og at pakker med flere komplemente-
rende reformer kan have større effekt.
EU-landene skal føre en
ansvarlig finanspolitik.
Kommissionen fremhæver, at
der i nogle EU-lande fortsat er behov for at nedbringe den offentlige gæld og at
EU-landene generelt bør benytte det igangværende opsving til at opbygge finans-
politiske buffere. Kommissionen vurderer, at finanspolitikken i euroområdet som
helhed bør være overordnet neutral. De enkelte EU-landes finanspolitik bør dog
afstemmes nationale forhold og være i overensstemmelse med reglerne i Stabili-
tets- og Vækstpagten. Kommissionen bemærker, at enkelte eurolande bør øge de
offentlige investeringer for at styrke vækstpotentialet. Generelt anbefales EU-
landene at sikre en mere effektiv og fair beskatning og forbedre kvaliteten af of-
fentlige investeringer og forbrug.
Vækstundersøgelsen har et generelt fokus på den
sociale dimension
i det øko-
nomiske samarbejde. Kommissionen understreger, at der er behov for at sikre
øget social konvergens og at den europæisk søjle for sociale rettigheder, der blev
tiltrådt af Rådet 17. november 2017, i den forbindelse bør benyttes som en form
for kompas.
Varslingsrapporten
Kommissionens varslingsrapport præsenterer en række økonomiske indikatorer,
som skal give en indledende indikation af ubalancer. Rapporten bygger på 2016-
værdier for de respektive lande og indikatorer.
Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-
ser på at adressere makroøkonomiske ubalancer, men at der fortsat er risici relate-
ret til ubalancer i flere lande. Overordnet konkluderer varslingsrapporten, at der i
flere lande fortsat er høj privat gæld og banksektoren i nogle lande fortsat står
overfor betydelige udfordringer. Nogle lande præges fortsat at høje offentlige
gældsniveauer og andre lande har store betalingsbalanceoverskud. Endvidere op-
lever nogle lande høje boligprisstigninger.
66
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0067.png
Kommissionen udpeger 12 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten.
Der er tale om de 12 lande, der også vurderedes til at have ubalancer i de dybde-
gående analyser under makroubalanceproceduren for 2017 (Tyskland, Irland, Spa-
nien, Nederlandene, Slovenien, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien,
Portugal og Cypern)
30
.
Kommissionen bemærker i varslingsrapporten, at Danmarks overskud på beta-
lingsbalancen fortsat er højt, hvilket ifølge Kommissionen bl.a. afspejler et højt
privat opsparingsniveau. Kommissionen peger på, at Danmarks kumulative tab i
eksportmarkedsandele er blevet reduceret, og at niveauet for dansk priskonkur-
renceevne er stabilt. Kommissionen peger desuden på, at den private gæld er fal-
det, men fortsat er blandt de højeste i EU. Kommissionen bemærker, at den høje
private gæld bl.a. er et resultat af det danske realkreditsystem, en favorabel skat-
temæssig behandling af gæld, lave incitamenter for at tilbagebetale realkreditgæld,
samt et avanceret velfærds- og pensionssystem.. Kommissionen bemærker endvi-
dere, at huspriserne fortsat stiger, og at udviklingen bør følges nøje. Kommissio-
nen konkluderer desuden, at den danske banksektor er sund, og at arbejdsløshe-
den fortsat er lav.
Kommissionen vurderer, at den ikke vil udarbejde en dybdegående analyse af
Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at indikatorerne vedrørende
betalingsbalancen og den private gæld overskrider deres respektive tærskelværdier
i scoreboardet, men vurderer samtidig, at en samlet vurdering af den danske øko-
nomi ikke giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er således ikke
påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med
Kommissionens vurdering af Danmark de seneste tre år.
Anbefalingerne til euroområdet som helhed for 2017
I Kommissionens udkast til anbefalinger til eurolandene, både individuelt og kol-
lektivt, for perioden 2018-2019, lægges der bl.a. vægt på følgende:
1.
Eurolandene anbefales at gennemføre politikker, der fremmer holdbar og
inklusiv vækst og sikrer robuste økonomier og konvergens. Eurolandene
bør uddybe det indre marked og benytte opsvinget til at gennemføre refor-
mer, der øger produktiviteten og vækstpotentialet, sikre velfungerende insti-
tutioner, forbedre erhvervsklimaet, fjerne barrierer for investeringer og
mindske ulighed. Eurolande med betalingsbalanceunderskud bør sikre tilba-
geholdenhed i lønudviklingen, mens eurolande med høje betalingsbalance-
overskud bør fremme lønvækst og prioritere tiltag, der styrker den inden-
landske efterspørgsel.
2.
Eurolandene anbefales at sikre en overordnet neutral finanspolitik i euro-
området. Eurolandene bør føre en balanceret finanspolitik, der både sikrer
holdbarhed og gældsreduktion, hvor nødvendigt, samt understøtter genop-
retningen. Eurolandene skal respektere reglerne i Stabilitets- og Vækstpag-
ten og forbedre kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser.
30
Grækenland er som programland ikke underlagt processerne under det europæiske semester og analyseres derfor ikke i
Kommissionens varslingsrapport.
67
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
3.
4.
5.
Eurolandene anbefales endvidere at sikre fair og vækstvenlige skattesyste-
mer og bekæmpe skatteundgåelse.
Eurolandene anbefales at fremme jobskabelse, sikre lige muligheder og ad-
gang til arbejdsmarkederne, rimelige arbejdsvilkår og forbedre de sociale
forhold. Eurolandene bør i den forbindelse bl.a. prioritere at øge arbejds-
markedernes fleksibilitet, forbedre uddannelsessystemerne, sikre velfunge-
rende sociale sikringssystemer, forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik
samt sænke skatten på arbejde.
Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at færdiggøre bankunio-
nen, herunder den fælles indskydergarantiordning, den fælles bagstopper for
bankunionens fælles afviklingsfond samt de europæiske tilsynsrammer. Eu-
rolandene bør også nedbringe beholdninger af misligholdte lån og reducere
private gældsniveauer, hvor relevant. Endvidere bør eurolandene styrke in-
tegrationen af kapitalmarkederne.
Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den Øko-
nomiske og Monetære Union (ØMU’en) under hensynstagen
til det indre
marked og på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområ-
det som helhed har ikke statsfinansielle konsekvenser.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-
nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have
positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning
bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet
og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i EU-landene.
Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser, men sikringen af gode rammevilkår mv. for investeringer ventes at
have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på længere sigt.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
68
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes at byde Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrap-
port velkommen.
Der ventes endvidere generel tilfredshed med hovedelementerne i anbefalingerne
til euroområdet som helhed, omend nogle lande kan ventes at påpege, at lønud-
viklingen står udenfor regeringernes direkte indflydelse, og at der derfor ikke bør
gives anbefalinger hertil.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens vækstundersø-
gelse og konklusionerne i varslingsrapporten.
Regeringen støtter generelt, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og
konsolideringsdagsorden. Det er særligt vigtigt at fastholde sigtet mod sunde og
holdbare offentlige finanser i takt med konjunkturfremgangen, således at der i
højere grad end i tidligere opsving kan opbygges finanspolitiske buffere til fremti-
dige tilbageslag og konjunkturmedløbende finanspolitik undgås.
Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny
dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig
Kommissions vurdering af, at 12 lande har eller er i fare for at have makroøko-
nomiske ubalancer.
Regeringen støtter generelt et socialt ansvarligt EU, der stiler mod inklusiv vækst.
Regeringen er dog af den overbevisning, at sociale fremskridt først og fremmest
sikres via velfungerende arbejdsmarkeder, ansvarlig økonomisk politik og løbende
reformer på nationalt niveau. Endvidere finder regeringen det centralt, at hensynet
til EU-landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller og
arbejdsmarkedets parters rolle respekteres.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
69
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0070.png
Dagsordenspunkt 8:
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
KOM(2017)801, KOM(2017)802 og KOM(2017)803
1. Resume
Kommissionen har offentliggjort en pakke vedrørende implementering af Stabilitets- og Vækst-
pagten, dvs. opfølgning på eksisterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger.
Rumænien har aktuelt har en MTO-henstilling med frist for at gennemføre tiltag i oktober
2017. Kommissionen vurderer ikke, at Rumænien har levet op til sin henstilling og stiller derfor
forslag til Rådet om en beslutning om, at Rumænien ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag.
Kommissionen stiller også forslag til Rådet om en revideret MTO-henstilling til Rumænien med
et krav om en forbedring af den strukturelle saldo på 0,8 pct. af BNP i 2018.
UK har en EDP-henstilling med frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i finans-
året 2017 (som sluttede i marts 2017). Regnskabstal bekræfter, at UK har bragt underskuddet
under 3 pct. af BNP til fristen, og det ventes at forblive under 3 pct. af BNP i de kommende år.
Kommissionen vurderer således, at betingelserne for en ophævelse er opfyldt, og Kommissionen har
derfor fremsat et forslag til rådet om at ophæve UK’s henstilling.
Regeringen støtter Kommissionens forslag. De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde 22. november 2017, som led i den løbende over-
vågning af landenes finanspolitik, en pakke med vurderinger og forslag til skridt
under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP). Kommissionen fremsætter i pakken tre
konkrete forslag, som skal behandles i ECOFIN 5. december 2017.
To af dem drejer sig om
Rumænien.
Rådet tildelte i juni 2017 Rumænien en
MTO-henstilling (dvs. en henstilling under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyg-
gende regler) om at forbedre den strukturelle saldo med mindst 0,5 pct. af BNP
(svarende til en nettoudgiftsvækst på højst 3,3 pct. målt ved udgiftsreglen) i 2017
mhp. at sikre hurtig tilbagevenden til Rumæniens mellemfristede mål for struktur-
saldoen (MTO), som er på -1 pct. af BNP. Rumænien indsendte 13. oktober 2017
en rapport om de skridt, som Rumænien har gjort for at leve op til henstillingen.
Det sidste forslag drejer sig om
UK.
UK har en EDP-henstilling fra 2015 med
frist for at bringe det nominelle underskud under 3 pct. af BNP senest i finansåret
2016/17, som sluttede i marts 2017.
UK’s underskudsprocedure blev åbnet i 2008
og er blevet forlænget flere gange siden. Betingelsen for at ophæve en EDP fra
før
2011
er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til fristen (det skal bekræf-
tes af regnskabstal), og at der er tale om en
varig
korrektion (dvs. at underskuddet
ventes at forblive under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode).
For underskudsprocedurer åbnet
efter 2011
gælder der desuden et krav om, at gæld
over 60 pct. af BNP nedbringes i et passende tempo, hvis henstillingen skal op-
hæves.
70
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Udover UK er
Frankrig
og
Spanien
de eneste lande, som fortsat har EDP-
henstillinger/pålæg. Disse har dog først frist i hhv. 2017 (regnskabstal ventes først
tilgængelige i maj 2018) og 2018 (regnskabstal ventes først tilgængelige i maj
2019). Kommissions pakke indeholder ikke forslag om Frankrig og Spanien, idet
de indtil videre vurderes at være på rette spor ift. opfyldelse af kravene til den
nominelle saldo.
Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (herunder forslag
vedr. MTO-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 121. I sager om utilstrække-
lige tiltag til efterlevelse af MTO-henstillinger og tildeling/revidering af MTO-
henstillinger under artikel 121 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder ophævelse
af UK’s henstilling)
har hjemmel i TEUF artikel 126. I sager om ophævelse af
henstillinger under artikel 126 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.
I sager under Stabilitets- og Vækstpagten (både artikel 121 og 126) stemmer lan-
dene ikke i deres egne sager. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager,
som vedrører eurolande.
3. Formål og indhold
Kommissionen har stillet forslag om en rådsbeslutning om, at
Rumænien
ikke
har gennemført tilstrækkelige tiltag mhp. efterlevelse af Rumæniens MTO-
henstilling. Grunden er, at Rumænien i 2017 baseret på seneste skøn ventes at
svække
struktursaldoen med 1,1 pct. af BNP imod et krav i MTO-henstillingen om
at
forbedre
struktursaldoen med 0,5 pct. af BNP. Nettoudgiftsvæksten skønnes til
4,9 pct. i 2017, og den ligger således et godt stykke over MTO-henstillingens krav
om en nettoudgiftsvækst på højst 3,3 pct.
Kommissionen stiller også forslag til Rådet om en revideret MTO-henstilling til
Rumænien. Den reviderede MTO-henstilling indebærer krav om en forbedring af
den strukturelle saldo på 0,8 pct. af BNP i 2018, hvilket svarer til, at nettoudgifts-
væksten ikke må overstige 3,3 pct.
71
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
1822493_0072.png
Tabel 1
Rumæniens offentlige finanser
Pct. af BNP
Nominel saldo
Strukturel saldo
Ændring i strukturel saldo
- Krav i nuværende henstilling
- Krav i revideret henstilling
Nettoudgiftsvækst
(pct.)
- Krav i nuværende henstilling
- Krav i revideret henstilling
2016
-3,0
-2,2
-1,9
-
-
-
-
-
2017
-3,0
-3,3
-1,1
min. 0,5
-
4,9
maks. 3,3
-
2018
-3,9
-4,3
-1,0
-
min. 0,8
5,8
-
maks. 3,3
2019
-4,1
-4,6
-0,3
-
-
-
-
-
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2017 og Kommissionens rapport om Rumænien (SWD(2017)603)
Kommissionen har stillet forslag om, at Rådet ophæver
UK’s
EDP-henstilling,
Regnskabstal for UK’s finansår 2016-17
(hvor UK havde frist) viser, at under-
skuddet er bragt ned på 2,6 pct. af BNP, og det er dermed bragt under 3 pct. af
BNP til fristen. Kommissionen vurderer desuden, at korrektionen er
varig,
idet
underskuddet skønnes at forblive under 3 pct. af BNP i de kommende år. Betin-
gelserne for at ophæve
UK’s henstilling er dermed opfyldt. Når UK’s henstilling
ophæves, underlægges UK de forebyggende regler om tilpasning henimod MTO
og gældsreglen om nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP.
Tabel 2
UK’s offentlige finanser
Pct. af BNP
Nominel saldo
Strukturel saldo
Bruttogæld
2015-16
-4,0
-4,2
86,7
2016-17
-2,3
-2,7
86,8
2017-18
-2,5
-2,9
85,6
2018-19
-1,8
-2,0
84,6
2019-20
-1,3
-1,4
82,9
Anm.:
Tabellen følger UK’s finansår. Et finansår løber fra 1. april til 31.
marts.
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2017
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
72
Rådsmøde nr. 3582 (økonomi og Finans) den 5. december 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-17
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder
efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,
vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har positive
effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark,
herunder tilliden til finanspolitikken.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige landes holdninger til sagen kendes endnu ikke.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU-landene
lever op til EU’s fælles regler om fi-
nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at
der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed,
mhp. at fastholde lave renter og forebygge nye gældskriser.
Regeringen støtter ophævelsen af UK’s EDP-henstilling,
idet betingelserne for en
ophævelse er opfyldt. Regeringen støtter også forslagene om Rumænien.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sager under dagsordenspunktet
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
er løben-
de forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle
henstillinger er alle tildelt og behandlet i perioden 2015-2017.
73