L 93 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-17 fra BL - Danmarks Almene Boliger, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 93
Offentligt

Energi, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

19. december 2017

J nr. 2017-585

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 18. december 2017 stillet mig

følgende EFK L 93 spørgsmål 14, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jens Joel (S).

Spørgsmål 14

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. december 2017 fra BL -

Danmarks Almene Boliger, jf. L 93 - bilag 5. Ministeren bedes herunder de-

taljeret kommentere de problemer og løsningsforslag, der præsenteres.

Svar

Formålet med L 93 er at tilvejebringe et standardiseret datagrundlag for hele

fjernvarmesektoren, hvilket er en nødvendighed for, at Energitilsynet kan ud-

vikle den økonomiske regulering, som er politisk besluttet med stemmeafta-

lerne af 7. april 2016 og 2. juni 2017.

Det er en forudsætning for, at der kan foretages retvisende sammenligning af

omkostningsniveauet på tværs af virksomhederne, og dermed også for at

den aftalte økonomiske regulering kan gennemføres, at de data, der indbe-

rettes til Energitilsynet, følger samme periode. Lovforslaget indebærer derfor

blandt andet, at Energitilsynet kan stille krav om ensretning af regnskabsår

for varmeforsyningsvirksomheder. Det betyder, at de fjernvarmevirksomhe-

der, der ikke på nuværende tidspunkt har en regnskabsføring, der følger ka-

lenderåret, vil skulle foretage en regnskabsomlægning.

Kravet om at anvende kalenderåret som varmeregnskabsår er valgt, da det,

ifølge en opgørelse fra Dansk Fjernvarme lavet i 2016

, er den regnskabspe-

riode, som flest af Dansk Fjernvarmes medlemmer allerede benytter sig af i

dag. Opgørelsen viser, at 37 % af de medlemmer, der leverer over 50 TJ år-

ligt (og som derfor er omfattet af reguleringen), allerede anvender kalender-

året som varmeregnskabsår. Blandt disse 37 % er der en overvægt af virk-

somheder med store varmeleverancer, hvilket betyder, at størstedelen af den

samlede varmeleverance kommer fra virksomheder, som allerede følger ka-

lenderåret.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Notat fra Dansk Fjernvarme vedr. omlægning af regnskabsår og indkomstår af 3. juni 2016

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

L 93 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-17 fra BL - Danmarks Almene Boliger, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Målet med den nye økonomiske regulering er, at vi får indrettet en mere ef-

fektiv fjernvarmesektor, hvor hensynet til lave priser og høj kvalitet for forbru-

gere er i centrum. Jeg konstaterer derfor også med glæde, at BL

–

Dan-

marks Almene Boliger (herefter BL) har forståelse for nødvendigheden af, at

Energitilsynet får de bemyndigelser, der er nødvendige for at kunne gennem-

føre den aftalte regulering og dermed fremme effektiviseringer i sektoren.

BL bemærker i deres høringssvar af 15. august 2017 og i en efterfølgende

henvendelse til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget af 13. december

2017, at lovforslaget kan medføre omstillingsomkostninger for den almene

boligsektor.

Det er selvsagt ikke hensigten med lovforslaget at påføre en bestemt del af

boligsektoren byrder. Eventuelle afledte omstillingsomkostninger, som en

ændring af afregningstidspunktet kan have for forbrugerne i den almene bo-

ligsektor, er derfor beklagelige.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at dette lovforslag ikke stiller krav om,

at fjernvarmeselskaberne ændrer deres afregningstidspunkt med de enkelte

boligselskaber, og at det netop er dette afregningstidspunkt, der udløser be-

hovet for omkodning af målere, som BL fremhæver i deres brev. Ændringen

af det regulatoriske regnskabsår kan dog godt have den afledte effekt, at

fjernvarmevirksomhederne ønsker at ændre deres afregningstidspunkt over

for boligselskaber.

Fastsættelse af afregningstidspunktet er dog et anliggende mellem fjernvar-

mevirksomhed og boligselskab, ligesom tilfældet er for BL’s forslag om øget

brug af digitale målere. Jeg vil derfor opfordre BL til at gå i dialog med fjern-

varmeselskaberne/-branchen om muligheden for at tilpasse tidspunkt og fre-

kvens for afregningen af varmeregnskabet, således at det bebyrder lejere og

ansatte i den almene boligsektor mindst muligt.

Reglerne for afregning af varmeregnskab mellem almene boligselskaber og

deres tilknyttede lejere reguleres i lov om leje af almene boliger, der ikke lig-

ger i regi af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. I forhold til anbefalin-

gen om forenkling af de gældende regler om forsyningsregnskaber i lejelov-

givningen, vil jeg derfor opfordre til, at BL retter henvendelsen til Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet, der har ressortansvaret herfor.

I brevet til EFK-udvalget anfører BL, at de skønsmæssigt vurderer, at om-

kostningerne for omkodning af målere vil blive 200 mio. kr. samt yderligere

afledte udgifter til administration. Det har desværre ikke været muligt for

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, grundigt at efterprøve det oplyste

omkostningsestimatet grundet den korte frist. Det bemærkes dog, at det

samlede omkostningsskøn ikke kan rekonstrueres på baggrund af de stik-

prøvedata, der er anført i brevets bilag 2. Energi-, Forsynings- og Klimamini-

steriet er på den baggrund gået i dialog med BL om en nærmere redegørelse

Side 2/3

L 93 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-17 fra BL - Danmarks Almene Boliger, til energi-, forsynings- og klimaministeren

for beregningen og dens forudsætning. Det bemærkes endvidere, at det i

BL’s

beregning antages, at

alle almene boliger får varme fra fjernvarmevirk-

somheder, der ikke allerede følger kalenderåret. Dette forekommer dog at

være et

”worst

case” scenarie, idet størstedelen af varmeleverancen som

nævnt allerede følger kalenderåret.

Generelt kan det dog nævnes, at det er en svær øvelse at opgøre omstil-

lingsomkostninger for den almene boligsektor, som følge af at fjernvarmesel-

skaberne vælger at ændre afregningstidspunkt. Det skyldes for det første, at

det er nødvendigt at vide, hvilke boligselskaber der modtager varme fra

fjernvarmevirksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt har en regnskabs-

føring, der følger kalenderåret. Dernæst er det aktuelt at estimere omfanget

af selskaber, som efterfølgende vil ændre afregningstidspunktet over for de

tilknyttede boligselskaber. Slutteligt er det også nødvendigt at vide, i hvilket

omfang de berørte lejemål har målere, der skal omkodes manuelt, eller kan

omkodes digitalt.

Jeg vil opfordre BL til i fælleskab med fjernvarmebranchen at få et overblik

over omfanget af omstillingsopgaverne og i fællesskab afsøge mulighederne

for at reducere omkostningerne. Som det ligeledes fremgår af brevet fra BL,

har foreningen konkrete forslag, der vil kunne nedbringe omkostningerne for

boligselskaber og lejere.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3