Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 87
Offentligt
1839844_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. december 2017
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 87 stillet af udvalget den 13. decem-
ber 2017 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Det fremgår af lovforslaget, at ministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om, hvilke vandløb og søer der omfattes af loven, med
henvisning til, at der ifølge lovforslaget er behov for en mere teknisk de-
finition af vandløb. Vil ministeren oplyse, hvornår den tekniske definition
forventes at forelægge?
Svar:
Det er hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1, nr.
1, at fastsætte nærmere regler om, hvilke vandløb og søer, der er omfattet
af loven.
Udformningen af reglerne vil blandt andet tage højde for anbefalingerne
fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og storm-
faldsordningerne. Det er således sigtet, at åbne vandløb og søer, som er
omfattet af vandløbsloven, herunder visse rørlagte vandløb, omfattes af
loven. Samtidig forventes det, at bassiner til opsamling af regnvand,
vandløb, som indgår i en kommunes spildevandsplan, spildevandsanlæg,
kloakker og kilder ikke vil være omfattet af loven.
Arbejdet med den nærmere udformning af reglerne pågår aktuelt mhp. at
en bekendtgørelse herom kan udstedes i forbindelse med lovens ikraft-
træden den 1. juli 2018.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen