Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 87
Offentligt
1840948_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 87 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. december 2017
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 87 stillet af udvalget den 6. december
2017 efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål:
Er det teknisk muligt, at det foreslåede kriterie for erklæring af et lands-
dels stormfald suppleres med, at et stormfald på mindst 250.000 m3 også
kan udløse ordningen i den pågældende landsdel? I givet fald, hvor stor
en procentuel forøgelse af udbetalte stormfaldstilskud forventes dette at
medføre?
Svar:
Det er teknisk muligt, at supplere kriteriet for stormfald i en landsdel sva-
rende til en årshugst med, at stormfald på mindst 250.000 m
3
væltet træ
ligeledes kan udløse ordningen.
På baggrund af overvejelserne i Udvalget til evaluering af stormflods-,
oversvømmelses- og stormfaldsordningerne er der imidlertid en række
forhold, der taler imod at indføre en sådan yderligere mulighed for at ak-
tivere stormfaldsordning.
Den generelle regel om stormfald i hele landet, når der samlet set er fal-
det 1.000.000 m
3,
er suppleret med en regel om, at der kan erklæres
stormfald på landsdelsniveau, hvis der i den pågældende landsdel er væl-
tet træer svarende til mindst én årshugst i landsdelen.
Med den foreslåede model er taget højde for en regional balance samtidig
med, at ordningen fastholdes som en katastrofeordning.
Selvom et stormfald kan være en alvorlig hændelse for den enkelte skov-
ejer, så skal der være tale om stormfaldshændelse af væsentlig regional
eller national betydning før stormfaldsordningen aktiveres. Det skal bl.a.
ses i lyset af, at der er tale om en tilskudsordning, der er kollektivt finan-
sieret af alle med en brandforsikring.
Hvis der indføres et fast kriterium på 250.000 m
3
træ vil det have den
konsekvens, at det vil blive lettere for skovejere i en større landsdel at få
erklæret stormfald end i mindre landsdele. Et kriterium på 250.000 m
3
væltet træ vil eksempelvis ifølge Danmarks Statistik udgøre én årshugst
på Bornholm, 90 pct. af en årshugst på Fyn og kun 29 pct. af en årshugst
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 87 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren mener, at det ville være fagligt og dokumenterbart forsvarligt at mindske eller underopdele landet i mindre landsdele, til erhvervsministeren
2/2
i Vestjylland. Dermed ville der med forslaget alt andet lige oftere blive
erklæret stormfald, og dermed udløst tilskud, for skovejere i Vestjylland
end på Bornholm og Fyn.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt på den måde at forskelsbehandle
skovdyrkere i forskellige landsdele. Begrebet ”årshugst i en landsdel” har
netop den fordel, at det tager højde for, at landsdele har forskellig størrel-
se og forskellig skovmængde, og det sikrer, at ordningen fastholdes som
en katastrofeordning.
Da stormfaldsordningen er en tilskudsordning til skovbrugserhvervet in-
debærer det desuden,
at ordningen skal overholde EU’s statsstøtteregler.
Det vurderes ikke umiddelbart i overensstemmelse med
EU’s
statsstøtte-
regler, hvis ordningen kan udløses for et regionalt område, når mindre
end en årshugst er faldet.
Erhvervsministeriet er ikke bekendt med oplysninger, der gør det muligt
nærmere at opgøre, hvor stor en procentuel forøgelse af udbetalte midler
det nævnte supplerende kriterium for erklæring af stormfald ville medfø-
re. Det vil dog alt andet lige medføre, at ordningen aktiveres oftere, jf.
ovenfor, og dermed vil blive dyrere, da der oftere vil blive udbetalt til-
skud fra ordningen.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen