Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 86 , L 86 A , L 86 B
Offentligt
1841506_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. januar 2018
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 86 stillet af udvalget den 13. december
2017 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvem der skal afgøre evt. stridigheder
mellem to kommuner, der ikke kan komme overens om et kystbeskyttel-
sesprojekt, der berører begge kommuner.
Svar:
Beslutning om og tilladelse til kystbeskyttelsesanlægget sker fortsat efter
reglerne i kystbeskyttelsesloven og ændres ikke med dette lovforslag.
Lokalplaner for kystbeskyttelsesanlæg tilvejebringes efter reglerne i plan-
loven. Kommunalbestyrelsen har ifølge planloven mulighed for at gøre
indsigelse mod nabokommunens forslag til lokalplan, hvis forslaget har
væsentlig betydning for kommunens udvikling. Forslaget kan herefter
først vedtages, når der er opnået enighed mellem kommunerne om de
nødvendige ændringer. Kan kommunerne ikke nå til enighed, kan
spørgsmål indbringes for erhvervsministeren.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen