Grønlandsudvalget 2017-18
L 53
Offentligt
1821915_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
1240 København K
18. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 53, forslag til lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, stillet den 30. oktober 2017 på vegne af
Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål nr. 3 til L 53
”Ministeren
bedes forholde sig til de bemærkninger, som Departementet for Natur, Miljø og
Justitsområdet samt Grønlands Politi fremfører i deres høringssvar og oplyse, hvordan ministeren
vil handle på disse.”
Svar
Jeg kan henvise til høringsnotatet, som tidligere er oversendt til Folketingets Grønlandsudvalg. Heraf
fremgår det, hvorledes bemærkningerne fra Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet samt
Grønlands Politi er blevet håndteret.
I forhold til bemærkningerne fra Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet har Miljøstyrelsen
efter høringen tilrettet lovforslaget, således at bemærkningerne i punkt 1-5 er inkorporeret i L53. I
forhold til punkt 6 vedrørende en skærpelse af konsekvenserne ved overtrædelse af loven har dette
været drøftet med Forsvarsministeriet og Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet. Der var
enighed om, at en revision af bødeniveauet først kan ske efter lovens ikrafttræden. Dette fremgår også
af høringsnotatet.
I forhold til bemærkningerne fra politimesteren i Grønland skal jeg bemærke, at det efter lovforslagets
§ 31 er miljø- og fødevareministeren og forsvarsministeren, der er tilsynsmyndighed. Af
høringsnotatet fremgår det desuden, at lovforslaget ikke pålægger Grønlands Politi nye opgaver eller
beføjelser.
Jeg skal bemærke, at høringsnotatets henvisninger til paragraffer og afsnit i visse tilfælde ikke længere
er de samme som i det fremsatte lovforslag (L53). Det skyldes, at der efter høringen er sket justeringer,
som har ændret på nummereringen af paragraffer mm.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk