L 5 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en skematisk oversigt over de forskellige elementer og definitioner i lovforslaget, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 5
Offentligt

Bilag 1

–

spm. 2

Element/definition (gældende reg-

ler)

§ 1

–

Lovens anvendelsesområde

”[…]

Fonden yder bistand i henhold

til §§ 5, 5 a og 6, når en kunde har

indgået aftale med en registrerings-

pligtig rejseudbyder eller formidler

[…]”

Element/definition (forslag til lov)

§ 1

–

Lovens anvendelsesområde.

”Fonden

yder bistand i henhold til §§ 5

og 6, når en rejsende har indgået aftale

om en pakkerejse eller et sammensat

rejsearrangement med en rejseudbyder

eller formidler for en udenlandsk rejsear-

rangør, der på tidspunktet for aftalens

indgåelse er registreret i fonden.

”

§ 2, stk. 2

–

Undtagelser fra lovens an-

vendelsesområde

”Loven

gælder ikke for pakkerejser og

sammensatte rejsearrangementer, der

1) Er af en varighed på under 24 timer,

medmindre de omfatter overnatning,

2) udbydes eller formidles lejlighedsvis

og på nonprofitbasis, til udelukkende en

begrænset gruppe rejsende, eller

3) købes på grundlag af en generel aftale

mellem erhvervsdrivendes køb af forret-

ningsrejser.

Bemærkninger

I dag er loven uklar på lovens anvendelsesområde, herunder om Rejsegarantifon-

den alene skal dække rejseudbydere, der er registrerede eller om Rejsegarantifon-

den skal dække rejseudbydere, der er registreringspligtige.

Ændringen indebærer, at Rejsegarantifonden fremover kun vil dække tab, som

følger af aftaler indgået med

registrerede

rejseudbydere og formidlere for uden-

landske rejsearrangører.

§ 2 og § 8, stk. 6

–

Rejseydelse og

undtagelse fra garantistillelse

§2

”Ved

en rejseydelse forstås:

1) En pakkerejse

[…],

såfremt den

samlede ydelse har en varighed på

over 24 timer eller omfatter overnat-

ning

[…]

§ 8, stk. 6

Almennyttige foreninger mv. der som

led i deres virksomhed udbyder rej-

seydelser, skal ikke stille garanti. Det

gælder dog kun, hvis rejsevirksom-

heden kun udgør en mindre del af

foreningens almennyttige aktiviteter.

I dag er der i henhold til § 2 tale om en pakkerejse, når den samlede ydelse har en

varighed på over 24 timer eller omfatter overnatning, og en række øvrige omstæn-

digheder er til stede.

I dag skal almennyttige foreninger, der som led i deres virksomhed udbyder rejse-

ydelser ikke stille garanti, hvis rejsevirksomheden kun udgør en mindre del af

foreningens almennyttige aktiviteter.

Fremover fremgår anvendelsesområdet for Rejsegarantifonden i lovens § 2. Af §

2, stk. 2, fremgår det, hvilke pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der

ikke er omfattet af loven. Med lovforslaget undtages visse pakkerejser og sam-

mensatte rejsearrangementer fra lovens anvendelsesområde, når betingelserne i

lovforslagets § 2, stk. 2, er opfyldt.

For almennyttige foreninger ændres retstilstanden, idet det vil bero på en konkret

vurdering af, om foreningen er omfattet af de kumulative betingelser i lovforsla-

gets § 2, stk. 2, om foreningen er undtaget fra at skulle stille garanti.

Der er tale om tre kumulative betingelser for, at en rejse ikke er omfattet af loven,

og hvert enkelt af disse skal derfor være opfyldt for, at en rejse ikke er omfattet af

loven. Forslaget ændrer dermed den gældende retstilstand, idet der ikke længere

kan foretages en samlet konkret vurdering. Der må derimod foretages en separat

vurdering af de ovennævnte kriterier.

L 5 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en skematisk oversigt over de forskellige elementer og definitioner i lovforslaget, til erhvervsministeren

Bilag 1

–

spm. 2

For det første undtages pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer med en

varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter overnatning, jf. forslagets § 2,

stk. 2, nr. 1. For så vidt angår pakkerejser er der således på den baggrund tale om

en videreførelse af den gældende retstilstand.

For det andet er pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der udbydes og

formidles lejlighedsvist og på nonprofitbasis til en begrænset gruppe rejsende,

undtaget fra lovens anvendelsesområde, jf. forslagets § 2, stk. 2, nr. 2. Lovforsla-

get ændrer på retstilstanden for almennyttige foreninger, idet det vil bero på en

konkret vurdering af, om foreningen er omfattet af de kumulative betingelser i

lovforslagets § 2, stk. 2.

For det tredje undtages pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der købes

på grundlag af en generel aftale med henblik på forretningsrejser mellem er-

hvervsdrivende. Loven vil derimod finde anvendelse på øvrige rejser, der opfyl-

der betingelserne for at være en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement,

uanset om køberen er en forbruger eller en erhvervsdrivende.

Erhvervsdrivende, der udbyder rejser, som er omfattet af de tre kumulative betin-

gelser, er således ikke omfattet af Rejsegarantifonden og skal dermed ikke lade sig

registrere eller stille garanti.

§ 4

–

Kunde

”Som

kunde anses enhver, der køber,

eller i hvis navn der købes en rejse-

ydelse. Overdrager kunden rejseydel-

sen, anses tillige den, der får overdra-

get rejseydelsen, som kunde. Den, der

køber en rejseydelse med henblik på

erhvervsmæssigt salg, anses dog ikke

som kunde.”

§ 4 - Rejsende

”Som

rejsende anses enhver person, som

søger at indgå en aftale inden for lovens

anvendelsesområde, eller som har ret til

at rejse på grundlag af en aftale omfattet

af loven. Den, der køber en pakkerejse

eller et sammensat rejsearrangement

med henblik på erhvervsmæssigt salg

anses ikke som rejsende efter denne

lov.”

”Kunde” ændres til ”Rejsende”. Der

tilsigtes ingen ændringer i den gældende

retstilstand på dette punkt. En person anses dog allerede for rejsende, når denne

søger at indgå en aftale inden for lovens anvendelsesområde.

En rejsende kan således fortsat både være en juridisk person, f.eks. en erhvervs-

drivende, og en forbruger. Hvis en ansat i en juridisk person, f.eks. hos en er-

hvervsdrivende bestiller en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement med

fly og hotel og betaler med sit firmakreditkort, vil både den juridiske person, som

har indgået aftalen med sælgeren, og dermed bliver part i aftalen, og den ansatte,

som rent faktisk har ret til at rejse på grundlag af aftalen, således være rejsende i

direktivets forstand. Det forudsætter naturligvis, at aftalen ikke er indgået på

grundlag af en generel aftale om forretningsrejser, som omtalt oven for i forbin-

delse med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 3.

L 5 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en skematisk oversigt over de forskellige elementer og definitioner i lovforslaget, til erhvervsministeren

Bilag 1

–

spm. 2

§ 2, nr. 1 - Pakkerejse

”En

pakkerejse, som består af en

kombination af mindst to af følgende

elementer, såfremt de af rejseudbyde-

ren udbydes samlet eller har været

udbudt på forhånd og sælges samlet,

og såfremt den samlede ydelse har en

varighed på over 24 timer eller om-

fatter overnatning:

a) Transport.

b) Indkvartering.

c) Anden turistmæssig ydelse, der

ikke er direkte knyttet til transport

eller indkvartering, men som udgør

en væsentlig del af pakkerejsen.”

§ 2 a - Pakkerejse

”Ved

en pakkerejse forstås i denne lov

en kombination af mindst to forskellige

typer rejseydelser, jf. § 2 c, nr. 1, med

henblik på den samme rejse, hvis

1) ydelserne sammensættes af en enkelt

erhvervsdrivende, inden der indgås en

enkelt aftale om alle ydelserne, eller

2) ydelserne, uanset om der indgås sær-

skilte aftaler med forskellige leverandø-

rer af rejseydelser,

a) er købt fra et enkelt salgssted og ud-

valgt, inden den rejsende accepterer at

betale,

b) udbydes, sælges til eller faktureres til

en samlet pris,

c) annonceres til salg eller sælges under

betegnelsen ”pakkerejse” eller lignende,

d) sammensættes efter indgåelsen af en

aftale, hvori den erhvervsdrivende giver

den rejsende ret til at vælge blandt et

udvalg af forskellige rejseydelser, eller

e) købes fra forskellige erhvervsdrivende

gennem forbundne onlinebestillingspro-

cedurer, når den rejsendes navn, beta-

lingsoplysninger og e-mailadresse er

videregivet fra den erhvervsdrivende,

med hvem den første aftale er indgået, til

andre erhvervsdrivende, og der senest 24

timer efter bekræftelsen af bestillingen

af den første rejseydelse er indgået en

aftale med sidstnævnte erhvervsdriven-

de.

Stk. 2. En kombination, som nævnt i stk.

1, der består af én type rejseydelse, jf. §

Ændringen indebærer overordnet set en udvidelse af pakkerejsebegrebet, idet en

pakkerejse fremover vil kunne opstå på flere måder end i dag og nye rejseydelser

kan indgå i en pakkerejse (biler eller motorcykler). For Rejsegarantifonden bety-

der det, at flere virksomheder omfattes af ordningen og skal lade sig registrere og

stille garanti mv.

Lovforslaget medfører, at en pakkerejse - som i dag

–

vil skulle bestå af mindst to

forskellige rejseydelser med henblik på samme rejse. De rejseydelser, der kan

indgå i kombinationen er passagerbefordring (svarer til transport), indkvartering

og (som noget nyt) udlejning af biler, store motorcykler eller andre motorkøretø-

jer, og endelig enhver anden turistydelse.

Lovforslaget medfører endvidere, at en pakkerejse

–

modsat i dag

–

vil kunne

opstå, uanset om ydelserne indgås som særskilte aftaler med forskellige erhvervs-

drivende. Uanset om der indgås særskilte aftaler med flere erhvervsdrivende er det

arrangøren, der er ansvarlig for levering af rejseydelserne.

I forhold til den gældende retstilstand er der tale om en udvidelse af pakkerejsebe-

grebet, idet særskilte aftaler med forskellige erhvervsdrivende ikke tidligere har

kunnet udgøre en pakkerejse.

Der er således fortsat tale om en pakkerejse, selv om ydelserne indgås som sær-

skilte aftaler med forskellige erhvervsdrivende. En sådan aftale om en pakkerejse

skal indgås under visse særlige omstændigheder. Det gælder hvis ydelserne købes

fra et enkelt salgssted og udvælges, inden den rejsende accepterer at betale rejse-

ydelserne sælges eller faktureres til en pris, hvor alt en inkluderet, rejseydelserne

annonceres til salg under betegnelsen pakkerejse eller lign. betegnelse, e eller den

erhvervsdrivende giver den rejsende ret til at vælge mellem en række ydelser.

Lovforslaget medfører endelig, at en pakkerejse vil kunne opstå, hvis rejsen under

nærmere omstændigheder købes fra forskellige erhvervsdrivende gennem for-

bundne onlinebestillingsprocedurer, og den rejsendes data (navn, betalingsoplys-

ninger og e-mailadresse) videregives fra den erhvervsdrivende, med hvem den

første aftale er indgået til andre erhvervsdrivende senest 24 timer efter, at den

første aftale er bekræftet.

L 5 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en skematisk oversigt over de forskellige elementer og definitioner i lovforslaget, til erhvervsministeren

Bilag 1

–

spm. 2

2 c, nr. 1, litra a-c, og en eller flere tu-

ristydelser, jf. § 2 c, nr. 1, litra d, er kun

en pakkerejse, hvis turistydelserne udgør

en væsentlig andel af kombinationens

værdi eller annonceres som, eller på

anden måde udgør, en væsentlig be-

standdel af kombinationen, og er udvalgt

og købt inden leveringen af rejseydelsen

er påbegyndt.

Bestemmelsen tager

sigte på tilfælde af såkaldte ”click through-køb”, hvor den

rejsende først køber en rejseydelse hos en erhvervsdrivende, bliver ”stillet videre”

til eller opfordret til at besøge en anden hjemmeside, og herefter på denne hjem-

meside ikke behøver at angive sit navn eller betalingsoplysninger, fordi den første

erhvervsdrivende har videreført disse oplysninger til den anden erhvervsdrivende.

Den måde, hvorpå pakkerejsen i dette tilfælde opstår på, har visse ligheder med

den måde et sammensat rejsearrangement kan opstå på, jf. nedenfor. Det er der-

med afgørende for, at der opstår en pakkerejse (og ikke et sammensat rejsearran-

gement), at der overføres både den rejsendes navn, betalingsoplysninger og e-

mailadresse.

Fremover kan der således indgås aftaler om pakkerejser både hvis rejseydelserne

sammensættes af en enkelt erhvervsdrivende, inden der indgås aftale om pakkerej-

sen og

–

som noget nyt

–

hvis rejseydelserne, uanset om der indgås særskilte afta-

ler med forskellige erhvervsdrivende om forskellige rejseydelser, hvis de købes

under de ovennævnte omstændigheder.

Der er tale om et nyt begreb, der introduceres i det nye pakkerejsedirektiv. Sam-

mensatte rejsearrangementer kendes således ikke i gældende ret.

Med det nye begreb ”sammensatte rejsearrangementer” udvides Rejsegarantifon-

dens anvendelsesområde ved, at de virksomheder, der formidler et sammensat

rejsearrangement, skal lade sig registrere i ordningen og stille garanti mv. Det

betyder, at flere virksomheder bliver omfattet af Rejsegarantifonden. Det betyder

også, at flere rejser og dermed flere rejsende bliver dækket i tilfælde af en regi-

streringspligtig (formidler)virksomheds konkurs. Den enkelte leverandør er alene

ansvarlig for korrekt opfyldelse af sin aftale/rejseydelse, og derfor skal garantien

kun dække risikoen for den erhvervsdrivendes egen konkurs eller insolvens.

I det følgende beskrives, hvordan et sammensat rejsearrangement kan opstå.

Modsat en pakkerejse, hvor der som udgangspunkt er én erhvervsdrivende, der

som rejsearrangør er ansvarlig for, at hele pakken leveres i overensstemmelse med

aftalen, indgås der ved et sammensat rejsearrangement særskilte aftaler med hver

enkelt leverandør af rejseydelserne. I et sammensat rejsearrangement kan indgå de

samme rejseydelser som i en pakkerejse. Et sammensat rejsearrangement kan

opstå på to forskellige måder.

Eksisterer ikke i dag

§ 2 b

–

Sammensat rejsearrangement

”Ved

et sammensat rejsearrangement

forstås i denne lov to eller flere forskel-

lige typer rejseydelser, jf. § 2 c, nr. 1,

som skal indgå i den samme rejse, og

som ikke udgør en pakkerejse, og om

hvilke der indgås særskilte aftaler med

hver leverandør, hvis en erhvervsdriven-

1) formidler, at den rejsende særskilt

udvælger og betaler for hver rejseydelse

under en enkelt kontakt med dennes

salgssted, eller

2) på målrettet vis formidler køb af

mindst én yderligere rejseydelse fra en

anden erhvervsdrivende, når aftalen med

en sådan anden erhvervsdrivende indgås

senest 24 timer efter bekræftelsen af

bestillingen af den første rejseydelse.

Stk. 2. En kombination, som nævnt i stk.

1, der består af én rejseydelse, jf. § 2 c,

nr. 1, litra a-c, og en eller flere turist-

L 5 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en skematisk oversigt over de forskellige elementer og definitioner i lovforslaget, til erhvervsministeren

Bilag 1

–

spm. 2

ydelser, jf. § 2 c, nr. 1. litra d, er kun et

sammensat rejsearrangement, hvis tu-

ristydelserne udgør en væsentlig andel af

kombinationens værdi eller annonceres

som, eller på anden måde udgør, en

væsentlig bestanddel af kombinationen.”

Et sammensat rejsearrangement kan for det første opstå, hvis en erhvervsdrivende

formidler den rejsendes særskilte udvælgelse og særskilte betaling for hver rejse-

ydelse under et enkelt besøg på dennes salgssted eller i forbindelse med en enkelt

kontakt med dennes salgssted. Der vil dermed f.eks. være tale om sammensat

rejsearrangement, hvis en rejsende under et besøg på en bookingportal på internet-

tet køber en rejseydelse og betaler den, og herefter køber en ny rejseydelse gen-

nem rejsebureauet hos en anden erhvervsdrivende. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvis den rejsende, efter at have købt den første rejseydelse på rejsebureauets

hjemmeside, bliver præsenteret for en række tilbud på en eller flere yderligere

rejseydelser, som formidles for en anden erhvervsdrivende, f.eks. via et pop up-

vindue, som fremkommer efter betalingen af den første rejseydelse.

Et sammensat rejsearrangement kan for det andet opstå, hvis en erhvervsdrivende

formidler køb af mindst én yderligere rejseydelser fra en anden erhvervsdrivende

på målerettet vis, når aftalen med den anden erhvervsdrivende indgås senest 24

timer efter bekræftelsen af bestillingen af den første rejseydelse. Det kunne f.eks.

være, hvor en rejsende har bestilt en fly- eller togrejse, og sammen med bekræftel-

sen på rejsen modtager en opfordring til at bestille yderligere en rejseydelse med

et link til det websted, hvor der kan foretages bestilling af f.eks. hotelophold eller

biludlejning, som er tilpasset flybillettens destination og rejsedatoer m.v.

Hvis den erhvervsdrivende derimod har indgået en aftale med en virksomhed om

placering af annoncer på hjemmesiden, vil der på den anden side ikke være tale

om målrettet formidling, såfremt der ved bekræftelsessiden efter køb af en flybil-

let vises en annonce for hoteller på destinationen, hvis denne annonce vises på

grundlag af såkaldte cookies, der indeholder data om den rejsendes tidligere søg-

ninger. En sådan annonce vil således ikke være baseret på data om den rejsendes

netop indgåede aftale, men på cookies indeholdende data om den rejsendes tidli-

gere søgninger, og den erhvervsdrivende, som har placeret annoncen på bekræftel-

sessiden, vil som udgangspunkt ikke være bekendt med, at den rejsende ved klik

på annoncen er blevet ”stillet videre” efter køb af en bestemt rejseydelse.

§ 2 - Rejseydelse

”Ved

en rejseydelse forstås:

1) En pakkerejse, som består af en

kombination af mindst to af følgende

elementer, såfremt de af rejseudbyde-

§ 2 c, nr. 1 - Rejseydelse

”Ved

en rejseydelse forstås:

a) passagerbefordring,

b) indkvartering,

c) udlejning af biler, store motorcykler

Rejsegarantifondsloven definerer i dag en ”rejseydelse”

enten

som en pakkerejse,

enten som

en ydelse, der omfatter transport og indkvartering, som er aftalt med

den samme udbyder, men ikke er en pakkerejse (fordi den ikke er udbudt eller

solgt samlet),

eller

som transport og anden turistmæssig ydelse, der koster over

1.000 kr., men ikke varer over 24 timer.

L 5 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en skematisk oversigt over de forskellige elementer og definitioner i lovforslaget, til erhvervsministeren

Bilag 1

–

spm. 2

ren udbydes samlet eller har været

udbudt på forhånd og sælges samlet,

og såfremt den samlede ydelse har en

varighed på over 24 timer eller om-

fatter overnatning:

a) Transport.

b) Indkvartering.

c) Anden turistmæssig ydelse, der

ikke er direkte knyttet til transport

eller indkvartering, men som udgør

en væsentlig del af pakkerejsen.

2) En ydelse, der omfatter transport

og indkvartering, som er aftalt med

samme rejseudbyder eller formidler,

men som ikke er omfattet af nr. 1.

3) Transport og anden turistmæssig

ydelse, som ikke har en varighed over

24 timer, men har en samlet pris på

over 1.000 kr.

4) Flytransport.

[…]”

eller andre motorkøretøjer, eller

d) enhver anden turistydelse, der ikke er

en uløselig del af en rejseydelse, som

defineret i litra a-c, eller

e) særskilt flytransport, der ikke indgår i

en pakkerejse eller et sammensat rejsear-

rangement.”

Med lovforslaget udmøntes direktivets definition af rejseydelser. Det medfører, at

de ”rejseydelser”,

som kan indgå i en pakkerejse eller et sammensat rejsearrange-

ment efter direktivet og dermed lovforslaget vil være passagerbefordring,

indkvar-

tering, som ikke er en uløselig del af befordringen af passagerer, og som ikke er

for at tage varigt ophold, udlejning af biler, andre motorkøretøjer eller store mo-

torcykler og enhver anden turistydelse, der ikke er en uløselig del af en af de øvri-

ge tre typer rejseydelser.

Leje af bil er ikke efter gældende ret en rejseydelse, men kan under visse omstæn-

digheder være en turistmæssig ydelse. Lovforslaget indebærer således på dette

punkt en ændring af den gældende retstilstand.

Det bemærkes, at såfremt en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement

udgøres af kun to rejseydelser, og den ene rejseydelse er ”en anden turistmæssig

ydelse, der ikke er en uløselig del af den anden rejseydelse”,

udgør det kun en

pakkerejse, hvis turistydelserne udgør en væsentlig andel af kombinationens værdi

eller annonceres som eller på anden måde udgør en væsentlig bestanddel af kom-

binationen. Turistydelser, der udgør 25 pct. eller mere af kombinationens værdi,

anses for at udgøre en væsentlig andel af kombinationens værdi..

I dag har vi nationale særregler om konkursbeskyttelse i rejsegarantifondsloven,

der - udover pakkerejser

–

også omfatter visse rejsearrangementer. De nationale

særregler har lighed med pakkerejser, men svarer ikke til pakkerejselovens defini-

tion. Det er fx rejsearrangementer, hvor de enkelte dele ikke er solgt samlet, eller

rejsearrangementer, der ikke varer over 24 timer, men har en samlet på pris på

over 1.000 kr.

Da der med implementeringen af det nye pakkerejsedirektiv indføres nye, detalje-

rede definitioner på pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, og beskyttel-

sen udvides, foreslås det med lovforslaget at ophæve de nationale særregler med

det formål at få en regelforenkling og en ensartet beskyttelse i hele EU.

Ikke defineret i dag

§ 2 c, nr. 4 - Erhvervsdrivende

”Enhver

fysisk eller juridisk person, der

handler som led i sit erhverv, sin virk-

somhed, sit håndværk eller sin professi-

on i forbindelse med aftaler omfattet af

Begrebet er ikke i dag defineret i rejsegarantifondsloven, men svarer til den al-

mindelige definition af en erhvervsdrivende i dansk ret.

I overensstemmelse med direktivet er det ikke et krav, at den fysiske eller juridi-

L 5 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en skematisk oversigt over de forskellige elementer og definitioner i lovforslaget, til erhvervsministeren

Bilag 1

–

spm. 2

denne lov.”

ske person tilsigter en økonomisk gevinst ved driften af sit erhverv, sin virksom-

hed, sit håndværk eller sin profession. Definitionen omfatter både offentlige og

private juridiske personer. Herudover følger det af almindelige fuldmagtsregler, at

en erhvervsdrivende, der handler via en anden person, der optræder på den er-

hvervsdrivendes vegne, bliver bundet af en aftale, som mellemmanden indgår på

den erhvervsdrivendes vegne.

Eksisterer ikke i dag

§ 20 - Registreringspligt

”Pligten

at lade sig registrere omfat-

ter her i landet etablerede rejseudby-

dere og formidlere for udenlandske

rejseudbydere”.

§ 14

–

Centralt kontaktpunkt

”Rejsegarantifonden

er centralt kontakt-

punkt og medvirker til at lette det admi-

nistrative samarbejde og tilsyn med

rejsearrangører og erhvervsdrivende,

som formidler sammensatte rejsearran-

gementer, der opererer i de forskellige

medlemsstater inden for EU/EØS, med

hensyn til de forpligtelser, der følger af

loven eller regler udstedt i medfør af

loven.

Stk. 2. Fonden stiller alle nødvendige

oplysninger om rejsegarantifondslovens

krav om garantistillelse til rådighed for

andre kontaktpunkter. Fonden besvarer

sådanne henvendelser hurtigst muligt.

Stk. 3. Fonden offentliggør elektroniske

lister over rejseudbydere og formidlere

for udenlandske rejsearrangører, som

opfylder deres forpligtelser efter

rejsegarantifondsloven.”

§ 20, stk. 2 - Registreringspligt

”Rejseudbydere,

der er etableret uden

for EU/EØS-området, som sælger eller

udbydere pakkerejser eller sammensatte

rejsearrangementer til salg her i landet,

er tilsvarende registreringspligtige og

skal stille garanti i overensstemmelse

med reglerne i denne lov. Rejsegaranti-

fonden dækker krav, jf. § 5, som hidrø-

Det er et krav efter pakkerejsedirektivet, at der udpeges centrale kontaktpunkter,

der skal lette det administrative samarbejde og tilsyn med rejsearrangører, der

opererer i forskellige medlemsstater.

Med lovforslaget foreslås det, at Rejsegarantifonden udpeges som centralt kon-

taktpunkt for Danmark.

En vigtig opgave bliver at sikre, at de rejsende kan få information om, hvorvidt en

rejseudbyder eller formidler er omfattet af Rejsegarantifonden eller en anden

godkendt garantiordning i EU.

I dag skal her i landet etablerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske

rejseudbydere lade sig registrere i Rejsegarantifonden. Lovforslaget ændrer ikke

på denne retstilstand, idet dette udgangspunkt fastholdes i den nye lov i det om-

fang man er etableret i Danmark, jf. dog nedenfor om gensidig anerkendelse.

Med lovforslaget indføres som noget nyt derudover en registreringspligt for 3-

landes udbydere, i det omfang disse markedsfører sig mod Danmark. Dette sker

for at gennemføre direktivets krav om, at udbydere fra 3-lande skal stille garanti i

L 5 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en skematisk oversigt over de forskellige elementer og definitioner i lovforslaget, til erhvervsministeren

Bilag 1

–

spm. 2

§ 22, stk. 2 og 3– Krav om tilstrække-

lig garanti

”Stk.

2. Enhver, der fra udlandet

markedsfører pakkerejseydelser her i

landet, skal stille tilstrækkelig garanti

til i tilfælde af insolvens eller konkurs

at sikre tilbagebetaling af erlagte

beløb og hjemtransport af kunden.

Garantistillelse, der opfylder betin-

gelserne i en af et andet EU/EØS-

land godkendt ordning, anses som

tilstrækkelig.

Stk. 3. Såfremt fonden anmoder her-

om, skal vedkommende dokumente-

re, at de i stk. 1 og 2 nævnte krav om

sikkerhed er stillet. Tilsvarende do-

kumentation skal efter anmodning

gives til en udenlandsk myndighed,

der fører kontrol med regler, der er

fastsat til gennemførelse af Rådets

direktiv 90/314/EØF om pakkerejse-

ydelser, herunder pakkeferier og

pakketure”

rer fra aftaler indgået med registrerings-

pligtige rejseudbydere, i det omfang de

har stille garanti efter denne lov.”

§ 22

–

Gensidig anerkendelse

”Garanti,

som en rejseudbyder har stillet

i overensstemmelse med reglerne i det

land inden for EU/EØS, hvor rejseudby-

deren er etableret, træder i stedet for

garanti stillet efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Rejseudbydere, som er etableret i

et andet EU/EØS-land, som sælger pak-

kerejser eller sammensatte rejsearran-

gementer eller udbyder sådanne til salg

her i landet, eller som på en hvilken som

helst måde retter deres virksomhed mod

rejsende her i landet, underretter Rejse-

garantifonden om omfanget af denne

salgsaktivitet, og oplyser, i hvilket

EU/EØS-land garantien er stillet. Rejse-

udbyderen skal efter anmodning frem-

lægge dokumentation for, at den fornød-

ne garanti er stillet.

Stk. 3. Stk. 2 gælder tilsvarende for

rejseudbydere, der foruden at være etab-

leret her i landet, er etableret i et eller

flere andre lande inden for EU/EØS, og

som har valgt at anvende en anden ga-

rantiordning end Rejsegarantifonden.”

overensstemmelse med de medlemslande, som disse udbydere markedsfører sig i.

Loven er i dag uklar om, hvor en eventuel garanti skal stilles i forbindelse med

grænseoverskridende handel fra eller mod Danmark. Loven indeholder dog allere-

de i dag en bestemmelse om, at garantistillelse, der opfylder betingelserne i et

andet EU/EØS-land, anses som tilstrækkelig.

Direktivet indeholder et eksplicit krav om gensidig anerkendelse, som er gennem-

ført ved § 22.

Det betyder, at rejseudbydere, der er etableret i et andet EU-land, og som hører

under en anden garantiordning, skal sikre, at deres garanti også omfatter grænse-

overskridende handel f.eks. rettet mod Danmark. Omfatter garantien grænseover-

skridende handel, er der krav om gensidig anerkendelse, så en rejseudbyder ikke

skal stille garanti i flere medlemsstater. Rejseudbyderen er derfor forpligtet til at

underrette Rejsegarantifonden om omfanget af en sådan aktivitet. Den gensidige

anerkendelse gælder imidlertid også i det tilfælde, hvor en erhvervsdrivende er

etableret i et eller flere EU-lande. I så fald kan den erhvervsdrivende vælge det

EU-land, hvor garantien skal stilles.