Forsvarsudvalget 2017-18
L 36
Offentligt
1813668_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
7. november 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 vedr.
L 36 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hol-
ger K. Nielsen (SF).
Spørgsmål nr. 1 vedr. L 36:
”Ministeren bedes uddybe sine kommentarer til høringssvaret fra Hærens
Konstabel- og
Korporalforening (HKKF) og Centralforeningen for Stampersonel (CS), hvori der argumente-
res for, at lovændringerne vil medføre større tvivl om retsgrundlaget og et uensartet rets-
grundlag for militært og civilt ansatte, og hvori foreningerne mener, at der er behov for en
nærmere afklaring af lovforslaget på en række punkter. F.eks.
om militært personel også er militært personel under udførelse af arbejde i styrelserne,
om en række af begreberne i militær straffelov, som giver mening i en militær operativ
kontekst, også giver mening at anvende i relation til arbejdet i styrelserne, og
om disciplinarloven, som tager sigte på at opretholde den militære disciplin og sanktionere
pligtforsømmelser, vil kunne anvendes på ikke-militære opgaver”.
Svar:
I oktober 2014 blev der gennemført en omfattende organisationsændring på Forsvarsmini-
steriets område. Som led heri blev der oprettet en række nye styrelser, som aktuelt omfat-
ter Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse,
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse samt Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.
De nye styrelser udfører i dag støttefunktioner for Værnsfælles Forsvarskommando, For-
svarsministeriets departement og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Før or-
ganisationsændringen blev disse støttefunktioner primært varetaget af den daværende For-
svarskommandos underlagte myndigheder. Der er således ikke tale om, at funktionerne har
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: WWW.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
L 36 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om lovændringerne vil medføre større tvivl om retsgrundlaget og et uensartet retsgrundlag for militært og civilt ansatte, til forsvarsministeren
ændret karakter, blot at de organisatorisk er blevet flyttet til de nye styrelser, mens de tidli-
gere var placeret i myndigheder under Forsvarskommandoen.
Det betyder, at de opgaver, som de militært ansatte udførte i den daværende Forsvars-
kommandos støttefunktioner, i praksis er de samme opgaver, som de militært ansatte nu
udfører i de nyoprettede styrelser. Organisationsændringen har således hverken ændret på
de enkelte arbejdsopgavers karakter eller på de ansattes status som militært ansatte.
Militær straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov omfattede også før organisa-
tionsændringen de militært ansatte, som udførte opgaver i støttefunktionerne i den davæ-
rende Forsvarskommando, uanset at disse opgaver ikke nødvendigvis kunne betegnes som
operative. Med lovforslaget tydeliggøres det, at denne retstilstand er videreført efter organi-
sationsændringen, og for så vidt angår de nyoprettede styrelser er der således ikke tale om,
at de tre love kommer til at omfatte medarbejdergrupper eller arbejdsopgaver, som ikke
tidligere har været omfattet af lovene.
Hensynene bag den særlige straffe- og disciplinærretlige regulering, der gælder for militært
ansatte, gør sig gældende for alle militært ansatte
uanset deres tjenestested. For militært
ansatte vil det således altid være væsentligt at kunne anvende de disciplinære sanktioner i
tilfælde af pligtforsømmelser, da dette er med til at sikre, at den militære disciplin kan op-
retholdes for medarbejderne.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen