Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
1902614_0001.png
29. maj 2018
J.nr. 2018 - 1390
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige
andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enhe-
der, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning
af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og
bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af
værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 24. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Dennis Flydtkjær.
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
 L 237 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken dato man i Skatteministeriet blev klar over, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu for visse biler, til skatteministeren
1902614_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svar på spørgsmål 22, hvori ministeren oplyser, at det længe har været
kendt, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu
for visse biler, bedes ministeren oplyse, hvilken dato man i Skatteministeriet blev klar
over dette.
Svar
Skatteministeriet blev i maj 2016 bekendt med, at overgangen til WLTP-målemetoden
ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu for visse biler i forbindelse med den intermini-
sterielle høring af et notat om indarbejdning af WLTP ((World Harmonized Light Ve-
hicles Test Procedure) i europæisk lovgivning.
Det var på daværende tidspunkt forventningen, at NEDC-angivelsen af brændstoffor-
bruget fortsat ville kunne anvendes i ejer- og registreringsafgiften i en årrække, uden at
det ville have væsentlige afgiftsmæssige konsekvenser, hvorfor det øgede afgiftsprovenu
først ville indfinde sig efter overgangsperioden.
Desuden var det forventningen, at der ville blive behov for at overveje, hvordan registre-
ringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven bedst kunne tilpasses.
På daværende tidspunkt var der ikke data, som i detaljer kunne belyse konsekvenserne af
overgangen til WLTP-målemetoden. Det var derfor forudsat, at overvejelserne om, hvor-
dan lovgivningen skulle tilpasses overgangen til WLTP, skulle finde sted fra september
2017, hvor den nye målemetode blev taget i anvendelse, og frem mod 2020 i takt med, at
der kom oplysninger om WLTP-målte biler, så lovgivningen senest var på plads ved
overgangsperiodens udløb i 2020.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 22, var dette således også opfattelsen
under forhandlingerne forud for aftalen om omlægningen af bilafgifterne i efteråret 2017
(L 4). Da spørgsmålet om overgangen til WLTP-målemetoden blev rejst i forbindelse
med høringen af lovforslaget
–
L 4, som udmøntede aftalen, blev der henvist til, at den
ville blive indarbejdet på et senere tidspunkt og mest naturligt i forbindelse med den tek-
nologiregulering af registrerings- og brændstofforbrugsafgiftsloven, som også indgår i
aftalen.
Som det ligeledes fremgår af min besvarelse på spørgsmål 22, blev Skatteministeriet imid-
lertid i slutningen af januar 2018 opmærksom på, at overgangen til WLTP-målemetoden
ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu, da CO2MPAS var upræcist. Derfor udarbej-
dede Skatteministeriet den lovtekniske løsning, som indgår i L 237, da man herved undgår
et utilsigtet merprovenu som følge af overgangen til WLTP-målemetoden.
Side 2 af 2