Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236
Offentligt
1902379_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-2666
Doknr.
537328
Dato
28-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 21:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til lovforslaget,
som indebærer, at kommuner, som har investeret i parkeringsanlæg i god tro inden
den 2/5-18, reelt får mulighed for at afskrive efter de hidtidige regler? Og vil ministe-
ren evt. stille et sådant ændringsforslag?”
Svar:
Lovforslaget indebærer, at kommunerne fremover vil kunne beholde 30 pct. af indtæg-
terne fra parkering.
Denne andel vurderes, at være tilstrækkelig for at dække de nødvendige udgifter for-
bundet med betalingsparkering og betalingskontrol. Det skal ses i lyset af, at de gen-
nemsnitlige kommunale udgifter til drift, afskrivning og forrentning af parkeringsan-
læg for perioden 2012-2016 har udgjort ca. 33 pct. af de kommunale indtægter fra
betalingsparkering efter det oplyste i tilknytning til administrationen af den nuværen-
de modregningsordning.
Det fremsatte ændringsforslag indebærer hertil, at økonomi- og indenrigsministeren
efter ansøgning kan reducere nedsættelsen af statstilskuddet, hvis kommunens om-
kostninger til afskrivning og forretning af allerede iværksat parkeringsanlægning over-
stiger kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering på 30 pct. Denne mulighed
omfatter afskrivning og forrentning af kommunens nuværende parkeringsanlæg og
afskrivning og forretning af planlagte investeringer, som tages i brug i perioden 2018-
2020, og hvor kommunen har indgået i bindende kontrakt inden fremsættelsen af
lovforslaget, dvs. den 2. maj 2018.
Det vurderes på den baggrund ikke relevant, at fremsætte ændringsforslag, der giver
mulighed for at afskrive efter de gældende regler med den nuværende modregnings-
ordning.
En udvidet dispensationsmulighed ville dog i givet fald kunne udformes som et nyt
ændringsforslag, hvor der i forhold til det allerede fremsatte ændringslovforslag æn-
dres i dette forslags nr. 1 til:
”§ 4. Økonomi-
og indenrigsministeren kan efter ansøgning reducere nedsættelsen af
statstilskuddet til en kommune efter § 1 for kommunens omkostninger til afskrivning
og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg, som er taget i brug inden
L 236 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til lovforslaget, som indebærer, at kommuner, som har investeret i parkeringsanlæg i god tro inden den 2/5-18, reelt får mulighed for at afskrive efter de hidtidige regler, til økonomi- og indenrigsministeren
1902379_0002.png
den 2. maj 2018 eller tages i brug i perioden 2018-2020, hvis kommunen før 2. maj
2018 har indgået en bindende kontrakt om opførelse af parkeringsanlægget.”
Det forudsættes, at der i givet fald vil skulle tages stilling, om kommunen samtidig vil
skulle kunne beholde 30 pct. af indtægterne fra parkering.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2