Forsvarsudvalget 2017-18
L 155
Offentligt
1883953_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
20. april 2018
Folketingets Forsvarsudvalg har den 20. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 3 vedrø-
rende L 155 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren indgå i en dialog om, hvilken myndighed i Danmark, der bør have det fremti-
dige ansvar for koordination og kommunikation med borgere, virksomhed og offentlige
myndigheder om det civile samfunds it-sikkerhed; herunder om det kunne tænkes, at Cen-
ter for Cybersikkerhed fik en mere civil status, såfremt det vurderes, at centeret er bedst
egnet til opgaven. Vil ministeren tage initiativ til en sådan politisk dialog, når regeringen har
fremlagt sin it-sikkerhedsstrategi?”
Svar:
Det var som bekendt den daværende regering bestående af S, R og SF, der i 2012 samlede
de forskellige myndigheders indsats og oprettede Center for Cybersikkerhed som en del af
Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) for at styrke beskyttelsen mod cyberangreb m.v. I fe-
bruar 2013 indgik den daværende regering desuden en politisk aftale med en række partier
om ny lovgivning for FE, og lov nr. 602 af 12. juni 2013 om Forsvarets Efterretningstjeneste
(FE) blev samme år vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget. Med Folketingets vedta-
gelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste blev det fastsat ved lov, at Center for Cy-
bersikkerhed er en del af FE, og at centerets virksomhed skal reguleres særskilt.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
L 155 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om det ville være muligt at udskille Center for Cybersikkerhed fra Forsvarets Efterretningstjenesten og gøre centeret til en civil myndighed, til forsvarsministeren
Med Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 skete der en styrket indsats på cyberområdet,
herunder specifikt en styrkelse af Center for Cybersikkerhed.
I 2014 indgik den daværende regering en politisk aftale med en række partier om forslag til
lov om Center for Cybersikkerhed (L 192, fremsat 2. maj 2014). I den forbindelse blev det
fastslået, at en række af de centrale principper i persondataloven skal finde anvendelse på
Center for Cybersikkerheds virksomhed, og aftaleparterne var enige om, ”at der med lov-
forslaget gennemføres en styrket indsats for at beskytte Danmark mod cyberangreb med
behørig respekt for retssikkerheden og den personlige frihed.”
Center for Cybersikkerhed og den øvrige del af FE er – selvom de udgør én myndighed –
ved lov tillagt forskellige opgaver og virkemidler. Center for Cybersikkerhed er særskilt regu-
leret i lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center for Cybersikkerhed, hvor der i bemærkninger-
ne er forudsat en vis organisatorisk adskillelse mellem centeret og den efterretningsmæssi-
ge del af FE. Det er endvidere forudsat, at centeret har en åben og udadvendt profil, og at
centerets virksomhed skal være præget af åbenhed, vejledning og information.
Med Aftale på forsvarsområdet 2018-2023 er der opnået bred politisk enighed om en mar-
kant styrkelse af Danmarks cyberforsvar. De konkrete initiativer i forsvarsforliget vil først og
fremmest styrke Center for Cybersikkerheds forebyggende indsats gennem styrket rådgiv-
ning og vejledning med særligt fokus på samfundsvigtige sektorer, herunder i forhold til
myndigheder og virksomheder. Samtidig styrkes indsatsen i forhold til detektion og håndte-
ring af konkrete hændelser samt genoprettelse af sikkerhed efter konkrete angreb inden for
samfundsvigtige sektorer i både offentligt og privat regi.
Regeringen står selvsagt fuldt ud ved de nævnte politiske aftaler og har fortsat arbejdet for
at styrke Danmarks beskyttelse mod cyberangreb.
Regeringen præsenterer om kort tid ”National strategi for cyber- og informationssikkerhed
2018-21”. Med strategien øger regeringen ambitionsniveauet for indsatsen på området, og
strategien skal således styrke Danmarks cyber- og informationssikkerhed og sikre en syste-
matisk og koordineret indsats. Målet er, at befolkningen, virksomheder og myndigheder skal
kende og kunne håndtere digitale risici, så Danmark fortsat kan udnytte digitaliseringen til
at understøtte samfundets udvikling.
Som bekendt er Center for Cybersikkerhed Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed og
den centrale nationale myndighed vedrørende cybersikkerhed, men en række øvrige myn-
digheder i Danmark er, som det vil fremgå af strategien, også involveret i koordination og
L 155 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om det ville være muligt at udskille Center for Cybersikkerhed fra Forsvarets Efterretningstjenesten og gøre centeret til en civil myndighed, til forsvarsministeren
kommunikation med borgere, virksomheder og offentlige myndigheder om bl.a. det civile
samfunds it-sikkerhed.
I forhold til Center for Cybersikkerheds rolle og placering kan der endvidere henvises til den
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende L 155.
Jeg indgår gerne i en politisk dialog med spørgeren om, hvordan vi fortsat kan styrke Dan-
marks beskyttelse mod cyberangreb.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen