L 118 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke forholdsregler myndighederne vil træffe for at undgå, at polititjenestemænd sætter skøn under regel og udsteder zoneforbud uden tilstrækkelig hensyntagen til individuelle forhold, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 118
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. februar 2018

Politikontoret

Rune Bæk Krogh

2018-0037-0015

636022

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fast-

sætte regler om zoneforbud) (L 118), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 18. januar 2018.

Søren Pape Poulsen

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 118 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke forholdsregler myndighederne vil træffe for at undgå, at polititjenestemænd sætter skøn under regel og udsteder zoneforbud uden tilstrækkelig hensyntagen til individuelle forhold, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til

at fastsætte regler om zoneforbud) (L 118):

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke ansatte i politiet der efter

lovens ikrafttræden vil have bemyndigelse til at udstede zone-

forbud i en hel kommune, herunder om også politikadetter vil få

en sådan bemyndigelse?”

Svar:

Spørgsmål nr. 1-21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at

fastsætte regler om zoneforbud) (L 118) giver anledning til en række gene-

relle betragtninger om lovforslaget og de gældende regler om forbud mod

etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre.

Lovforslaget har til hensigt at udvide justitsministerens bemyndigelse i po-

litilovens § 23, stk. 1 og 2, med en ny bemyndigelsesbestemmelse i politi-

lovens § 23, stk. 2, 2. pkt., der giver mulighed for, at de bestemmelser, der

er fastsat i medfør af § 23, stk. 1, kan indeholde regler om, at politidirektøren

i visse særlige situationer kan meddele et zoneforbud, der omfatter en kom-

mune.

Lovforslaget giver hjemmel til en udvidelse af det geografiske område for

et zoneforbud for overtrædelse af forbuddet mod etablering af og ophold i

lejre, som er egnede til at skabe utryghed i nærområdet. Forbuddet følger af

ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, hvorefter det

–

på steder, hvortil der er

almindelig adgang

–

er forbudt at etablere og opholde sig i lejre, som er

egnede til at skabe utryghed i nærområdet.

Som det fremgår af lovforslagets punkt 2.1.2.,

sigtes med udtrykket ”særlige

situationer”

i det foreslåede § 23, stk. 2, 2. pkt., navnlig til det forhold, hvor

udenlandske tilrejsende etablerer og opholder sig i en utryghedsskabende

lejr på offentlige steder, f.eks. i parker og på offentlige veje, hvor den eller

de pågældende personer sover og opholder sig ofte i længere tid ad gangen.

Sådanne lejre indebærer store gener for omgivelserne i form af f.eks. støj,

uro og uhygiejniske og uhumske sanitære forhold og giver anledning til fare

for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Det er en betingelse for at meddele zoneforbud, at der er grund til at tro, at

den pågældende ellers vil gentage overtrædelsen af forbuddet mod etable-

ring eller ophold i en utryghedsskabende lejr i det område, som zoneforbud-

det vil omfatte. Det er derimod ikke en betingelse for meddelelse af zone-

forbud, at der er meddelt forudgående advarsel, påbud eller lignende, eller

at eventuelle strafbare forhold forinden skal være afgjort ved dom eller bø-

devedtagelse. Der skal imidlertid foreligge en vis tidsmæssig sammenhæng

mellem overtrædelsen af forbuddet mod etablering eller ophold i en utryg-

hedsskabende lejr og selve afgørelsen om meddelelse af zoneforbuddet.

Politiets behandling af sager om zoneforbud vil

–

tilsvarende de gældende

regler om zoneforbud i ordensbekendtgørelsen

–

være omfattet af forvalt-

ningslovens regler om partshøring, begrundelse, klagevejledning mv. Med-

delelse af zoneforbud skal ske i overensstemmelse med det forvaltningsret-

lige proportionalitetsprincip, således at der skal være forholdsmæssighed

mellem zoneforbuddets virkninger for den pågældende og de hensyn, der

taler for at meddele et zoneforbud. Såfremt den pågældende bor i området,

vil det i almindelighed betyde, at et zoneforbud vil udgøre et mere intensivt

indgreb over for den pågældende end over for andre og dermed indebære,

at den konkrete vurdering af betingelserne for at udstede zoneforbuddet

skærpes, herunder betingelsen om at der skal være en formodning for gen-

tagelse.

Dog vil der i almindelighed være grund til at tro, at den pågældende ellers

vil gentage overtrædelsen af forbuddet mod etablering eller ophold i en

utryghedsskabende lejr i den kommune, som zoneforbuddet vil omfatte, så-

fremt den pågældende ikke har et fast opholdssted (bopæl) eller nogen sær-

lig tilknytning til den kommune, hvor vedkommende har etableret og op-

holdt sig i en utryghedsskabende lejr. I disse situationer vil politiet således

få mulighed for at meddele et zoneforbud, der omfatter den pågældende

kommune, første gang lejr-forbuddet overtrædes og uden forudgående ad-

varsel.

Et zoneforbud til en kommune indebærer et forbud mod at færdes frem og

tilbage eller tage ophold i den kommune, hvor den adfærd, der har givet

anledning til zoneforbuddet, har fundet sted. Den pågældendes blotte pas-

sage af kommunen er ikke omfattet af zoneforbuddet. Det vil sige, at en

person, der er blevet meddelt et zoneforbud, gerne må gå gennem den kom-

mune, der er omfattet af forbuddet, så længe passagen ikke kan siges at have

karakter af færden frem og tilbage eller egentligt ophold i kommunen.

Hvis en person har bopæl eller arbejder i den kommune, der er omfattet af

forbuddet, vil den pågældende i øvrigt kunne bevæge sig frit til og fra sin

bopæl eller arbejdsplads og ud i sit lokalområde, men vil ikke ellers kunne

opholde sig i kommunen. Dette betyder i praksis, at den pågældende

–

trods

et zoneforbud

–

vil kunne færdes i kommunen med henblik på at foretage

almindelige dagligdags gøremål, herunder f.eks. indkøb, lægebesøg, biblio-

teksbesøg mv.

For et zoneforbud, der omfatter en hel kommune, fastsættes en frist, der ikke

kan overstige 2 år. Den tidsmæssige udstrækning skal ske i overensstem-

melse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip og

må ikke fastsættes for en længere periode, end hvad der vurderes nødvendigt

for at sikre, at den pågældende ikke på ny overtræder forbuddet mod etab-

lering af og ophold i utryghedsskabende lejre i kommunen.

I forbindelse med udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse vil der blive

udsendt en vejledning til politikredsene om behandling af sager om medde-

lelse af zoneforbud, der omfatter en hel kommune.

Politiets afgørelse om at meddele zoneforbud kan påklages til Rigspolitiet

efter retsplejelovens § 109, stk. 1. Desuden kan et zoneforbud indbringes for

domstolene efter grundlovens § 63. Hverken klage til Rigspolitiet eller ind-

bringelse for domstolene har opsættende virkning.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst:

”Som

det fremgår af § 1, nr. 1, i forslag til lov om ændring af

lov om politiets virksomhed (L 118), kan politidirektøren i visse

nærmere angivne særlige situationer meddele et zoneforbud, der

omfatter en hel kommune, med henblik på at forebygge fare for

den offentlig orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sik-

kerhed.

Politidirektøren kan efter retssædvane om intern delegation af

beslutningskompetence delegere beslutningskompetencen til

sine underordnede. Det betyder, at politidirektørens medarbej-

dere kan træffe afgørelser på embedets vegne.

Polititjenestemænd træffer, som led i den daglige opgavevareta-

gelse, forvaltningsretlige afgørelser på en række områder.

Efter lovbemærkningerne (L 211, Folketingsåret 2008/09) til

ændringen af politilovens § 23, stk. 3, er det forudsat, at zone-

forbud kan meddeles mundtligt på stedet i umiddelbar tilknyt-

ning til konstateringen af den særligt utryghedsskabende adfærd

eller bidrag hertil, således at zoneforbuddet iagttages straks. Al-

lerede i dag træffes afgørelser om zoneforbud typisk af det til-

stedeværende politipersonale under iagttagelse af de forvalt-

ningsretlige regler.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at studerende på politiuddan-

nelsen undervises i grundlæggende forvaltningsret og sagsbe-

handling. Undervisningen består både af teoretisk og praktisk

anvendelse af forvaltningsretlige grundsætninger og regler, her-

under forvaltningsloven.

Meddelelse af zoneforbud er derimod ikke er en opgave, som

politikadetterne er uddannet til eller skal varetage.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 118, vil der

i forbindelse med lovændringen blive udsendt en vejledning til

politikredsene om behandlingen af sager om meddelelse af zo-

neforbud, der omfatter en hel kommune.”