Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 110
Offentligt
1838557_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 6021
Doknr.
505123
Dato
20-12-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 7. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 3 til lovforslag nr. L 110 til økonomi- og indenrigsministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Er ministeren enig i, at der
kan være en risiko for ensidig faglig sammensætning af
bestyrelsen i Danmarks Statistik, når bestyrelsen fremover beskikkes efter indstilling
fra rigsstatistikeren, og at rigsstatistikeren udnævnes efter indstilling fra bestyrelsen?”
Svar:
Den omtalte opdatering af lovgrundlaget for indstilling af henholdsvis rigsstatistikeren
og bestyrelsens medlemmer er en konsolidering af den allerede eksisterende praksis.
Den foreslåede procedure afspejler et hensyn til at sikre, at det er personer med ind-
sigt i både statistikfaglige og samfundsmæssige forhold og i Danmarks Statistiks virke,
som indstiller henholdsvis rigsstatistikeren og medlemmer af Danmarks Statistiks be-
styrelse, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 4, 2. pkt.
Jeg er derfor ikke enig i, at der er tale om en risiko for en ensidig faglig sammensæt-
ning af bestyrelsens medlemmer. Som det i øvrigt også er anført i lovforslaget, er det
den siddende økonomi- og indenrigsminister, der beskikker både rigsstatistikeren og
bestyrelsens medlemmer. Den endelige beslutningskompetence ligger altså hos øko-
nomi- og indenrigsministeren.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille