Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 93
Offentligt
1827748_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. december 2017
J nr. 2017-585
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. november 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 3, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål 3
Vil ministeren bekræfte, at det effektiviseringspotentiale på 2,3 mia. kr., der
omtales i fjernvarmeaftalen af 2. juni 2017, alene er et potentiale, og at der
dermed ikke er indgået en politisk aftale om et effektiviseringskrav for 2025?
Svar
Der er indgået to politiske aftaler vedr. fjernvarmesektoren hhv. stemmeafta-
le af 7. april 2016 og stemmeaftale af 2. juni 2017. Begge disse aftaler er
fortsat gældende.
I stemmeaftalen fra 2. juni 2017 fremgår det, at:
”Der er enighed om, at der
skal gennemføres markante effektiviseringer og at det samlede effektivise-
ringspotentiale
vurderes til 2,3 mia. kr. i 2025.”
I aftaleteksten fremgår det endvidere, at: ”For
at understøtte lavere priser re-
duceres loftet løbende med et individuelt effektiviseringskrav på baggrund af
benchmarking (allerede aftalt i Stemmeaftalen af 7. april 2016) og et generelt
effektiviseringskrav baseret på produktivitetsudviklingen i sammenlignelige
sektorer. Derudover tilpasses loftet til virksomhedernes faktiske omkostnin-
ger, hvis de i en periode har været lavere end indtægtsrammen, og virksom-
hederne dermed har opnået et overskud.
Effektiviseringskravene fastsættes af Energitilsynet, så potentialet i sektoren
realiseres.”
Der er derfor i stemmeaftalen af 2. juni 2017 truffet aftale om, at der skal
fastsættes effektiviseringskrav og, at Energitilsynet fastsætter effektivise-
ringskravene, så potentialet i sektoren realiseres. Energitilsynet vil skulle
fastsætte dette krav ud fra rammerne i aftalen og den lovgivning, som vedta-
ges i medfør heraf.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 1/1
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk