Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 90 Bilag 5
Offentligt
Fremsat den xx. xx 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge
(Ret til sygedagpenge ved livstruende alvorlig sygdom gøres permanent)
§1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 24 a, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
En person, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet for et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at
personen har en livstruende, alvorlig sygdom.«
2.
I
§ 24 b, stk. 1
ændres »I perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan
en person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, vælge« til: »En person, der er i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge«.
3.
§ 24 c, stk. 1, 3. punktum
ophæves.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1.
Indledning
Lovforslagets indhold
Gældende regler
Midlertidig ordning med ret til sygedagpenge for personer, som på første sygefraværsdag
er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en
livstruende, alvorlig sygdom
Midlertidig ordning med ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom
Ophør af retten til sygedagpenge, når personer, omfattet af den midlertidige ordning, ikke
længere har en livstruende, alvorlig sygdom
Den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
2
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at permanentgøre den ordning, som i perioden 1. januar 2016 - 31.
december 2017 giver ret til sygedagpenge til livstruende, alvorligt syge personer.
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18.
december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet
Økonomisk sikkerhed for
sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.
Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev den gældende forlængelsesregel
i § 27, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge ændret, idet forlængelsesmuligheden ikke skulle være
begrænset til personer med en livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der
har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke har
klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.
Partierne bag sygedagpengereformen gennemførte ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1486 af 23. december
2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb,
uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) en ændring af
reglerne. Ved ændringen blev § 24 a indsat i lov om sygedagpenge. § 24 a betyder, at personer, der
bliver syge igen efter en kortere periode som raskmeldte, og som på første nye sygedag allerede har
modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder
og dermed er
omfattet af lovens tidsbegrænsning for sygedagpenge - får ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, hvis de opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen.
Partierne bag reformen besluttede den 10. marts 2015 at udvide muligheden for, at personer med en
livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge fremfor et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Dette skete ved at indføre en midlertidig ordning med ret til sygedagpenge
ved livstruende, alvorlig sygdom. Den midlertidige ordning løber fra den 1. januar 2016 til og med
den 31. december 2017.
Den midlertidige ordning blev gennemført ved en ændring i lov om sygedagpenge ved § 1, nr. 5 - 7,
i lov nr. 1868 af 29. december 2015 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik og lov om ferie (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved
livstruende, alvorlig sygdom m.v.).
Ved ændringen blev § 24 a, stk. 6-7 indsat i lov om sygedagpenge. Ændringen betyder, at en
person, som får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet overfor
kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om personen på første fraværsdag var
omfattet af tidsbegrænsningen, fordi personen allerede har modtaget sygedagpenge i en periode på
mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder.
Ved ændringen blev endvidere indsat §§ 24 b og 24 c i lov om sygedagpenge. § 24 b sikrer - også
som en midlertidig ordning - at en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, og som under jobafklaringsforløbet får en livstruende, alvorlig sygdom, får
ret til sygedagpenge fra kommunen. § 24 c regulerer ophøret af sygedagpenge, når personen ikke
3
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
længere har en livstruende, alvorlig sygdom, eller ved ophøret af den midlertidige ordning pr. 31.
december 2017.
Det er i begge tilfælde en betingelse, at personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til
sygedagpenge fra kommunen. Det er endvidere en betingelse, at en læge vurderer, at personen har
en livstruende, alvorlig sygdom.
Det foreslås ved dette lovforslag, at reglerne i § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1, ændres fra at være en
midlertidig ordning, der gælder i perioden 1. januar 2016 - 31. december 2017, til en permanent
ordning, og at reglerne om ophør af sygedagpenge ved ophøret af den midlertidige ordning
ligeledes ændres. Derudover foretages ingen andre ændringer i retten til sygedagpenge ved
livstruende, alvorlig sygdom.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende regler
2.1.1. Den midlertidige ordning med ret til sygedagpenge for personer, som på første
sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har
en livstruende, alvorlig sygdom
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når
der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk.
1, i lov om sygedagpenge. Det betyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af denne
tidsbegrænsning, ikke er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende
opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Efter § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har en sådan person ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1868 af 29. december 2015 blev indført en midlertidig ordning, således at
personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom, og som ville have haft ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge,
skulle kunne få sygedagpenge.
Det fremgår af gældende § 24 a, stk. 6, i sygedagpengeloven, at i perioden fra den 1. januar 2016 til
og med den 31. december 2017 kan en person, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge at modtage
sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.
Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfælde forudsætter, at der er en konkret,
individuel lægelig dokumentation for, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En
kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.
Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr.
720 af 27. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende forlængelsesregel i §
27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den
4
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for
udtømte. Bestemmelsen blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den
sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen var, at
forlængelsesmuligheden ikke kun - som tidligere - skal være begrænset til personer med en
livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig
sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har klarhed over,
hvilket forløb sygdommen vil få.
Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. juni 2014, skal kommunens afgørelse om
forlængelse af sygedagpengeudbetalingen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom ske på
baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig
sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende
læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på
diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan
nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.
I principafgørelse 30-15 har Ankestyrelsen slået fast, at det er en forudsætning for forlængelse efter
sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og
alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig
lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.
I principafgørelse 68-16 har Ankestyrelsen slået fast, at kommunens afgørelse om forlængelse af
udbetalingen af sygedagpenge som følge af en livstruende, alvorlig sygdom skal ske på baggrund af
en konkret, individuel lægelig vurdering, som ikke udelukkende baserer sig på en diagnose. I
tilfælde af alvorlig sygdom med et fremadskridende forløb, som over en årrække kan eller vil få et
dødeligt udfald, kan der ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge, hvis sygdommen er
på et sådant tidligt stadie, at den ikke kan anses som livstruende. Ligeledes kan der ikke ske
forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge i tilfælde, hvor den sygemelde ikke aktuelt er ramt af
en livstruende, alvorlig sygdom, men hvor der er risiko for tilbagefald af en livstruende, alvorlig
sygdom.
Retten til sygedagpenge for lønmodtagere, som er omfattet af den midlertidig ordning, jf. § 24 a,
stk. 6, indtræder efter reglerne i § 33 i lov om sygedagpenge om, hvornår en lønmodtager har ret til
sygedagpenge fra kommunen. For selvstændig erhvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge
fra første fraværsdag, jf. den gældende § 24 a, stk. 7, i lov om sygedagpenge.
2.1.2. Midlertidig ordning med ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom
Ved § 1, nr. 6, i lov nr. 1868 af 29. december 2015 blev der indført en midlertidig ordning, således
at personer, som er i et jobafklaringsforløb, og som får en livstruende, alvorlig sygdom, har ret til at
vælge at overgå til at modtage sygedagpenge, hvis personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til
sygedagpenge fra kommunen.
Det fremgår af § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at en person med en livstruende, alvorlig
sygdom, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan
vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har
5
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til
sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf.
§ 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis personen, såfremt personen ikke var
uarbejdsdygtig på grund af sygdom, ville være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge fra
arbejdsløshedskassen, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge. Endvidere vil en person, som
fortsat er i ansættelse og modtager løn under jobafklaringsforløbet, kunne opfylde
beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, og en person ansat i fleksjob vil
kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge.
Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt, er det et helt grundlæggende
krav, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge.
En person har ret til sygedagpenge fra kommunen fra det tidspunkt, hvor personen af en
praktiserende eller anden behandlende læge vurderes at have en livstruende, alvorlig sygdom. Dette
gælder såvel for lønmodtagere som for selvstændige erhvervsdrivende. Det er en betingelse, at
personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter lægen har vurderet, at personen har en
livstruende, alvorlig sygdom. Hvis personen indgiver anmodningen senere, bliver der først ret til
sygedagpenge fra den dag, hvor personen indgiver sin anmodning.
2.1.3. Ophør af retten til sygedagpenge, når personer, omfattet af den midlertidige ordning, ikke
længere har en livstruende, alvorlig sygdom
Efter gældende regler skal kommunen træffe afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge
til en person omfattet af den midlertidige ordning, når en læge har vurderet, at personen ikke
længere har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge. Den
sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der nu ikke længere er
livstruende og alvorlig, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24 c, stk. 1, 2.
pkt. i lov om sygedagpenge. Dermed er personen i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det
samme forsørgelsesgrundlag, som en person, der ikke havde en livstruende, alvorlig sygdom på
første nye sygedag, eller efter overgangen til jobafklaringsforløb.
Det fremgår ligeledes af de gældende regler, at når den midlertidige ordning udløber den 31.
december 2017, skal personer, som er omfattet af den midlertidige ordning, overgå til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24 c, stk. 1, 3 pkt., i lov om sygedagpenge.
Derved er sikret, at formålet med den midlertidige ordning imødekommes, og at personen stilles
ydelsesmæssigt som før indførelsen af den midlertidige ordning.
2.2. Den foreslåede ordning
Det fremgår af kommunernes registreringer, at der i 2016 var knap 50 personer, som var omfattet af
den midlertidige ordning med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom.
Partierne bag sygedagpengereformen ønsker at ordningen videreføres. Derfor foreslås det, at
ordning med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom permanentgøres.
6
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
1827125_0007.png
Det foreslås således at permanentgøre de gældende regler i sygedagpengelovens § 24 a, stk. 6, om
at en person, der har en livstruende, alvorlig sygdom, og som ville have haft ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis personen havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, kan vælge at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Det foreslås endvidere at permanentgøre de gældende regler i sygedagpengelovens § 24 b, stk. 1,
hvorefter en person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen,
hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder
beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det
vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Det foreslås, at permanentgørelsen af ordningen sker fra tidspunktet for udløbet af den midlertidige
ordning den 31. december 2017.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget indebærer, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom ved en ny sygemelding på et
tidspunkt, hvor de er omfattet af sygedagpengelovens tidsbegrænsning, får ret til sygedagpenge i
stedet for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Endvidere indebærer forslaget, at
personer, som er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende,
alvorlig sygdom, får ret til at overgå til sygedagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt.
Det skønnes ud fra de kommunale registreringer over antallet af personer, som i 2016 har været
omfattet af den midlertidige ordning, at ca. 50 berørte personer årligt vil blive omfattet af forslaget.
Forslaget indebærer øgede offentlige udgifter til sygedagpenge, men samtidig mindskede udgifter til
ressourceforløbsydelse. Forslaget indebærer yderligere marginale merudgifter til drift, herunder
udgifter til indhentning af lægeerklæringer.
I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske konsekvenser af lovforslaget i 2018-2021.
Den skitserede løsning skønnes at indebære merudgifter på ca. 0,9 mio. kr. i 2018 og fremover,
jf.
tabel 1.
Det skønnes, at merudgiften til staten udgør 0,2 mio. kr. i 2018 og fremover, mens
merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 0,7 mio. kr. i 2018 og fremover. Der skønnes ingen
udgifter til regionerne.
De samlede nettoudgifter indeholder offentlige merudgifter til sygedagpenge på 4,6 mio. kr. samt
administration i forbindelse med revurdering og lægeerklæringer. De administrative konsekvenser
forventes dog at være marginale og dermed falde under bagatelgrænsen for administrative udgifter.
De samlede nettoudgifter indeholder endvidere offentlige mindreudgifter på 3,6 mio. kr. til
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Tabel 1. Offentlige udgifter i forbindelse med lovforslaget før skat og tilbageløb opgjort på
henholdsvis statslige og kommunale udgifter
Mio. kr. 2017-priser
2018 2019 2020 2021
I alt
0,9
0,9
0,9
0,9
7
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
1827125_0008.png
Heraf
-Stat
Sygedagpenge (20 pct. refusion)
Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (20 pct.refusion)
0,2
0,9
-0,7
0,7
3,6
-2,9
0,2
0,9
-0,7
0,7
3,6
-2,9
0,2
0,9
-0,7
0,7
3,6
-2,9
0,2
0,9
-0,7
0,7
3,6
-2,9
-Kommuner
Udgifter til Sygedagpenge (Øvrige indkomstoverførsler)
Udgifter til Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (BG)
Tabel 2 giver en oversigt over de samlede udgifter til lovforslaget, når der er taget højde for skatter
og tilbageløb. Det skitserede forslag forventes at medføre merudgifter på 0,4mio. kr. efter skat og
tilbageløb i 2018 og frem. De administrative konsekvenser af lovforslaget forventes at være
marginale og falde ind under bagatelgrænsen for administrative udgifter.
Tabel 2. Offentlige udgifter ifm. lovforslaget efter skat og tilbageløb
Mio. kr. 2017-priser
I alt
Merudgifter til ydelse efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet
Merudgifter til drift
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive forhandlet
med
KL.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
2018 2019 2020 2021
0,4 0,4 0,4 0,4
0,4 04 0,4 0,4
0,0
0,0
0,0
0,0
Der vil være meget begrænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af,
at arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra
jobafklaringsforløb til sygedagpenge, vil modtage refusion svarende til sygedagpenge i stedet for
den mindre ydelse i jobafklaringsforløb.
Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser til finansiering af ATP for private
arbejdsgivere.
Der vil være meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
8
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
1827125_0009.png
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. xxx 2017 til den xx. xxx 2017 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets
Tillægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske Seniorer,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg
kommune, Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister,
Lægeforeningen, Odense kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Producentforeningen,
Rigsrevisionen, Vejle kommune, Vesthimmerland kommune, Viborg kommune og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Staten:
Negative
konsekvenser/merudgifter
Staten:
Ingen
Staten: Ingen
Regionerne: Ingen
Kommunerne:
Der vil være meget begrænsede positive
Der vil være meget
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som begrænsede økonomiske
følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn
konsekvenser til finansiering af
under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra ATP for private arbejdsgivere.
jobafklaringsforløb til sygedagpenge, vil
modtage refusion svarende til sygedagpenge i
stedet for den mindre ydelse i
jobafklaringsforløb.
Administrative Der vil være meget begrænsede administrative
Ingen
konsekvenser for konsekvenser for erhvervslivet.
erhvervslivet
Miljømæssige
Ingen
Ingen
konsekvenser
Administrative
Ingen
konsekvenser for
borgerne
9
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
1827125_0010.png
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
retten
10
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når
der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk.
1, i lov om sygedagpenge.
En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis
personen havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har efter § 24
a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.
§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på første sygefraværsdag opfylder
betingelserne i lov om sygedagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af
beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt
angår selvstændige erhvervsdrivende.
Det fremgår af de nuværende regler i § 24 a, stk. 6, i lov om sygedagpenge, at en person, der er
omfattet af § 24 a, stk. 1, i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017, kan
vælge at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis
en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.
Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfælde forudsætter, at der er en konkret,
individuel lægelig dokumentation for, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En
kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.
Den ændrede formulering af § 24 a, stk. 6, er alene udtryk for, at ordningen fremover ikke er
midlertidig. Reglens indhold ændres ikke, ud over at ordningen permanentgøres. En person, der på
første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri
af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, vil på samme måde som efter den
midlertidige ordning have ret til at modtage sygedagpenge i det tidsrum, sygdommen er livstruende
og alvorlig.
Det er den praktiserende læge, eller anden behandlende læge, der skal foretage vurderingen af, om
der er tale om livstruende, alvorlig sygdom. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage
denne vurdering.
Personen har ret til at vælge mellem at modtage sygedagpenge fra kommunen eller et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. For en person, der er på deltid
og dermed f.eks.
kun ville have ret til sygedagpenge for 25 timer pr. uge
kan det være en fordel at vælge et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, idet ressourceforløbsydelsen ikke beregnes i
forhold til den tidligere ansættelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.
11
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, kan en person med en livstruende,
alvorlig sygdom, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017
vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har
en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til
sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf.
§ 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Den foreslåede ændring af ordlyden i § 24 b, stk. 1, betyder, at ordningen gøres permanent.
Der ændres derved ikke på betingelserne for at kunne vælge at overgå til sygedagpenge. Retten til
sygedagpenge fra kommunen forudsætter stadig, at de grundlæggende betingelser i lov om
sygedagpenge er opfyldt. Det betyder blandt andet, at personen skal være uarbejdsdygtig, og at
beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42 skal være opfyldt. Det er en betingelse, at
beskæftigelseskravet er opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at uarbejdsdygtigheden
skyldes en livstruende, alvorlig sygdom. Hermed forstås på det tidligste tidspunkt, hvor det lægeligt
dokumenteres, at uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig sygdom. Som udgangspunkt
kan kommunen således lægge den foreliggende lægeerklæring til grund, medmindre kommunen får
oplysninger om, at uarbejdsdygtighed på grund af livstruende, alvorlig sygdom er lægeligt
dokumenteret tidligere, som f.eks. i en sygehusjournal.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis personen, såfremt personen ikke var
uarbejdsdygtig på grund af sygdom, ville være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge fra
arbejdsløshedskassen, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge. Endvidere vil en person, som
fortsat er i ansættelse og modtager løn under jobafklaringsforløbet, kunne opfylde
beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, og en person ansat i fleksjob vil
kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge.
Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfælde forudsætter desuden, at der er en
konkret, individuel lægelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En
kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.
Det er alene personer, som er i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som er omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen indebærer, at personer, der opfylder betingelserne i § 24 b, stk. 1, i lov om
sygedagpenge kan vælge, om de vil fortsætte med at få udbetalt ressourceforløbsydelse under
jobafklaring, eller overgå til sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen vil i få tilfælde kunne være
højere end sygedagpengene. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis en person før den sygemelding, der
gik forud for jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, var beskæftiget på nedsat tid. En
sådan person vil ved overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse være berettiget til
fuld ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 3
12
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
Efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommunen, når personen efter en lægelig
vurdering ikke længere er livstruende, alvorligt syg, træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene.
Som ved andre afgørelser efter lov om sygedagpenge skal reglerne i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forvaltningsloven om f.eks. tilstrækkelig oplysning af
sagen, om partshøring, eller om en helhedsvurdering ved ophør af en erhvervsrettet foranstaltning,
iagttages. Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke forlænges efter forlængelsesreglerne i § 27 i lov
om sygedagpenge, men hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom
som ikke er
livstruende og alvorlig
har personen ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Personen er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag,
som en person, der ikke blev livstruende, alvorligt syg under sit jobafklaringsforløb.
Efter de nuværende regler er der alene tale om en midlertidig ordning for ret til sygedagpenge, som
udløber den 31. december 2017. Derfor gælder det for nuværende endvidere, at sygemeldte, der
som følge af den midlertidig ordning i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge
modtager sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, fra den 1.
januar 2018 overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Da dette lovforslag gør
den midlertidige ordning permanent, mister § 24, stk. 1, 3. pkt., sit indhold. Derfor udgår § 24, stk.
1, 3. pkt.
Personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom, vil efter lovforslagets vedtagelse og ikrafttræden
have ret til at vælge at modtage sygedagpenge i den tid, sygdommen er livstruende og alvorlig. Når
sygdommen af en læge ikke længere af vurderes som livstruende og alvorlig, har personen ved
fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. § 24 c, stk. 1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Derved sikres, at permantgørelse af den
ordningen sker ved udløbet af den midlertidige ordning.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, idet lov om sygedagpenge ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
13
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse
nr. 826 af 23. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 24 a.
Personer, der på første fraværsdag ville
have haft ret til sygedagpenge fra kommunen,
men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk.
1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2..
Stk. 6.
I perioden fra den 1. januar 2016 til og
med den 31. december 2017 kan en person, der
er omfattet af stk. 1, i stedet for et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen,
hvis en læge vurderer, at personen har en
livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 7...
1.
§ 24 a, stk. 6,
affattes således:
»
Stk. 6.
En person, der er omfattet af stk. 1, kan
i stedet for et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse vælge at modtage
sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge
vurderer, at personen har en livstruende,
alvorlig sygdom.«
§ 24 b.
I perioden fra den 1. januar 2016 til og
med den 31. december 2017 kan en person, der
er i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge at
overgå til at modtage sygedagpenge fra
kommunen, hvis en læge vurderer, at personen
har en livstruende, alvorlig sygdom og personen
opfylder beskæftigelseskravet for ret til
sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det
tidspunkt, hvor det vurderes, at
uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en
livstruende, alvorlig sygdom.
2.
I
§ 24 b, stk. 1
ændres »I perioden fra den
1. januar 2016 til og med den 31. december
2017 kan en person, der er i
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge« til: »En
person, der er i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge«.
14
L 90 - 2017-18 - Bilag 5: Orientering om lov om ændring af lov om sygedagpenge, fra beskæftigelsesministeren
§ 24 c.
Kommunen træffer afgørelse om ophør af
3.
§ 24 c, stk. 1, 3. punktum
ophæves.
udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,
eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at
personen ikke længere har en livstruende,
alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat
uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke
er livstruende og alvorlig, ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for
personer, der efter den 31. december 2017 fortsat
er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om beregningen af sygedagpenge for personer,
der har ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,
og § 24 b, stk. 1.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
15