Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 90 Bilag 1
Offentligt
1817910_0001.png
Lovforslag nr.
L 00
Folketinget 2017-18
Fremsat den 14. november 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge
(Ordningen med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom gøres permanent)
§1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af
23. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 24 a, stk. 6,
ændres »I perioden fra den 1. januar 2016
til og med den 31. december 2017 kan en person, der er om-
fattet af stk. 1, i stedet for et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse« til: »En person, der er omfattet af stk.
1, kan i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse«.
2.
I
§ 24 b, stk. 1,
ændres »I perioden fra den 1. januar 2016
til og med den 31. december 2017 kan en person, der er i
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel
12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge« til: »En
person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, kan vælge«.
3.
§ 24 c, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
BE007391
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/06880
L 90 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817910_0002.png
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gøre den ordning, som i
perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december
2017 giver ret til sygedagpenge til personer med en livstru-
ende, alvorlig sygdom, permanent.
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti), indgik den 18. de-
cember 2013 forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform
af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for syge-
meldte samt en tidligere og bedre indsats.
Med reformen, som blev udmøntet ved lov nr. 720 af 25.
juni 2014, blev den gældende forlængelsesregel i § 27, stk.
1, nr. 5, i lov om sygedagpenge ændret, idet forlængelses-
muligheden ikke skulle være begrænset til personer med en
livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte per-
soner, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere
sygdomsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed
over, hvilket forløb sygdommen vil få.
Partierne bag sygedagpengereformen gennemførte ved §
4, nr. 1, i lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af be-
skæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktfor-
løb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virk-
somhedsrettede tilbud m.v.) en ændring af reglerne. Ved
ændringen blev § 24 a indsat i lov om sygedagpenge. § 24 a
betyder, at personer, der bliver syge igen efter en kortere pe-
riode som raskmeldte, og som på første nye sygedag allere-
de har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 for-
udgående kalendermåneder – og dermed er omfattet af lo-
vens tidsbegrænsning for sygedagpenge – får ret til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis de opfylder
beskæftigelseskravet over for kommunen.
Partierne bag reformen besluttede den 10. marts 2015 at
udvide muligheden for, at personer med en livstruende, al-
vorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge fremfor et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Dette skete ved
at indføre en midlertidig ordning med ret til sygedagpenge
ved livstruende, alvorlig sygdom. Den midlertidige ordning
løber fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december
2017.
Den midlertidige ordning blev gennemført ved en ændring
i lov om sygedagpenge ved § 1, nr. 5 - 7, i lov nr. 1868 af
29. december 2015 om ændring af lov om sygedagpenge,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
aktiv socialpolitik og lov om ferie (Midlertidig periode med
ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.).
Ved ændringen blev § 24 a, stk. 6 og 7, indsat i lov om
sygedagpenge. Ændringen betyder, at en person, som får en
livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigel-
seskravet overfor kommunen, får ret til sygedagpenge fra
kommunen, uanset om personen på første fraværsdag er om-
fattet af tidsbegrænsningen, fordi personen allerede har
modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger
inden for de 9 forudgående kalendermåneder.
Ved ændringen blev endvidere indsat §§ 24 b og 24 c i lov
om sygedagpenge. § 24 b sikrer – også som en midlertidig
ordning – at en person, der er overgået til et jobafklarings-
forløb med ressourceforløbsydelse, og som under jobafkla-
ringsforløbet får en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til
sygedagpenge fra kommunen. § 24 c regulerer ophøret af
sygedagpenge, når personen ikke længere har en livstruen-
de, alvorlig sygdom, eller ved ophøret af den midlertidige
ordning pr. 31. december 2017.
Det er i begge tilfælde en betingelse, at personen opfylder
beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommu-
nen. Det er endvidere en betingelse, at en læge vurderer, at
personen har en livstruende, alvorlig sygdom.
Det foreslås ved dette lovforslag, at reglerne i § 24 a, stk.
6, og § 24 b, stk. 1, ændres fra at være en midlertidig ord-
ning, der gælder i perioden 1. januar 2016 - 31. december
2017, til en permanent ordning, og at reglerne om ophør af
sygedagpenge ved ophøret af den midlertidige ordning lige-
ledes ændres. Derudover foretages ingen andre ændringer i
retten til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.1.1. Midlertidig ordning med ret til sygedagpenge for
personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og
som har en livstruende, alvorlig sygdom
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedag-
penge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalen-
dermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det be-
tyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af
denne tidsbegrænsning, ikke er berettiget til sygedagpenge
fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens
beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Efter § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har en sådan
person ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1868 af 29. december 2015 blev
der indført en midlertidig ordning, således at personer, der
har en livstruende, alvorlig sygdom, og som ville have haft
ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri
af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge,
kunne få sygedagpenge.
Det fremgår således af § 24 a, stk. 6, i lov om sygedag-
penge, at i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den
L 90 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817910_0003.png
3
31. december 2017 kan en person, der er omfattet af lovens
§ 24 a, stk. 1, i stedet for et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse vælge at modtage sygedagpenge, hvis en
læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig syg-
dom.
Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse til-
fælde forudsætter, at der er en konkret, individuel lægelig
dokumentation for, at den sygemeldte har en livstruende, al-
vorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den
praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kom-
munalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurde-
ring.
Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om
sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr. 720 af 25. juni 2014,
som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende for-
længelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af
perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den syge-
meldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige be-
handlingsmuligheder ansås for udtømte. Bestemmelsen blev
udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den
sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen
med ændringen var, at forlængelsesmuligheden ikke kun –
som tidligere – skal være begrænset til personer med en livs-
truende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer,
der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdoms-
faser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har
klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.
Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25.
juni 2014, skal kommunens afgørelse om forlængelse af sy-
gedagpengeudbetalingen som følge af en livstruende, alvor-
lig sygdom ske på baggrund af en konkret, individuel læge-
lig vurdering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig
sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den prak-
tiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt
ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.
Som eksempel på diagnoser og sygdomme, der kan betrag-
tes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan
nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk laterals-
klerose (ALS) og sværere psykoser. Der henvises til Folke-
tingstidende 2013-2014, A, L 194 som fremsat, side 58.
I principafgørelse 30-15 har Ankestyrelsen slået fast, at
det er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpenge-
lovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom,
der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor
ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig li-
delse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risi-
ko for at få en livstruende sygdom.
I principafgørelse 68-16 har Ankestyrelsen slået fast, at
kommunens afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sy-
gedagpenge som følge af en livstruende, alvorlig sygdom
skal ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-
dering, som ikke udelukkende baserer sig på en diagnose. I
tilfælde af alvorlig sygdom med et fremadskridende forløb,
som over en årrække kan eller vil få et dødeligt udfald, kan
der ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge,
hvis sygdommen er på et sådant tidligt stadie, at den ikke
kan anses som livstruende. Ligeledes kan der ikke ske for-
længelse af udbetalingen af sygedagpenge i tilfælde, hvor
den sygemeldte ikke aktuelt er ramt af en livstruende, alvor-
lig sygdom, men hvor der er risiko for tilbagefald af en livs-
truende, alvorlig sygdom.
Retten til sygedagpenge for lønmodtagere, som er omfat-
tet af den midlertidige ordning, jf. § 24 a, stk. 6, indtræder
efter reglerne i § 33 i lov om sygedagpenge om, hvornår en
lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen. For
selvstændige erhvervsdrivende indtræder retten til sygedag-
penge fra første fraværsdag, jf. den gældende § 24 a, stk. 7, i
lov om sygedagpenge.
2.1.2. Midlertidig ordning med ret til sygedagpenge for
personer, som er i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig
sygdom
Ved § 1, nr. 6, i lov nr. 1868 af 29. december 2015 blev
der indført en midlertidig ordning, således at personer, som
er i et jobafklaringsforløb, og som får en livstruende, alvor-
lig sygdom, har ret til at vælge at overgå til at modtage sy-
gedagpenge, hvis personen opfylder beskæftigelseskravet
for ret til sygedagpenge fra kommunen.
Det fremgår således af § 24 b, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, at en person med en livstruende, alvorlig sygdom,
der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i perio-
den fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december
2017 kan vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra
kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livs-
truende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigel-
seskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på
det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf.
§ 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske,
hvis personen – såfremt personen ikke var uarbejdsdygtig på
grund af sygdom – ville være berettiget til at modtage ar-
bejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, jf. § 32,
stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge. Endvidere vil en per-
son, som fortsat er i ansættelse og modtager løn under jobaf-
klaringsforløbet, kunne opfylde beskæftigelseskravet i lo-
vens § 32, stk. 1, nr. 1, og en person ansat i fleksjob vil kun-
ne opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 6.
Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, er det et helt grundlæggende krav, at personen er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sy-
gedagpenge.
Det fremgår af de gældende regler i § 24 b, stk. 2, i lov
om sygedagpenge, at en person har ret til sygedagpenge fra
kommunen fra det tidspunkt, hvor personen af en praktise-
rende eller anden behandlende læge vurderes at have en
livstruende, alvorlig sygdom. Dette gælder såvel for løn-
modtagere som for selvstændige erhvervsdrivende. Det er en
betingelse, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8
uger efter lægen har vurderet, at personen har en livstruen-
de, alvorlig sygdom. Hvis personen indgiver anmodningen
L 90 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817910_0004.png
4
senere, bliver der først ret til sygedagpenge fra den dag,
hvor personen indgiver sin anmodning.
2.1.3. Ophør af retten til sygedagpenge, når personer, der er
omfattet af den midlertidige ordning, ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom
Efter de gældende regler skal kommunen træffe afgørelse
om ophør af udbetalingen af sygedagpenge til en person, der
er omfattet af den midlertidige ordning, når en læge har vur-
deret, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig
sygdom, jf. § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge.
Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund
af sygdom, der nu ikke længere er livstruende og alvorlig,
ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.
§ 24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge. Dermed er
personen i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det
samme forsørgelsesgrundlag som en person, der ikke havde
en livstruende, alvorlig sygdom på første nye sygedag, eller
efter overgangen til jobafklaringsforløb.
Det fremgår ligeledes af de gældende regler, at når den
midlertidige ordning udløber den 31. december 2017, skal
personer, som er omfattet af den midlertidige ordning, over-
gå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.
§ 24 c, stk. 1, 3 pkt., i lov om sygedagpenge. Derved er det
sikret, at formålet med den midlertidige ordning imødekom-
mes, og at personen stilles ydelsesmæssigt som før indførel-
sen af den midlertidige ordning.
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af kommunernes registreringer, at der i 2016
var knap 50 personer, som var omfattet af den midlertidige
ordning med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig
sygdom.
Partierne bag sygedagpengereformen ønsker at ordningen
videreføres. Derfor foreslås det, at ordningen med ret til sy-
gedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom gøres
permanent.
Det foreslås således, at de nugældende regler i sygedag-
pengelovens § 24 a, stk. 6, om at en person, der har en livs-
truende, alvorlig sygdom, og som ville have haft ret til syge-
dagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri af
tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, kan vælge at modta-
ge sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse, gøres permanente. Det er fortsat et
krav, at en læge har vurderet, at personen har en livstruende,
alvorlig sygdom.
Det foreslås endvidere, at de nugældende regler i sygedag-
pengelovens § 24 b, stk. 1, hvorefter en person, der er i job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge at overgå
til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge
vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom,
og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til syge-
dagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det
vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7 i lov om sygedag-
penge, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom, gøres per-
manente.
Som en konsekvens af at gøre den midlertidige ordning
permanent, mister § 24 c, stk. 1, 3. pkt., sit indhold. Derfor
foreslås det, at § 24 c, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Det foreslås, at ordningen gøres permanent fra tidspunktet
for udløbet af den midlertidige ordning den 31. december
2017.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget indebærer, at personer med en livstruende, al-
vorlig sygdom ved en ny sygemelding på et tidspunkt, hvor
de er omfattet af sygedagpengelovens tidsbegrænsning, får
ret til sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Endvidere indebærer forslaget, at
personer, som er i et jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom, får
ret til at overgå til sygedagpenge, hvis beskæftigelseskravet
er opfyldt.
Det skønnes ud fra de kommunale registreringer over an-
tallet af personer, som i 2016 har været omfattet af den mid-
lertidige ordning, at ca. 50 berørte personer årligt vil blive
omfattet af forslaget.
Forslaget indebærer øgede offentlige udgifter til sygedag-
penge, men samtidig mindskede udgifter til ressourcefor-
løbsydelse. Forslaget indebærer yderligere marginale mer-
udgifter til drift, herunder udgifter til indhentning af lægeer-
klæringer.
I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske
konsekvenser af lovforslaget i 2018-2021.
Den skitserede løsning skønnes at indebære merudgifter
på ca. 0,9 mio. kr. i 2018 og fremover, jf. tabel 1. Det skøn-
nes, at merudgiften til staten udgør 0,2 mio. kr. i 2018 og
fremover, mens merudgiften til kommunerne skønnes at ud-
gøre 0,7 mio. kr. i 2018 og fremover. Der skønnes ingen ud-
gifter til regionerne.
De samlede nettoudgifter indeholder offentlige merudgif-
ter til sygedagpenge på 4,6 mio. kr. samt administration i
forbindelse med revurdering og lægeerklæringer. De admi-
nistrative konsekvenser forventes dog at være marginale og
dermed falde under bagatelgrænsen for administrative udgif-
ter. De samlede nettoudgifter indeholder endvidere offentli-
ge mindreudgifter på 3,6 mio. kr. til ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb.
Tabel 1. Offentlige udgifter i forbindelse med lovforslaget før skat og tilbageløb opgjort på henholdsvis stats-
lige og kommunale udgifter
Mio. kr. 2017-priser
2018 2019 2020 2021
L 90 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817910_0005.png
5
I alt
Heraf
-Stat
Sygedagpenge (20 pct. refusion)
Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (20 pct.refusion)
-Kommuner
Udgifter til sygedagpenge (Øvrige indkomstoverførsler)
Udgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (BG)
Tabel 2 giver en oversigt over de samlede udgifter til lov-
forslaget, når der er taget højde for skatter og tilbageløb. Det
0,9
0,2
0,9
-0,7
0,7
3,6
-2,9
0,9
0,2
0,9
-0,7
0,7
3,6
-2,9
0,9
0,2
0,9
-0,7
0,7
3,6
-2,9
0,9
0,2
0,9
-0,7
0,7
3,6
-2,9
skitserede forslag forventes at medføre merudgifter på 0,4
mio. kr. efter skat og tilbageløb i 2018 og frem.
Tabel 2. Offentlige udgifter i forbindelse med lovforslaget efter skat og tilbageløb
Mio. kr. 2017-priser
I alt
Merudgifter til ydelse efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet
Merudgifter til drift
De offentlige merudgifter på 0,9 mio. kr. i 2018 og fremo-
ver finansieres ved midler fra satspuljeforhandlingerne for
2018.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive for-
handlet med KL.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Der vil være meget begrænsede positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere,
der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt medarbej-
der, der overgår fra jobafklaringsforløb til sygedagpenge, vil
modtage refusion svarende til sygedagpenge i stedet for den
mindre ydelse i jobafklaringsforløb.
Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser
til finansiering af ATP for private arbejdsgivere.
Der vil være meget begrænsede administrative konsekven-
ser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
2018 2019 2020 2021
0,4
0,4
0,0
0,4
04
0,0
0,4
0,4
0,0
0,4
0,4
0,0
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. sep-
tember 2017 til og med den 9. oktober 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for
Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension,
BDO Kommunernes Revision, Business Danmark, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kas-
ser, Danske Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-,
sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring & Pension, Fredensborg kommune, Fredericia
Kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbru-
gets Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Gladsaxe kommu-
ne, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Bran-
cheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen for førtidspensionister, Lægeforeningen,
Odense kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark,
Producentforeningen, Rigsrevisionen, Vejle kommune,
Vesthimmerland kommune, Viborg kommune og Ældre
Sagen.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. okto-
ber 2017 til og med den 23. oktober 2017 været sendt i hø-
ring hos Beskæftigelsesrådet.
9. Sammenfattende skema
L 90 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817910_0006.png
6
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser Staten: -0,7 mio. kr. årligt fra 2018.
for stat, kommuner og regio-
ner
Regionerne: Ingen
Kommuner: -2,9 mio. kr. årligt fra 2018.
Negative konsekvenser/merudgif-
ter
Staten: 0,9 mio. kr. årligt fra 2018.
Regionerne: Ingen
Kommuner: 3,6 mio. kr. årligt fra
2018.
Staten: Ingen
Regionerne: Ingen
Kommunerne: Ingen
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Der vil være meget begrænsede positive økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at
arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til
en sygemeldt medarbejder, der overgår fra jobaf-
klaringsforløb til sygedagpenge, vil modtage refu-
sion svarende til sygedagpenge i stedet for den min-
dre ydelse i jobafklaringsforløb.
Der vil være meget begrænsede administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Ingen
Ingen
Der vil være meget begrænsede
økonomiske konsekvenser til fi-
nansiering af ATP for private ar-
bejdsgivere.
Ingen
Ingen
Ingen
NEJ
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-
JA
retlige minimumsforpligtel-
ser (sæt X)
X
Det fremgår af de nuværende regler i § 24 a, stk. 6, i lov
om sygedagpenge, at en person, der er omfattet af § 24 a,
stk. 1, i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31.
december 2017 kan vælge at modtage sygedagpenge i stedet
for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis
en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig
sygdom.
Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse til-
fælde forudsætter, at der er en konkret, individuel lægelig
dokumentation for, at den sygemeldte har en livstruende, al-
vorlig sygdom, sædvanligvis i form af en statusattest fra den
praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kom-
munalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurde-
ring.
Det foreslås at ændre
§ 24 a, stk. 6,
således at en person,
der er omfattet af § 24 a, stk. 1, kan vælge at modtage syge-
dagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse, hvis en læge vurderer, at personen har en
livstruende, alvorlig sygdom.
Forslaget til ændringen er alene udtryk for, at ordningen
fremover ikke er midlertidig. Reglens indhold ændres ikke,
ud over at ordningen gøres permanent. En person, der på
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedag-
penge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalen-
dermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri
af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge,
har efter § 24 a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på
første sygefraværsdag opfylder betingelserne i lov om syge-
dagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder
et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt
angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstæn-
dige erhvervsdrivende.
L 90 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817910_0007.png
7
første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis personen havde været fri af tidsbegræns-
ningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, vil på samme
måde som efter den midlertidige ordning have ret til at mod-
tage sygedagpenge i det tidsrum, sygdommen er livstruende
og alvorlig.
Det er fortsat den praktiserende læge eller anden behand-
lende læge, der skal foretage vurderingen af, om der er tale
om livstruende, alvorlig sygdom. En kommunalt ansat læge-
konsulent kan ikke foretage denne vurdering.
Personen har fortsat ret til at vælge mellem at modtage sy-
gedagpenge fra kommunen eller et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. For en person, der er på deltid – og
dermed f.eks. kun ville have ret til sygedagpenge for 25 ti-
mer pr. uge – kan det være en fordel at vælge et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse, idet ressourcefor-
løbsydelsen ikke beregnes i forhold til den tidligere ansæt-
telse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 2.1.1.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 24 b, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, kan en person, der er i jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, i perioden fra den 1. januar 2016 til og
med den 31. december 2017 vælge at overgå til at modtage
sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at per-
sonen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen op-
fylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§
32, 34 eller 42, i lov om sygedagpenge, på det tidspunkt,
hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. lovens § 7,
skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Det foreslås at ændre
§ 24 b, stk. 1,
således at en person,
der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan
vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommu-
nen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende,
alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet
for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, i lov om sy-
gedagpenge, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uar-
bejdsdygtigheden, jf. lovens § 7, skyldes en livstruende, al-
vorlig sygdom.
Forslaget til ændringen er alene udtryk for, at ordningen
fremover ikke er midlertidig. Reglens indhold ændres ikke,
ud over at ordningen gøres permanent.
Retten til sygedagpenge fra kommunen forudsætter stadig,
at de grundlæggende betingelser i lov om sygedagpenge er
opfyldt. Det betyder blandt andet, at personen skal være uar-
bejdsdygtig, og at beskæftigelseskravet i lovens §§ 32, 34
eller 42 skal være opfyldt. Det er en betingelse, at beskæfti-
gelseskravet er opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurde-
rer, at uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig
sygdom. Hermed forstås på det tidligste tidspunkt, hvor det
lægeligt dokumenteres, at uarbejdsdygtigheden skyldes en
livstruende, alvorlig sygdom. Som udgangspunkt kan kom-
munen således lægge den foreliggende lægeerklæring til
grund, medmindre kommunen får oplysninger om, at uar-
bejdsdygtighed på grund af livstruende, alvorlig sygdom er
lægeligt dokumenteret tidligere, som f.eks. i en sygehusjour-
nal.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske,
hvis personen – såfremt personen ikke var uarbejdsdygtig på
grund af sygdom – ville være berettiget til at modtage ar-
bejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, jf. § 32,
stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge. Endvidere vil en per-
son, som fortsat er i ansættelse og modtager løn under jobaf-
klaringsforløbet, kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32,
stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, og en person ansat i
fleksjob vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk.
1, nr. 6, i lov om sygedagpenge.
Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse til-
fælde forudsætter desuden, at der er en konkret, individuel
lægelig dokumentation for, at den sygemeldte har en livstru-
ende, alvorlig sygdom, sædvanligvis i form af en statusattest
fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En
kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne
vurdering.
Det er alene personer, som er i et jobafklaringsforløb efter
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er
omfattet af § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Personer, der opfylder betingelserne i § 24 b, stk. 1, i lov
om sygedagpenge kan vælge, om de vil fortsætte med at få
udbetalt ressourceforløbsydelse under jobafklaring, eller
overgå til sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen vil i få
tilfælde kunne være højere end sygedagpengene. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvis en person før den sygemelding,
der gik forud for jobafklaringsforløbet med ressourcefor-
løbsydelse, var beskæftiget på nedsat tid. En sådan person
vil ved overgang til jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse være berettiget til fuld ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 2.1.2.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, skal kommunen, når personen efter en lægelig vurde-
ring ikke længere er livstruende, alvorligt syg, træffe afgø-
relse om ophør af sygedagpengene.
Som ved andre afgørelser efter lov om sygedagpenge skal
reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område og forvaltningsloven om f.eks. tilstrækkelig
oplysning af sagen, om partshøring, eller om en helhedsvur-
dering ved ophør af en erhvervsrettet foranstaltning, iagtta-
ges. Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke forlænges efter
forlængelsesreglerne i § 27 i lov om sygedagpenge, men
hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom
– som ikke er livstruende og alvorlig – har personen ret til at
få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Perso-
nen er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret
L 90 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817910_0008.png
8
det samme forsørgelsesgrundlag, som en person, der ikke
blev livstruende, alvorligt syg under sit jobafklaringsforløb.
Efter de gældende regler er der alene tale om en midlerti-
dig ordning for ret til sygedagpenge ved livstruende, alvor-
lig sygdom, som udløber den 31. december 2017. Derfor
gælder efter § 24 c, stk. 1, 3. pkt., at sygemeldte, der som
følge af den midlertidig ordning i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,
stk. 1, i lov om sygedagpenge modtager sygedagpenge i ste-
det for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, fra
den 1. januar 2018 overgår til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Da dette lovforslag gør den midler-
tidige ordning permanent, mister § 24 c, stk. 1, 3. pkt., sit
indhold. Derfor foreslås det, at
§ 24 c, stk. 1, 3. pkt.
ophæ-
ves.
Personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom, vil efter
lovforslagets vedtagelse og ikrafttræden have ret til at vælge
at modtage sygedagpenge i den tid, sygdommen er livstru-
ende og alvorlig. Når sygdommen af en læge ikke længere
vurderes som livstruende og alvorlig, har personen ved fort-
sat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24 c, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 2.1.3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Derved sikres, at ordningen gøres permanent ved udløbet af
den midlertidige ordning.
Loven kommer ikke til at gælde for Færøerne og Grøn-
land, idet lov om sygedagpenge ikke gælder for Færøerne og
Grønland, jf. lovens § 83.
L 90 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817910_0009.png
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse
nr. 826 af 23. juni 2017, foretages følgende æn-
dringer:
§ 24 a....
Stk. 2-5....
Stk. 6.
I perioden fra den 1. januar 2016 til og
med den 31. december 2017 kan en person, der
er omfattet af stk. 1, i stedet for et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge
at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis
en læge vurderer, at personen har en livstruen-
de, alvorlig sygdom.
Stk. 7....
§ 24 b.
I perioden fra den 1. januar 2016 til og
med den 31. december 2017 kan en person, der
er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, vælge at overgå til at mod-
tage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læ-
ge vurderer, at personen har en livstruende, al-
vorlig sygdom og personen opfylder beskæfti-
gelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32,
34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes,
at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livs-
truende, alvorlig sygdom.
Stk. 2....
§ 24 c.
Kommunen træffer afgørelse om ophør
af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk.
6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet,
at personen ikke længere har en livstruende, al-
vorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat
uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ik-
ke er livstruende og alvorlig, ret til at få et job-
3.
§ 24 c, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 24 b, stk. 1,
ændres »I perioden fra den 1.
januar 2016 til og med den 31. december 2017
kan en person, der er i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge« til: »En
person, der er i jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, kan vælge«.
1.
I
§ 24 a, stk. 6,
ændres »I perioden fra den 1.
januar 2016 til og med den 31. december 2017
kan en person, der er omfattet af stk. 1, i stedet
for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse« til: »En person, der er omfattet af stk. 1,
kan i stedet for et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse«.
L 90 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817910_0010.png
10
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Det samme gælder for personer, der
efter den 31. december 2017 fortsat er uar-
bejdsdygtige på grund af sygdom.
Stk. 2....
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.