Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 9:

Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister og en række andre love. (Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg holder denne ordførertale på vegne af hr. Thomas Jensen, som ikke kan være her i dag. Lovforslaget handler primært om Det Centrale Virksomhedsregister, kendt som CVR, men herudover er der ændringer af en række andre væsentlige love, bl.a. retter forslaget op på det lovsjuskeri, ministeren lavede på restaurationsområdet lige inden sommerferien. Jeg tager de enkelte emner et efter et.

Om Det Centrale Virksomhedsregister: Forslagets primære formål er at skabe bedre balance mellem hensyn til offentlighed om personer, der er registreret i CVR, og hensynet til disse personers mulighed for at undgå offentliggørelse af deres privatadresse. Det problem, som forslaget skal løse, er, at en gruppe mennesker ønsker adressebeskyttelse, fordi de er beskæftiget i brancher, hvor de arbejder med store værdier, eller brancher, hvor de arbejder med f.eks. psykisk syge. Den ret til adressebeskyttelse har de ikke i dag.

Vi har selvfølgelig forståelse for, at der kan være behov for at sikre, at man ikke kan blive opsøgt med ikkevenlige intentioner på sin hjemadresse. Rent praktisk skal det gennemføres ved, at personer kan opnå adressebeskyttelse i CVR ved at registrere navne- og adressebeskyttelse i cpr-registeret. Der er ingen betingelser for at opnå adressebeskyttelse i CPR. Ifølge forslaget vil beskyttelsen gælde i CVR i samme periode som i CPR, altså i 1 år ad gangen.

Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at personer, som det fremgår af lovforslaget, med beskyttede adresser fortsat vil blive registreret i CVR, så offentlige myndigheder kan fortsætte med at få adgang til oplysningerne. Det er nemlig vigtigt, at vi kan sikre borgerne tryghed ved at opnå adressebeskyttelse, men samtidig sikre, at offentlige myndigheder ikke forhindres i deres lovhjemlede kontrol for f.eks. at gennemføre efterforskningen af hvidvask, skattesnyd og andre samfundsundergravende aktiviteter.

Den eneste anke, som vi har i Socialdemokratiet vedrørende ændringerne af CVR, er, at vi vedrørende udenlandske personer i CVR, som får adressebeskyttelse, skal have sikkerhed for, at de ikke kommer uden for de danske myndigheders rækkevidde i efterforskningen af hvidvask, skattesnyd osv.

Forslaget indeholder en ændring af de regler om reklamebeskyttelse, som ellers har til hensigt at gøre det lettere at aftage og videredistribuere data fra CVR om reklamebeskyttede enheder, samtidig med at værdien af reklamebeskyttelsen ikke reduceres. Med forslaget vil Erhvervsstyrelsen blive bemyndiget til at indhente oplysninger fra eIndkomstregistret om antal ansatte angivet i præcise tal og om videregivelse af disse oplysninger til samtlige brugere af CVR. Det vil ministeren gøre, fordi det, der kaldes dataaftagerne, peger på en stigende interesse for mere præcise oplysninger om antal ansatte i virksomhederne med henblik på kreditvurderingssituationer, i salgsøjemed og til statistisk brug. Her vil vi i udvalgsarbejdet gerne have klarhed over, hvem disse dataaftagere reelt er.

Revisorloven foreslås ændret, således at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i direktionen, ikke kan være medlem af revisionsudvalget. Det er godt, at vi får ryddet op i kasketsammenblandingen, så vi sikrer, at den vigtige samfundsopgave, som revisionen er, sker på en uafhængig måde, så det sikres, at revisionen i højere grad er til at stole på.

Om restaurationsloven: I foråret traf regeringen støttet af et par partier her i salen beslutning om, at man kunne sende unge under 18 år ud på bargulvet for at servere stærke alkoholiske drikke til voksne mennesker. I Socialdemokratiet var og er vi imod, at unge under 18 år skal udsættes for et arbejdsmiljø, hvor voksne mennesker i værste fald drikker sig fra sans og samling og chikanerer de meget unge mennesker.

Selv om regeringen havde sit flertal på plads i foråret, lavede ministeren alligevel en omgang lovsjusk, som hen over sommeren har været til gene for tjenerelever i restaurationsbranchen. Det har vi selvfølgelig forståelse for at der skal rettes op på, men vi forstår ikke, hvorfor lovændringen skal give unge under 18 år, som er børn eller børnebørn af værten, mulighed for at arbejde med alle opgaver i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, frem til kl. 24.00. Det vil vi have klarhed over under udvalgsbehandlingen.

Afsluttende vil vi under udvalgsbehandlingen stille en række spørgsmål, som bl.a. skal opklare, om ministeren med lovforslaget sikrer, at ændringer af cvr-loven ikke vil forhindre de offentlige myndigheders muligheder for at efterforske hvidvask og skattesnyd. Og vores endelige stillingtagen til lovforslaget vil afhænge af de oplysninger, vi får, om forslagets virkning. Socialdemokratiet afventer derfor ministerens svar. Tak.

Tak til fru Karin Gaardsted. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Regeringen har valgt at fremsætte et lovforslag som en opfølgning og en opdatering på regler og vilkår omkring Det Centrale Virksomhedsregister, CVR. I Dansk Folkeparti er vi naturligvis også af den opfattelse, at det er helt på sin plads, at vi udnytter de registermuligheder, vi har, bl.a. i forhold til at bekæmpe, undersøge og forebygge økonomisk kriminalitet. Det her lovforslag lægger bl.a. op til, at man kan indgå aftaler med CVR i forhold til skattemyndigheder via Erhvervsstyrelsen om at få oplysninger fra indkomstregisteret om antal ansatte osv. Det er jo et af de steder, hvor man godt kan undre sig over, at der ikke allerede nu er en almindelig obligatorisk adgang til netop at sikre de omtalte udfordringer. Så Dansk Folkeparti er egentlig grundlæggende positivt indstillet over for de ændringer, som der sættes i spil i det her lovforslag.

Et enkelt sted, hvor vi måske synes det er lidt interessant at problematisere det, er i forhold til, at man nogle steder kan se, at man jo også bruger cvr-registeret til at videresælge nogle oplysninger til virksomheder i forbindelse med deres arbejde. Der skal man jo også være på sikker grund i forhold til, om det så er de rigtige og korrekte oplysninger, der går videre. Jeg har i hvert fald fået nogle henvendelser fra folk, der siger, at hvis der er fejlbehæftede oplysninger i CVR, ja, så går de også videre ud i systemet, når andre går ind og får oplysningerne udleveret. Så jeg kunne godt tænke mig – nu når vi alligevel er ved at kigge på det – at man i hvert fald får kigget lidt på, om der er nogen muligheder for også at sikre, at der vil være en mindre grad af risiko for fejl i alle de indberetninger og den registrering, der er i CVR.

Så er der nogle andre forhold, som jeg også har stillet nogle spørgsmål til ministeren om. Det er måske sådan lidt prekært i forhold til, at det er politiske partier, der føler sig forulempet, men nogle af vores lokalforeninger har jo følt sig forulempet. F.eks. er det sådan, at hvis man er formand for Dansk Folkeparti i Brøndby, ja, så skal ens adresse og alle mulige andre oplysninger også fremgå af CVR.

Det svar, jeg så har fået fra ministeren, er, at man bare kan vælge en anden fra bestyrelsen til at tegne partiet, og så kan formanden slippe for at få sit navn i CVR. Det er selvfølgelig også rigtigt. Vi skal også være pragmatikere. Vi skal også finde logiske, hurtige løsninger, men det virker måske sådan bare lidt, altså, hvad er bevæggrundene egentlig for, at man overhovedet skal have politiske lokalforeninger i cvr-registeret? Det er et af de eksempler, som man kan diskutere.

Andre eksempler er frivillige foreninger og socialøkonomiske virksomheder, som er socialt forankret osv., og som opererer på et frivilligt grundlag. Her er der også nogle, der synes, at der er en overregistrering. Men det er, vil jeg også have lov til at sige, ikke det store problem. Det er det ikke, men alligevel synes jeg, det er vigtigt, at vi får det sagt nu her, hvor vi har behandlingen af det her lovforslag.

Vi er som sagt grundlæggende positive over for det her fremsatte lovforslag. Måske har jeg enkelte yderligere spørgsmål end dem, jeg har stillet omkring CVR, men dem vil jeg så stille i forbindelse med andenbehandlingen.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

For nogle måneder siden fik jeg en mail fra en selvstændig erhvervsdrivende, som havde været udsat for chikane fra en borger, og vedkommende glædede sig over, at han havde sin adresse beskyttet i cpr-registeret. Men i og med at han var selvstændig, var han lidt bekymret for, om personen, der udsatte ham for chikane, nu kunne være så indsigtsfuld, at han slog den samme person op i cvr-registeret, fordi der lå hans adresse ubeskyttet hen.

Det kunne jeg godt forstå at han var bekymret for. For når man ønsker at have sin adresse beskyttet, er der jo ikke meget værdi i det, hvis man blot i et andet register kan finde de selv samme oplysninger, som man har bedt om at få beskyttet, eksempelvis fordi man er udsat for chikane.

Jeg er derfor rigtig glad for det lovforslag, som erhvervsministeren har fremsat, altså, at hvis man har fået beskyttet sin privatadresse som privatperson, får man også nu mulighed for, at den samme beskyttelse kan være gældende i cvr-registeret. Det betyder jo ikke, at offentlige myndigheder ikke ved, hvor folk bor henne. Det vil de naturligvis stadig væk have adgang til. Og hvis man som borger eller virksomhed har en retlig interesse i at få oplyst adressen på en indehaver af en virksomhed, vil man også fortsat kunne få adressen oplyst. Men altså, vi undgår de chikanesager – jeg kender ikke antallet – som der nok har været nogle stykker af, og man kan sige, at når vi giver borgerne mulighed for at få en adressebeskyttelse, bør den naturligvis også være effektiv og ikke bare noget, man kan omgå ved at søge i et andet register. Det giver rigtig god mening.

Jeg synes også, at det er en ganske fornuftig, lille lempelse, at hvis man køber adresser i registeret, skal man naturligvis overholde de forbud, der er, om at henvende sig til reklamebeskyttede virksomheder, og at man får besked om, når man får udleveret adresserne, at man naturligvis skal overholde den lovgivning. Hidtil har det været sådan, at man skulle indsende en erklæring om, at man ville overholde loven. Det giver rigtig god mening at få ryddet op i unødvendigt bureaukrati og papirarbejde, og det her er faktisk et rigtig godt lille håndfast eksempel herpå.

Så er der nogle øvrige justeringer af bl.a. revisorloven, så den sørger for, at reglerne bringes i overensstemmelse med EU-retten. Socialdemokraternes ordfører redegjorde meget detaljeret for det, så det vil jeg ikke gentage. Og så er der et par justeringer oven på den ændring af restaurationsloven, som vi vedtog tidligere på året, hvor der er så er smuttet en bestemmelse ud om, at Københavns Kommune kan fritages for at udpege og aflønne en uafhængig jurist eller advokat til kommunens bevillingsnævn, plus det, som Socialdemokratiets ordfører redegjorde for, nemlig bestemmelsen om, at tjenerelever ikke skal opleve, at de ikke har de samme muligheder for at arbejde, som har været gældende hidtil. Det var ikke en problemstilling, der blev rejst under lovbehandlingen af restaurationsloven, men den kom så efterfølgende, og så er det selvfølgelig fint, at vi får rettet op på det, så de ikke bliver begrænset i at passe deres uddannelse. Det skal selvfølgelig være muligt, som det har været hidtil.

Alt i alt er det nogle fornuftige ændringer, og som sagt er det jo altid rart, når en henvendelse fra en borger med en konkret problemstilling så bliver fulgt op med, at vi nu får lavet en lovgivning, som sikrer, at den pågældende ikke skal leve i bekymring for, at den adressebeskyttelse, som vedkommende har i det ene register, ikke er ret meget værd, fordi adressen står fuldt ud tilgængelig i andre registre.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt med en kort bemærkning.

Når jeg tager ordet i forhold til Venstres ordfører, er det, fordi jeg kan høre, at Venstres ordfører også føler, at han har en andel i det her, og synes, det er et rigtig godt forslag.

Ordføreren betoner det her med, at det skal være ubureaukratisk og det skal være nemmere osv. Jeg vil gerne lige indskyde, at jeg selvfølgelig udmærket forstår det i forhold til dem, der for alvor er blevet chikaneret og i den grad har brug for adressebeskyttelse. Men i lovforslaget her vurderer man jo, at mindst 20.000, der har adressebeskyttelse i cpr-registeret, vil overføre det til cvr-registeret. Samtidig har vi jo på samme ministers område indført en lang række værnsregler mod hvidvask, terrorfinansiering osv. under kend din kunde-princippet, altså know your customer. Det vil sige, at en lang række virksomheder osv. inden for erhvervslivet godt kan tage kontakt til CVR, men skal de gøre det i 20.000 eller flere tilfælde, for at de kan leve op til de regler, som et enigt Folketing har påduttet erhvervslivet, og som vi fra SF's side selvfølgelig også støtter, eller hvordan kommer man omkring det?

Ordføreren.

Som jeg også sagde: I forhold til de oplysninger, som myndighederne har brug for, sker der ikke nogen ændringer. Selvfølgelig skal vi være sikre på, at der er de oplysninger, der er behov for. Og jeg tror, at de fleste – man kan selvfølgelig ikke afvise ekstreme tilfælde - der har en professionel relation med eksempelvis et pengeinstitut, ikke har nogen interesse i, at der skal være en adressebeskyttelse over for deres pengeinstitut. Men det er grundlæggende for at sikre, at man ikke havner i en chikanesituation – altså, at den beskyttelse, man opnår i det ene register, skal man også kunne overføre til det andet.

Spørgeren med den anden korte bemærkning.

Det forstår jeg også godt, og vi har fra SF's side heller ikke noget imod at kigge på de konkrete sager, hvor der er chikane, hvor der virkelig er nogle, der er i en udsat position. Men der er også en formodning om, at der med persondatadirektivet osv. vil være endnu flere, der får adressebeskyttelse. Ordføreren svarede på det med myndighedernes rolle, men så må jeg spørge om det andet igen: De store dele af erhvervslivet, som skal leve op til kend din kunde-reglerne, skal de henvende sig til cvr-registeret hver eneste gang? Det må jo være den eneste mulighed for, at de selv lever op til reglerne.

Ordføreren.

I forhold til at kende sin kunde vil jeg jo mene, at det foregår i den direkte kontakt fra en erhvervsdrivende til kunden, også hvis det er en anden erhvervskunde. Jeg tror, det er de færreste, der indleder en forretningsmæssig kontakt med en virksomhed, som man ikke har en adresse på. Så jeg vil sige, det virker lidt som et tænkt eksempel, men det er selvfølgelig noget, vi grundlæggende skal være opmærksomme på, for vi har jo ikke nogen interesse i, at der er nogen, der kan gemme sig mod bedre vidende med henblik på at kunne leve i det skjulte – det siger sig selv. Hvis jeg husker detaljerne fra lovforslaget nogenlunde, er det selvfølgelig også noget, vi skal følge op på, for det handler om at undgå chikane, og vi skal være sikre på, at det ikke har utilsigtede konsekvenser, og derfor er det selvfølgelig noget, vi løbende skal følge op på. Jeg synes, det her giver rigtig god mening, og jeg ser altså ikke, at det, fordi man skal kende sin kunde, kun foregår via cvr-registeret, for det skulle gerne være håndteret på anden vis. Men vi skal selvfølgelig være sikre på, at de her kundekendskabsprocedurer overholdes, så vi ikke kommer til at forhindre dem, men det er også min klare opfattelse, at vi gør det.

Så kan jeg sige tak til ordføreren, da der ikke er flere korte bemærkninger lige nu. Den næste i talerrækken som ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det her forslag er en af den her slags bunkeforslag, hvor der er en hel del forskellige ting, som egentlig ikke har så meget med hinanden at gøre, men som bunkes sammen i ét lovforslag. Så lad os prøve at kigge på de vigtigste elementer et ad gangen.

Vedrørende det her med offentliggørelse af private adresser i cvr-registeret vil jeg sige, at jeg synes, vi står med et virkelig stort dilemma. Det er i dag sådan, som det er blevet sagt, at selv om man har adressebeskyttelse i cpr-registeret, f.eks. i forbindelse med at man har en voldelig eksmand, har man ikke samme beskyttelse i cvr-registeret, hvis man også er virksomhedsejer. Derfor foreslår regeringen så, at adressebeskyttelsen også skal gælde cvr-registeret. Det er der jo gode argumenter for, men omvendt må man vel også sige, at der er nogle risikomomenter i det her og nogle følgevirkninger, som måske ikke er så heldige. Det kan jo være sværere for f.eks. kreditorer – og det er der nogle der påpeger i høringssvarene – at inddrive gæld f.eks. Jeg tror, der er nogle, der skriver Peter Hansen, og det er der mange der hedder i Danmark, og hvis ikke du kender adressen, ved du heller ikke, hvor du skal møde op for at få dine penge. Jeg er også lidt bekymret for det, som SF's ordfører var inde på, i forhold til at vi sådan set har haft en udvikling, hvor vi har prøvet at få mere viden frem omkring virksomhedernes ejere, reelle ejere, i forhold til at bekæmpe hvidvask og skattesnyd.

Man kunne vel også pege på, at det her jo også, hvis omfanget bliver stort, kan svække f.eks. forskningsmuligheder. Nu har vi f.eks. forskere i Danmark, som har kigget på den såkaldte magtelite, altså hvem det egentlig er, der ejer virksomhederne i Danmark, hvor de bor, hvilket køn de har, hvilken baggrund de har. Det synes jeg er vigtig forskning, men det kan jo blive svært, hvis ikke man har adgang til de oplysninger. Det gælder også journalister, som graver i virksomheder. Vi har haft sagerne om momsfuskeri i slikforretninger og andre steder. Så vidt jeg husker, var det også noget, der blev gravet frem af kritiske journalister, men ville sådan en historie kunne laves, hvis de her fuskere havde valgt at lade sig adressebeskytte, så man ikke havde kunnet lave de forbindelser, man har kunnet, mellem forskellige virksomheder? Jeg bruger selv nogle gange cvr-registeret, for det er meget interessant nogle gange at kigge på en virksomhed og se, hvordan den er forbundet med andre, om der er personer, der går igen det ene og det andet sted og har adresse sammen, og dermed kan man udlede, at det nok er et ægtepar. Jeg forstår hensigten, men jeg synes godt nok også, der er nogle problemer i det her.

Spørgsmålet er, om ikke man kunne finde en løsning, hvor man på en eller anden måde skulle have noget i modsætning til cvr-registeret, hvor man bare kan bede om at få adressebeskyttelse, altså om man på en eller anden måde, når det gjaldt cvr-registeret, skulle have en eller anden form for belæg i form af et eller andet, som jeg ikke rigtig ved hvordan skal indrettes. Jeg tror i hvert fald, at der er en risiko for, at der er nogle, der vil undgå offentlighedens søgelys – det drejer sig ikke om at undgå voldelige eksmænd eller ubehagelige kunder, som er efter dem, men om at undgå offentlighedens søgelys – og det synes jeg ikke er så godt. Derfor er vi i hvert fald også ganske kritiske over for det her med at forkorte perioden, man er registreret i cvr-registeret, ned til 3 år i stedet for 10 år. I forhold til f.eks. forskning er det ikke særlig godt, og jeg kan ikke se, hvad årsagen til det skal være.

I forhold til reklamebeskyttelse er det ikke helt klart for mig, hvorvidt de foreslåede ændringer vil forbedre beskyttelsen mod uanmodede reklamehenvendelser, eller om de vil svække dem. Hvis det er tilfældet, at de vil svække dem, er det i hvert fald noget, vi vil vende os imod. Så er der kravet om oplysning om antal ansatte. Her vil regeringen gå den modsatte vej og gøre det nemmere for private virksomheder, interesseorganisationer m.fl. at få adgang til oplysninger om antal ansatte. Det tænker vi i Enhedslisten lyder fornuftigt. Så er der en ændring af revisorloven. Det kan umiddelbart synes lidt underligt, i og med at vi – så vidt jeg husker – for ganske kort tid siden har kigget på det samme. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvordan de ændringer – det kan være, ministeren kan komme ind på det – står i relation til de ændringer, der blev foretaget for ganske nylig, og hvad de her nye regler betyder for tilsynet.

Så er der så sagen om restaurationsloven, og der må jeg bare sige, som også den socialdemokratiske ordfører sagde, nemlig at der blev truffet en rigtig dum beslutning i sommer om at lade unge, børn være i miljøer, som er farlige. Det var klare meldinger fra alle organisationer, der har viden på området, der advarede imod det, men nu vil man altså udvide det til også at omfatte en øget personkreds, som skal udsættes for at stå i Nyhavn kl. 24 om aftenen med de konsekvenser, det kan have. Så i den udstrækning, det forbliver en del af lovgivningen, kommer vi i hvert fald til at stemme nej til forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Med det her forslag giver vi mulighed for adressebeskyttelse af private adresser i CVR, da man i dag i CVR offentliggør privatadresser på direktører, bestyrelsesmedlemmer m.v. Jeg synes, det er åbenlyst, at der kan være helt legitime grunde til, at man ønsker, at ens adresse ikke er offentligt tilgængelig. Derfor er det helt rimeligt, at man får denne mulighed i CVR. Det er en fornuftig løsning at synkronisere med cpr-registeret, således at folk, der har ønsket adressebeskyttelse her, også får det i cpr-registeret.

Så indeholder forslaget, som andre også har været inde på, nogle ændringer i forhold til reklamebeskyttelse i CVR, revisorloven og også restaurationsloven, hvor vi retter op på noget, som ikke var lovsjusk, som nogle har kaldt det, men en utilsigtet fejl, som vi lavede i forbindelse med revisionen af restaurationsloven i sin tid. Så alt i alt er det her et lovforslag, som vi kan støtte i Liberal Alliance.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er ordfører René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg har tilladt mig selv i den her folketingssamling at ønske, at hver eneste gang, der er sådan et bunkeforslag med en lang række forskellige love, vil jeg, medmindre det står soleklart for mig, hvad det betyder, og hvad vi skal stemme i Alternativet, bede om en teknisk gennemgang. Den tekniske gennemgang er jo noget, som vi kan få her i Folketinget, hvis vi synes, at der er elementer i et lovforslag, hvor der godt lige kunne være et behov for at få en fælles analyse, ikke bare for partierne, men også for den enkelte ordfører, så vi derfor taler ud fra det samme fundament, og hvor de politiske forskelle måske er renset. Her i salen står vi jo – heldigvis – tit og taler ud fra nogle politiske fundamenter. I de tekniske gennemgange sidder vi og får en saglig gennemgang, hvor vi skal forstå fakta, og derefter kan vi så gå ud og diskutere politisk.

Så det kunne jeg godt tænke mig at bede om også på det her felt, og der vil jeg komme med en opfordring. Jeg har ikke undersøgt det til bunds, men det er ikke min opfattelse, at vi livestreamer tekniske gennemgange. Det kan der være alle mulige gode grunde til, men det kunne på nogle områder være endnu mere interessant at høre, hvad der egentlig blev sagt ved sådan en teknisk gennemgang af så kompliceret et lovforslag som det her. Det er jo ikke nødvendigvis kompliceret ned i de enkelte elementer, men der er mange ting på spil, og når man så hører, at der er enkelte partier, der stemmer imod det ene og det andet i sådan et forslag, så kan det jo netop være, som enkelte ordførere har sagt, et enkelt element ud af mange. Den forståelse kunne det være meget interessant at få, så jeg vil gerne bede om en teknisk gennemgang. Jeg stiller mig generelt meget positiv over for langt de fleste elementer i forslaget, men vil ikke tage samlet stilling endnu.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg tror, at alle, der har prøvet at have behov for at få beskyttet sin adresse i cpr-registeret af forskellige grunde, vil have forståelse for, at det, at ens adresse så samtidig står frit i cvr-registeret, hvis man ejer en virksomhed, ikke er særlig hensigtsmæssigt. På den anden side synes jeg også, at Enhedslisten rejser en række bekymringer om, hvordan man rammer den rigtige balance i forhold til at kunne sammenkoble enkeltpersoner med de virksomheder, de har registreret i cvr-registeret. Jeg ved, at det også ligger ministeren meget på sinde at ramme den rigtige balance – det synes jeg også fremgår af høringssvarene – men det er værd i udvalgsarbejdet at have en drøftelse af, om man har ramt helt rigtigt, og især, at myndigheder selvfølgelig har adgang.

Jeg kan så sige som en, der har fulgt kvotesvindelsagen rigtig, rigtig meget, at jeg tror, der var adresser, der hed Anders And Vej og andre spændende ting. Det behøver ikke at være det, der afgør, om myndighederne får fanget hvidvask og momskarruseller. Jeg tror, at hvis man først går i gang med så stort et udredningsarbejde, kan man selvfølgelig også få koblet virksomheder med enkeltpersoner. Jeg synes, at det spørgsmål, som Pelle Dragsted rejste om sådan noget som en journalist, der gerne vil grave noget ud, som vi kan se det i "Kontant", hvor man er ude at banke på folks døre og finde dem rundtomkring, og at man måske som journalist kan bede om aktindsigt eller på anden måde få lov at få en tilsvarende oplysning, måske var en måde at sikre på, at pressens kritiske arbejde over for virksomhedsejere kan fortsætte. Det er spørgsmål af den slags, vi vil stille under udvalgsarbejdet, men helt generelt er vi meget positive over for, at man selvfølgelig skal kunne få beskyttet sin adresse også i cvr-registeret.

Så er der nogle ændringer i restaurationsloven, som vi ikke er hundrede procent overbevist om er fornuftige. Det vil vi også spørge ind til under udvalgsarbejdet. Men generelt set er vi overordnet positive og har så nogle konkrete spørgsmål, vi gerne vil stille.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er ordfører fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Som nogle af mine kollegaer også har været inde på, ser vi fra SF's side også nogle dilemmaer i det, som lovforslaget skulle behandle, nemlig at det jo kan virke absurd, at du, hvis du er virksomhedsejer og selvfølgelig også privatperson og du er eller har været truet på dit liv eller har oplevet meget grov chikane af den ene eller anden slags, har en adressebeskyttelse i cpr-registeret, men ikke i cvr-registeret. Så den del af det kan jeg udmærket forstå. Men som det også er kommet frem i høringssvarene, er der nok rigtig mange personer, der vil benytte sig af den her adressebeskyttelse og overflytning fra CPR til CVR. Det vurderes at være mindst 20.000, og det tal kan blive meget højere i takt med tiden.

Der er rigtig mange regler og love, som vi har lavet herinde i Folketinget i fællesskab – stort set alle har stemt for dem – netop for at komme hvidvask til livs eller i hvert fald at bekæmpe det. Der er lovgivningen om kend din kunde-procedure og lovgivningen om, hvem de reelle ejere af virksomheder er, og fra SF's side har f.eks. netop registeret om de reelle ejere været noget, vi har arbejdet for i mange år. Vi er rigtig glade for, at vi har det, og at regeringen også støtter op om det, men vi står, når det gælder det her lovforslag, tilbage med en masse spørgsmål, altså hvad man gør i de sager, hvor det er nødvendigt at kunne sammenkoble f.eks. Jens Hansen med en adresse for at kunne have en mere unik viden om, hvem den person er, og også i forhold til gældsinddrivelse og andre ting. Der kunne jeg jo høre på Venstres ordfører, at Venstre ikke ser det som et problem i forhold til myndighedernes adgang.

Men der er jo også en masse private virksomheder, som skal leve op til de her regler – det har vi jo selv bedt dem om – og som så vidt jeg har forstået, skal tage aktiv kontakt til CVR hver eneste gang, og så kan man spørge sig selv, om den beskyttelse, der skulle være, ikke bliver udvandet, samtidig med at det faktisk lægger en masse arbejde over på alle de institutioner og virksomheder, som vi har bedt om at samarbejde med os for netop at undgå skattesnyd, skatteunddragelse, hvidvask, terrorfinansiering osv. osv.

Så vi er egentlig positivt indstillet på at se på, om vi kan opnå det, som er formålet med loven, altså at give en beskyttelse til dem, der i den grad har brug for det, uden at det er en åben dør til, at alle, der gerne vil have anonymitet – af gode såvel som af mindre gode årsager – kan få det. Altså, kan vi rette det til for netop at beskytte dem, der har krav på det, så vil vi gerne gå meget positivt ind i udvalgsarbejdet. Men vi ser nogle store risici, som det er beskrevet lige nu.

Jeg vil ikke sige noget om ændringen af revisorloven, men bare kort om restaurationsloven, hvor vi har det lidt dobbelt med det: For SF stemte jo ikke for lovforslaget oprindelig. Vi var meget imod det. Vi synes, det er at bringe børn og unge i en fuldstændig urimelig situation, hvor de skal servere alkohol og være sammen med potentielt meget berusede mennesker, og den del af det om, at man, fordi man har en familierelation, altså også skal kunne servere stærke alkoholiske drikke indtil kl. 24, er vi derfor ikke for. Til gengæld kan vi, når det gælder den del om at være lærling osv., godt se, at det rammer det ind.

Så det er sådan lidt dobbelt, og vi bliver lige nødt til at gå lidt mere ind i det, før vi kan vide, om vi kan støtte op om det. Det er også sådan en lidt speciel situation at skulle støtte op om en del af et lovforslag, som egentlig udvider den adgang, vi oprindelig var imod. Jeg kan godt forstå, hvis det lyder forvirrende. Vi er heller ikke helt sikre på, hvordan vi skal stille os her, fordi der både er for og imod. Men det er ordene herfra, og jeg håber, at ministeren tager imod den udstrakte hånd om, at ånden i lovforslaget vil vi egentlig gerne prøve at imødekomme, men at vi ser nogle store risici, som det er udformet lige nu.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Anders Johansson. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre, at personer, som deltager i en virksomhed, kan opnå den samme adressebeskyttelse i CVR, som man kan i cpr-registeret, og det er selvfølgelig et lovforslag, som Det Konservative Folkeparti bakker op om. Det skal selvfølgelig være sådan, at hvis man deltager i en virksomhed, hvad enten det er som bestyrelsesmedlem, direktør, stifter eller lignende, så kan man opnå adressebeskyttelse.

Der kan være rigtig mange personlige årsager til, at man som borger ønsker adressebeskyttelse, og vi synes, det giver rigtig god mening, at reglerne bliver ligestillet mellem CVR og CPR. Hvis man har adressebeskyttelse i cpr-registeret, er der jo en eller anden grund til, at man har valgt at få det, og så skal det ikke være sådan, at man skal overveje en ekstra gang, om man f.eks. skal stille op til bestyrelsesarbejde i den lokale forening, fordi man netop der ikke vil kunne få beskyttet sin adresse. Der kan være chikane fra en ekspartners side eller mange andre personlige årsager, som gør, at man f.eks. ikke tør stille op til bestyrelsesarbejde, som medstifter af en virksomhed eller andet på grund af det her problem med adressebeskyttelse.

Så skal der naturligvis også være mulighed for myndighederne at indkræve og inddrive eventuelle restancer, og jeg har forstået på lovforslaget, at det er sådan, at alle myndigheder får mulighed for at få adgang til oplysninger gennem Erhvervsstyrelsen. Desuden vil der også være mulighed for, at private kreditorer eller lignende mod dokumentation af fordringer kan få udleveret adressen, og dermed synes jeg egentlig, man har fundet en ganske god balance mellem hensynet mellem at beskytte virksomhedsdeltagerne, foreningsdeltagerne, eller hvem det nu måtte være, og så eventuelle kreditorer eller andre, der måtte have behov for at komme i kontakt med dem. Det kan være myndigheder eller andre virksomhedsdeltagere.

Så er der en række andre lovforslag, som de tidligere ordførere også har været inde på, og dem vil jeg ikke gentage her, men bare sige, at vi naturligvis samlet set bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Så er den næste taler erhvervsministeren. Værsgo.

Tak. Og tak for bemærkningerne til lovforslaget om ændring af cvr-loven og forskellige andre love. Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at vi som udgangspunkt altid vil være fortalere for åbenhed om danske virksomheders ejer- og ledelsesforhold. Åbenhed er vigtigt af hensyn til omverdenens tillid til vores virksomheder, og det bidrager til retssikkerheden for samarbejdspartnere og kreditorer. Der er dog tilfælde, hvor hensynet til privates ønske om at beskytte deres oplysninger må gå forud.

I regeringen synes vi, at det er på sin plads at justere reglerne for offentliggørelse af navne og privatadresser i CVR, så vi i højere grad tager hensyn til privates ønsker om at beskytte deres oplysninger. Jeg synes, at vi med forslaget har fundet en rigtig god balance mellem hensynet til åbenhed på den ene side og hensynet til at beskytte oplysninger om private på den anden side.

Som det er i dag, offentliggøres der en række oplysninger om virksomheder i det Centrale Virksomhedsregister, CVR. Ud over oplysninger om branche, adresse og antal ansatte kan man også finde oplysninger om navne og privatadresser for bl.a. direktører, bestyrelsesmedlemmer og ejere.

Det er regeringens opfattelse, at der kan være helt legitime grunde til, at man ikke ønsker sin privatadresse offentliggjort i CVR. Det kan f.eks. være personer, der som en del af deres erhverv er i kontakt med psykisk syge eller kriminelle. Det kan også være personer, der ønsker adressebeskyttelse af private årsager, eksempelvis af hensyn til voldelige ekspartnere m.v.

Vi foreslår derfor, at man kan få adressebeskyttelse i CVR, hvis blot man registrerer adressebeskyttelsen via borger.dk i Det Centrale Personregister. Vi foreslår herudover, at privatadresser fremover opdateres og offentliggøres i indtil tre år, efter at personen sidst havde tilknytning til en virksomheds CVR. I dag opdateres adressen i 10 år, men offentliggøres til evig tid. Det gør vi, fordi vi ikke mener, at løbende opdatering af personers adresser i 10 år, efter at de har lukket deres virksomhed, er rimeligt i forhold til formålet, som er at stille personoplysninger til rådighed for eksempelvis kreditorer.

På samme vis foreslår vi, at navne fremover kun opdateres i CVR i 3 år mod 10 år i dag. Navneoplysninger vil dog fortsat fremgå af CVR til evig tid, selv om opdateringen af dem er stoppet.

Erhvervsstyrelsen vil fortsat registrere adresseoplysninger i styrelsens it-systemer, uanset om oplysningerne er beskyttet og derfor ikke offentliggøres. Ligeledes vil offentlige myndigheder fortsat ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen have adgang til navne- og adresseoplysninger, uanset om disse er offentliggjort.

Private, der ønsker en beskyttet adresse udleveret, skal fremover henvende sig i en kommune. Vedkommende skal kunne dokumentere, at man har en forfalden fordring på den pågældende eller en anden retlig interesse i at få adressen.

Jeg foreslår, at vi om et par år ser på, hvilken effekt de foreslåede regler har haft, herunder hvor stort omfanget af beskyttede adresser er blevet. Her vil det være naturligt at se på, i hvilket omfang ændringerne har betydet en stigning i antallet af henvendelser til kommunerne om udlevering af beskyttede adresser.

Herudover foreslår vi med dette forslag at forenkle reglerne vedrørende reklamebeskyttelse af virksomheder. Det betyder bl.a., at personer, der henter data om reklamebeskyttede virksomheder via CVR, ikke fremover skal udfylde en skriftlig erklæring om, at de vil respektere virksomhedernes ønske om ikke at blive kontaktet.

Vi foreslår også, at forbuddet om at henvende sig til reklamebeskyttede virksomheder fremover kun omfatter direkte markedsføring, hvor det i dag omfatter alle henvendelser. Det gør vi, fordi de gældende regler virker utilsigtede, da de hindrer en potentiel samarbejdspartner eller kunde i at rette lovlig henvendelse til en beskyttet virksomhed. Det er vigtigt at understrege, at ændringerne ikke svækker reklamebeskyttelsen af virksomhederne.

Lovforslaget indeholder også enkelte mindre ændringer af revisorloven og af restaurationsloven.

Så var den socialdemokratiske ordfører inde på, hvorfor hverken børn eller børnebørn er med i det her. Der er det vores vurdering, at den unge vil være underlagt en større beskyttelse, når den ansvarlige, som skal sikre trygge arbejdsvilkår, er et familiemedlem. Der er det altså ret afgørende at sige, at det ikke er en generel svækkelse af det; det er bare et spørgsmål om at sige, at der selvfølgelig er andre forhold, hvis det er et familiemedlem, det handler om – det vil være meget naturligt.

Hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten spørger også om, hvorfor vi tager noget med om revisorudvalget. Altså, det er et krav efter EU-reglerne, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i virksomhedens direktion, ikke må være medlem af revisionsudvalget. Det krav har været gældende siden revisorloven i 2018, men faldt ved en fejl ud i forbindelse med lovændringen i 2016. Så derfor handler det her forslag om at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med EU-reglerne og de tidligere gældende regler i revisorloven.

Alternativets ordfører, René Gade, er af princip imod de her store pakkeforslag. Det var jeg også, da jeg var i opposition. Nu er der nogle ting, der skal løses, men jeg synes, det er på sin plads, og jeg respekterer selvfølgelig, at man gerne vil have en teknisk gennemgang af det. Det vil vi meget gerne invitere til ovre i Erhvervsministeriet, så vi ligesom kan tage fat på de enkelte temaer et for et. Sådan en teknisk gennemgang vil vi meget gerne invitere både hr. René Gade og andre til ovre i Erhvervsministeriet.

Umiddelbart har jeg fire indtegnet til korte bemærkninger, og den første er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg har siddet og leget lidt med cvr-registeret, bare lige for at prøve at forstå, hvad der ligger i det her. Hvis man f.eks. søger på hr. Brian Arthur Mikkelsen, dukker der jo selvfølgelig et navn op og en adresse, og så kan man faktisk gå ind og spørge, hvilke virksomheder der ellers er på den adresse, og så kan man se den række virksomheder, der er registreret på den adresse. Nu ved jeg jo godt, at hr. Brian Arthur Mikkelsen ikke har noget at skjule eller har nogen som helst problemer, men hvis man nu havde det, hvis man nu var en crook, en skurk, og man ikke ønskede, at f.eks. kritiske journalister skulle kunne lave den slags søgninger på en, hvor de gik ind og så, at på den her adresse var der faktisk 50 forskellige virksomheder eller for den sags skyld forretningspartnere og andre, for man kunne godt se, at det ikke så så smart ud, at der lå 50 virksomheder på den her adresse. Det ville journalisterne vel så blive forhindret i med det her. Er det ikke et ret vigtigt redskab, vi tager fra kritisk erhvervsjournalistik, eller er det mig, der misforstår konsekvenserne af lovforslaget?

Ministeren.

Jeg erkender, at det ikke er helt ligetil, men her har det jo været meget tungtvejende for mig og for regeringen at sikre beskyttelse både i forhold til kriminelle aktiviteter, det kan være i forhold til voldelige partnere, men det kan også være, fordi man er en branche, hvor det er meget risikobetonet, det kan være, at man har en guldsmedeforretning, og det kan være, at man omgås psykisk syge, kriminelle eller andre, og der har det været meget, meget tungtvejende for mig, at man skulle sikre personers retsbeskyttelse.

Så er det jo sådan, at man lige skal huske på, at adressen på f.eks. hr. Brian Arthur Mikkelsen altid vil være gemt hos de offentlige myndigheder. Så alle offentlige myndigheder vil altid have adgang til den. De vil altid kunne søge på de forskellige personer. Vil du så som borger søge på en konkret adresse, person, kan man gå til kommunen, og mod at betale et lille gebyr vil det blive vurderet, om det vil være relevant, at du kan få den udleveret. Men det vil kræve lidt mere benarbejde end i dag. Man skal betale det gebyr, men man ville kunne gøre det, hvis man altså kunne dokumentere f.eks. en forfalden fordring på den pågældende eller en anden retlig interesse i at få adressen. Så det er altså stadig væk muligt at komme efter de kriminelle, eller hvem det var, man kunne have interesse i at komme efter.

Ønsker spørgeren ordet til anden bemærkning? Ja, det gør han. Værsgo.

Det har jeg forstået, og jeg forstår virkelig også dilemmaet. En guldsmed er jo et godt eksempel. Jeg har selv noget familie i Sverige, som er i den branche og har været ude for ting, så det forstår jeg så udmærket. Men det, som ministeren svarer, løser jo ikke problemet med f.eks. journalister eller forskere, for de har jo ikke nogen retslig interesse, så de vil jo faktisk fortsat ikke kunne få adgang. Jeg tror altså, at en hel del af den kritiske erhvervsjournalistik, der bliver lavet i dag, baserer sig på træk på cvr.

Jeg kan ikke selv umiddelbart lige trække en løsning op af hatten, men kunne man i udvalgsbehandlingen kigge på, om man på den ene eller den anden måde kunne sikre journalistikken? På grund af at journalist ikke er en beskyttet titel, kan den voldelige ægtemand gå op og sige, at han er journalist. Så det er ikke nemt, det erkender jeg, men kunne vi prøve i udvalgsbehandlingen at se, om man kunne finde en løsning, der gjorde, at vi ikke spænder ben for kritisk erhvervsjournalistik i Danmark med det her?

Ministeren.

Hvis man kan finde en salomonisk løsning, vil jeg da altid være villig til at se på det, for nettet er blevet meget fintmasket nu. Men man kan ikke bare give en journalist en tilladelse til det, fordi det kan være, at den journalist tilfældigvis så er efter den pågældende kvinde, altså det er, uanset om titlen er beskyttet eller ej, så derfor har vi efter virkelig at have tænkt os om ikke rigtig kunnet finde nogen andre løsninger, og jeg erkender da også dilemmaet. Jeg er et hundrede procent enig. Men her har det mest tungtvejende for os været at beskytte den pågældende person, og vi har ikke kunnet beskytte personen ellers. Der har desværre også været eksempler, hvor man ikke har kunnet gøre det, og hvor man simpelt hen har søgt oplysningerne gennem cvr, både med hensyn til kriminelle handlinger, ved afpresningshandlinger, og det kan også være ægtefæller. Så det er en bred variation – desværre – af kriminelle handlinger, man kan foretage på den måde.

Næste til en kort bemærkning er fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er lidt i samme boldgade. I forhold til kend din kunde-procedure og noget af den lovgivning, vi har lavet herinde, for at gøre det sværere at snyde og omgå skat og misbruge vores momssystem til terrorfinansiering, kan man sige, at der har vi jo lavet nogle regler, som vi godt ved har lagt nogle byrder over på erhvervslivet, for nu at bruge nogle ord, som ministeren også bruger. Det har vi gjort med åbne øjne her i hele Folketinget, fordi det tjente et højere formål.

Derfor vil det jo alt andet lige blive mere besværligt for erhvervslivet at leve op til de her regler, hvis der ikke er adressebeskyttelse. Vi kan så læse, at man kan henvende sig til cvr-registeret, men det kræver så også noget arbejde.

Vil ministeren ikke kommentere lidt på det? For man kunne jo også vælge en model, hvor man vendte det om og sagde: Hvis du har en god grund til at ønske adressebeskyttelse i cvr-registeret, hvis du arbejder i en meget risikofyldt branche, kan det måske være en grund. Og så kunne man aktivt få lov at have adressebeskyttelse, i stedet for at man som i dag bare kan gøre det, hvis man ønsker det.

For uanset, hvilken model der vælges, er der jo nogle, der skal foretage sig noget ekstra. Hvis vi vælger den model, der er på bordet nu, så vil der være en masse virksomheder, der også skal gøre noget ekstra for at leve op til lovgivningen, plus at der vil være en masse risici, som bl.a. hr. Pelle Dragsted også har været inde på.

Ministeren.

Jeg synes da, at det også er konstruktivt at kigge på det på den måde, spørgeren gør. Jeg tror bare ikke, det løser problemet. For i dag er sagen jo den, at vi i Erhvervsministeriet har måttet give afslag til folk, der har søgt adressebeskyttelse, fordi man ikke har kunnet sandsynliggøre et konkret og aktuelt beskyttelsesværdigt hensyn. Og der er det stadig væk min opfattelse, og derfor er det landet på den her måde, at der er tungtvejende grunde til at tage hensyn til privatpersoner, som ønsker at hemmeligholde deres privatadresse, og at den gældende ordning ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til disse personer.

Hvis man så skulle se på den omvendte måde, som SF's ordfører anfører, så ville det jo stadig væk kræve, at myndighederne, det vil sige Erhvervsministeriet, skulle tage stilling til det. Og vi kan jo risikere, at der er sager, hvor man føler sig truet af sin ægtemand, og der så bare ikke er tilstrækkelig dokumentation for det; der er f.eks. ikke en politisag på det. Der synes vi at det er rimeligt at tage hensyn til privatpersonen, i det her tilfælde kvinden, så hun kan hemmeligholde sin adresse.

Det kan også være i forhold til nogle brancher, hvor der er en risiko, som vi ikke kan dokumentere, men som de selv føler der er. Det ville være indlysende at sige, at f.eks. guldsmedebranchen var fast ud fra den kategorisering, men der kan også være nogle andre brancher, hvor der også er en sikkerhedsrisiko, som vi ikke kan dokumentere. Og der må vores hensyn fra regeringens side altid være at være på privatpersonens side.

Spørgeren for anden kort bemærkning.

Men her er der jo ikke bare tale om privatpersoner, men også om virksomhedsejere. Og derfor bliver hele diskussionen sværere og fyldt med dilemmaer. Jeg forstår godt ministerens argumenter, men jeg synes, ministeren ser bort fra de risici, der er for alle os andre. Altså, vi har store problemer med skatteunddragelse, og vi har haft kæmpe sager om terrorfinansiering via momssnyd osv. Og det handler jo også om at tage hensyn til kollektivet.

Jeg har hørt, hvad ministeren sagde, og mit spørgsmål nu er bare, om det her vil få nogen konsekvenser for registeret over reelle – og det er et retorisk spørgsmål – ejere, altså det register, som jeg er sikker på vi i fællesskab synes er en god idé.

Ministeren.

I relation til den del af spørgsmålet, altså når vi taler om skattesnyd og momssvindel osv., synes jeg først og fremmest det er vigtigt at sige, at offentlige myndigheder jo vil kunne få oplysninger om de ikkeoffentliggjorte adresser. Det kan de ved at henvende sig til Erhvervsstyrelsen eller ved opkobling til en af de distributionsløsninger, som Erhvervsstyrelsen udbyder. Så det vil stadig være sådan, at man som virksomhedsejer stadig vil være registreret, men det bliver bare ikke offentliggjort. Man vil være registreret i alle de offentlige registre, og det vil sige, at de offentlige myndigheder til brug for efterforskning eller undersøgelser osv. altid godt vil kunne få adgang til den registrering.

Den næste til en kort bemærkning er fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg har bare lige brug for, at ministeren fortæller, hvor ung man må være, hvis man skal arbejde for sin onkel eller tante eller storebror eller far eller mor på en bodega f.eks.

Ministeren.

Vi har lempet forbuddet, det gjorde vi generelt, og det har ikke noget at gøre med, at der har været sjusket med lovgivningen, men at vi har fået henvendelser fra brancheorganisationerne. Dem lyttede vi til, og det synes jeg er rettidig omhu, det synes jeg er god forvaltningsskik, fordi branchen jo finder, at den tidsændring, der var lagt op til, ville begrænse branchens muligheder for optag af og at tiltrække elever. Det er en argumentation, som jeg synes er rimelig. Og derfor har vi så ændret det.

Med hensyn til værtens børn eller børnebørn har vi ikke lagt op til en egentlig aldersgrænse, men det er selvfølgelig noget, vi vil følge tæt.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jeg bliver nødt til at spørge ministeren, om ministeren synes, at det er i orden, at en 14-årig pige serverer på en bodega til kl. 12.00 om aftenen.

Ministeren.

Nej, men vi har også den generelle opfattelse, at hvis man er barn af et værtspar, må man godt hjælpe til, og der skal man passe på med ikke at komme med alt for restriktive og rigide regler, når det handler om familieforhold.

Jeg har endnu en til en kort bemærkning, og det er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for anerkendelsen af ønsket om den tekniske gennemgang. Jeg tænker også, det er vigtigt at sige, at det ikke altid behøver at være sådan, at ministeren er til stede, men at man bare får den på personligt niveau, og det behøver heller ikke at være hele kredsen af ordførere.

I forhold til det her er netop noget af det, jeg vil spørge om, muligheden for, at virksomheder kan undgå, at deres adresseoplysninger holdes åbne. Jeg synes egentlig, det lyder, som om vi deler analysen om, at der kan være et problem – ministeren holder trods alt anonymiseringsretten højere end de udfordringer, vi løfter her – men det må man jo kunne se på. Altså, der er så mange muligheder for at lagre data og give samme mulighed. I stedet for at give x antal kroner kunne en journalist f.eks. mod at kunne bevise et eller andet væsentligt få lov til at få det.

Jeg tænker også, at der er en udfordring, hvis det er sådan, som jeg også læste det – men det er det, jeg gerne vil have en teknisk gennemgang af – at man simpelt hen ikke kan tilgå de her data, altså at man ikke kan få adgang til det spindelvæv rundt om en virksomhed, der kan berettige til at undersøge det nærmere. Det var mere en kommentar. Når analysen er ens, synes jeg, det ville være ærgerligt bare at se bort fra nogle af udfordringerne, fordi man vægter noget andet højere.

Ministeren.

Det, som er udgangspunktet, er jo, at man ikke bare under påskud af at have en eller anden titel kan påberåbe sig ret til at få oplysninger om sin tidligere ægtefælle eller om folk inden for brancher, som man gerne vil vide noget mere om, fordi der er kriminelle aktiviteter undervejs. Men hvis man som privat borger, og det gælder så også journalister, vil henvende sig til kommunen og anmode om udlevering af en beskyttet adresse og betale 75 kr., kan man få det, hvis man kan dokumentere eksempelvis en forfalden fordring på den pågældende eller en anden retlig interesse i at få adressen. Det er ligesom det, der er udgangspunktet for det.

Spørgeren til anden kort bemærkning.

Det har jeg noteret. Det er også bare det, jeg vil sige, at journalisten sjældent vil have et retligt krav, men lad det ligge. Lad os kigge på det i behandlingen.

Giver det anledning til mere fra ministeren? ( Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): Nej). Så vil jeg sige tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.