Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 88 Bilag 8
Offentligt
1837010_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Oversendelse af ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren til L 88 som
følge af Aftale om lempeligere fradrag for deltidsansatte brandmænd og fri-
villige beredskaber
18.december 2017
J.nr. 2017-4698
Hermed ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren til L 88 som følge af Aftale
om lempeligere fradrag for deltidsansatte brandmænd og frivillige beredskaber.
Med ændringsforslaget foreslås det at
o
phæve varighedsbegrænsningen på supple-
rende dagpenge for deltidsansatte brandmænd til ikrafttrædelse den 1. marts 2018
og med implementering i de øvrige regler om supplerende dagpenge i L 88 pr. 1.
oktober 2018.
Som følge af det stillede ændringsforslag foreslås følgende tilføjet i tillægsbetænk-
ningen:
”For
at løse en årelang problemstilling for de deltidsansatte brandmænd og de fri-
villige beredskaber har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre om at lempe reglerne for fradrag i dagpengesystemet for de deltidsansatte
brandmænd og de frivillige beredskaber samt ophæve varighedsbegrænsningen på
supplerende dagpenge for deltidsansatte brandmænd. Beredskaberne yder en sam-
fundsnødvendig indsats, der bør anerkendes på linje med borgerligt ombud i dag-
pengesystemet. Ændringsforslaget er stillet for at implementere den del af aftalen
der vedrører ophævelse af varighedsbegrænsningen på supplerende dagpenge for
deltidsansatte brandmænd. På den baggrund er udvalget indforstået med at 3. be-
handle lovforslaget dagen efter, ændringsforslaget er stillet til tillægsbetænknin-
gen.”
De øvrige elementer fra Aftale om lempeligere regler for fradrag for deltidsansatte
brandmænd og frivillige beredskaber om fradrag i dagpenge eller efterløn for del-
tidsansatte brandmænd og de frivillige beredskaber, kræver ikke lovændring og vil
blive implementeret i form af ændring til bekendtgørelse om udbetaling af dagpen-
ge, der regulerer fradragsreglerne. Dette vil også omfatte fradrag i efterløn, idet
reglerne herom henviser til dagpengereglerne. Disse elementer vil tillige træde i
kraft den 1. oktober 2018, som forudsat i aftalen.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
L 88 - 2017-18 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
2