Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 88 Bilag 1
Offentligt
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21.
juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 41, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
2.
§ 48, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af
medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov
om arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. I indtægtsgrundlaget indgår:
1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lov om arbejdsmarkedsbidrag, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket
arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som
indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan
ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en
virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen, jf. dog nr. 3.
3) En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud før renter og
andre finansielle poster, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et
selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af
årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Stk. 2.
Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk.
1. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er
udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse
med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social
service, medregnes denne indtægt ikke efter 1. pkt.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
3.
I
§ 48, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »§ 53, stk. 5 og 6« til: » § 53, stk. 8
og 13«, og », og § 50, stk. 1« udgår.
4.
I
§ 48, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 5 og 6, og § 50« til: »stk. 6 og
7«.
5.
I
§ 48, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Dagpenge efter 1. pkt., afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.«
6.
I
§ 49, stk. 1,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Ved opgørelsen medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i
opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke
medregnes ved opgørelsen.«
7.
§ 49, stk. 1-4,
ophæves, og affattes således:
»Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1, opgøres på grundlag af indtægt, der er
indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som
danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2. Indtægt efter § 48, stk.
1, nr. 2 og 3, opgøres på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen. B-
indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr.
2, medregnes dog i den eller de måneder, arbejdet er udført i, og som
medlemmet har oplyst på tro og love. Oplyser medlemmet ikke om
tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-indkomsten ikke medregnes til
indtægtsgrundlaget. Det er en forudsætning, at indkomst efter § 48, stk. 1,
nr. 2, ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, omregnes til måneder ved at dividere
overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår
dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret,
overskuddet er fremkommet.
Stk. 2.
Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste
indkomst, jf. stk. 1, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens
indtræden, jf. dog stk. 4. For medlemmer, som opnår dagpengeret efter § 53,
stk. 5 eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år
med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens
indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har afgørende
indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., indgår i opgørelsen.
Stk. 3.
Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan forlænges efter reglerne i §
53, stk. 17, hvis der i perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller
perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer perioder, hvor medlemmet
modtager:
1) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller
2
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem.
Stk. 4.
Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for
ledighedens indtræden den fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes
dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt
inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste
24 måneder indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund
af indtægten i en periode på 36 måneder.«
8.
I
§ 49, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »stk. 7« til: »stk. 14«.
9.
§ 50
ophæves.
10.
I
§ 51
ændres »daglige« til: »månedlige«, og »§ 48, stk. 4, § 49, stk. 5
og 6, eller § 50« ændres til: »§ 48, stk. 5, og § 49, stk. 5 og 6«.
11.
I
§ 51 a
indsættes efter »det enkelte medlem«: », sammenlægning af
indtægter som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende,
forholdsmæssig medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke dækker en
hel måned, betydningen for satsberegningen af, at et medlem har afgørende
indflydelse i et selskab, at lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra
selvstændig virksomhed samlet ikke kan danne grundlag for en beregning,
hvis der gives dagpengeret på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. § 49,
stk. 2, 2. pkt.,«.
12.
I
§ 52, 1. pkt.,
indsættes efter »omregningssats«: », jf. dog § 53, stk. 12«.
13.
I
§ 52 a, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 9, nr. 2, stk.14 og
15«.
14.
§ 53, stk. 2
og
3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk.
1, er, jf. dog stk. 8, endvidere betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk.
5, har indkomst på mindst 223.428 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan
højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk.
5, har indkomst på mindst 148.956 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan
højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.
3) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Stk. 3.
Indkomstkravet, jf. stk. 2, kan opfyldes med:
1) A- og B-indkomst indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lov om arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag samt eget
ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en
3
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en
virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen, jf. dog nr. 3.
3) En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre
finansielle poster, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab,
hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af
årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Én måneds uddannelse, jf. stk. 2, nr. 3, svarer til opfyldelse af
indkomstloftet i en måned efter stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 4.
B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, som fremgår af årsopgørelsen,
omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke
af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-
indkomsten medregnes i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i, på
baggrund af medlemmets oplysninger på tro og love, eller, hvis B-
indkomsten er omfattet af indberetningspligt i den eller de måneder, hvor
indkomsten er indberettet i. B-indkomst efter 1 pkt. kan medregnes for en
periode svarende til optjeningsperioden i stk. 2. Medregnes B-indkomst, der
ikke fremgår af årsopgørelsen, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1.
pkt. med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned for
den periode, der ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2. Skattemæssigt
overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 3, nr. 3, omregnes til
måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som
virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket
tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.
Stk. 5.
Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 2, jf. stk. 3, er
optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 16. Ved opgørelsen af indkomstkravet i
optjeningsperioden på 5 år kan alene medregnes indkomst efter stk. 3, nr. 3.
Stk. 6.
Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst,
der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120
i lov om social service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
15.
I
§ 53, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
«Ved opgørelsen indgår desuden B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning
4
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
for at indgå i opgørelsen, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en
selvstændig virksomhed.«
16.
I
§ 53, stk. 4, 1.
og
4. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. og 4. pkt., ophæves 2
steder »lønmodtagere«.
17.
§ 53, stk. 5,
som bliver stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
8.
For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er
genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk.
10, har haft mindst 1.924 løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk.
10, har haft mindst 1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Stk. 9.
Beskæftigelseskravet i stk. 8 kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, jf. stk. 6, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i
opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller
underskud, jf. dog nr. 3.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før
renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. §
57 a, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren
har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Én måned uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr.
måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.
Stk. 10.
B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen,
omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke
af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten
medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i,
hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er
omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er
indberettet i. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret,
som indgår i opgørelsen efter 1. pkt., og ligger denne forud for
optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt.
med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-
indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr.
år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med
det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden
betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er
fremkommet.
5
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 11.
Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er
optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet
kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr. 3.
Stk. 12.
Kan et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kontrolleres ved
indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer,
jf. § 3 i lov om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med
omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har
B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller
underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget
skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, samt A-indkomst
udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, jf. § 57 a,
stk. 1, nr. 3. Ved omregning af indtægt til timer, kan der højest omregnes en
månedlig indkomst på højest 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr.
for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 3, 2. og 3. pkt.
tilsvarende anvendelse. Omregningssatsen reguleres én gang om året pr. 1.
januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent
tillagt 2 procentpoint. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er
gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til
indkomstregisteret eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.«
Stk. 6-12 bliver herefter stk. 13-19.
18.
I
§ 53, stk. 6,
der bliver stk. 13, indsættes efter »stk. 2«: », jf. stk. 3«.
19.
I
§ 53, stk. 7,
der bliver stk. 14, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. stk.
3, og stk. 8, jf. stk. 9,«.
20.
I
§ 53, stk. 8,
indsættes efter 1. pkt.:
»Ved opgørelsen efter 1. pkt. indgår for lønmodtagere B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en
forudsætning, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig
virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. §
52.«
21.
§ 53, stk. 8,
der bliver stk. 15, affattes således:
»Stk.
15.
Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og
2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i
medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og
beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt
tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes
offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af
jobcenteret, medregnes ikke.«
6
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
22.
I
§ 53, stk. 10,
der bliver stk. 17, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. dog
stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10«.
23.
I
§ 53, stk. 11,
der bliver stk. 18, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. dog
stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10,«, og »stk. 10« ændres til: »stk. 16«.
24.
I
§ 53, stk. 12, 2. pkt.,
der bliver stk. 19, 2. pkt., indsættes efter
»løntimer«: »eller perioder med drift af selvstændig virksomhed«.
25.
I
§ 55, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »5« til: »8«.
26.
I
55, stk. 4, nr. 5,
udgår »og«.
27.
I
§ 55, stk. 4, nr. 6,
ændres »dagpenge.« til: »dagpenge, og«.
28.
I
§ 55, stk. 4,
indsættes som
nr. 7:
»7) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2,
og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret
hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er
overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, indenfor medlemmets
dagpengeperiode.«
29.
I
§ 55 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 53, stk. 5, nr. 1 og 2,«: »jf. §
53, stk. 8,«.
30.
I
§ 55 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 5, nr. 1 og 2« til: »stk. 9, nr. 1 og 2«.
31.
I
§ 55 a, stk. 2,
ændres »stk. 5« til: »stk. 9, nr. 1 og 2«.
32.
I
§ 56 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Ved opgørelsen efter stk. 2 finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
33.
I
§ 56 a, stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »6« til: »7«.
34.
§ 57, stk. 3,
affattes således:
»En selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når
virksomheden er ophørt, jf. § 57 b.«
35.
§ 57, stk. 6,
ophæves.
36.
Efter § 57 indsættes:
7
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ȥ
57 a.
En aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er
personligt beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere af følgende
forhold er opfyldt:
1) Aktiviteten er registreret med CVR-nummer eller SE-nummer,
medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst.
2) Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig
erhvervsvirksomhed.
3) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-
indkomst fra et selskab, hvori medlemmet har afgørende indflydelse.
Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet,
dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en
bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i
selskabet.
4) Aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle
uden lønaftale efter kildeskatteloven.
5) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der
indgår i en virksomhed.
Stk. 2.
Et medlems selvstændige virksomhed, jf. stk. 1, anses ved
medlemmets indplacering i dagpengeperioden som selvstændig
bibeskæftigelse, når medlemmet:
1) I de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit pr. måned
har fået indberettet mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller 53
løntimer som deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, jf. stk. 3, og
2) har fået indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder forud for
ledigheden, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Ved opgørelsen efter stk. 2 medregnes perioder, hvor medlemmet
har været under uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge
på dimittendvilkår, jf. § 54.
Stk. 4.
Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om
et indkomstregister, eller medlemmet har modtaget B-indkomst som
lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
omregnes indkomsten til arbejdstimer med den omregningssats, som
fremgår af § 53, stk. 12.
Stk. 5.
Et medlems aktivitet efter stk. 1, anses som selvstændig
hovedbeskæftigelse, når aktiviteten ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 6.
Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses for formueforvaltning, når
der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personligt beskæftigelse
8
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning kan ikke give rettigheder efter
loven.
Stk. 7.
Et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når
aktiviteten hverken er lønmodtageraktivitet eller aktiviteter omfattet af stk.
1, 2, 5 eller 6. Fritidsbeskæftigelse kan ikke give rettigheder efter loven.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7, herunder
om definitionen af selvstændig virksomhed, sondringen af, om en aktivitet
er selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, samt hvilke aktiviteter, der
anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. Der kan endvidere
fastsættes regler om, under hvilke betingelser en aktivitet kan skifte karakter
i optjeningsperioden, jf. § 53, og i dagpengeperioden, jf. § 55, og
ændringens betydning for medlemmets rettigheder.
Ophør med drift af selvstændig virksomhed og jobsøgningsperiode
§ 57 b.
Dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed
omfattet af § 57 a, stk. 5, kan kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med
at drive virksomhed.
Stk. 2.
Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1,
når et af følgende forhold er opfyldt:
1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de
skattemæssige forpligtigelser dermed er overdraget eller afsluttede.
Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er
afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.
2) Medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive virksomheden
udover, hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet inden for 6
måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør, er registreret som
ophørt hos Erhvervsstyrelsen.
3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er
registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er
ejer.
4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, og når
ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og
medlemmet ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet, jf. §
57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab
(kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for
selskabet er ændret til formueforvaltning.
6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.
7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og
gensidig uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.
9
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
8) Medlemmet som medarbejdende ægtefælle på tro og love erklærer at
være udtrådt af ægtefællens virksomhed.
9) Medlemmet som medejende ægtefælle har dokumenteret, at
medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.
Stk. 3.
Et medlem, der er ophørt med at drive virksomhed efter stk. 1,
mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis
medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig virksomhed, jf. § 57
a, stk. 1, eller indtræder i en virksomhed eller et selskab. Perioden løber fra
det tidspunkt, hvor medlemmet anses for ophørt med virksomheden, jf. stk.
2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og
medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens virksomhed. 1.-3.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra,
er gået konkurs.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om stk. 1-3, herunder om hvornår et
medlem anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed,
dokumentation for ophør, hvad der forstås ved registreret som ophørt hos
Erhvervsstyrelsen, tidspunktet for ophør, jobsøgningsperioden og opstart af
ny virksomhed.«
37.
I
§ 58, stk. 1, nr. 2, litra a
, ændres »bibeskæftigelse« til:
»beskæftigelse«.
38.
§ 59, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig
arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig
virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales
supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpengene under
opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a.
Stk. 2.
Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid, herunder timer oplyst på tro og love, som er
anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende periode, og 160,33
timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan
ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten ved
arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
39.
I
§ 60, stk. 3, nr. 1,
udgår »eller«.
40.
I
§ 60, stk. 3,
indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:
»2) har B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, omregnet til timer med omregningssatsen efter § 52, og
som ikke indgår i en selvstændig virksomhed, og opfylder kravet i nr. 1,
eller«.
10
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
41.
§ 60
affattes således:
Ȥ 60.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig
virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder,
hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1,
udløber retten til supplerende dagpenge, jf. dog stk. 3. Et medlem arbejder
på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge
indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. For et
medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1.
pkt., uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige
virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed op midt i en måned,
indgår hele måneden i opgørelsen efter 1. pkt. Måneder, hvori der ikke
udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen efter 1. pkt. Måneden
opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår
i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes.
Stk. 2.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1,
har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat
tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger.
Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste
12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om
et indkomstregister samt ikke-indberetningspligtig B-indkomst, som
oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til
timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende
dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller
to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk.
6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid
og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a
og ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder.
Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende
dagpenge med fire uger. Det en betingelse, at virksomheden har
været registret i offentlige registre i seks måneder på tidspunktet for
udløb af perioden i stk. 1.
Stk. 3.
Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter
stk. 2 kan kun ske efter stk. 2, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende
dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for
den maksimale forlængelsesperiode i stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk.
2, jf. stk. 3, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til
forlængelse af supplerende dagpenge.
11
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 5.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af
arbejdsfordeling eller hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning og
udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget
periode med supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2.
Stk.
6. Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening af
retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem
1) Som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver
af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et
indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder, eller
2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud
ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et
indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det pågældende år
ikke har modtaget dagpenge.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-6. Der kan
herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.
Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales
supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge
udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af
selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som
lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende samt medregning af B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf.
§ 53, stk. 3, nr. 2, og stk. 9, nr. 2.«
42.
§ 63, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af
selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, samt ved udtræden af
medarbejdende ægtefæller med lønaftale. I disse tilfælde udbetales
dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret, dog 1 uge ved konkurs
eller tvangsauktion efter § 57 b, stk. 2, nr. 6. Ved ophør på tro og love efter
§ 57 b, stk. 2, nr. 2, er perioden 2 måneder. 2. og 3. pkt. finder ikke
anvendelse på medlemmer, der
1) ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller
2) er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage
dagpenge, og som igen anmoder om at få dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig
virksomhed, jf. § 57 b, kan maksimalt ophøre med en ny virksomhed én
gang inden for hver dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1 og 2. Herefter er
medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge. Et medlem, som har
genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, kan ophøre med en ny
12
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
virksomhed med ret til dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i
§ 60, stk. 6, nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af dagpenge.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
43.
I
§ 63, stk. 3,
ændres »inden for« til: »i«, og i
nr. 2,
ophæves »eller«.
44.
I
§ 63, stk.
3, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke
er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, omregnet til timer med omregningssatsen efter § 52, og
under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig
virksomhed, og opfylder kravet i nr. 1 eller, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
45.
§ 63, stk. 3,
der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en
karantæne på 3 uger. Er medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud
for den selvforskyldte ledighed blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1,
bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil
medlemmet
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12,
i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved
månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden
for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-
dages-indberetninger,
2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12,
i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved
månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden
for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-
indberetninger, eller
3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud
ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et indkomstår
udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har
modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal beløbet udgøre
mindst 148.956 kr. (2017).«
46.
I
§ 63, stk. 4,
der bliver stk. 5, indsættes som
3. pkt.:
»Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig
virksomhed, medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2 og
stk. 9, nr. 2, om, at medlemmet kun kan ophøre med en selvstændig
13
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
virksomhed én gang i hver dagpengeperiode og om karensperioderne på
henholdsvis 3 uger og 6 måneder.«
47.
I
§ 66, stk. 2, 1. pkt.
ændres »Lønmodtagere« til: »Medlemmer«, og i
2.
pkt.
ændres »En fuldtidsforsikret lønmodtager« til: »Et fuldtidsforsikret
medlem«.
48.
§ 67
affattes således:
Ȥ
67.
Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed;
1) for månedslønnede er højst 130 timer om måneden, og
2) for uge- og 14-dages-lønnede højst 30 timer om ugen beregnet som
et gennemsnit for fire uger.«
49.
I
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »som lønmodtager«, og », medmindre
medlemmet driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang«.
50.
I
§ 68, stk. 3, nr. 1,
ændres »inden for« til: »i«, og »eller« ændres til: »,«.
51.
I
§ 68, stk. 3, nr.
2, ændres »inden for« til: »i« og »14-dages-
indberetninger.« ændres til: »14-dages-indberetninger, eller«.
52.
I
§ 68, stk.
3, indsættes efter nr. 2:
»3) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke
er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, omregnet til timer med omregningssatsen efter § 52, og
under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig
virksomhed, og opfylder kravet i nr. 1 eller 2.«
53.
§ 68, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring,
hvis pågældende
1) i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end
390 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode på
3 måneder ved månedsindberetninger, eller mere end 360 løntimer i
en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-
indberetninger, jf. dog § 53, stk. 12, eller
2) ikke er omfattet af nr. 1, og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57
a, hvis de samlede aktiviteter som lønmodtager eller selvstændig
virksomhed efter § 53, stk. 9, nr. 1-3, jf. stk. 10, i perioderne nævnt i
nr. 1, overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67.«
54.
I
§ 68, stk. 4,
indsættes efter »stk. 3«: », omregning af overskud af
selvstændig virksomhed eller B-indkomst til timer, jf. § 53, stk. 12, samt om
at overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3, nr. 2, finder sted, når der
foreligger et afsluttet årsregnskab«.
14
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
55.
I
§ 73, stk. 4,
indsættes som 2.
pkt.:
»Ved opgørelsen indgår desuden B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning,
at B-indkomsten efter 3. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-
indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 52.«
56.
§ 73
affattes således:
Ȥ
73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om
måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af
mindre omfang eller driver medlemmet selvstændig virksomhed af den art,
der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et
ledigt medlem kan modtage dagpengene under opstart af selvstændig
virksomhed, jf. § 57 a. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter
forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130
timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke
kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten ved
arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig
virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder,
hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1,
udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i
en uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i
opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af
dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. For et medlem, der driver
selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet
har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har
været fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Når et medlem
starter en ny virksomhed op i løbet af en måned, indgår hele måneden også i
opgørelsen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i
opgørelsen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et
månedsskifte, indgår i opgørelsen i den måned, hvor ugen afsluttes.
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2,
har ret til at få forlænget den periode, hvori medlemmet arbejder på nedsat
tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger.
Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste
12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om
et indkomstregister. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være
oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til
timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende
dagpenge giver én månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to
14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5,
ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
15
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2) Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a, om drift af selvstændig
virksomhed, ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12
måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med
supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at
virksomheden har været registret i offentlige registre i 6 måneder på
tidspunktet for udløb af perioden. Der kan i alt forlænges med 12
uger.
Stk. 4.
Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter
stk. 3, kan kun ske efter nr. 1 eller 2.
Stk. 5.
Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende
dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for
den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt., hvis betingelserne i stk.
3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til
forlængelse af supplerende dagpenge.
Stk. 6.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af
arbejdsfordeling eller hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsningen
og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget
periode med supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3.
Stk. 7.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening er
betinget af, at et medlem,
1) Som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver
af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger, eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i henhold til lov om et
indkomstregister, inden for 12 sammenhængende måneder, eller
2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud
ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et
indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017), og i det pågældende år
ikke har modtaget dagpenge
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7. Der kan
herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis.
Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales
supplerende dagpenge i den måned, hvori retten til supplerende dagpenge
udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af
selvstændig virksomhed, og medregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til
indkomstregisteret.«
57.
§ 74 c, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til
efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og
74 g, kan først overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b,
stk. 2. Ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker
16
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets
efterlønsperiode.«
58.
§ 74 f, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele
regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive
selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i
virksomheden nedsættes til og altid udgør 80,17 timer pr. måned. Det er en
betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår
umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer.
Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12,
tilsvarende anvendelse.«
59.
§ 74 f, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der
alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis
medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår
umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er en betingelse, at
medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden
overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af
løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende
anvendelse.«
60.
I
§ 74 f, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »18�½ time pr. uge« til: »80,17 timer pr.
måned«.
61.
I
§ 74 f, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »12 timer pr. uge« til: »52 timer pr.
måned«.
62.
I
§ 74 f, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »pr. uge« til: »pr. måned«.
63.
I
§ 74 f, stk. 8,
ændres »i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2« til: »til
opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8«.
64.
I
§ 74 g, stk. 5,
ændres »i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2-5« til: »til
opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8«.
65.
§ 74 j, stk. 12, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer. Ved
opfyldelsen af løntimekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12,
tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst
medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede,
og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker
mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes
efter 3. pkt., forholdsmæssigt.«
17
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
66.
§ 74 l, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.«
67.
§ 74 l, stk. 6, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.«
68.
§ 74 l, stk. 7, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.«
69.
§ 74 l, stk. 8, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.«
70.
§ 74 l, stk. 9,
affattes således:
»Stk.
9.
Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-
3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan
der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder,
som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan
medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.«
71.
§ 74 m, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120
løntimer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.«
72.
§ 74 m, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.«
73.
§ 74 m, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.«
74.
§ 74 m, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.«
75.
§ 74 m, stk. 6, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.«
76.
§ 74 m, stk. 7,
affattes således:
18
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
»Stk.
7.
Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-
3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan
der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder,
som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan
medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.«
77.
I
§ 74 m, stk. 8, 1.pkt.,
ændres »fået indberettet mindst 481 løntimer i
henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 52, eller i tilsvarende
udstrækning have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang « til:
»har haft mindst 481 løntimer«.
78.
§ 74 m, stk. 8, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Ved opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og
stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der
højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder,
som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan
medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.«
79.
I
§ 74 n
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ved ophør på tro og love efter § 74 c, stk. 1, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2,
kan der ikke udbetales efterløn i indtil 2 måneder efter overgangen til
efterløn. Er virksomheden ikke er registreret som ophørt hos
Erhvervsstyrelsen inden for 6 måneder efter det angivne ophørstidspunkt,
kan medlemmet ikke få udbetalt efterløn, indtil virksomheden er registreret
som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.«
Stk. 2-17 bliver herefter stk. 3-18.
80.
§ 90 b, stk. 1,
affattes således:
»Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på
grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de
oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og
skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger
om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om
over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.«
81.
§ 90 b, stk. 2,
affattes således
»Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for
administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, Det
Centrale Virksomhedsregister, og i skattemyndighedernes registre med
relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, B-indkomst,
19
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til
indkomstregisteret og om overskud/ underskud ved selvstændig virksomhed
på årsopgørelsen.«
82.
I
§ 90 b, stk. 3, nr. 2,
efter »Personregister« udgår: »og«.
83.
I
§ 90 b, stk. 3,
indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger
hos skattemyndighederne om momsangivelser,
4) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger
om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,
5) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger
hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om
overskud/underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 6.
84.
I
§ 90 b, stk. 6,
ændres » nødvendige oplysninger i indkomstregistret«
til: »registre, som er nævnt i stk. 3«.
85.
I
§ 91, stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter »indkomst-,«: »moms-, ejer-,«.
86.
I
§ 91, stk. 10,
indsættes efter» jf. § 90 b«: », eller andre offentlige
registre, som arbejdsløshedskasserne har adgang til«.
87.
I
§ 92 a, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »Arbejdsløshedskassernes Samvirke« til:
»Danske A-kasser«.
§2
I lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 57 og 70,
ophæves.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-5, 7-14, 16-19, 21-28, 30-38, 41, 42, 45-49, 53, 54, og
56-87, træder i kraft den 1. oktober 2018.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 53, stk. 12, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 6,
§ 59, stk. 3, § 60, stk.4, § 63, stk. 4, og § 73, stk. 5, i lov om
20
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni
2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 53, stk. 19, § 56 a, stk. 8, § 57 a, stk. 8, § 57 b, stk. 4, § 59, stk.
4, § 60, stk. 7, § 63, stk. 5, og § 73, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§4
Stk. 1.
§ 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for medlemmer, der er
indplaceret forud for den 1. oktober 2018.
Stk. 2.
§ 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 17, om en ny omregningssats finder anvendelse på
omregning af indtægt mv. den 1. oktober 2018 eller senere uanset om
indtægten m.v. er indberettet til indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet
forud for denne dato.
Stk. 3.
For medlemmer, som modtager dagpenge samtidig med drift af
selvstændig bibeskæftigelse før uge 40 i 2018, indgår disse perioder ikke i
opgørelsen af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Personer, der indtil den 1. oktober 2018 har drevet selvstændig
virksomhed, kan medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang til opfyldelse af udskydelsesreglerne i § 74 j, stk. 12, § 74 l, stk. 5-7,
og § 74 m, stk. 2-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, 65, 66-68, og 71-75, og til optjening af skattefri præmie, jf.
§ 74 m, stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved
denne lovs § nr. 77 og 78.
21
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1.Baggrund
1.1.1. Arbejdsgruppens anbefalinger
1.1.2. Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nye definitioner af selvstændig virksomhed m.v., herunder sondring
mellem selvstændig hoved- og bibeskæftigelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.1.2.1 Definitionerne på de fire aktiviteter
2.1.2.2. Sondringen mellem selvstændig hoved- og bibeskæftigelse
2.1.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den
foreslåede ordning
2.2. Optjening af ret til dagpenge
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.2.2.1. Ny model for optjening med to optjeningstrin
2.2.2.1.1. Trin 1- Optjening på baggrund af alle typer af indkomst
2.2.2.1.2. Trin 2 - Optjening på baggrund af selvstændig virksomhed
2.2.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den
foreslåede ordning
2.3. Genoptjening af ret til dagpenge
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.3.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den
foreslåede ordning
2.4. Beregning af dagpengesats
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.4.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den
foreslåede ordning
2.5. Modtagelse af dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse
–
Tidsbegrænsning, fradrag og iværksætteri
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.5.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den
foreslåede ordning
22
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.6. Fleksibel forlængelse af periode med ret til supplerende dagpenge
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.6.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den
foreslåede ordning
2.7.
Genoptjening af ny periode med ret til supplerende dagpenge
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.7.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den
foreslåede ordning
2.8. Ophør med drift af selvstændig virksomhed
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.8.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den
foreslåede ordning
2.9. Nye jobsøgningsperioder før opstart
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.9.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den
foreslåede ordning
2.10. Fleksibel genoptjening af dagpengeretten og karens hver 4. måned
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.10.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den
foreslåede ordning
2.11. Efterløn
2.11.1. Ændring af dagpengereglernes umiddelbare konsekvenser for
efterlønsordningen
2.11.1.1. Definition af selvstændig virksomhed, herunder hoved-og
bibeskæftigelse
2.11.1.2. Indkomst- og beskæftigelseskrav
2.11.1.3. Beregning af efterlønnens størrelse
2.11.2. Ophør med selvstændig virksomhed
2.11.2.1. Gældende ret
2.11.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.3. Opfyldelse af udskydelsesregel
2.11.3.1. Gældende ret
2.11.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.4. Optjening af skattefri præmie
2.11.4.1. Gældende ret
2.11.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
23
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.11.5. Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
2.11.5.1. Gældende ret
2.11.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12. Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere mv., der stilles
til rådighed på tværs af arbejdsløshedskasserne, medlemmet om kommuner
2.12.1. Fælles tællere
2.12.1.1. Gældende ret
2.12.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger og den indgåede aftale
2.12.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12.1.4. Den foreslåede ordning i forhold til
databeskyttelsesforordningen
2.13
Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes
administration
2.13.1 Gældende ret
2.13.2 Arbejdsgruppens anbefalinger og den indgåede aftale
2.13.3 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13.4 Den foreslåede ordning i forhold til
databeskyttelsesforordningen
2.14. Øget anvendelse af registeroplysninger i Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalgs behandling af konkrete klagesager og
tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse
2.14.1 Gældende ret
2.14.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
2.14.3 Den foreslåede ændring i forhold til
databeskyttelsesforordningen
2.15. Forholdet til lov om frikommuner
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
24
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance),
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har den 18. maj 2017 indgået Aftale
om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.
Aftalepartierne er med udgangspunkt i afrapporteringen fra
arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet enige om, at der i det
nuværende dagpengesystem for selvstændige og atypisk beskæftigede
såsom honorarmodtagere og freelancere m.fl. er en række udfordringer.
Udfordringerne er bl.a. en skarp og ufleksibel sondring mellem selvstændige
og lønmodtagere, der har betydning for deres ret til dagpenge og incitament
til beskæftigelse. Hertil kommer at reglerne for selvstændige i høj grad er
baseret på skøn, hvilket gør systemet uklart for den enkelte.
Aftalen vil indgå i den samlede aftale på dagpengeområdet mellem
regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance),
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som også omfatter Aftale om et
tryggere dagpengesystem og Aftale om supplerende dagpenge og
overskydende timer.
1.1.Baggrund
1.1.1. Arbejdsgruppens anbefalinger
I februar 2016 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, som skulle se på
dagpengesystemet for selvstændige, honorarmodtagere og freelancere.
Arbejdsgruppen blev nedsat på baggrund af en anbefaling fra
Dagpengekommissionen og bestod af embedsmænd med repræsentanter fra
Finansministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet (formand)
og en følgegruppe med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter (LO,
FTF, Akademikerne, DA, KL og Danske Regioner).
Dagpengekommissionen anbefalede, at arbejdsgruppen skulle se på
definitionen af selvstændig virksomhed, selvstændiges optjening af ret til
dagpenge, satsberegning, ophørsreglerne og de specifikke og særlige
forhold for honorarmodtagere og freelancere.
Regeringen ønskede, at selvstændige, honorarmodtagere og freelancere i
videst mulige omfang skulle være omfattet af dagpengesystemet efter
samme principper som de nye regler for lønmodtagere uden at svække de
offentlige finanser. Undervejs besluttede regeringen og aftalepartierne bag
Aftale om et tryggere dagpengesystem, at provenuet fra lovforslaget L 63 af
9. november 2016 forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., der omhandler tidspunkt for skift af
dagpengesats for unge under 25 år og ph.d.-studerendes ret til
arbejdsløshedsdagpenge, skulle anvendes til de selvstændige i
dagpengesystemet. Lovforslaget er offentliggjort som lov nr. 1718 af 27.
december 2016.
25
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Følgegruppen bakker op om den foreslåede model indenfor rammerne af
arbejdsgruppens kommissorium og har tilkendegivet, at modellen efter deres
vurdering er mere tidsvarende.
Arbejdsgruppen afgav sin rapport ”Et
nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked”,
april 2017, hvori der fremlægges en ny dagpengemodel,
der i højere grad bygger på objektive kriterier og den hidtidige sondring
mellem lønmodtagere og selvstændige i dagpengesystemet ophæves,.
Hovedelementet i den nye dagpengemodel er, at det ikke længere er
personen, som defineres som selvstændig eller lønmodtager, men derimod
personens aktiviteter, som det også er tilfældet i skattesystemet.
Den nye dagpengemodel læner sig også i langt højere grad op ad
skattesystemet.
Endeligt er et gennemgående karakteristika, at den nye model er mere
objektiv og i højere grad bygger på registeroplysninger og digitale
løsninger. Derved bliver det også selve tildelingen af dagpenge og ikke kun
kontrollen, der bygger på registeroplysninger. Det nye dagpengesystem skal
forholde sig til den virkelighed, som følger af den teknologiske udvikling, så
man også fremover har et fremtidssikret dagpengesystem, som giver tryghed
for den enkelte.
Et væsentligt element i et registerbaseret system med digitale løsninger
er, at det forbedrer muligheden for at automatisere og digitalisere
kontrolindsatsen. Der er med implementeringen af dagpengereformen
foretaget en række fundamentale ændringer af kontrolindsatsen for
lønmodtagere, som i videst muligt omfang også skal gælde for øvrige
grupper.
Arbejdsgruppens anbefalinger kan opsummeres således:
Nye definitioner med udgangspunkt i den enkelte aktivitet:
Dagpengereglerne skal fremover knytte sig til personens
aktiviteter, som det også er tilfældet i skattesystemet, og
aktiviteterne i dagpengesystemet skal i højere grad følge den
skattemæssige kategorisering af aktiviteterne. En persons
aktiviteter kan inddeles i fire kategorier - lønmodtageraktiviteter,
aktiviteter i selvstændig virksomhed, formueforvaltning og
fritidsbeskæftigelse. De to væsentligste aktiviteter i relation til
dagpengeret er lønmodtageraktiviteter og aktiviteter i form af
selvstændig virksomhed. Indkomst fra disse to aktiviteter kan
bruges til optjening af ret til dagpenge og satsberegning, og de to
aktiviteter skal typisk ophøre, for at man kan få ret til dagpenge.
Ny optjeningsmodel baseret på indtægt:
Retten til dagpenge
optjenes som udgangspunkt på baggrund af en summering af al
A-indkomst og B-indkomst (hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag), og overskud i selvstændig virksomhed.
Modellen bygger på et indtægtsbaseret
–
og dermed objektivt
–
optjeningskrav, hvor reglerne samtidig knyttes til forskellige
aktiviteter, og ikke til en fast definition af en person som enten
lønmodtager eller selvstændig. Med den nye model bliver det i
26
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
højere grad muligt at anerkende, at en person kan have flere typer
af beskæftigelse, og at dette ikke betyder, at pågældende s
muligheder i dagpengesystemet forringes som følge af en
variation af pågældendes beskæftigelsesforhold. Al beskæftigelse
tæller fremover med i dagpengesystemet. Det understøtter også,
at ledige får et stærkere incitament til arbejde, da al indkomst nu
tæller med. Samtidig lægges der op til, at beregningen af
dagpengesatsen som udgangspunkt harmoniseres med reglerne
for lønmodtagere, og at satsberegningen tager udgangspunkt i de
samme indtægter, svarende til hvad der foreslås at gælde for
opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til
dagpenge.
Ny digital model for bibeskæftigelse og mere harmonisering med
lønmodtagere:
Det skal være nemmere for den enkelte at
gennemskue, om man kan opnå ret til dagpenge eller ej.
Definitionen på bibeskæftigelse foreslås ændret, så vurderingen
skal ske på baggrund af oplysninger om løntimer, som
pågældende måtte have fra lønmodtageraktiviteter, og som er
registreret i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Dermed baseres vurderingen på objektive kriterier frem for et
konkret skøn. Samtidig foreslås, at mulighederne for at have
deltidsarbejde og samtidig modtage dagpenge bliver mere ens for
lønmodtagere og selvstændige således at både lønmodtagere og
selvstændig erhvervsdrivende har mulighed for at modtage
dagpenge i op til 30 uger samtidig med deltidsbeskæftigelse. Det
foreslås, at det i videre omfang skal være muligt at starte
selvstændig virksomhed op på dagpenge, således at
dagpengesystemet understøtter, at der er en stærk tilskyndelse til
at opnå fuldtidsbeskæftigelse
–
og blive selvforsørgende.
Ny forenklet og digital model for ophør
: Det skal være nemmere
og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med
virksomheden og dermed er ledig og berettiget til dagpenge. Den
nye model kommer til at gælde for både ophør fra
hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse og giver mulighed for, at
selvstændige på flere nye måder kan dokumentere, at de ikke
længere arbejder i virksomheden. Der lægges blandt andet op til,
at medlemmet kan betragtes som ophørt i dagpengesystemet, hvis
virksomheden er afmeldt på virk.dk, og man har fremvist
ophørsbeviset for arbejdsløshedskassen. De nye ophørsregler gør
det nemmere at ophøre med selvstændig virksomhed og dermed
blive dagpengeberettiget. Der foreslås indført en såkaldt
jobsøgningsperiode på 6 måneder, før det er muligt at starte ny
selvstændig virksomhed samtidig med modtagelse af dagpenge.
Jobsøgningsperioden gælder kun ved ophør fra
hovedbeskæftigelse
–
ikke fra bibeskæftigelse
–
og skal sikre, at
27
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
man ikke umiddelbart efter ophør blot viderefører virksomheden
på dagpenge.
Iværksætteri:
For at understøtte iværksætteri skal det være muligt
at starte en selvstændig virksomhed op og samtidig modtage
dagpenge med det formål på sigt at kunne leve af det. Det er en
betingelse, at den ledige kan stå fuldt til rådighed for
arbejdsmarkedet, og at der modregnes i dagpengene for de timer,
som der arbejdes i virksomheden. Gældende regler for
modregning i dagpengene som følge af bibeskæftigelse ved
selvstændig virksomhed og B-indkomst fastholdes.
Evaluering:
Arbejdsgruppen lægger op til, at den nye
dagpengemodel skal evalueres 1 til 2 år efter ikrafttræden, og at
der i evalueringen skal være fokus på alle hovedelementerne i
modellen: Nye regler for optjening og satsberegning,
bibeskæftigelsesregler, herunder tidsbegrænsningen samt
ophørsreglerne. Hvis evalueringen skal baseres på centrale
ledighedsregistre og ikke manuelt indberettede data, er det en
forudsætning, at der kommer en bedre registrering af personer
med bibeskæftigelse.
1.1.2. Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked
Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked bygger
direkte på anbefalingerne fra arbejdsgruppen for selvstændige i
dagpengesystemet.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om at gennemføre en række
justeringer af dagpengesystemet inden for fire temaer: definition, optjening
og satsberegning, bibeskæftigelse samt ophør.
Anbefalingerne vil bl.a. medføre:
Et mere moderne og fleksibelt dagpengesystem, som kan håndtere
nye, skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer.
Et mere enkelt og klart regelsæt, som giver større vished og
forudsigelighed om rettigheder, for de selvstændige og atypisk
beskæftigede.
En harmonisering af regler for lønmodtagere og selvstændige med
udgangspunkt i reglerne for lønmodtagere.
En styrket tilskyndelse til selvforsørgelse og beskæftigelse.
At indtægter, der betales skat af, er grundlaget for adgang til
dagpengesystemet og den udbetalte sats.
At der er større overensstemmelse mellem kategoriseringen af
aktiviteter i skattesystemet og dagpengesystemet.
At dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive,
registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.
28
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forligspartierne er enige om at mødes to gange årligt for at drøfte
implementeringen af reformen, herunder it-understøttelsen og de
økonomiske konsekvenser. Første møde bliver i 2020 efter evalueringen af
Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Senest i 2021 udarbejdes en evaluering af aftalen omhandlende
effekterne af temaerne i aftalen, herunder beskæftigelseseffekterne. De fire
nævnte temaer er:
Nye regler for optjening og satsberegning.
Bibeskæftigelsesregler.
Tidsbegrænsningen for ret til dagpenge.
Ophørsreglerne.
Desuden skal evalueringen særligt sætte fokus på definitionen af
fritidsbeskæftigelse, herunder omfanget og udviklingen i definitionens
anvendelse og modregningen for aktiviteten, samt på de ændrede regler om
bibeskæftigelse og deres betydning for iværksætteri.
Ovennævnte punkter gennemføres ved dette lovforslag.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nye definitioner af selvstændig virksomhed m.v., herunder sondring
mellem selvstændig hoved- og bibeskæftigelse
2.1.1. Gældende ret
Reglerne om selvstændig erhvervsdrivende er reguleret i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i form af en række hjemmelsbestemmelser - §
49, stk. 4, jf. § 51 a, § 53, stk. 12, § 57, stk. 3, og § 58, stk. 1, nr. 2, litra a,
med hjemmel i hvilke, der er udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af 14.
december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, bekendtgørelse nr. 678
af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed, og
bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen
for selvstændige erhvervsdrivende - alle med senere ændringer.
Det følger dog af § 41, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
en person under udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse eller deltager i udøvelsen af ægtefællens virksomhed
kun kan optages som fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.
Beskrivelsen i nærværende og efterfølgende beskrivelser af gældende
ret, tager derfor udgangspunkt i de nævnte bekendtgørelser med senere
ændringer og vejledninger udstedt i medfør heraf.
Efter de gældende regler i § 2 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december
2005 om drift af selvstændig virksomhed anses et medlem for at drive
selvstændig virksomhed, hvis medlemmet er beskæftiget for egen eller
ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk
udbytte. Dette omfatter også medejende ægtefæller.
Det at eje en virksomhed, helt eller delvist, anses ikke i sig selv for drift
af selvstændig virksomhed i relation til arbejdsløshedsforsikringen. Det er
det personlige arbejde i virksomheden ved direkte deltagelse i driften eller
29
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ved mere indirekte deltagelse gennem f.eks. administrative funktioner, der
er afgørende.
Elementet om at handle for egen regning og risiko vil sige, at den
selvstændige forpligter sig personligt ved de aftaler, som indgås om f.eks.
køb, salg og levering af varer og tjenesteydelser. Den selvstændige
erhvervsdrivende hæfter personligt for virksomhedens gæld og for de fejl og
ulykker, som pågældende selv eller de ansatte måtte begå. Den
selvstændiges arbejdsfortjeneste er således afhængig af virksomhedens
eventuelle overskud.
Kriteriet om, at virksomheden skal drives med det formål at opnå
økonomisk udbytte, er først og fremmest knyttet til en driftsøkonomisk
betragtning, hvor det ud fra posterne på indtægtssiden sammenholdt med
posterne på udgiftssiden vurderes, om virksomheden på kortere eller
længere sigt kan forventes at bidrage helt eller delvist til indehaverens
livsophold. Der er således tale om en konkret individuel vurdering baseret
på de konkrete forhold i sagen.
Arbejde, der kan anses for en hobby eller fritidsaktivitet, er ikke
selvstændig virksomhed i dagpengesystemets forstand. Hobbypræget
aktivitet og produktion kan anses for fritidsaktivitet. Aktiviteten må i så fald
ikke indeholde noget erhvervsmæssigt element og ikke have til formål at
opnå økonomisk udbytte.
En person, som modtager et honorar som betaling for en arbejdsydelse,
anses også for at drive selvstændig virksomhed, hvis pågældende er
beskæftiget for egen regning og risiko og med det formål at opnå
økonomisk udbytte. Ved vurderingen af, om en honorarmodtager skal anses
som selvstændig, indgår bl.a. et eller flere af følgende elementer;
at medlemmet ikke modtager løn under sygdom og ferie,
at medlemmet udfører arbejdet i eget navn,
at medlemmet ikke er omfattet af funktionærloven,
at medlemmet ikke har pligt til at udføre arbejdet personligt og
at medlemmet udfører arbejdet uden arbejdsledelse og kontrol.
Formueforvaltning er ikke selvstændig virksomhed. En person kan
således forvalte sin formue, uden at arbejdet hermed skal anses for
erhvervsmæssig virksomhed. Det kan f.eks. være køb og salg af aktier,
anparter, obligationer og lignende værdipapirer.
Personligt drevne virksomheder
Et medlem anses altid for selvstændig
erhvervsdrivende, hvis pågældende;
har ansat arbejdskraft,
overfører beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,
foretager nedskrivning af varelager,
foretager skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på
driftsmidler efter gældende regler for selvstændige
erhvervsdrivende,
er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er
medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller
30
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
er omfattet af mindst 2 af følgende 4 kriterier:
1. Momsregistrering/fakturering af moms
2. Anvender virksomhedsskatteloven for et givent indkomstår
3. Angiver over/underskud af selvstændig virksomhed, eller
4. Deltager i et interessentskab
Hvis bare ét af 6 ovenstående kriterier er opfyldt, er medlemmet som
udgangspunkt selvstændig erhvervsdrivende, og det kræver derfor særlige
holdepunkter at komme til den modsatte konklusion.
Selskaber
Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om
drift af selvstændig virksomhed, at et medlem, der er beskæftiget i et
selskab, hvori pågældende har afgørende indflydelse, anses også for
selvstændig i relation til dagpengesystemet. Der foreligger afgørende
indflydelse, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen
med nærmeste familie er indehaver af:
Mindst 50 % af selskabskapitalen eller selskabskapitalens
stemmeværdi
En bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i
selskabet
Mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens
stemmeværdi, og pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af
selskabets bestyrelse eller direktion.
Nærmeste familie er pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn,
forældre, bedsteforældre og søskende.
Medarbejdende ægtefæller
Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om
drift af selvstændig virksomhed, at en person, der er beskæftiget i sin
ægtefælles virksomhed, kan anses for selvstændig, selv om pågældende ikke
formelt er medejer af virksomheden.
Det gælder, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:
Der er under 20 ansatte i virksomheden.
Den medarbejdende ægtefælle har en overordnet stilling.
Den medarbejdende ægtefælle er ansat på usædvanlige løn- og
arbejdsvilkår.
Betingelserne skal indkredse de situationer, hvor den medarbejdende
ægtefælle må formodes at have en vis indflydelse på virksomhedens drift -
som er afspejlet enten gennem virksomhedens størrelse (virksomheden har
under 20 ansatte), eller gennem den medarbejdende ægtefælles egne forhold
(overordnet stilling/ansættelse på usædvanlige løn- og arbejdsvilkår).
Den medarbejdende ægtefælle anses for selvstændig, uanset om der er
udfærdiget en ansættelseskontrakt.
31
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Medejende ægtefæller
En medejende ægtefælle er en medarbejdende ægtefælle, som har en
ejerandel i den anden ægtefælles virksomhed eller en eventuel fælles
virksomhed.
Hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse
Hvis et medlem opfylder betingelserne for at drive selvstændig
virksomhed, skal det vurderes, om virksomheden er medlemmets hoved-
eller bibeskæftigelse. Sondringen er afgørende for om medlemmet skal
ophøre med virksomheden for at kunne få dagpenge, eller om medlemmet
kan modtage dagpenge i en begrænset periode.
Hovedbeskæftigelse
Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om
drift af selvstændig virksomhed, at et medlem driver selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse, hvis beskæftigelsen efter en konkret
vurdering må anses for at være hovedbeskæftigelse. I øvrige tilfælde anses
driften af virksomheden som medlemmets bibeskæftigelse.
Ved hovedbeskæftigelse forstås som udgangspunkt den
erhvervsmæssige beskæftigelse, som medlemmet anvender mest tid på, og
som er eller forventes at danne grundlaget for forsørgelse.
Vurderingen af, om der er tale om hovedbeskæftigelse, beror på et
konkret skøn fra arbejdsløshedskassen.
I forbindelse med vurderingen bør følgende forhold undersøges;
1. om medlemmet driver eller har drevet virksomheden uden samtidig
at have anden beskæftigelse i form af anden selvstændig virksomhed
af mere end midlertidigt omfang eller lønarbejde svarende til fuld
tid,
2. om beskæftigelsen i virksomheden danner eller har dannet grundlag
for medlemmets eneste eller væsentligste indtægt fra
erhvervsmæssig beskæftigelse i form af selvstændig virksomhed
eller lønarbejde, og
3. om det tidsmæssige omfang af medlemmets personlige arbejde i
virksomheden har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i
over 30 timer om ugen.
Der vil også være tale om hovedbeskæftigelse, hvis driften af
virksomheden har dannet grundlag for medlemmets optagelse i eller
overflytning til en arbejdsløshedskasse som selvstændig erhvervsdrivende.
Et medlem kan kun omdanne en hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse,
hvis pågældende har arbejdet som lønmodtager. Det er en betingelse, at
lønmodtagerarbejdet har et vist omfang.
Et medlem, som starter selvstændig virksomhed under ledighed, og som
forventer at kunne drive virksomheden som hovedbeskæftigelse i fremtiden,
kan ikke modtage dagpenge. Det gælder selv om omfanget af
32
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsindsatsen i virksomheden er at sidestille med omfanget gældende for
en bibeskæftigelse. Baggrunden herfor er, at hovedbeskæftigelse defineres
som den erhvervsmæssige (og primære) beskæftigelse, som medlemmet
anvender mest tid på, og som er, eller forventes at danne grundlaget for
forsørgelse.
Bibeskæftigelse
Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om
drift af selvstændig virksomhed, at et medlem, som ikke driver selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse, anses for at drive virksomheden som
bibeskæftigelse. Modtagelse af dagpenge samtidig med drift af selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse er begrænset til 78 uger. Der er ikke et
krav om, at de 78 uger skal være udnyttet inden for en given periode
(referenceperiode).
Bibeskæftigelse kan aldrig medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v..
For en yderligere gennemgang af reglerne om bibeskæftigelse og
dagpenge henvises til pkt. 2.5.
2.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at dagpengesystemet ændres, så reglerne
baseres på definitionerne af de aktiviteter, som personen udfører, frem for
personens status som enten lønmodtager eller selvstændig.
Endvidere lægger arbejdsgruppen op til, at dagpengesystemet i højere
grad følger den skattemæssige kategorisering af aktiviteterne. Hvis en
aktivitet skattemæssigt anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed
anses aktiviteten som udgangspunkt også for at være selvstændig
virksomhed i dagpengesystemet.
Der vil dog være tilfælde, hvor aktiviteter i dagpengesystemet og i
skattesystemet ikke vurderes ens. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed i
skattesystemet betragtes f.eks. ikke nødvendigvis som fritidsbeskæftigelse i
dagpengesystemet.
Konkret foreslår arbejdsgruppen, at en persons aktiviteter kan inddeles i
fire kategorier:
1. Lønmodtageraktiviteter
2. Aktiviteter i selvstændig virksomhed
3. Formueforvaltning
4. Fritidsbeskæftigelse
De to væsentligste aktiviteter i relation til dagpengeret er
lønmodtageraktiviteter og aktiviteter i form af selvstændig virksomhed.
Indkomst fra disse to aktiviteter kan bruges til optjening af ret til dagpenge
og satsberegning, og de to aktiviteter skal typisk ophøre før man kan få ret
til dagpenge. Hvis en aktivitet
–
f.eks. i form af bibeskæftigelse
–
kan
33
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
fortsætte parallelt med udbetalingen af dagpengene, skal der ske fradrag i
dagpengene.
I modellen inkluderes kun aktiviteter, der er forbundet med et
erhvervsmæssigt element, herunder indtægter (positive eller negative), som
fremgår af selvangivelsen/årsopgørelsen. Det bemærkes, at begrebet
”selvangivelse” foreslås ændret til et ”oplysningsskema” jf.
Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat
den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1.
januar 2019.
Det betyder, at hobbyaktiviteter uden et erhvervsmæssigt element ikke
indgår i modellen, og hobbyaktiviteter har dermed ikke betydning for retten
til dagpenge. I modsætning hertil kan fritidsbeskæftigelse have et
erhvervsmæssigt element, som kan medføre fradrag i dagpengene, men
beskæftigelsen kan imidlertid ikke benyttes til optjening af rettigheder i
dagpengesystemet.
De nye definitioner, som arbejdsgruppen lægger op til, påvirker alene
dagpengesystemet. De ændrede definitioner påvirker ikke de gældende
skatteregler og de ansættelses- og konkurrenceretlige regler. Derfor ændres
der heller ikke ved, i hvilket omfang, arbejdsgivere har pligt til at betale
dagpengegodtgørelse ved arbejdsophør.
Da det ikke længere er personen, men aktiviteten der defineres, og
selvstændig virksomhed også indgår i optjenings- og
genoptjeningsgrundlaget, foreslår arbejdsgruppen, at også personer, der
driver selvstændig virksomhed, får ret til at blive optaget som
deltidsforsikrede. Det gælder uanset om den selvstændige virksomhed
drives som hoved- eller bibeskæftigelse.
Arbejdsløshedskasserne overfører efter gældende regler
deltidsforsikrede til fuldtidsforsikring, hvis de samlede aktiviteter svarer til
fuldtidsarbejde (mere end 30 timer om ugen). Overflytningen sker, når der
foreligger dokumentation for omfanget af timer i den selvstændige
virksomhed (overskud omregnet til timer, når det afsluttede årsregnskab
foreligger). Der sker stadig en automatisk overflytning på baggrund af
lønmodtageraktiviteter.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at personer, som driver selvstændig
virksomhed, får ret til at blive optaget som deltidsforsikrede medlemmer af
en arbejdsløshedskasse.
2.1.2.1. Arbejdsgruppens definitioner på de fire aktiviteter
Arbejdsgruppen definerer lønmodtageraktiviteter
som aktiviteter, hvor:
Der er sket en udbetaling af indkomst på baggrund af ustøttet
beskæftigelse, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår,
der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og
indtægten beskattes som personlig indkomst (A og B- indkomst).
34
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsgruppen definerer en aktivitet som
selvstændig virksomhed,
hvis
der er tale om en virksomhed, som beskattes som selvstændig
erhvervsvirksomhed eller er registreret med et CVR- eller SE-nummer. I
nogle tilfælde er det alene beskatning, der ligger til grund for definitionen af
selvstændig virksomhed. Det skyldes, at der for virksomheder, som f.eks. er
momsfritaget, ikke er krav om CVR-registrering. Det er derfor i disse
tilfælde beskatningen, som afgør, om aktiviteten anses for selvstændig
virksomhed i dagpengesystemet.
I andre tilfælde er det alene CVR- eller SE-registreringen, der er
grundlaget for definitionen af selvstændig virksomhed. Det hænger sammen
med, at nystartede virksomheder ikke har afsluttede årsregnskaber, som
viser, at de beskattes som selvstændig virksomhed. Der vil også være
tilfælde, hvor en CVR- eller SE-registrering ikke er ensbetydende med, at
aktiviteten er selvstændig virksomhed. Det er de tilfælde, hvor indkomst ved
aktiviteter med et CVR- eller SE-nummer bliver beskattet som lønmodtager-
eller honorarindkomst.
Skattesystemet lægger ikke i samme grad vægt på CVR- eller SE-
nummeret ved vurderingen af, om en aktivitet er selvstændig
erhvervsvirksomhed. I de situationer anbefaler arbejdsgruppen, at
aktiviteten i dagpengemæssig sammenhæng anses for at være
lønmodtageraktivitet. Hvis den enkelte er i tvivl om den skattemæssige
kategorisering, er det altid muligt at bede om et bindende svar fra SKAT.
Ledige vil i de fleste tilfælde vide, hvordan deres indkomst beskattes, idet
de ofte har minimum ét afsluttet årsregnskab.
Hvis en person driver selvstændig virksomhed med et CVR-nummer og
samtidig har en anden aktivitet, der ikke vedrører CVR-nummeret, vil
aktiviteten ikke nødvendigvis være selvstændig virksomhed.
Det er et generelt krav for definitionen af en aktivitet som selvstændig
virksomhed, at aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål, og at personen er
eller har været personligt beskæftiget med aktiviteten. Derfor vil der være
tilfælde, hvor enten virksomheden har et CVR-nummer, eller hvor
indkomsten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed, men hvor der
ikke er personligt arbejde forbundet med aktiviteten. I så fald vil aktiviteten
typisk være formueforvaltning.
I forhold til spørgsmålet om ”afgørende
indflydelse”
i en virksomhed
lægger arbejdsgruppen op til, at dette defineres ud fra ejerskabet.
Der foreligger ifølge arbejdsgruppen således afgørende indflydelse, hvis
pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste
familie er indehaver af:
Mindst 50 % af selskabskapitalen eller selskabskapitalens
stemmeværdi.
En bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i
selskabet.
Ved nærmeste familie forstås pågældendes eller ægtefællens børn,
børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende.
35
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Definitionen af afgørende indflydelse vil således betyde, at hvis en
person ejer mindre end 50 pct. af selskabskapitalen eller ikke ejer en
bestemmende andel af stemmerne i selskabet, så vil aktiviteten knyttet til
selskabet ikke medtages som selvstændig virksomhed for personen i
dagpengesystemet. Det gælder f.eks. hvis tre personer ejer lige andele af
selskabet.
Det betyder, at hvis én af de tre personer udtræder af selskabet og søger
om dagpenge, så vil personen ikke skulle ophøre med den selvstændige
virksomhed (dvs. fremvise dokumentation for ændret ejerkreds), men alene
angive på sin ledighedserklæring, at vedkommende er ledig.
Eventuel ejerandel af overskud fra selskabet vil ikke kunne medregnes
til optjening af dagpengeret og beregning af dagpengesats, hvorimod
eventuelt udbetalt A-indkomst vil være lønmodtageraktivitet og dermed
ville kunne indgå ved opgørelsen af ret til dagpenge ov ved en
satsberegning.
Formueforvaltning
er aktiviteter, som personen ikke
–
eller kun i meget
begrænset omfang
–
bruger tid på, og derfor påvirker aktiviteterne ikke
retten til dagpenge. Formueforvaltning kan hverken bruges til optjening af
ret til dagpenge eller til satsberegning.
Aktiviteterne kan fortsætte i hele dagpengeperioden og eventuelle
indtægter derfra fradrages ikke i dagpengene.
Formueforvaltning kan f.eks. være køb og salg af aktier, anparter,
obligationer og lignende værdipapirer. Det kan også være indtægter fra fast
ejendom, f.eks. udlejning af enkeltværelser i ejerens private hus eller af et
fritidshus, der også benyttes privat, eller passivt ejerskab af en virksomhed,
hvor ejeren ikke har personligt arbejde i virksomheden, eller hvor
virksomheden er bortforpagtet.
De nærmere betingelser for definition af formueforvaltning er ikke
blevet fastsat i regi af arbejdsgruppen.
Fritidsbeskæftigelse
defineres som de aktiviteter, der ikke er omfattet af
definitionerne af hverken lønmodtageraktiviteter, aktiviteter fra selvstændig
virksomhed eller formueforvaltning.
Det indebærer, at aktiviteter, der ikke er registreret med et CVR- eller
SE-nummer, og aktiviteter som hverken beskattes som personlig indkomst
eller som overskud af selvstændig virksomhed, betragtes som
fritidsbeskæftigelse.
Fritidsbeskæftigelse, jf. ovenfor, kan ikke sidestilles med begrebet
”ikke-erhvervsmæssig
virksomhed” i skattesystemet, men anvendes kun i
forhold til dagpengesystemet.
Det følger af definitionen, at fritidsbeskæftigelse er på et meget lavt
aktivitetsniveau, idet der er et krav om, at der ikke er en CVR-registrering af
aktiviteten hos Erhvervsstyrelsen. Derudover anses følgende aktiviteter som
fritidsbeskæftigelse:
Deltidslandbrug
36
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Drift af én udlejningsejendom med op til 10 lejemål. Personen må
kun i mindre omfang personligt udføre administration, små
reparationer og viceværtfunktioner.
Fredskov på højst 5 hektar. Fredskoven skal ligge på medlemmets
faste bopæl eller fritidsbopæl.
Egen vindmølle, eget solcelleanlæg eller lignende vedvarende
energikilder, når personens arbejde herved er helt ubetydeligt.
Biavl med højst 15 bistader.
Hvis ovennævnte aktiviteter i øvrigt opfylder kriterierne for at kunne
defineres som selvstændig virksomhed, kan den ledige ved indplacering i
dagpengesystemet vælge følgende:
Om aktiviteten skal være selvstændig virksomhed (kan dermed
anvendes til optjening og satsberegning og er omfattet af
tidsbegrænsningen).
Om aktiviteten er fritidsbeskæftigelse.
Indtægterne fra fritidsbeskæftigelse kan ikke bruges til optjening og
satsberegning, og arbejdstimerne fradrages i dagpengene.
Fritidsbeskæftigelsen kan fortsætte hele dagpengeperioden.
Aktiviteter kan ændre sig over tid
–
både i løbet af optjeningsperioden
og i dagpengeperioden
–
og det kan få konsekvenser for dagpengeretten.
Det gælder for det første i forhold til, om aktiviteten skal ophøre for at få ret
til dagpenge. For det andet om aktiviteten falder ind under tidsbegræns-
ningen for bibeskæftigelse, og for det tredje om aktiviteten skal tælle med til
optjening, satsberegning og genoptjening.
En fritidsbeskæftigelse kan f.eks. vokse sig større, så der bliver krav om
et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og så vil aktiviteten være
selvstændig virksomhed i relation til dagpenge. I perioden, hvor aktiviteten
er fritidsbeskæftigelse, vil den ikke tælle med til optjening og satsberegning.
Det sker først, når aktiviteten er skiftet til at være selvstændig
virksomhed, jf. ovenfor. Tilsvarende kan bibeskæftigelse i en selvstændig
virksomhed i løbet af dagpengeperioden blive til fritidsbeskæftigelse og
dermed ikke længere være omfattet af den særlige tidsbegrænsning.
På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at aktiviteter kan skifte
definition (karakter) i løbet af optjeningsperioden. Uden for
optjeningsperioden kan aktiviteter løbende skifte (karakter) i takt med, at
væsentlige forhold ændrer sig. Den ledige har oplysningspligt til
arbejdsløshedskassen herom. I de tilfælde, hvor SKAT ændrer definitionen
af en aktivitet i skattesystemet med tilbagevirkende kraft, vil ændringen af
definitionen have virkning fra og med tidspunktet for ændringen.
Muligheden for, at aktiviteten skifter definition (karakter), vil sikre, at
de aktiviteter, der ligger til grund for optjening af dagpengeret og
satsberegning i dagpengesystemet, bliver mere retvisende, og det vil
samtidig give fleksibilitet i systemet.
37
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.1.2.2. Arbejdsgruppens sondring mellem selvstændig hoved- og
bibeskæftigelse
Arbejdsgruppen anbefaler, at definitionen af bibeskæftigelse ændres, så
vurderingen af, om en selvstændig virksomhed er hoved- eller
bibeskæftigelse, bygger på registerbaserede oplysninger frem for et konkret
skøn, som det er tilfældet i dag.
Vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger om løntimer, der
vedrører lønmodtageraktiviteter, registreret i indkomstregisteret.
Den selvstændige virksomhed vil ved indplaceringen blive defineret
som bibeskæftigelse, hvis en person samtidig med driften af den
selvstændige virksomhed har haft væsentlig lønmodtagerbeskæftigelse
inden ledighed ud fra følgende krav:
Mindst 80 løntimer i gennemsnit pr. måned i de seneste 6 måneder
inden ledighed. Ved ukontrollabel arbejdstid omregnes indkomsten
til arbejdstimer med omregningssatsen, jf. pkt. 2.3.2.
Der skal være mindst én løntime i 5 af de seneste 6 måneder inden
ledighed.
Løntimerne skal vedrøre lønmodtageraktiviteter, og kravet om 80
løntimer gælder kun ved indplacering i dagpengeperioden. A-indkomst
udbetalt fra et CVR-nummer, hvor den selvstændige har afgørende
ejerandel, eller B-indkomst, som inkluderes i overskuddet af en virksomhed,
tæller ikke med.
Selvindberettet dokumenteret B-indkomst, som ikke henføres til
selvstændig virksomhed, kan medregnes. Endvidere vil ret til
dimittenddagpenge også give ret til, at en eventuel selvstændig
bibeskæftigelse, som man har haft under studierne, kan videreføres.
Hvis den selvstændige virksomhed defineres som bibeskæftigelse, har
den ledige dermed ret til dagpenge. Forudsætningen er dog, at man anses for
at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.
For deltidsforsikrede er løntimekravet på mindst 53 løntimer i
gennemsnit pr. måned i de seneste 6 måneder inden ledighed. Det gælder
stadig, at der skal være mindst én løntime i 5 af de seneste 6 måneder inden
ledighed.
Samtidig anbefales det, at den nuværende betingelse om, at
virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid,
afskaffes. Som reglerne er i dag, skal den enkelte selv påvise og
sandsynliggøre, at virksomheden til enhver tid kan drives uden for normal
arbejdstid. Begrebet ”uden for normal arbejdstid” understøtter ikke det
moderne arbejdsmarked, hvor mange former for beskæftigelse ikke er
bundet af arbejde i dagstimerne.
Hvis retten til dagpenge udelukkende betinges af, at personen kan stå
fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, betyder det også, at aktiviteterne i
virksomheden ikke må være til hinder for, at personen kan overtage arbejde
med dags varsel eller deltage i tilbud og andre aktiviteter. Der skal dog ikke
38
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
længere ske en særskilt vurdering af, hvornår aktiviteterne i den
selvstændige virksomhed kan udføres.
Derfor vil det, som følge af gældende rådighedsregler, forsat ikke være
muligt at modtage dagpenge, hvis personen kontraktmæssigt har forpligtet
sig til at udføre arbejde, der gør, at den pågældende f.eks. ikke kan overtage
arbejde med dags varsel.
2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.1.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås yderligere, at der ved vurderingen af, om den ledige
opfylder løntimekravet eller ej, indgår perioder under uddannelse, som
faktisk har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. En periode under uddannelse sidestilles med
fuldtidsarbejde (37 timer om ugen/ 160,33 timer pr. måned).
Det foreslås videre, at der med hjemmel i forslaget til § 57 a, stk. 8, jf.
forslagets § 1, nr. 36, vil blive fastsat nærmere regler om hvorvidt en
aktivitet er formueforvaltning eller fritidsaktivitet og ikke anses som
selvstændig virksomhed herunder om hvilke betingelser, der i givet fald skal
være opfyldt. Der skal endvidere med hjemmel heri udarbejdes en særlig
liste over aktiviteter, der anses for fritidsbeskæftigelse.
Listen over aktiviteter, der anses som fritidsbeskæftigelse tager
udgangspunkt i den eksisterende liste over aktiviteter, der ikke er omfattet af
tidsbegrænsningen, jf. bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om
drift af selvstændig virksomhed.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i forslaget
til § 57 a, stk. 8, kan fastsætte nærmere regler om selvstændig virksomhed,
om en aktivitet er hoved- eller bibeskæftigelse, formueforvaltning eller
fritidsbeskæftigelse herunder, at formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse
ikke kan medregnes til optjening af ret til dagpenge eller satsberegning. Der
fastsættes regler om, at formueforvaltning ikke medfører fradrag i
dagpengene, og at timer brugt på fritidsbeskæftigelse skal modregnes i
udbetalingen af dagpenge.
Der fastsættes regler om under, hvilke betingelser en aktivitet i
optjeningsperioden for ret til dagpenge og i løbet af dagpengeperioden, kan
skifte karakter fra f.eks. bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse eller til
fritidsbeskæftigelse og om ændringens betydning for medlemmets
rettigheder i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven.
2.2. Optjening af ret til dagpenge
2.2.1. Gældende ret
39
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Retten til dagpenge er betinget af, at man opfylder et
beskæftigelseskrav, som er baseret på den tidligere beskæftigelse.
Reglerne herom findes i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Retten til dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende er reguleret i lovens §
53, stk. 2, nr. 3, og § 7 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om
drift af selvstændig virksomhed.
Udgangspunktet for selvstændige er, at de selv har mulighed for at
bestemme, hvor længe og hvor meget de vil arbejde i virksomheden.
Omfanget af beskæftigelsen kan dermed ikke kontrolleres af tredjemand
(arbejdsgiver), og den selvstændige kan ikke dokumentere sine arbejdstimer
ved indberetninger til indkomstregisteret på samme måde som
lønmodtagere.
En selvstændig opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende kan
godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang i 52 uger
inden for de seneste 3 år. Det vil sige, at beskæftigelsen har haft et omfang,
der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Arbejdsløshedskassens vurdering sker på baggrund af en række
oplysninger, idet medlemmet samlet set skal godtgøre, at virksomheden har
været drevet i væsentligt omfang. Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1303
af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, at der skal
lægges vægt på;
at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang,
der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge,
virksomhedens art,
branche,
medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid,
virksomhedens omsætning, samt
evt. virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres
arbejdsopgaver og arbejdstid.
Det er en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at
medlemmets indtægtsgivende arbejdsfunktioner i den selvstændige
virksomhed, står i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende
arbejdsfunktioner.
De arbejdsfunktioner, der medfører en direkte indtægt, skal stå i et
rimeligt forhold til andre arbejdsopgaver, som f.eks. administration,
rengøring og regnskab. At medlemmet f.eks. har få kunder i sin butik, men
må stå til disposition for potentielle kunder i hele butikkens åbningstid, er
ikke i sig selv tilstrækkeligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Det forudsættes således, at arbejdstiden i virksomheden afspejler sig i
virksomhedens omsætning, men uden at man dermed kan lægge sig fast på
en omsætning af en bestemt størrelse.
Omsætningens størrelse er dermed et af flere momenter, der indgår i
vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
I tvivlstilfælde skal medlemmet fremlægge yderligere dokumentation
for, om kravet om drift i væsentligt omfang har været opfyldt. Sådan
40
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dokumentation kan for eksempel være annoncer med angivelse af
åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab),
skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra
virksomhedens revisor eller advokat om virksomhedens og den
selvstændiges aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling
pr. ydelse kan sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes
tidsmæssige omfang eller udstrækning og indgå i vurderingen af, om
beskæftigelseskravet er opfyldt.
Selvstændig virksomhed, som ikke har været drevet i væsentligt omfang
(herunder bibeskæftigelse), kan ikke medregnes ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet, jf. § 7, stk. 9 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14.
december 2005 om drift af selvstændig virksomhed..
Selvstændig virksomhed kan ikke for den samme periode kombineres
med lønmodtagerbeskæftigelse. Beskæftigelseskravet skal således opfyldes
enten som selvstændig eller som lønmodtager i en given periode. Derimod
er det muligt at sammenstykke beskæftigelseskravet af f.eks. 6 måneder
med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og
lønmodtagerbeskæftigelse svarende til mindst 962 løntimer i 6 måneder, jf.
§ 4, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 398 af 26. april 2017 om indkomst- og
beskæftigelseskravet for lønmodtagere..
Lønmodtagere opnår ret til dagpenge efter lovens § 53, stk. 2, nr. 1 og 2,
hvis:
1. Et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3
år har fået indberettet mindst 223.428 kr. (2017) i henhold til lov om
et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 18.619 kr. (2017)
pr. måned.
2. Et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3
år har fået indberettet mindst 148.956 kr. (2017) i henhold til lov om
et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 12.413 kr. (2017)
pr. måned.
Indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på grundlag af al A- og B-
indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget
pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Er indkomsten
opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan endvidere perioder med en
gennemført (erhvervsmæssig)uddannelse, jf. § 53, stk. 2, nr. 4, jf. § 54 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet.
Udgangspunktet for medregning af indkomst for lønmodtagere er
således, at indkomsten er indberettet til indkomstregisteret. I nogle tilfælde
indberettes honorarer ikke til indkomstregisteret. Det betyder, at denne
indkomst ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, og i
visse situationer heller ikke kan medregnes ved opgørelsen af
41
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelseskravet ved selvstændig virksomhed, før B-indkomsten
fremgår af virksomhedens regnskab og dermed den selvstændiges
årsopgørelse.
2.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler en ny model for optjening af dagpengeret, der
bygger på indtægtsbaserede indberetninger og dermed et objektivt
optjeningskrav, som blandt andet imødekommer de mange personer, der i
dag har meget forskelligartet beskæftigelse.
Arbejdsgruppens model bygger på, at reglerne i dagpengesystemet
knyttes til forskellige aktiviteter og ikke til en fast definition af en person
som enten lønmodtager eller selvstændig, jf. afsnit 2.1. Med den nye model
bliver det i højere grad muligt, at en person kan have flere typer af
beskæftigelse og ikke stilles dårligere i dagpengesystemet på grund af det.
Det anbefales, at al beskæftigelse fremover tæller med i
dagpengesystemet. Det betyder f.eks. at en person, der har en aktivitet, der
defineres som selvstændig virksomhed, ikke på den baggrund afskæres fra
at få lønmodtagerbeskæftigelse medregnet til optjening. Endelig bygger
modellen udelukkende på skatteindberettede indtægter og overskud.
Derved kommer der en ny tæt sammenhæng mellem den enkeltes
skatteindbetalinger og den enkeltes dagpengeret.
2.2.2.1. Arbejdsgruppens forslag til ny model for optjening med to
optjeningstrin for selvstændig erhvervsdrivende
Arbejdsgruppen anbefaler at erstatte det komplicerede og skønsbaserede
system for selvstændige med et mere objektivt system.
Dagpengeretten baseres på en model for optjening af dagpengeret, hvor
optjeningsgrundlaget er en summering af al A-indkomst og B-indkomst
(hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag), og overskud i selvstændig
virksomhed.
Selvstændig virksomhed dækker både over personligt ejede
virksomheder og selskaber, hvori ejeren har afgørende indflydelse.
Overskuddet i selvstændig virksomhed dækker derfor over det
skattemæssige resultat for den selvstændige virksomhed fra
selvangivelsen/årsopgørelsen samt den selvstændiges ejerandel af overskud
i selskab, hvor personen har afgørende indflydelse
(selskabsskattegrundlaget).
Det bemærkes, at begrebet ”selvangivelse”
foreslås ændret til et ”oplysningsskema” jf. Skatteministeriets lovforslag L
14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er
foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.
Indkomstgrundlaget fremgår af forskellige rubrikker på den årlige
selvangivelse/årsopgørelse og dækker over:
Lønmodtagerindkomst fra selvangivelsen/årsopgørelsens rubrik 11
(fratrukket A-indkomst udbetalt fra selskab hvor ejeren har
afgørende indflydelse)+12+14+15.
42
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Indkomst fra selvstændig virksomhed fra
selvangivelsen/årsopgørelsens rubrik 111/112+20+37+ejerandel af
selskabsskattegrundlaget (hvis afgørende indflydelse) + A-indkomst
udbetalt i selskabet til ejeren med afgørende indflydelse.
Indkomsten fra selvstændig virksomhed indgår ved vurderingen af
rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis summen er
positiv. Rubrik 20 og rubrik 37 inkluderes ikke i alle tilfælde
–
f.eks.
inkluderes indkomst fra fritidsbeskæftigelse og formueforvaltning ikke.
Indkomstgrundlaget vedrører bruttoindberetningen i rubrikkerne. Det
betyder, at overskud i rubrik 111 udgør det samlede overskud i
virksomheden i året, før der f.eks. fratrækkes overskud, som overføres til
virksomhedsordningen.
I A-indkomst indgår eget ATP-bidrag og eget bidrag til
arbejdsmarkedspensionsordninger med bortseelsesret.
Den anbefalede model for optjening fastholder som udgangspunkt den
3-årige optjeningsperiode.
Dog kan virksomheder, som f.eks. rammes af lavkonjunktur, opleve et
faldende overskud frem mod lukningen af deres virksomhed, hvorfor de
ikke vil kunne optjene på baggrund af en 3-årig periode.
For at imødekomme den udfordring foreslår arbejdsgruppen, at den nye
optjeningsmodel indeholder to trin:
Trin 1:
Retten til dagpenge er betinget af, at personen inden for de seneste 3 år
har en samlet indtægt på mindst 223.428 kr. (2017) fra selvstændig
virksomhed og lønmodtageraktiviteter. Trin 1 opgøres på månedsbasis, og
der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
Trin 2:
Hvis personen ikke opfylder optjeningskravet i trin 1, kan personen
optjene alene på baggrund af den selvstændige virksomhed
–
her er
optjeningsperioden 5 år. Indtægten skal være mindst 223.428 kr. (2017)
inden for de seneste 5 år.
Når en person melder sig ledig, vil arbejdsløshedskassen først
undersøge, om personen har optjent dagpengeretten i trin 1. Er det ikke
tilfældet, har personen mulighed for at optjene på baggrund af trin 2.
For begge trin gælder
–
på samme måde som det gælder for
lønmodtagere - at optjeningsperioden kan forlænges med perioder, hvor der
udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handikappet/-
alvorligt sygt barn/døende nærtstående.
Det skønnes, at langt hovedparten af medlemmer med drift af
selvstændig virksomhed
–
ca. 92 pct.
–
kommer til at optjene ret til
dagpenge efter trin 1 og dermed på baggrund af både lønmodtageraktiviteter
og selvstændig virksomhed.
2.2.2.1.1. Arbejdsgruppens forslag - Trin 1- Optjening på baggrund af
alle typer af indkomst
43
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
I trin 1 er optjeningsperioden for alle typer af indkomst
–
både fra
lønmodtageraktiviteter og selvstændig virksomhed
–
de seneste 3 år. Der er
lagt vægt på, at optjeningsgrundlaget er den mest aktuelle registerbaserede
indkomst.
Der er forskellige opdateringsfrekvenser for A-indkomst, B-indkomst,
og overskud af selvstændig virksomhed, ligesom ikke al B-indkomst
fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Private
personer eller foreninger, som ikke driver virksomheder, har ikke pligt til at
indberette den udbetalte B-indkomst til indkomstregisteret. Men B-indkomst
vil altid fremgå af selvangivelsen/årsopgørelsen afhængigt af, om
pågældende anføre indtægten som peronlig indkomst eller som en del af
virksomhedens skattemæssige resultat. B-indkomst, som indgår i en
virksomhed, vil ikke fremgå som B-indkomst på
selvangivelsen/årsopgørelsen for pågældende, men indgå som en del af
virksomhedens overskud. Det bemærkes, at begrebet ”selvangivelse”
foreslås ændret til et ”oplysningsskema” jf. Skatteministeriets
lovforslag L
14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er
foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.
Det betyder for det første, at det ikke er tilstrækkeligt, at anvende B-
indkomst fra indkomstregisteret, og for det andet at optjeningsperioden for
de forskellige indkomster vil være forskudte.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at optjeningsperioden opdeles i fire
faser
–
A1, A2, B og C.
Der henvises til lovforslagets bilag 1, hvori forskydningen af indkomstår
for B-indkomst og selvstændig virksomhed er fremstillet i tabelform
herunder hvordan, perioderne A1, A2, B og C påvirker optjeningen af
dagpengeret og beregning af dagpengesats.
Arbejdsgruppen anbefaler, at
Periode C
er perioden fra seneste afsluttede
indkomstsår, indtil personen bliver ledig. I perioden indhentes A-indkomst
og B-indkomst fra indkomstregisteret månedligt. Herudover kan personen
medregne selvindberettet og dokumenteret B-indkomst for perioden. Det
samme gælder i dag for lønmodtagere, dog kun såfremt B-indkomsten er
indberetningspligtig. Til optjeningen medregnes den månedlige indkomst op
til 18.619 kr. (2017). Det svarer også til reglerne for lønmodtagere.
Periode B
er de hele år, hvor der er afsluttede indkomstsår. I perioden
tages A-indkomst fra indkomstregisteret, B-indkomst fra
selvangivelsen/årsopgørelsen, og overskud af virksomheden. B-indkomsten
og positivt nettooverskud omregnes til et simpelt månedsgennemsnit som
summeres med A-indkomsten i de konkrete måneder. På den måde tælles
indkomst op til grænsen på 18.619 kr. (PL17) pr. måned med. Eksisterer den
selvstændige virksomhed ikke i hele det afsluttede indkomstsår, beregnes og
fordeles det gennemsnitlige positive nettooverskud for de måneder, hvori
virksomheden har eksisteret.
Periode A
er det tidligst anvendte indkomstsår. Det positive
nettooverskud for hele perioden, hvori der er drevet selvstændig
virksomhed, tælles med. Derimod er det ikke al A- og B-indkomst, der skal
44
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
tælles med i hele perioden. Derfor er perioden delt i to faser:
Delperiode A1
og A2.
Hvis det hele tælles med, vil optjeningsperioden for indkomsterne blive
længere end 3 år, fordi personen kan medregne A- og B-indkomst fra
periode C. A-indkomst tælles med fra delperiode A2, mens B-indkomst
tages fra selvangivelsen/årsopgørelsen for delperiode A1 og A2. Hermed
kommer der for meget B-indkomst med, og derfor fratrækkes B-indkomst
fra indkomstregisteret for delperiode A1.
Det betyder, at der i delperiode A2 summeres månedlig A-indkomst (fra
indkomstregisteret) med simpelt månedligt gennemsnit af B-indkomst og
det positive overskud af virksomheden fra selvangivelsen/årsopgørelsen.
Der kan medregnes op til 18.619 kr. (2017) pr. måned.
I delperiode A1 tages et simpelt månedligt gennemsnit af det positive
overskud af virksomheden og B-indkomst fra selvangivelsen/årsopgørelsen
og fratrækkes den månedlige B-indkomst fra eIndkomst. Der kan medregnes
op til 18.619 kr. (2017) pr. måned.
Endelig summeres indtægten fra alle perioderne for at se om
optjeningskravet på de 223.428 kr. (2017) er opfyldt.
For at kunne skelne mellem periode B og periode C sikres det, at
arbejdsløshedskasserne får oplysninger om senest afsluttede indkomstår.
2.2.2.1.2. Arbejdsgruppens forslag - Trin 2 - Optjening på baggrund af
selvstændig virksomhed
Kan en person ikke optjene ret til dagpenge efter trin 1, har personen i
stedet mulighed for at optjene på baggrund af overskud fra selvstændige
virksomhed tillagt A-indkomst udbetalt til ejeren med afgørende indflydelse
fra selskabet de seneste 5 afsluttede indkomstsår.
I trin 2 medregnes ikke lønmodtageraktiviteter
–
dvs. øvrig A- og B-
indkomst.
Overstiger overskuddet tillagt A-indkomsten udbetalt til ejeren med
afgørende indflydelse fra selskabet 223.428 kr. (PL17) inden for de seneste
5 afsluttede indkomstsår, er dagpengeretten optjent. Underskud i én
selvstændig virksomhed modregnes i eventuelle overskud fra personens
andre selvstændige virksomheder inden for året. År med negativt
skattemæssigt resultat fratrækkes ikke på tværs af årene.
Den foreslåede model lægger op til, at der laves en digital løsning til
administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, hvor personer med
virksomheder drevet på selskabsform kan medregne A-indkomst (hvoraf der
betales arbejdsmarkedsbidrag) udbetalt til ejeren med afgørende indflydelse
og overskud af selskabet. Selskaber kan identificeres gennem CVR-
nummer, og ejerforhold kan identificeres i Det Offentlige Ejerregister.
Tidligere ejerforhold i Det Offentlige Ejerregister findes digitalt hos
Erhvervsstyrelsen.
Der skal udarbejdes en teknisk og administrativ løsning, hvor
arbejdsløshedskasserne kan rekvirere disse oplysninger tilbage i tid.
45
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.2.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 17, ad forslaget til § 53, stk.
2-6, og nr. 21-24, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås yderligere, at forslaget om, at den samlede indtægt skal
have været på mindst 218.616 kr. (2016 niveau) inden for de seneste 3 år
opreguleres til 2017 niveau, således at beløbet foreslås fastsat til 223.428 kr.
(PL17). Tilsvarende foreslås, at månedsbeløbet på 18.218 kr. i 2016 niveau
opreguleres til 18.619 kr. (PL17) pr. måned
Det foreslås videre, at der med hjemmel i den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som bliver stk. 19, jf. forslagets § 1, nr.17, vil
bliver fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved
lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig virksomhed,
formueforvaltning samt fritidsbeskæftigelse herunder, at formueforvaltning
og fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af
indkomstkravet og omregning af det skattemæssige overskud til måneder.
2.3. Genoptjening af ret til dagpenge
2.3.1. Gældende ret
Genoptjening af retten til dagpenge er betinget af, at man opfylder et
beskæftigelseskrav, som er baseret på tidligere beskæftigelse.
Reglerne herom er reguleret i § 53, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Genoptjeningen af retten til dagpenge er betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste
3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste
3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54.
Genoptjeningen af dagpengeretten er modsat optjeningen af retten til
dagpenge, jf. pkt. 2.2.1. betinget af et antal løntimer indberettet til
46
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indkomstregisteret, drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang
eller uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art.
Det bemærkes, at hvis der ikke er pligt til at indberette oplysning om
løntimer til indkomstregisteret
–
A-indkomst, hvor der ikke ydes løn for et
bestemt antal timer og B-indkomster - skal indtægten omregnes til timer
med den til enhver tid gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017).
Denne omregningsfaktor benyttes på tværs af alle regler i dagpengesystemet
og gælder således f.eks. ved opgørelsen af dagpengeretten og ved opgørelse
af fradrag i dagpengene.
Udgangspunktet for medregning af løntimer for lønmodtagere er, at
løntimerne er indberettet til indkomstregisteret. Private personer eller
foreninger, som ikke driver virksomheder har ikke pligt til at indberette B-
indkomst til indkomstregisteret. Det betyder, at denne B-indkomst ikke kan
medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, da den ikke fremgår af
indkomstregisteret.
For selvstændig erhvervsdrivende henvises til beskrivelsen ovenfor
under pkt. 2.2.1., idet genoptjening af dagpengeretten for selvstændige
erhvervsdrivende følger samme regler som for optjening af dagpengeretten
herunder kravet om drift i væsentligt omfang, dvs. med mere end 30 timer
pr. uge.
2.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at genoptjeningsreglerne og
omregningssatsen for genoptjening tager udgangspunkt i den foreslåede
model for optjening, hvor man kan optjene på baggrund af trin 1 eller trin 2,
jf. ovenfor under pkt. 2.2.2.1.
Arbejdsgruppen anbefaler, at genoptjeningsreglerne harmoniseres med
reglerne for lønmodtagere, hvor udgangspunktet er, at man genoptjener på
baggrund af timer og ikke indkomst. Samtidig udvides
genoptjeningsreglerne for alle, så der er mulighed for at genoptjene ret til
dagpenge på baggrund af både B-indkomst og indkomst fra selvstændig
virksomhed, herunder bibeskæftigelse.
Det anbefales, at personer, som ikke har opbrugt dagpengeperioden eller
har timer på beskæftigelseskontoen, genoptjener retten til dagpenge i timer,
og at genoptjeningen sker enten på baggrund af indberettede løntimer eller
omregning af indkomst til timer efter følgende principper:
A-indkomst: Opgørelsen fortages på baggrund af registrerede løntimer
fra indkomstregisteret. Det samme gælder allerede for lønmodtagere.
B-indkomst: Omregnes til timer. Det er nyt for personer med
selvstændig virksomhed. Opgørelsen af B-indkomst følger reglerne for
optjening, dvs. at for afsluttede år, hvor der foreligger en
selvangivelse/årsopgørelse tages B-indkomsten derfra, mens B-
indkomsten tages fra indkomstregisteret i perioder uden afsluttet
indkomstsår. Herudover er der i perioden uden afsluttet indkomstsår
mulighed for at selvindberette dokumenteret B-indkomst Det skal dog
47
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
sikres, at den samlede B-indkomst, som tidligere er anvendt til
optjening, fratrækkes.
Overskud: Virksomhedens overskud (personligt drevet virksomheder og
selskaber) omregnes til timer. Det er nyt for personer med selvstændig
virksomhed.
Det bemærkes, at begrebet ”selvangivelse” foreslås ændret til et
”oplysningsskema” jf. Skatteministeriets lovforslag L
14 om forslag til
skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at
ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.
Arbejdsgruppens anbefaling indebærer, at beskæftigelse fra før seneste
indplacering kan tælle med til genoptjening. Det gælder dog kun
beskæftigelse i selvstændig virksomhed, der ikke tidligere er indgået til
opfyldelsen af tidligere optjeningskrav. Det skyldes, at det igangværende
indkomstsår ikke indgår i optjeningen, men først i en eventuel genoptjening,
når indkomståret er afsluttet.
Modellen betyder, at selvstændig bibeskæftigelse også kan bruges til
optjening, hvilket ikke er muligt i dag.
Arbejdsgruppen anbefaler, at omregningssatsen til genoptjening
fastsættes på baggrund af indkomstkravet til optjening af dagpenge
(mindstelønnen), jf. pkt. 2.2.
Hermed gælder de samme vilkår for både optjening og genoptjening ved
selvstændig virksomhed og B-indkomst. Derved er der ikke tilskyndelse til
at blive i dagpengesystemet for lettere at kunne optjene en ny dagpengeret.
Det vil også være det samme genoptjeningskrav, uanset om B-indkomsten
indgår i en selvstændig virksomhed eller ej.
Der vil være et månedligt indkomstloft på 18.619 kr. (2017) ved
genoptjening på baggrund af aktiviteter, hvor indtægten omregnes til timer
med omregningssatsen. Efter omregningen af indtægter op til loftet kan
timerne summeres med eventuelle løntimer fra indkomstregisteret.
Omregningssatsen til genoptjening vil fremover blive nedreguleret til
116,13 kr. (2017)
–
beregnet som 223.428 kr. : 1924 timer). Dette er i
modsætning til gældende sats, der er fastsat på baggrund af timelønnen for
faglærte arbejdere og er 230,08 kr. (2017 niveau).
Ændringen af omregningssatsen til genoptjening vil komme til at gælde
for alle. Nedjusteringen af omregningssatsen er til fordel for alle med B-
indkomst, eller hvor arbejdsgiver ikke har oplyst om løntimer til
indkomstregisteret (ukontrollabelt arbejde). Det skyldes, at en given indtægt
beregnet til et større timetal.
Det betyder, at personer med mindstelønninger kan genoptjene retten til
dagpenge på et år. Omregningssatsen er i dag identisk for både genoptjening
og fradrag. Arbejdsgruppen anbefaler, at den nuværende omregningssats for
fradrag på 230,08 kr. (2017) fastholdes for at sikre incitament til at arbejde.
2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
48
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.3.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17-21, ad forslaget til § 53, stk. 8-
12, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås yderligere, at der med hjemmel i den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som bliver stk. 19, jf. forslagets § 1, nr.17,
vil blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved
lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig virksomhed,
formueforvaltning samt fritidsbeskæftigelse herunder at formueforvaltning
og fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af
indkomstkravet og omregning af det skattemæssige overskud til måneder.
2.4. Beregning af dagpengesats
2.4.1. Gældende ret
Reglerne om beregning af dagpengesatsen er reguleret i §§ 48 og 49 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i bekendtgørelse nr. 397 af 26. april
2017 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere og bekendtgørelse
nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige
erhvervsdrivende.
Grundlæggende beregnes dagpengesatsen for selvstændig
erhvervsdrivende og lønmodtagere efter samme principper. Men der er to
forskellige regelsæt på grund af, at de selvstændige i sagens natur har
indtægtsforhold, som adskiller sig væsentligt fra lønmodtagere, og at der
ikke sker indberetning af indkomst til indkomstregisteret, samt at
indkomsten for selvstændige typisk vil være afhængigt af et årsregnskab og
årsopgørelse. Efter gældende regler er det ikke muligt at kombinere indtægt
fra selvstændig virksomhed med lønmodtagerindtægt. Indtægt fra
selvstændig virksomhed, som ikke er hovedbeskæftigelse (som f.eks.
selvstændig bibeskæftigelse), kan ikke indgå i beregningsgrundlaget.
Dagpengene til selvstændige og lønmodtagere må højst udgøre 90 pct. af
medlemmets hidtidige indtægt, og må ikke overstige højeste dagpengesats.
Den hidtidige, daglige indtægt udgør 1/260 af årsindtægten ved
selvstændig virksomhed, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011
om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.
Årsindtægten beregnes som udgangspunkt som gennemsnittet af
indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de
seneste 5 år, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning
af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende. Det gælder, hvis
medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i
mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden uden at have modtaget
støtte til virksomheden.
Et medlem, der i de seneste 3 år forud for ledigheden har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan vælge at få udbetalt
49
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge
(mindstesats), jf. § 50 i lov om arbejdsløshedsforsikring og § 5 i
bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen
for selvstændige erhvervsdrivende.
Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden,
bruges det senest forudgående beregningsgrundlag, jf. § 7 i bekendtgørelse
nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige
erhvervsdrivende.
Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2
regnskabsår, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede
regnskabsår. Det samme gælder, hvis der kun foreligger 1 helt regnskabsår.
Har medlemmet drevet selvstændig virksomhed i mindre end 1 helt
regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, bruges den samlede indtægt fra
virksomheden, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om
beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.
Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige
over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til
det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse, jf. § 10 i
bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen
for selvstændige erhvervsdrivende. Det bemærkes, at begrebet
”selvangivelse” foreslås ændret til et ”oplysningsskema” jf.
Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat
den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1.
januar 2019.
Over- eller underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent i
virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift
uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.
Har virksomheden været drevet som aktie- eller anpartsselskab, sker
beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige
overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og
den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede
overskud/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra
selskabet, jf. § 11, stk. 2, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011
om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.
Medlemmet skal som udgangspunkt oplyse om årsindtægten på et
skema, der skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Det bemærkes, at udgangspunktet for beregning af dagpengesatsen for
lønmodtagere er, at indtægten er indberettet til indkomstregisteret. I nogle
tilfælde indberettes honorarer ikke til indkomstregisteret. Det betyder, at
denne indkomst ikke kan medregnes ved beregningen af dagpengesatsen, og
i visse situationer heller ikke kan medregnes ved fastlæggelsen af
beregningsgrundlaget ved selvstændig virksomhed, før B-indkomsten
fremgår af virksomhedens regnskab og dermed den selvstændiges
årsopgørelse.
50
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at den indtægt, der ligger til grund for
opfyldelsen af optjeningskravet, bruges til at beregne dagpengesatsen, som
det også er tilfældet for lønmodtagere.
For de personer, der optjener på baggrund af optjeningsmodellens trin 1,
jf. pkt. 2.2.2.1., betyder det, at satsberegningen tager udgangspunkt i den
samlede indtægt de seneste 3 år. Samtidig lægges der op til, at
satsberegningen følger de nye regler for lønmodtagere, jf. Aftale om et
tryggere dagpengesystem, hvor der er tre trin i satsberegningen, som
udmøntet ved lov nr. 624 af 8. juni 2016. De tre trin i satsberegningen er
følgende:
1. De 12 måneder med den bedste indkomst inden for de seneste 24
måneder forud for ledigheden.
2. Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden
foreligger 12 måneder med indtægt, beregnes satsen på baggrund af
gennemsnittet af alle måneder med indkomst inden for 24 måneder.
3. Hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger
måneder med indtægt udvides beregningsperioden til 36 måneder.
For de personer, som kun kan optjene dagpengeretten på baggrund af
optjeningsmodellens trin 2, anbefaler arbejdsgruppen, at grundlaget for
satsberegningen er:
Overskud af selvstændig virksomhed og den selvstændige med
afgørende indflydelses ejerandel af selskabets overskud
(selskabsskattegrundlaget) tillagt
A-indkomst udbetalt fra selskabet til ejeren med afgørende
indflydelse.
Arbejdsgruppen foreslår, at
spørgsmålet om ”afgørende
indflydelse”
i en
virksomhed defineres ud fra ejerskabet og foreligger, hvis pågældende eller
dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af:
Mindst 50 % af selskabskapitalen eller selskabskapitalens
stemmeværdi.
En bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i
selskabet.
Arbejdsgruppen anbefaler, at satsen beregnes ud fra gennemsnittet af de
2 år med de højeste indkomster inden for de seneste 5 år. Det svarer i høj
grad til de nuværende regler for beregning af dagpengesats for selvstændige.
Beregningsperioden kan forlænges efter de samme regler, som gælder
for forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge som det også
gælder for en lønmodtagerberegning. Satsen genberegnes også ved
indplacering i ny dagpengeperiode svarende til de nye regler for
lønmodtagere, jf. § 48, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
51
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsgruppen anbefaler videre, at mindstesatsen afskaffes. Dermed er
der ens regler for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere i det nye
dagpengesystem.
I dag har nogle selvstændige mulighed for at vælge at få udbetalt
dagpenge med en mindstesats frem for en individuelt beregnet sats. Med
den nye beregning af dagpengesats, som arbejdsgruppen anbefaler, vil alle
få mulighed for at få beregnet deres dagpengesats på baggrund af forskellige
indkomster.
Det er en særlig fordel for de freelancere og honorarmodtagere, som
efter gældende regler får beregnet dagpengesatsen som enten selvstændig
eller på baggrund af lønmodtagerindkomst. Freelancere og
honorarmodtagere kan ifølge arbejdsgruppens anbefaling medtage mere
indkomst til satsberegningen.
Den anbefalede satsberegning bliver ikke nødvendigvis baseret på den
seneste økonomiske aktivitet i virksomheden, idet satsberegningen baseres
på afsluttede indkomstsår og ikke igangværende indkomstår.
For personer med et positivt skattemæssigt resultat af virksomheden i
det ikke afsluttede indkomstsår op til ledighed, kan det imidlertid være en
ulempe. Til gengæld er det en fordel for dem, hvor det går dårligt i
virksomheden, og hvor overskuddet er faldende henimod det tidspunkt, hvor
virksomheden ophører.
Afskaffelsen af mindstesatsen kan betyde, at nogle personer får en
lavere dagpengesats. F.eks. vil en person, som har optjent ret til dagpenge
på baggrund af en høj indtægt (fra aktiviteter i selvstændig virksomhed eller
lønmodtageraktiviteter) 3 år tilbage og har haft en smule lønindkomst i de
seneste 24 måneder op til ledighed, få beregnet satsen alene på baggrund af
indkomsten i disse måneder.
2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.4.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-11, ad forslagene til §§ 48, 49,
50, 51 og 51 a og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at de relevante bestemmelser i forbindelse med
implementeringen af forslagene fra arbejdsgruppen sammenskrives og
forenkler regelsættet.
Det foreslås yderligere, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i
gældende § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsættes
nærmere regler om sammenlægning af indtægt som lønmodtager og
selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud,
hvis årsregnskabet ikke dækker en hel måned, og betydningen af, at et
medlem har afgørende indflydelse i et selskab. Afgørende indflydelse
foreslås defineret ud fra ejerskabet og foreligger, hvis pågældende eller
dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af:
52
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Mindst 50 % af selskabskapitalen eller selskabskapitalens
stemmeværdi.
En bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i
selskabet.
Det foreslås videre, at der administrativt fastsættes regler om, at det ikke
skal være muligt at få beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved siden
af den selvstændige virksomhed har været lønmodtagerbeskæftigelse, og
denne isoleret set kunne give ret til en bedre dagpengesats end en beregning
alene på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud mm. I modsat
fald vil der være tale om en uforholdsmæssig fordel for persongruppen, og
det skal ikke mindst ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse til
§ 53, stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. 14, hvorefter retten til dagpenge i disse
situationer har en optjeningsperiode på 5 år og set i forhold til, at
beregningen kan ske forholdsmæssigt i forhold til den normale
beregningsperiode på 12 måneder, jf. gældende lovs § 49, stk. 3.
2.5. Modtagelse af dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse
–
Tidsbegrænsning, fradrag og iværksætteri
2.5.1. Gældende ret
Reglerne om selvstændig bibeskæftigelse og modtagelse af dagpenge
fremgår af §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift
af selvstændig virksomhed.
Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, jf.
§ 8 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig
virksomhed, kan kun få dagpenge, hvis pågældende sandsynliggør, at
bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.
Vurderingen skal som udgangspunkt ske på grundlag af alt arbejde i
virksomheden og på baggrund af medlemmets oplysninger om arten og
omfanget af virksomheden, ansat arbejdskraft, arbejdsindsats og
virksomhedens omsætning og indtjening. Arbejdsløshedskassen skal altid
sammenholde den konkrete arbejdsindsats med medlemmets oplysninger
om virksomhedens drift og tilrettelæggelse. Arbejdsindsatsen skal derved
forekomme sandsynlig.
Virksomheden må aldrig være baseret på, at medlemmets arbejdsindsats
skal ligge inden for normal arbejdstid. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at
medlemmet er bundet af, at der i virksomheden er fast åbnings-/kontortid
inden for fagets normale arbejdstid.
Retten til dagpenge er også betinget af, at medlemmet står til rådighed
for arbejdsmarkedet. Det betyder, at virksomheden skal tilrettelægges, så
der er en rimelig sandsynlighed for, at medlemmet faktisk er og kan være
fuldt, normalt til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager.
Retten til dagpenge samtidig med bibeskæftigelse er begrænset til 78
uger, jf. §§ 9-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af
selvstændig virksomhed. En række virksomheder er dog undtaget fra
53
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
begrænsningen, f.eks. deltidslandbrug, fritidsfiskeri, biavl, fredskov og
vedvarende energikilder.
Timer, der er anvendt til den selvstændige bibeskæftigelse, fradrages i
dagpengene. Fradraget sker på baggrund af medlemmets oplysninger på
dagpengekortet om timer, der er medgået til den selvstændige
bibeskæftigelse. Oplysningerne afgives på tro og love. Reglerne herom er
reguleret på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovens § 58, stk. 1, nr. 1-
3, jf. § 12, jf. § 26 i bekendtgørelse nr. 819 af 23. juni 2017 om udbetaling
af dagpenge.
Lønmodtagere har efter reglerne om supplerende dagpenge tilsvarende
mulighed for at have lønmodtagerbeskæftigelse samtidig med modtagelse af
arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til § 60 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Retten til supplerende dagpenge for lønmodtagere er begrænset til 30
uger inden for 104 uger.
Reglerne om selvstændig bibeskæftigelse og reglerne om supplerende
dagpenge herunder om tidsbegrænsning administreres og opgøres hver for
sig. Det er efter gældende ret ikke muligt at kombinere de 2 regelsæt.
2.5.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at dagpengereglerne om selvstændiges ret til
bibeskæftigelse i op til 78 uger og lønmodtageres ret til supplerende
dagpenge i 30 uger inden for 104 uger harmoniseres.
Der skal i størst muligt omfang være de samme muligheder for
deltidsarbejde ved siden af dagpengene, uanset om arbejdet er selvstændig
virksomhed eller lønmodtagerbeskæftigelse.
Konkret foreslås det, at tidsbegrænsningen for bibeskæftigelse forkortes
fra 78 uger til 30 uger.
Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der forbruges af
tidsbegrænsningen i de måneder omregnet til uger, hvor der er udbetalt
dagpenge, og hvor virksomheden ikke er ophørt. Hvis der er tale om
selvstændig bibeskæftigelse forbruges der i måneder frem for uger. Det
skyldes, at det ikke kan kontrolleres, i hvilken uge eller måned det
selvstændige arbejde vedrører. Det er også en konsekvens af, at dagpenge
fra den 1. juli 2017 opgøres og udbetales i måneder.
At der for selvstændig virksomhed forbruges i måneder skal ses i
forhold til de nye definitioner af aktiviteter, jf. pkt. 2.1.2. Mange
honorarmodtagere og freelancere vil, hvis de beskattes som lønmodtagere,
fremover få defineret deres indtægt som lønmodtageraktiviteter.
Arbejdsgruppen anbefaler, at forbruget af dagpenge med selvstændig
bibeskæftigelse og supplerende dagpenge fremover skal ses under ét og med
én fælles tæller for opgørelse af forbrug mm., så deltidsbeskæftigelse
behandles langt mere ens, uanset om det er som lønmodtager eller
selvstændig. Summen af perioder med både supplerende dagpenge og
selvstændig bibeskæftigelse, mens der modtages dagpenge, kan højest
udgøre 30 uger.
54
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsgruppen anbefaler, at fradrag i dagpengene
–
ligesom i dag
–
skal ske på baggrund af arbejdstimer i virksomheden, som personen oplyser
om på tro og love på dagpengekortet. Det betyder, at selve indtjeningen i
virksomheden, herunder B-indkomst, der indgår i den selvstændige
virksomhed, ikke har betydning for fradragets størrelse.
Hvis B-indkomsten derimod kan anses for at være indtjent som
lønmodtager, skal der ske fradrag på baggrund af selvindberettede timer på
dagpengekortet og på baggrund af indtægten omregnet til timer
–
med
mindre disse timer kan henføres til de selvindberettede timer. Omregningen
sker med den gældende omregningssats 230,08 kr. (2017 niveau), jf. pkt.
2.3.2.
Hvis B-indkomst, der er indtjent i forbindelse med selvstændig
virksomhed, skal omregnes
–
ligesom for lønmodtagere
–
vil det betyde, at
personen udover at oplyse om arbejdstimer i den selvstændige virksomhed
også skal oplyse om, hvad timerne i den selvstændige virksomhed er
anvendt til, så de relevante timer kan henføres til en konkret B-indkomst.
Alternativt vil det betyde, at personen får fradrag to gange for den samme
opgave.
Arbejdstimerne i virksomheden kan ikke baseres eller kontrolleres på
baggrund af offentlige registre, mens fradraget kan digitaliseres på baggrund
af personens oplysninger i arbejdsløshedskassernes
sagsbehandlingssystemer. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at
fradrag for B-indkomst er uændret for både lønmodtagere og selvstændig
erhvervsdrivende i forhold til i dag.
Arbejdsgruppen anbefaler, at det skal være nemmere at starte en
selvstændig virksomhed op, mens man modtager dagpenge. Arbejdsgruppen
mener, at det er underordnet for dagpengesystemet, om ledige kommer i
beskæftigelse i form af selvstændig virksomhed eller som lønmodtager.
Målet skal altid være, at systemet understøtter, at ledige kommer i arbejde.
Derfor skal det være muligt at starte virksomhed med henblik på, at det
bliver personens primære forsørgelsesgrundlag, når der er en klar
forventning om, at virksomheden kan drives på fuld tid i fremtiden. Det
forudsætter dog, at den selvstændige sideløbende med virksomheden kan stå
fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder tage arbejde med dags
varsel.
Forslaget vil ikke stride mod reglerne om erhvervsstøtte, idet der ikke
gives tilskud til virksomheden. De udbetalte dagpenge dækker derimod en
betaling for de ledige timer, der er uden forbindelse til virksomheden.
Desuden modregnes timer i den nystartede virksomhed i dagpengene på
samme måde som efter gældende regler. Det betyder, at det ikke er muligt,
at arbejde fuldtid i en nystartet virksomhed og samtidig modtage dagpenge.
2.5.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser som følge af den indgåede
aftale og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
55
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.5.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38-41, 55 og 56, ad forslagene til §
59, stk. 1, og §§ 60 og § 73 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at de relevante bestemmelser i forbindelse med
implementeringen af forslagene fra arbejdsgruppen sammenskrives og
forenkler regelsættet.
Der foreslås i øvrigt ikke ændringer til de gældende regler om fradrag i
dagpengene som følge af selvstændig bibeskæftigelse. Det foreslås,
imidlertid, at hjemlen i lovens § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, om retten til
dagpenge for et medlem, som har selvstændig bibeskæftigelse, ændres
således, at der kan fastsættes regler om retten til dagpenge for et medlem,
som har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed
–
og dermed kun
selvstændig bibeskæftigelse.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af loven, at et medlem
kan modtage dagpenge under start og drift af selvstændig virksomhed, som
defineres som selvstændig bibeskæftigelse efter de nye bestemmelser, jf.
pkt. 2.1. (Iværksætteri).
2.6. Fleksibel forlængelse af periode med ret til supplerende dagpenge
2.6.1. Gældende ret
Fleksibel forlængelse af perioden med ret til dagpenge for medlemmer,
der har selvstændig bibeskæftigelse er et nyt element i
arbejdsløshedsforsikringsloven. Der findes således ikke lovgivning herom.
Med virkning fra 1. oktober 2018 bliver det dog muligt for
lønmodtagere at forlænge perioden med ret til supplerende dagpenge i op til
12 uger, hvis medlemmet ved udløbet af perioden med ret til supplerende
dagpenge har fået indberettet løntimer til indkomstregisteret. For hver
månedsindberetning, for hver fire ugeindberetninger og for hver 2 14-
dagesindberetninger, hvori der er indberettet mere end 146 løntimer
henholdsvis 34 løntimer eller 68 løntimer i hver af de nævnte
indberetningsperioder, gives der ret til en forlængelse af perioden med ret til
supplerende dagpenge på 4 uger. Der henvises til § 60, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som gældende pr. 1. oktober 2018.
2.6.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at den fleksible forlængelse af
tidsbegrænsningen gælder
–
uanset om der er tale om supplerende dagpenge
for lønmodtagere eller dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse.
Det betyder for det første, at de yderligere 12 uger, der kan forlænges
med på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse, enten kan bruges som
supplerende dagpenge eller sammen med selvstændig bibeskæftigelse.
Det kan f.eks. være en person, der ikke længere har ret til supplerende
dagpenge, og som har arbejdet næsten fuldtid som lønmodtager i en måned.
Personen får mulighed for at modtage supplerende dagpenge i yderligere 4
56
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
uger, som pågældende kan vælge at bruge på sin selvstændige
bibeskæftigelse.
For det andet betyder det, at tidsbegrænsningen kan forlænges fleksibelt
på baggrund af selvstændig virksomhed på følgende måde:
En person, som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
samtidig med, at personen modtager dagpenge, vil få forlænget
tidsbegrænsningen med 4 uger, hvis personen ikke modtager
dagpenge i én måned på et vilkårligt tidspunkt, mens personen
fortsat har sin selvstændige virksomhed.
Der kan i alt forlænges med op til 12 uger, og forlængelsen kan også
bruges til supplerende dagpenge.
Det anbefales, at det ikke er et krav, at personen har
lønmodtagerbeskæftigelse i perioden, hvor der ikke modtages dagpenge.
Der kan kun forlænges fleksibelt én gang for den måned, hvor personen er
uden dagpenge men stadig driver virksomhed og har tilstrækkelig
lønmodtagerbeskæftigelse.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der skal være et krav om, at virksomheden
ved tidspunktet for forlængelse af tidsbegrænsningen efter 30 uger, skal
have haft CVR-nummer i 6 måneder. Dermed sikre, at der ikke oprettes
proforma virksomheder uden arbejde/indtægt med det formål at forlænge
dagpengeperioden.
2.6.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.6.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38-41, 55 og 56, ad forslagene til §
§ 60, stk. 2 og § 73, stk. 3 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at reglerne om selvstændig bibeskæftigelse indarbejdes i
lovreglerne på linje med lønmodtagerarbejde. Dermed opnås en forenkling
af regelsættet.
2.7.
Genoptjening af ny periode med ret til supplerende dagpenge
2.7.1. Gældende ret
Medlemmer, der har selvstændig bibeskæftigelse samtidig med
modtagelse af dagpenge, har ret til en ny periode med dagpenge på 78 uger
betinget af, at medlemmet som lønmodtager har fået indberettet mindst 962
timer inden for de sidste 18 måneder til indkomstregisteret, eller inden for
samme periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 26
uger. Opgørelse af ret til en ny periode med selvstændig bibeskæftigelse og
dagpenge sker efter udløbet af tidsbegrænsningen. Løntimer forud herfor
kan indgå i opgørelsen af genoptjeningskravet. Der henvises til § 9, stk. 4, i
bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig
virksomhed.
57
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Retten til en ny periode med ret til supplerende dagpenge for
lønmodtagere forudsætter, at perioden med ret til supplerende dagpenge er
udløbet, og at pågældende inden for 12 sammenhængende måneder i hver af
6 månedsindberetninger, i hver 26 ugeindberetninger eller i hver 13 14-
dagesindberetninger, har fået indberettet mere end 146 løntimer henholdsvis
34 løntimer eller 68 løntimer i hver af de nævnte indberetningsperioder,
eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 26
uger inden for 12 måneder. Der henvises til § 60, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Med virkning fra 1. januar 2018 bliver det muligt løbende at genoptjene
retten til supplerende dagpenge efter de beskrevne genoptjeningsregler, jf. §
60, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som gældende pr. 1.
oktober 2018.
2.7.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at selvstændige erhvervsdrivende på samme
måde som lønmodtagere fremover løbende kan genoptjene supplerende
dagpenge på følgende måder:
Ved 6 måneders lønmodtagerbeskæftigelse, svarende til 146 timer
pr. måned, uden dagpenge.
Ved en samlet indtægt (A- og B-indkomst samt overskud i den
selvstændige virksomhed) i et år på 223.619 kr. (2017) uden
dagpenge det pågældende år.
Genoptjeningen på baggrund af overskud fra selvstændig virksomhed
bygger på en længere periode end, hvis der alene genoptjenes på baggrund
af lønmodtagerbeskæftigelse. Det skyldes, at en periodisering af
overskuddet, der opgøres på årsbasis, ikke vil kunne kontrolleres. De
supplerende dagpenge foreslås at kunne bruges sideløbende med
lønmodtageraktiviteter såvel som selvstændig bibeskæftigelse.
2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.7.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40, ad § 60, stk. 3, nr. 2, nr. 41, ad
§ 60, stk. 6, nr. 55, ad § 73, stk. 4, og nr. 56, ad § 73, stk. 7, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås yderligere, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse
udvides således, at der kan fastsættes regler om betydningen af drift af
selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som
lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, samt medregning af B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Det bemærkes, at der ikke fastsættes en materiel regel om, at denne type B-
58
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indkomst kan medregnes ved opgørelsen af genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge. Det skyldes, at den pågældende type B-indkomst
sprogligt er omfattet af formuleringen ”samlet
A- og B-indkomst”
i
bestemmelsen om genoptjening. Der fastsættes nærmere regler om
medregning af den omtalte type B-indkomst ved opgørelsen af
genoptjeningskravet for ret til supplerende dagpenge.
2.8. Ophør med drift af selvstændig virksomhed
2.8.1. Gældende ret
Reglerne om ophør med drift af selvstændig virksomhed er kun delvist
reguleret i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ophør er
desuden reguleret på bekendtgørelsesniveau, jf. bekendtgørelse nr. 678 af
22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Retten til dagpenge er helt grundlæggende betinget af, at man er ledig.
En selvstændig anses først for ledig, når pågældende er mere end
midlertidigt ophørt med at drive virksomheden, og der foreligger objektive
og konstaterbare beviser for ophøret, herunder datoen for ophøret, jf. § 3 i
bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig
virksomhed. . Det er medlemmet, som skal dokumentere, at virksomheden
er ophørt.
Det betyder bl.a., at det ikke må være hensigten, at virksomheden skal
kunne genoptages, f.eks. på grund af sæsonudsving. Derfor skal medlemmet
være afmeldt offentlige registre (f.eks. CVR-registret), medmindre det
godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat drift af selvstændig
virksomhed.
Selvstændige er ikke omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed, da
de ofte selv kan bestemme, hvornår de skal ophøre. I stedet er selvstændige
omfattet af en venteperiode på 3 uger, hvor de ikke kan få dagpenge. Hvis
ophøret skyldes konkurs eller tvangsauktion, kan medlemmet dog få
dagpenge allerede én uge efter ophøret, jf. § 63, stk. 2 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Overdragelse eller lukning
Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med
drift af selvstændig virksomhed, at et medlem anses for ophørt mere end
midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er
overdraget eller lukket. Kravene til dokumentation er forskellige, alt efter
om der er tale om ophør ved overdragelse eller lukning. Kravene til
dokumentation afhænger ikke kun af ophørsmåden, men også af andre
konkrete forhold, f.eks. virksomhedens art.
I nogle tilfælde kan det ske fra et tidligere tidspunkt, hvis medlemmet
dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.
Anerkendelse af ophøret fra et tidligere tidspunkt afhænger af, om
medlemmet kan fremlægge dokumentation for at have været mere end
midlertidigt afskåret fra fortsat at drive eller deltage i driften af
virksomheden, f.eks. ved konkurs. En erklæring fra medlemmets revisor,
59
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
advokat eller landbrugskonsulent kan indgå i vurderingen af det tidligere
ophørstidspunkt sammen med anden dokumentation. Dokumentationen skal
bestå af en kopi af konkursdekretet.
Ved overdragelse anses medlemmet for ophørt fra den dato, hvor
virksomheden ifølge en retlig bindende overdragelsesaftale er overtaget af
køber. Medlemmet må således ikke længere hverken helt eller delvist have
retlig eller faktisk rådighed over virksomheden. Dokumentationen skal være
en skriftlig aftale, f.eks. købekontrakt, slutseddel, skøde, auktionsskøde eller
udskrift af protokol fra fogedretten.
Når medlemmet har lukket virksomheden, skal pågældende bl.a.
dokumentere, at virksomhedens lokaler er solgt eller udlejet, at driftsmidler
og inventarer er solgt eller afhændet, at varelager er solgt eller tilbageleveret
til leverandøren, og at andre ydre tegn på drift af virksomhed, som f.eks.
skiltning, annoncering og hjemmeside, er fjernet.
Hvis lokalerne sælges, kan dokumentationen bestå af kopi af slutseddel
eller skøde. Ved udlejning af lokalerne skal fremlægges lejekontrakt eller en
skriftlig bekræftelse fra lejer om indgåelse af lejemålet.
Dokumentation kan ved afhændelse af driftsmidler og inventar bestå af
f.eks. købekontrakt, faktura, kreditnota, regning eller skriftlig bekræftelse
fra køber.
Alle ydre tegn på drift af virksomhed, som f.eks. skiltning, annoncering
og hjemmeside, skal som hovedregel være fjernet på ophørstidspunktet.
Herudover skal virksomhedens og medlemmets status som selvstændig i
relation til andre myndigheder som udgangspunkt være bragt til ophør,
f.eks. levnedsmiddelkontrollen, erhvervsfiskerregisteret og Centralregisteret
for Motorkøretøjer (CRM). Det gælder også transporttilladelser,
autorisationer, alkoholbevillinger mv.
Udøver medlemmet selvstændig virksomhed i selskabsform, kan
hovedreglen om ophør fraviges, når det er anmeldt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, at formålet med selskabet er ændret til kun at være
formueadministration. Det skal samtidig dokumenteres, at der ikke er
erhvervsaktiviteter i selskabet, og at driftsmidler mv. i selskabet, der har
dannet grundlag for medlemmets erhvervsudøvelse, er afhændet.
Det følger af § 8 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med
drift af selvstændig virksomhed, at et medlem også kan anses for ophørt,
hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet eller
udlejet. Der stilles strenge betingelser til indholdet af forpagtningsaftalen
eller lejeaftalen, hvis den skal godkendes som dokumentation, da
medlemmet fortsat har den faktiske og retlige rådighed over virksomheden
med den begrænsning, der følger af forpagtningsaftalen.
Udtræden på tro og love af ægtefællens virksomhed
Det følger af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om
ophør med drift af selvstændig virksomhed, at et medlem, som udtræder af
en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end
midlertidigt, når arbejdsløshedskassen har modtaget en erklæring
60
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
underskrevet på tro og love af medlemmet og dennes ægtefælle om, at
medlemmet er udtrådt af virksomheden. Det er et krav, at medlemmet
bringer sin skattemæssige status som medarbejdende ægtefælle til ophør.
Medlemmet må herefter ikke længere udføre nogen form for opgaver i
virksomheden.
Medlemmet kan som udgangspunkt kun udtræde på tro og love én gang
i løbet af 2 år.
Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af
ægtefællen, kan også anses for ophørt mere end midlertidigt, når
medlemmet dokumenterer, at samlivet med ægtefællen er ophævet i
forbindelse med separation eller skilsmisse, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 678
af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Udtræden af en virksomhed, der videreføres af medejere
Det følger af § 12 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør
med drift af selvstændig virksomhed, at et medlem kan i nogle tilfælde
udtræde af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet
har afhændet sin del af virksomheden.
Det er tilfældet, hvis medlemmets udtræden skyldes påbegyndt
lønarbejde på over 30 timer i gennemsnit pr. uge, at medlemmets hidtidige
arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt, eller at medlemmets
personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden
arbejdskraft i virksomheden. Der er en lang række betingelser, som skal
være opfyldt i den forbindelse.
Der stilles krav om en vis samtidighed mellem årsagen til
arbejdsophøret og medlemmets personlige udtræden af virksomheden. Da
medlemmet fortsat har tilknytning til virksomheden, er det særligt
nødvendigt at sikre, at det reelt er det eller de forhold, som pågældende
angiver som årsag til udtræden af virksomheden, der har begrundet
arbejdsophøret.
Et medlem kan i nogle tilfælde være ”medejende ægtefælle”, hvilket
betyder, at den medarbejdende ægtefælle ejer en del af en fælles virksomhed
med sin ægtefælle. I disse situationer gælder, at den medejende ægtefælle
skal ophøre efter ovenstående regler for medejere.
Midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed
Det følger af § 16 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør
med drift af selvstændig virksomhed, at en selvstændig erhvervsdrivende i
helt særlige tilfælde kan få ret til dagpenge, selv om pågældende ikke er
endeligt ophørt med den selvstændige virksomhed.
Det er tilfældet, hvis den selvstændige dokumenterer;
at pågældende er midlertidigt afskåret fra at drive selvstændig
virksomhed,
at ophøret skyldes, at virksomheden er udsat for ekstraordinære
begivenheder, der ikke kan tilregnes pågældende, og
61
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
at det væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet under det
midlertidige ophør.
Det midlertidige ophør skal være begrundet i begivenheder, der ligger
uden for den almindelige erhvervsrisiko for den pågældende virksomhed.
Midlertidigt ophør som følge af sæsonmæssig drift vil ikke medføre ret til
dagpenge.
Den pågældende begivenhed må ikke være sædvanlig eller påregnelig
for driften af den pågældende virksomhed. F.eks. er dårligt vejr ikke
usædvanligt i Danmark. Derimod vil en isvinter med vedvarende
kuldegrader kunne være en ekstraordinær begivenhed, der kan medføre ret
til dagpenge, f.eks. for fiskere, der er frosset inde i havnen ikke kan sejle på
havet mm.
2.8.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne for ophør forenkles, så det bliver
nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med
virksomheden og dermed er ledig.
Da den enkelte ofte selv har indflydelse på, hvornår personen vælger at
lukke sin virksomhed, eller som medarbejdende ægtefælle - både ægtefæller
med eller uden lønaftale - udtræde af virksomheden vil der være behov for
en karensperiode, før man kan få udbetalt dagpenge.
Særligt for ophør på tro og love anbefales det, at der skal være 2
måneders karens før modtagelse af dagpenge. Hvis ophørsbeviset udstedes
før de 2 måneder, vil der være minimum 3 ugers karens før man kan
modtage af dagpenge.
For alle andre former for ophør, vil den ledige have samme karens som
ved gældende regler. Det vil sige 3 ugers karens før modtagelse af dagpenge
ved ophør og 1 uges karens før modtagelse af dagpenge ved konkurs.
Reglerne skal endvidere understøtte en hurtig afvikling af den
selvstændige virksomhed.
Arbejdsgruppen foreslår en ny model for ophør, der kommer til at gælde
for både ophør fra hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.
Den nye model for ophør giver mulighed for, at selvstændige på flere
nye måder kan dokumentere, at de ikke længere arbejder i virksomheden.
Det anbefales, at der ikke indføres karens ved ophør fra bibeskæftigelse,
eller for personer, der efter en periode uden dagpenge, igen søger om at få
dagpenge (dvs. ikke-nyindplacerede), uanset om de har selvstændig
virksomhed eller ej.
Det anbefales, at man maksimalt kan ophøre én gang indenfor hver
dagpengeperiode efter første indplacering. Det sikrer, at man ikke flere
gange kan skifte mellem ledighed og selvstændig virksomhed i
ledighedsperioden.
Arbejdsgruppen anbefaler, at en person, skal genoptjene retten til
dagpenge for at ophøre igen. Personen kan derfor først ophøre med en ny
selvstændig virksomhed, når personen:
62
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1. Har genoptjent retten til dagpenge, og
2. har haft 6 måneders lønarbejde uden dagpenge eller et samlet
overskud i ét år på 223.428 kr. (2017) uden dagpenge det
pågældende år, hvilket svarer til de foreslåede regler om
genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Yderligere anbefales, at det ikke længere skal være muligt at ophøre
midlertidigt med den selvstændige virksomhed og få dagpenge i perioden.
Arbejdsgruppens anbefalede ophørsgrunde
A. Ophør via virk.dk (Det Centrale Virksomhedsregister)
Arbejdsgruppen foreslår, at selvstændig virksomhed kan betragtes som
ophørt i dagpengesystemet, hvis virksomheden/selskabet er afmeldt på
virk.dk, og man har fremvist ophørsbeviset fra SKAT for
arbejdsløshedskassen.
Konkret indebærer det, at når en virksomhed/et selskab vælger at lukke,
skal ejeren afmelde virksomheden på virk.dk. Afmeldingen af
virksomheden/selskabet indbefatter:
Afmelding af CVR-nummer.
At de skattemæssige forpligtigelser er overdraget eller afsluttede.
At det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager
eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller
hjemtaget.
B.
Ophør på tro og love, men afmeldelse via virk.dk (Det Centrale
Virksomhedsregister) senest efter 6 måneder.
Arbejdsgruppen foreslår i forlængelse af ophørsmuligheden i pkt. A, at der
samtidig indføres mulighed for, at man kan udfylde en tro- og love-
erklæring om, at virksomheden/selskabet er ophørt. På den måde kan de
berørte personer alligevel blive dagpengeberettiget. Det vil være en
betingelse:
At man inden for 6 måneder fra ophørstidspunktet får et ophørsbevis
via virk.dk (Det
Centrale Virksomhedsregister).
Hvis det ikke
lykkedes, mister man retten til dagpenge. Arbejdsgruppen anbefaler
ikke, at der skal være et tilbagebetalingskrav for de dagpenge, man
allerede har modtaget.
At man efter ophøret på tro- og love ikke driver erhvervsvirksomhed
udover, hvad der kan anses for afvikling.
At timer brugt til endelig afvikling skal medføre fradrag i
dagpengene efter samme modregningsregler som ved
bibeskæftigelse.
Anbefalingen betyder, at man i princippet har mulighed for at afvikle sin
virksomhed sideløbende med dagpenge i op til 6 måneder (fratrukket
karensperioden).
63
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Hvis man mister retten til dagpenge, fordi man ikke får et ophørsbevis
inden for de 6 måneder, kan man modtage dagpenge igen, når man har fået
et ophørsbevis. I så fald behandles perioden indtil man har fået
ophørsbeviset som en effektiv karantæne
–
dvs. perioden forbruger af
dagpengeretten.
Hvis man har genoptjent retten til dagpenge kan man indplaceres i en ny
periode.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med dagpengeudbetalingerne
kontrollere for eventuel selvstændig virksomhed via opslag i de offentlige
registre (f.eks. momsoplysninger), når oplysningerne er tilgængelige, med
henblik at vurdere, om den ledige uretmæssigt er begyndt eller fortsat med
at drive selvstændig virksomhed.
For ophør på tro og love vil der være 2 måneders karens før modtagelse
af dagpenge, da der er tale om, at pågældende i et vist omfang selv
bestemmer ophøret mm.
Hvis ophørsbeviset udstedes før de 2 måneder, vil der være minimum 3
ugers karens før modtagelse af dagpenge. Forbrug af dagpengeperioden
begynder efter karensperioden. Den længere karensperiode før dagpenge
ved ophør på tro og love vil tilskynde til, at den ledige vælger at afhænde
driftsmidler og ophører med virksomheden.
C.
Ophør ved udtræden af virksomhed med flere ejere
Hvis virksomheden ikke ophører fuldstændigt, f.eks. fordi der er flere
ejere, og kun den ene ejer udtræder, er det ikke muligt at få et ophørsbevis
via virk.dk, jf. forslaget i pkt. A.
I stedet anbefaler arbejdsgruppen, at den kvittering, som en person får,
når der ændres ejerforhold på virk.dk, bruges som dokumentation for ophør,
når personen ikke længere er registret som ejer. Betingelsen er, at man
træder helt ud af virksomheden.
D.
Ophør ved udtræden af selskaber med flere ejere
Arbejdsgruppen anbefaler, at en person kan ophøre fra et selskab med
flere ejere ved at ændre ejerforholdene hos Erhvervsstyrelsen (tidligere Det
Offentlige Ejerregister), og at personen betragtes som ophørt, hvis personen
ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet.
E.
Ophør ved udtræden af selskaber som eneejer
Hvis en person er eneejer af et selskab, og det ikke overdrages/sælges til
andre, foreslår arbejdsgruppen, at personen kan anses for ophørt, hvis
personen omdanner selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab), og i den
forbindelse ændrer formålsparagraffen for selskabet til formueforvaltning.
Personen skal anmelde til Erhvervsstyrelsen, at formålsparagraffen for
selskabet ændres til formueforvaltning. Samtidig skal personen på tro og
love angive, at der ikke er erhvervsaktivitet i virksomheden.
F.
Ophør ved konkurs og tvangsaktion
64
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler for ophør ved konkurs
videreføres. Det betyder, at en person fortsat anses som ophørt, når der er
afsagt konkursdekret og senest ugedagen efter, at skifteretten har modtaget
konkursbegæringen.
G.
Ophør ved bortforpagtning og udleje
Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler for ophør ved
bortforpagtning og udleje videreføres. Det betyder, at selv om en
virksomhed ikke endeligt er ophørt, kan en person fortsat blive anset for
ophørt mere end midlertidigt, hvis personen dokumenterer, at virksomheden
er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt.
Arbejdsgruppen har ikke besluttet længden af perioden, hvor
forpagtningskontrakten skal være gensidigt uopsigelig, som i dag er mindst
5 år. Dette skal fastsættes nærmere ved udmøntningen af anbefalingerne.
Det er endvidere en betingelse, at personen eller pågældendes ægtefælle
ikke i forpagtnings- eller udlejningsperioden er beskæftiget i virksomheden.
H.
Ophør for medarbejdende ægtefæller
Arbejdsgruppen anbefaler, at medarbejdende ægtefæller, som tidligere
har fået overført en del af ægtefællens overskud på selvangivelsen, fortsat
kan ophøre på tro og love - præcist som det er muligt i dag. Det samme
gælder for medarbejdende ægtefæller, som ikke har en lønaftale efter
kildeskatteloven. Det bemærkes, at begrebet ”selvangivelse” foreslås ændret
til et ”oplysningsskema” jf. Skatteministeriets lovforslag L
14 om forslag til
skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at
ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.
Medarbejdende ægtefæller, hvor der er indgået lønaftale efter
skattelovgivningen, anses efter de nye definitioner, jf. pkt. 2.1.2.1., ikke for
at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, men sidestilles med
lønmodtageraktivitet for så vidt angår optjening og satsberegning.
Den medarbejdende ægtefælle skal derfor ikke ophøre for kunne få ret
til dagpenge. I stedet angives det på tro og love på ledighedserklæringen, at
de ikke længere arbejder i ægtefællens virksomhed.
Medarbejdende ægtefæller med lønaftale er omfattet af 3 ugers karens,
da de i et vist omfang selv bestemmer, hvornår de stopper
lønudbetalingen/arbejdet i virksomheden (ophører). Desuden kan de kun
stoppe lønudbetaling/arbejdet i ægtefælles virksomhed én gang udover
indplaceringen. Derefter skal retten genoptjenes på samme vilkår som
aktiviteter i selvstændig virksomhed.
I.
Ophør for medejende ægtefæller
Arbejdsgruppen anbefaler, at der skal gælde de samme ophørsregler for
medejende ægtefæller, som er anført med en ejerandel af ægtefællens
virksomhed på virk.dk (Det
Centrale Virksomhedsregister),
som gælder ved
udtræden af en virksomhed med flere ejere.
65
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at den medejende ægtefælle betragtes som ophørt, hvis
ændringen i ejerforhold er blevet indberettet på virk.dk (Det
Centrale
Virksomhedsregister).
Kvitteringen for, at personen ikke længere er registret
som ejer, bruges som dokumentation for ophør.
Hvis den medejende ægtefælle ikke står registreret med en ejerandel på
virk.dk, men derimod står opført i SKATs registre som medhæftende for
virksomheden/selskabet, foreslår arbejdsgruppen, at den medhæftende
ægtefælle kan udtræde ved en tro- og love-erklæring, som det også er
tilfældet for medarbejdende ægtefæller. Det skal også fremgå af
erklæringen, at den medhæftende ægtefælle ikke længere udfører nogen
form for opgaver i virksomheden. Det vil endvidere være en forudsætning,
at registrering i SKATs registre som medhæftende ejer ophører.
2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.8.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b og bemærkningerne
hertil.
2.9. Nye jobsøgningsperioder før opstart
2.9.1. Gældende ret
Regler om en jobsøgningsperiode for medlemmer, som modtager
dagpenge efter ophør med selvstændig virksomhed, før opstart af ny
selvstændig virksomhed er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Der findes således ikke lovgivning herom.
2.9.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
De anbefalede ophørsformer medfører en lempelse for mange personer.
Dagpenge til selvstændige kan virke som direkte eller indirekte
erhvervsstøtte, hvis den selvstændige ikke endeligt er ophørt med
virksomheden.
Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres en jobsøgningsperiode
efter ophøret, hvor den selvstændige ikke må starte en selvstændig
virksomhed ved siden af dagpengene.
Jobsøgningsperioden sikrer, at udbetaling af dagpenge ikke er i strid
med EU-reglerne på området for erhvervsstøtte.
Arbejdsgruppen anbefaler, at jobsøgningsperioden alene skal gælde ved
ophør fra hovedbeskæftigelse og ikke ved ophør fra bibeskæftigelse. De nye
jobsøgningsperioder skal heller ikke gælde for personer med
bibeskæftigelse, som efter en periode uden dagpenge igen søger om at få
dagpenge. De nye jobsøgningsperioder skal endvidere ikke gælde for
personer, hvis selvstændige virksomhed går konkurs.
Arbejdsgruppen anbefaler en jobsøgningsperiode på 6 måneder, før det
er muligt at opstarte ny selvstændig virksomhed/selskab ved siden af
66
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengene. Perioden skal sikre, at den ledige
–
umiddelbart efter ophør
–
ikke blot viderefører virksomheden/selskabet sideløbende med dagpenge.
Jobsøgningsperioden før opstart af selvstændig virksomhed/selskab ved
siden af dagpengene gælder ved alle former for ophør. Ved ophør for
medarbejdende ægtefæller (både lønmodtagere og selvstændige) og
medejende ægtefæller gælder det endvidere, at genindtræden i ægtefællens
virksomhed ved siden af dagpengene først kan ske efter
jobsøgningsperioden.
Forligspartierne er enige om, at der indføres en jobsøgningsperiode efter
ophør fra hovedbeskæftigelse, hvor den selvstændige ikke må starte en
selvstændig virksomhed eller indtræde i en virksomhed eller et selskab ved
siden af dagpengene.
Medarbejdende og medejende ægtefæller kan ligeledes først
genindtræde i ægtefællens virksomhed ved siden af dagpengene efter
jobsøgningsperioden. Jobsøgningsperioden gælder dog ikke ved konkurs.
2.9.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.9.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b, stk. 3 og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås yderligere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte nærmere regler om
jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed.
2.10. Fleksibel genoptjening af dagpengeretten og karens hver 4. måned
2.10.1. Gældende ret
Efter § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan en
dagpengemodtager genoptjene ret til at forlænge dagpengeperioden
(fleksibel genoptjening) med op til ét år (1.924 timer, et deltidsforsikret
medlem 1.560 timer) inden for 18 måneder. Forlængelsen opgøres ved
udløb af den ordinære dagpengeperiode på 2 år. Det er muligt at optjene
yderligere forlængelse i forlængelsesperioden, dog højst 1.924/1.560 timer.
Forlængelsesperioden optjenes på grundlag af indberettede løntimer til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i forholdet 1:2. Det
betyder, at for hver indberettet løntime gives der ret til 2 timers forlængelse
af dagpengeperioden. Tilsvarende optjenes forlængelsen af
referenceperioden i forholdet 1:3.
Som følge heraf, kan perioder med drift af selvstændig virksomhed ikke
medregnes til opgørelsen af forlængelsen af dagpengeperioden.
Efter gældende lovs § 56 a skal et medlem have karens hver 4. måned,
medmindre medlemmet i perioden har fået indberettet mere end 148
løntimer, et deltidsforsikret medlem mere end 97 løntimer til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Karens afvikles som et
67
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
fradrag i dagpengeudbetalingen for den 4. måned svarende til værdien af én
dagpengesats.
Som følge heraf, kan perioder med drift af selvstændig virksomhed ikke
medregnes til opgørelsen af arbejdskravet for at undgå karens.
2.10.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Det følger af lovens § 56, at fleksibel genoptjening (forlængelse af
dagpengeperioden) kan alene ske på baggrund af løntimer indberettet til
indkomstregisteret, der er registreret på den enkeltes beskæftigelseskonto
efter indplaceringen i dagpengeperioden. Der indberettes ikke løntimer til
en indberettet B-indkomst, men indkomsten omregnes til timer med den
gældende omregningssats, som er på 230,08 kr. (2017 niveau).
Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler fastholdes således, at
indkomst fra selvstændig virksomhed ikke kan anvendes til den fleksible
genoptjening. B-indkomsten omregnes til timer med den foreslående
reducerede omregningssats, jf. pkt. 2.3.2.
Efter arbejdsgruppens opfattelse skal selvindberettede timer for arbejde i
en selvstændig virksomhed ikke kunne bruges til fleksibel genoptjening af
dagpengeretten. Selvindberettede timer ville medføre en længere
dagpengeret, som modsat løntimer ikke kan kontrolleres, da der ikke er tale
om tredjemandsoplysninger.
Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler om, at indkomst fra
selvstændig virksomhed ikke kan anvendes til at undgå karens hver 4.
måned (fleksible genoptjening), fastholdes.
Muligheden for lønmodtagere til fleksibelt at kunne optjene løntimer og
dermed undgå karens sikrer, at beskæftigelsen kan henføres til et bestemt
tidspunkt, hvilket er vanskeligt at gøre på baggrund af overskud. Det
anbefales dog, at B-indkomsten omregnes til timer med den foreslående
omregningssats, jf. pkt. 2.3.2.
Forligspartierne har i Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, 18. maj 2017, ikke forholdt sig til problemstillingen om
selvstændig virksomhed kan medregnes ved opgørelsen af den fleksible
forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at de under pkt. 2.10.1
beskrevne gældende regler videreføres uændret.
2.10.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forligspartierne har i Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, 18. maj 2017, ikke forholdt sig til problemstillingen om
selvstændig virksomhed kan medregnes ved opgørelsen af den fleksible
forlængelse af dagpengeperioden.
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger om, at de gældende regler
fastholdes således, at indkomst fra selvstændig virksomhed ikke kan
anvendes til den fleksible genoptjening eller opfyldelse af
beskæftigelseskravet ved løbende karensperioder, foreslås det, at de
gældende regler fastholdes.
68
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås dog, at reglerne udvides således at B-indkomst, der ikke er
indberettet til indkomstregisteret, ligeledes vil kunne anvendes til fleksibel
forlængelse og til at undgå karens hver 4. måned. Det bemærkes, at
beskæftigelse som følge af drift af selvstændig virksomhed ikke kan indgå
på beskæftigelseskontoen.
Det betyder, at det fortsat alene er lønmodtageraktiviteter, der kan
medregnes til forlængelse af dagpengeretten efter § 55, stk. 2. Det samme
gælder for beskæftigelseskravet i § 56 a, hvorefter der ikke pålægges karens
hver 4. måned, hvis der er indberettet mere end henholdsvis 148 eller 97
løntimer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Det bemærkes, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 56 a,
stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil blive benyttet til at
fastsætte regler om, at B-indkomst, der ikke indgår i en selvstændig
virksomhed, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelse af de nævnte beskæftigelseskrav for at undgå en
karens.
2.11. Efterløn
2.11.1. Ændring af dagpengereglernes umiddelbare konsekvenser for
efterlønsordningen
Siden efterlønsordningen blev indført har der været en tæt sammenhæng
mellem dagpengereglerne og reglerne om efterløn, herunder også i relation
til selvstændig virksomhed.
Arbejdsgruppen som har anbefalet ændringer af reglerne for dagpenge i
forbindelse med selvstændig virksomhed har i sit arbejde ikke forholdt sig
til efterløn, og der er i Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
Arbejdsmarked heller ikke taget stilling til ændringer i efterlønsordningen.
Ændringerne af reglerne om dagpenge i dette lovforslag i forhold til
selvstændige vil alligevel få umiddelbar betydning for efterlønsordningen.
Det skyldes, at henvisninger til dagpengereglerne i de gældende regler om
efterløn er tilstrækkeligt bredt formuleret til, at de foreslåede ændringer af
dagpengereglerne som udgangspunkt også finder anvendelse på
efterlønsordningen uden ændringer i reglerne om efterløn.
2.11.1.1. Definition af selvstændig virksomhed, herunder hoved-og
bibeskæftigelse
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og administrative regler fastsat i
medfør heraf, er der fastsat særlige regler om dagpenge og efterløn for
medlemmer, som driver selvstændig virksomhed. Der er i den sammenhæng
fastsat en definition af selvstændig virksomhed, som fastslår, hvornår
medlemmet er omfattet af reglerne om selvstændige.
Det betyder, at man efter de gældende regler enten betragtes som
lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende og følger de regler, som
gælder for denne gruppe. Efter Aftale om et nyt dagpengesystem for
fremtidens arbejdsmarked er det besluttet, at dagpengereglerne skal knytte
sig til aktiviteter fremfor en vurdering af personens status som enten
69
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
lønmodtager eller selvstændig, og at reglerne i højere grad skal følge den
skattemæssige kategorisering af aktiviteterne. Der er i lovforslagets § 1, nr.
36, ad § 57 a fastsat, hvornår en aktivitet anses som selvstændig
virksomhed, herunder hvornår den anses som bibeskæftigelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
2.11.1.2. Indkomst- og beskæftigelseskrav
Efter de gældende regler er det en betingelse for ret til efterløn, at man
opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Fuldtidsforsikrede lønmodtagere opfylder indkomstkravet, når de har en
indkomst på mindst 223.428 kr. (2017) inden for tre år. Der kan dog højest
medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
Selvstændige skal derimod kunne dokumentere at have drevet
virksomheden i væsentligt omfang i 52 uger inden for tre år. Væsentligt
omfang betyder, at arbejdet i den selvstændige virksomhed svarer til
lønarbejde i over 30 timer per uge. I forhold til de selvstændige stilles der
således ikke et indkomstkrav.
For et fuldtidsforsikret medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode
er genoptjeningen af dagpenge betinget af, at medlemmet som lønmodtager
inden for de seneste tre år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer til
indkomstregisteret. Hvis beskæftigelsen er ukontrollabel, det vil sige
tilfælde hvor der ikke skal indberettes løntimer, eller vederlaget ydes som
B-indkomst, omregnes indkomsten til timer ved hjælp af en omregningssats,
der er på 230,08 kr. (2017).
For de selvstændige er det tilsvarende en betingelse, at medlemmet har
drevet virksomheden i væsentligt omfang i 52 uger inden for tre år.
Som nævnt følger det af Aftale om et nyt dagpengesystem for
fremtidens arbejdsmarked, at der fokuseres på aktiviteten fremfor en
vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig. Det
er i den forbindelse besluttet, at retten til dagpenge, herunder opfyldelse af
indkomstkravet, optjenes på baggrund af en summering af al A- og B-
indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag) og overskud i
selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab,
hvor ejeren har afgørende indflydelse.
Den samlede indtægt skal være mindst 223.428 kr. (2017) inden for de
seneste 3 år. Beløbet opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes
18.619 kr. (2017) pr. måned. Størrelsen af indkomstkravet svarer til det
gældende indkomstkrav for lønmodtagere.
Kan retten til dagpenge ikke optjenes med ovenstående krav, kan
optjeningsperioden forlænges op til 5 år. Her er indtægtsgrundlaget alene
overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor
personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har
afgørende indflydelse i selskabet.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen på baggrund af
løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og
overskud fra selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny
70
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
omregningssats, som er på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt til
timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på højst 18.619 kr.
(2017) for fuldtidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr.
17, ad § 53, stk. 8-12, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og
2.3.3.
For medlemmer, som efter de gældende regler ikke vil kunne opnå ret til
efterløn som følge af, at de ikke har tilstrækkelig indkomst eller
beskæftigelse som enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende til
at kunne opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, vil ændringen af
opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet have den konsekvens, at
de ved at summere beskæftigelsen som lønmodtager og selvstændig vil
kunne opnå ret til efterløn.
På den anden side er der selvstændige erhvervsdrivende, som driver
virksomheden i væsentligt omfang og dermed efter de gældende regler vil
have ret til efterløn, der - som følge af ændringen - fremover ikke vil opnå
ret til efterløn, fordi de ikke har overskud i virksomheden.
Beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpenge anvendes også ved
opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen og optjening
af skattefri præmie. På samme måde som ovenfor beskrevet vil der være
personer, som efter de gældende regler, har svært ved at opfylde
udskydelsesreglen eller optjene skattefri præmie, der fremover ved hjælp af
summering af indtægter får lettere ved at optjene skattefri præmie eller
optjene mere. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.11.3. og 2.11.4.
2.11.1.3. Beregning af efterlønnens størrelse
Efter gældende § 74 l, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
ydes efterlønnen for et fuldtidsforsikret medlem med et beløb, der svarer til
dagpengesatsen, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på
overgangstidspunktet, jf. lovens § 47. Det er en betingelse, at medlemmet
har været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf
mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn.
For lønmodtagere er der efter de gældende regler tre trin i
satsberegningen:
1) Satsen beregnes på grundlag af de bedste 12 måneder med
indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for overgangen
til efterløn.
2) Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for
overgangen foreligger 12 måneder med indtægt, beregnes satsen
på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med indkomst
inden for 24 måneder.
3) Hvis der i 24-månedersperioden ikke foreligger måneder med
indtægt, udvides beregningsperioden til 36 måneder.
Satsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige månedlige indtægt.
71
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
For selvstændig erhvervsdrivende beregnes satsen på grundlag af de to
bedste regnskabsår inden for de seneste fem afsluttede regnskabsår.
Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at satsberegningen i dagpengesystemet skal tage
udgangspunkt i de samme typer af indtægter, som indgår i
optjeningsgrundlaget. Satsen beregnes efter de gældende regler for
lønmodtagere.
Personer, der optjener dagpengeretten alene på baggrund af selvstændig
virksomhed i en 5-årig periode, får beregnet satsen som et gennemsnit af de
bedste 2 år med indkomst inden for de seneste 5 afsluttede indkomstsår
forud for ledigheden.
Satsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige månedlige indtægt,
hvor arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket indtægtsgrundlaget, op til
maksimumsatsen for dagpenge
–
som det også gælder i dag. Samtidig
afskaffes mindstesatsen for personer, der i de seneste 3 år umiddelbart forud
for ledigheden, har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Disse ændringer af beregningen af dagpengesatsen får direkte
konsekvenser for beregningen af efterlønssatsen. De gældende regler for
beregning af efterlønssatsen for personer, der er omfattet af lovens § 74 a,
stk. 8, som blev fastsat i lov nr. 624 af 8. juni 2016, bevares uændret,
herunder muligheden for at få efterløn udbetalt med en fast sats på 82 pct. af
dagpengenes højeste beløb.
2.11.2. Ophør med selvstændig virksomhed
2.11.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
er det en betingelse for et medlem, som driver selvstændig virksomhed
inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden i
efterlønsperioden, jf. lovens §§ 74 f og 74 g, at medlemmet først kan overgå
til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end
midlertidigt.
Der gælder de samme regler for ophør ved overgang til efterløn, som
gælder for ophør ved overgang til dagpenge. Det er således en betingelse, at
medlemmet kan dokumentere, at virksomheden er afmeldt i offentlige
registre, at driftsaktiver og varelager m.v. er afhændet, og at virksomheden
ikke umiddelbart kan genetableres. Der pålægges ikke karens ved ophør
med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn.
2.11.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at reglerne om ophør med selvstændig virksomhed for ret til
dagpenge forenkles, og at den selvstændige får flere nye måder at
dokumentere, at vedkommende ikke længere arbejder i virksomheden. Efter
den foreslåede § 57 b, jf. forslagets § 1, nr. 36, betragtes en virksomhed som
ophørt, hvis virksomheden er registreret som afmeldt på virk.dk, og der er
fremlagt dokumentation fra SKAT om ophør.
72
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Afmeldingen på virk.dk indebærer en afmelding af virksomhedens
CVR-nummer, og at de skattemæssige forpligtelser er overdraget eller
afsluttet, samt at det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og
varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget
eller hjemtaget.
I de tilfælde, hvor det ikke er muligt for medlemmet at blive afmeldt på
virk.dk og få et ophørsbevis, f.eks. fordi det ikke umiddelbart er muligt at
sælge eller hjemtage driftsmidler og varelager, kan medlemmet ophøre ved
at udfylde en tro- og loveerklæring om, at medlemmet ikke driver
virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for
seks måneder får et ophørsbevis fra virk.dk. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil og de almindelige
bemærkninger afsnit 2.11.3.
Som nævnt har den tætte sammenhæng mellem dagpengereglerne og
efterlønsreglerne betydet, at reglerne for ophør med selvstændig virksomhed
ved overgang til dagpenge også finder anvendelse ved overgang til efterløn.
Det foreslås, at dette videreføres, og at det præciseres ved en henvisning i §
74 c, stk. 1, med en henvisning til den foreslåede ophørsregel i § 57 b, stk.
2, som affattet ved § 1, nr. 36. Det foreslås, at det i § 74 c, stk. 1, særligt
fastsættes, at ophør ved bortforpagtning eller udlejning er betinget af, at der
indgås en skriftlig kontrakt, der er gensidigt uopsigelig i medlemmets
efterlønsperiode. Dette er en fravigelse af ophørsreglerne i
dagpengesystemet, idet der i efterlønsordningen er behov for at kunne
fastsætte bortforpagtnings- eller udlejningsperioden fleksibelt, således at
den ikke løber længere end indtil folkepensionsalderen.
Der vil fortsat ikke blive pålagt karens, når medlemmet dokumenterer
ophøret med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Det foreslås dog,
at der parallelt med forslaget til § 63, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 42,
pålægges en karens på indtil 2 måneder ved ophør med selvstændig
virksomhed på tro og love. Hvis virksomheden registreres som ophørt inden
for 2 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, afbrydes karensen, og
medlemmet vil herefter få udbetalt efterløn.
Det foreslås også, at der ikke kan udbetales efterløn til medlemmet, hvis
virksomheden 6 måneder efter den angivne ophørsdato ikke er registreret
som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Når virksomheden registreres som ophørt
hos Erhvervsstyrelsen, genoptages udbetalingen af efterløn.
2.11.3. Opfyldelse af udskydelsesregel
2.11.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan et medlem, der er født før 1. juli 1959, opnå
en højere efterlønssats og få ret til at optjene skattefri præmie, hvis
medlemmet udskyder overgangen til efterløn, til der er mindre end tre år til
folkepensionsalderen, og samtidig opfylder et beskæftigelseskrav.
For lønmodtagere er det en betingelse for opfyldelse af
beskæftigelseskravet, at der i gennemsnit er indberettet 30 løntimer om ugen
til indkomstregisteret. Ved ukontrollabelt arbejde, det vil sige tilfælde hvor
73
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
der ikke skal indberettes løntimer, eller hvor vedlerlaget ydes som B-
indkomst, omregnes indkomsten til timer ved hjælp af en omregningssats,
der er på 230,08 kr. (2017).
For selvstændige erhvervsdrivende er det en betingelse, at den
selvstændige virksomhed drives i væsentligt omfang i hele
udskydelsesperioden. Ved væsentligt omfang forstås, at arbejdet i den
selvstændige virksomhed svarer til lønarbejde i mindst 30 timer pr. uge.
Efter bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri
præmie m.v. opgøres beskæftigelseskravet for lønmodtagere efter reglerne
om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst- og
beskæftigelseskravet for lønmodtagere. For selvstændigt erhvervsdrivende
opgøres beskæftigelseskravet efter bekendtgørelse om drift af selvstændig
virksomhed.
2.11.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at der fremover fokuseres på aktiviteten fremfor en
vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge
på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og
B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som bliver omregnet
ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt
til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr.
(2017) for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 8-12, samt de
almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af
opgørelsen af beskæftigelseskravet i forhold til opfyldelse af
udskydelsesreglen. Det foreslås, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet
ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås, at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i
løntimer, og at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til den
foreslåede § 53, stk. 9, og stk. 12, som affattet ved forslagets § 1, nr. 17. Det
følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
74
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud
eller underskud.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før
renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den
foreslåede § 57 a, som indsat ved forslagets§ 1, nr. 36, herunder A-
indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, jf. forslagets § 1, nr. 17, at
tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om
et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt
overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et
selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, omregnes indtægten til
timer med omregningssats 116,13 kr. (2017).
Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af
udskydelsesreglen den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til
udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter
omregningssatsen med den gældende omregningssats i lovens § 52, pt.
230,08 kr. (2017).
I forhold til det månedlige indkomstloft for fuldtidsforsikrede på 18.619
kr. (2017) og 12.413 for deltidsforsikrede, der er fastsat i den foreslåede §
53, stk. 12, vil det månedsopgjorte loft i relation til udskydelsesreglen kunne
føre til uhensigtsmæssige situationer. Det skyldes, at udskydelsesreglen
opgøres i en periode uden referenceperiode, der tidligst begynder ved
udstedelsen af efterlønsbeviset. Udskydelsesreglen anses først for opfyldt,
når både den tidsmæssige udskydelse
–
som tidligst er opfyldt tre år før
folkepensionsalderen
–
og beskæftigelseskravet er opfyldt. Hvis der i
udskydelsesperioden er udsving i den månedlige indkomst, der lægges til
grund for omregningen, således at indkomsten i en eller flere måneder er
under månedsloftet, kan den eller disse måneder ikke medregnes fuldt ud i
opgørelsen. Dette vil f.eks. kunne betyde, at optjeningen af skattefri præmie
begynder senere end det tidspunkt, hvor den tidsmæssige udskydelse er
opfyldt.
Det foreslås derfor, at loftet for indkomst, der danner grundlag for
omregning, opgøres på årsbasis. Det foreslås også, at for perioder, som
dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan
medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de
enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af
udskydelsesreglen.
I forhold til opfyldelse af udskydelsesreglen ved beregning af
efterlønssatsen vil det kunne forekomme, at ikke alle oplysninger vil være
tilgængelige på opgørelsestidspunktet, da oplysninger om overskud fra
selvstændig virksomhed ofte først vil foreligge på et senere tidspunkt.
Det vil blive præciseret i de administrativt fastsatte regler i forhold til
udskydelsesreglen, at et medlem, der overgår til efterløn på det tidspunkt,
75
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
hvor udskydelsesreglen tidsmæssigt er opfyldt (som udgangspunkt tre år før
folkepensionsalderen), får foretaget en foreløbig beregning af
efterlønssatsen, når
medlemmet har drevet selvstændig virksomhed og regnskabsåret
ikke er slut på opgørelsestidspunktet, og
medlemmets evt. øvrige beskæftigelse ikke er tilstrækkelig til at
opfylde udskydelsesreglen.
Efterlønnen vil i den forbindelse blive udbetalt med en sats på 91 pct. af
dagpengenes højeste beløb, indtil alle oplysninger foreligger. Hvis
medlemmet var berettiget til en højere sats, når alle oplysninger foreligger,
efterbetaler arbejdsløshedskassen efterløn for perioden.
2.11.4. Optjening af skattefri præmie
2.11.4.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et
medlem, der opfylder udskydelsesreglen ved fortsat arbejde herefter,
optjene en skattefri præmie. Optjening af skattefri præmie er betinget af, at
medlemmet har fået indberettet mindst 481 løntimer til indkomstregisteret
eller i tilsvarende udstrækning udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang. Hvis medlemmet har udskudt overgangen til efterløn i mindst to år
efter udstedelsen af efterlønsbeviset og har fået indberettet 3.120 løntimer til
indkomstregisteret, kan medlemmet også medregne timer ved godkendt
virksomhed samtidig med efterløn. Et medlem kan indtil
folkepensionsalderen maksimalt optjene 12 skattefri præmieportioner.
Efter bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri
præmie m.v. opgøres beskæftigelsen for optjening af skattefri præmie for
lønmodtagere efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i
bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres beskæftigelsen efter
bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
2.11.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at der fokuseres på aktiviteten fremfor en vurdering af
personens status som enten lønmodtager eller selvstændig.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge
på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret samt A- og
B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som bliver omregnet
ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt
til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr.
(2017) for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, samt de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af
76
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelseskravet i forhold til optjening af skattefri præmie. Det foreslås
derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af
beskæftigelse for lønmodtagere, udgår. Tilsvarende foreslås det, at
bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en
tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang, udgår.
Det foreslås, at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i
løntimer, og at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til den
foreslåede § 53, stk. 9 og stk. 12, som affattet ved forslagets § 1, nr. 17. Det
følger heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 11, af B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud
eller underskud.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før
renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf.
foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst
udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at tilfælde, hvor et medlems
arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der
ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor
har medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har
en afgørende indflydelse, omregnes indtægten til timer med omregningssats
116,13 kr. (2017).
Den lave omregningssats har i relation til optjening af skattefri præmie
den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til opgørelsen af præmie
ved en bestemt indkomst, end der vil med den gældende omregningssats i
lovens § 52, pt. 230,08 kr. (2017).
I forhold til det månedlige indkomstloft for fuldtidsforsikrede på 18.619
kr. (2017) og 12.413 for deltidsforsikrede, der er fastsat i den foreslåede §
53, stk. 12, vil det månedsopgjorte loft i relation til optjening af skattefri
præmie kunne føre til uhensigtsmæssige situationer. Det skyldes, at
optjeningen af skattefri præmie opgøres i en periode uden referenceperiode,
der begynder, når udskydelsesreglen er opfyldt. Hvis der i
optjeningsperioden er udsving i den månedlige indkomst, der lægges til
grund for omregningen, således at indkomsten i en eller flere måneder er
under månedsloftet, kan den eller disse måneder ikke medregnes fuldt ud i
77
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
optjeningen af skattefri præmie. Der optjenes en skattefri præmie for hver
481 løntimer, svarende til tre måneders arbejde på fuldt tid. I den treårige
optjeningsperiode kan der maksimalt optjenes 12 præmieportioner
(12x481=5.772 løntimer). Hvis der ved opgørelsen mangler blot en løntime
i at nå 5.772 løntimer i opgørelsesperiode, er der alene optjent 11
præmieportioner.
Det foreslås derfor, at loftet for indkomst, der danner grundlag for
omregning, opgøres på årsbasis. Det foreslås også, at for perioder, som
dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan
medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de
enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for optjeningen af skattefri
præmie.
Det vil blive præciseret i de administrativt fastsatte regler i forhold til
skattefri præmie, at der i tilfælde, hvor regnskabsåret ikke er slut ved
udløbet af optjeningsperioden (folkepensionsalderen), og personen i øvrigt
ikke har tilstrækkelig beskæftigelse til at optjene fuld skattefri præmie,
foretages en foreløbig opgørelse af den optjente skattefrie præmie. Når alle
oplysninger foreligger, foretager arbejdsløshedskassen en endelig opgørelse
og efterbetaler evt. yderligere skattefri præmie.
2.11.5. Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
2.11.5.1. Gældende ret
Efter §§ 74 f og 74 g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. findes der
følgende fire muligheder for i begrænset omfang at drive selvstændig
virksomhed samtidig med, at medlemmet modtager efterløn:
1) 18�½ times ordningen.
2) 962 timers ordningen.
3) Selvstændig bibeskæftigelse (400-timers ordningen).
4) Enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig
virksomhed.
Efter 18�½ times ordningen i lovens § 74 f, stk. 1, kan en selvstændig
erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at
drive selvstændig virksomhed efter overgang til efterløn under forudsætning
af, at virksomheden nedbringes til og altid udgør 18�½ time om ugen. Det er
endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden
overgangen til efterløn. Arbejdet i virksomheden medfører fradrag i
efterlønnen med 18�½ time om ugen.
Efter 962 timers ordningen i lovens § 74 f, stk. 2, kan en selvstændig
erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at
drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden i op til 962 timer om året.
Det er en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang i mindst tre hele regnskabsår umiddelbart inden
overgangen til efterløn. Det er endvidere en betingelse, at den selvstændige
virksomhed alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Arbejdet i
78
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
virksomheden medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog mindst 12
timer per uge, og der kan højst udbetales efterløn for 962 timer om året.
400-timers ordningen i lovens § 74 g giver mulighed for efter tilladelse
fra arbejdsløshedskassen at videreføre eller starte selvstændig virksomhed
som bibeskæftigelse samtidig med efterløn. Det er en betingelse, at
virksomhedens samlede omfang ikke overstiger 400 timer om året, og at
virksomhedens indtægt ikke må overstige 77.498 kr. (2017-niveau). De
timer, som medlemmet arbejder i virksomheden, fradrages i efterlønnen.
Efter § 25 i bekendtgørelse nr. 1421 af 14. december 2010 om
selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, kan arbejdsløshedskassen
tillade, at medlemmet har arbejde ved en enkeltstående arbejdsopgave, der
har karakter af selvstændig virksomhed. Den enkelte opgave må ikke
strække sig ud over en periode på seks måneder, og den må højst have et
omfang på 400 timer.
De timer, som medlemmet arbejder på opgaven, fradrages i efterlønnen.
Der kan i efterlønsperioden kun gives tilladelse til en enkeltstående opgave.
2.11.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændringen af definitionen på selvstændig virksomhed i
dagpengesystemet, herunder selvstændig bibeskæftigelse, får umiddelbar
konsekvens for selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.
Ændringen af definitionen på selvstændig virksomhed betyder blandt
andet, at der vil være aktiviteter, der i dag vurderes som selvstændig
virksomhed, som fremover kan sidestilles med lønmodtagerarbejde. For de
typer aktiviteter vil det således ikke være en forudsætning, at
arbejdsløshedskassen giver tilladelse til at fortsætte med aktiviteten efter
overgangen til efterløn.
Der vil endvidere være aktiviteter, som efter de gældende regler anses
som selvstændig bibeskæftigelse, der fremover vil blive anset for
fritidsbeskæftigelse. Dette vil have betydning i forhold til 400 timers
ordningen. , idet aktiviteter, der efter de nye definitioner anses for at være
fritidsbeskæftigelse, ikke er omfattede af 400-timers ordningen og dermed
ikke forudsætter en forudgående tilladelse. På samme måde som i
dagpengesystemet vil fritidsbeskæftigelse medføre fradrag i efterlønnen.
I forhold til 18�½ timers ordningen og 962 timers ordningen får
ændringerne i dagpengesystemet den konsekvens, at det ikke længere er et
krav, at virksomheden skal drives i væsentligt omfang. Det betyder, at der er
behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud for
overgangen til efterløn i forhold til, at der kan gives tilladelse til at fortsætte
med at drive virksomhed efter 18�½ times ordningen og 962 timers
ordningen.
Det foreslås derfor, at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive
selvstændig virksomhed efter 18�½ timers ordningen eller 962 timer
ordningen, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger 30 timer
om måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden
overgangen til efterløn. Det foreslåede omfang af selvstændig virksomhed
79
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
på 130,33 timer (160,33 timer -30 timer) om måneden svarer til det
gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være i
væsentligt omfang.
Det foreslås ligeledes, at timegrænsen i 18�½ timers ordningen og 962
timers ordningen tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen. Det
foreslås, at kravet i lovens § 74 f, stk. 1, om at nedsætte arbejdstiden til 18�½
timer om ugen ændres til, at arbejdstiden nedsættes til 80,17 timer om
måneden. Det gældende krav om, at beskæftigelsen i den selvstændige
virksomhed skal nedsættes til nøjagtig 18�½ timer om ugen, anses for opfyldt
ved det opregnede månedlige timetal på 80,17.
Det foreslås endvidere, at mindstefradraget i lovens § 74 f, stk. 5, i 962
timers ordningen ændres fra 12 timer per uge til 52 timer om måneden.
2.12. Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere mv., der stilles
til rådighed på tværs af arbejdsløshedskasserne, medlemmet og kommuner
2.12.1. Fælles tællere
2.12.1.1. Gældende ret
Efter § 88, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om bl.a. udvikling og vedligeholdelse af
arbejdsløshedskassernes it-systemer og om at data stilles fuldstændigt og
nøjagtigt til rådighed for det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf. §
100 a, stk. 3 (tællere). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
videregiver herefter oplysningerne til jobcentrene og udstiller relevante
oplysninger for medlemmerne på Jobnet.
For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og
i forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v.,
udgør et sammenhængende system og et grundlag for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes
administration (tællere), fastsætter beskæftigelsesministeren efter gældende
regler, jf. § 100 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om:
1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal
indberette til de registre, der er oprettet i medfør af stk. 2.
2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af
tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration.
3) På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter nr. 1
og 2 skal indberettes.
4) Hvilke oplysninger der skal vises om forbrug af dagpengeret,
optjening af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes
selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
80
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede
definitioner, fælles standarder og it-servicer.
Bemyndigelserne er udmøntet i kapitel 18, 19 og 26 i bekendtgørelse om det
fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på
beskæftigelsesområdet:
1. Efter bekendtgørelsens kapitel 18 har den enkelte
arbejdsløshedskasse ansvar for, at der gennemføres test af tællerne,
der indberettes efter bekendtgørelsens kapitel 19, for at sikre, at
tællerne opgøres rigtigt og ens.
2. Efter bekendtgørelsens kapitel 19 skal arbejdsløshedskassen opgøre
og indberette en række tællere om de enkelte medlemmers
dagpengesituation således, at gennemsigtigheden øges i
dagpengesystemet for medlemmerne, arbejdsløshedskasser,
jobcentre og andre myndigheder.
3. Efter bekendtgørelsens kapitel 26 skal arbejdsløshedskassen
indberette oplysninger om udbetalte arbejdsløshedsdagpenge, EØS-
dagpenge, efterløn og feriedagpenge.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassernes it-løsninger i forhold
til tællere m.v. udvikles og vedligeholdes samt kvalitetssikres ved
gennemførelse af et antal testscenarier, og dette skal ske med udgangspunkt
i fælles testcases på tværs af arbejdsløshedskasserne.
Testscenarier er forud for dagpengereformens ikrafttrædelse 1. juli 2017
udarbejdet i samarbejde mellem arbejdsløshedskasserne og Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, og der er gennemført test med
udgangspunkt i de fælles testcases og i videst muligt omfang identiske
testdata på tværs af arbejdsløshedskasserne. Af praktiske årsager kan der
f.eks. være behov for test på forskellige testpersoner og på tidsforskudte
kalenderperioder, men i øvrigt med identiske data og forudsætninger.
Scenarierne skal dels sikre, at tællerne og dagpengebeløb udregnes
korrekt og dels, at de forskellige tællere m.v. indberettes korrekt til det
fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Hvis testen viser, at den enkelte arbejdsløshedskasse ikke opgør og
indberetter tællere m.v. korrekt, skal arbejdsløshedskassen udarbejde en
plan for at rette op på fejlene, en tidsplan og genfremsende dokumentation
til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for, at tællerne regner
korrekt, når fejlene er udbedret.
Reglerne er begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af
beskæftigelsesindsatsen har behov for at kende bl.a. medlemmets
indplacering i dagpengesystemet og tidspunktet for forventet og faktisk
ophør af dagpengeperioden. Reglerne er endvidere begrundet i, at der til
brug for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og
81
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengesystemet, er behov for, at data er opgjort og indberettet efter
ensartede metoder.
2.12.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefalede i rapport fra oktober 2015, at den
ledige, jobcenteret og arbejdsløshedskassen har samme viden om, hvor den
ledige præcis står i sit ledighedsforløb. Det forudsætter, at et moderniseret
dagpengesystem er mere digitalt, registerbaseret og automatisk.
Dagpengekommissionen anbefalede også, at det sikres, at data opgøres
ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser.
Et digitaliseret dagpengesystem bør kunne honorere tre krav. Det drejer sig
om at sikre, at:
- Data opgøres ensartet for alle medlemmer.
- Data stilles løbende til rådighed for alle interessenter.
- Data kan korrigeres af arbejdsløshedskasserne for fejl og mangler i
opgørelsesgrundlaget, herunder registeroplysninger.
Disse anbefalinger er udmøntet i lovgivningen, der udmøntede Aftale
om et tryggere dagpengesystem, og som trådte i kraft 2. januar 2017 og 1.
juli 2017.
Arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet bemærker i deres
afrapportering bl.a., at:
- Det er ambitionen, at det nye dagpengesystem for selvstændige,
honorarmodtagere og freelancere i højere grad skal bygge på objektive,
registerbaserede og digitale løsninger, som ikke kræver manuel
sagsbehandling.
- Der er brug for et dagpengesystem med mere gennemsigtighed, så alle
ved, hvor de står, og hvordan de er stillet i forhold til at modtage
dagpenge, hvis uheldet er ude.
- Det er ambitionen at ændre systemet, så det i højere grad end i dag
understøtter og tilskynder til, at flest muligt vender tilbage til fuld
beskæftigelse.
2.12.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.9.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 80-86, ad §§ 90 b og 91 og
bemærkningerne hertil.
Det er ministeriets vurdering, at de hensyn, der ligger til grund for
etableringen af tællere m.v. i forbindelse med dagpengereformen samt
gennemførelsen af test i tilknytning hertil, også gælder i forbindelse med
udmøntningen af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked.
82
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, at der i forbindelse med udmøntningen af Aftale om
et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked inden for rammerne af
de gældende bemyndigelser i § 88, stk. 5, og § 100 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og de administrativt fastsatte regler,
gennemføres et antal testscenarier med udgangspunkt i fælles testcases på
tværs af arbejdsløshedskasserne.
Der vurderes at være behov for gennemførelse af test på baggrund af
opdaterede versioner af nogle af de testcases, der blev etableret forud for
dagpengereformens ikrafttrædelse den 1. juli 2017, og på baggrund af et
antal nye testcases målrettet de regelændringer og nye datakilder, der følger
af udmøntningen af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked.
Det foreslås endvidere, at der inden for rammerne af de gældende
bemyndigelser fastsættes nærmere regler om opgørelse og indberetning af
tællere for forlængelse og genoptjening af retten til supplerende dagpenge
samt om, hvilke oplysninger der i tilknytning til eksisterende tællere og nye
tællere skal indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det foreslås, at den konkrete
fastlæggelse af nye tællere og ændringer til eksisterende tællere sker i
samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Danske
A-kasser og arbejdsløshedskasserne.
Oplysningerne påtænkes anvendt til brug for visning af tællere på
Jobnet, til administrative formål og til varetagelse af tilsynsopgaver, jf. § 88,
stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Oplysningerne påtænkes
endvidere anvendt til statistisk opfølgning.
2.12.2. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse),
herefter benævnt databeskyttelsesforordningen er der fastsat nye regler om
databeskyttelse. Forordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
Disse behandlingsregler vil således være gældende pr. 1. oktober 2018,
hvor arbejdsløshedskasserne efter nærværende lovforslag skal anvende nye
datakilder i administrationen af arbejdsløshedsforsikring og indberette nye
oplysningstyper til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det fremgår af forordningen s artikel 5, stk. 1, bl.a., at
personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig
måde i forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad
der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det er endvidere en betingelse for behandling af almindeligt følsomme
personoplysninger, at en af betingelserne i forordningens artikel 6 er
83
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
opfyldt. Det kan i forhold til arbejdsløshedskassernes og myndighedernes
behandling af oplysninger f.eks. være samtykke fra den registrerede til
behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behandlingen er nødvendig for at
overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i
henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret, og formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette
retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i
artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke
bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i
forordningen, blandt andet de generelle betingelser for lovlighed af den
dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger, der skal behandles,
berørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til,
og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og
behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder
foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre
specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens
kapitel IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et
formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål,
der forfølges.
Arbejdsløshedskassernes indhentelse og øvrige behandling af
oplysninger i forbindelse med administrationen af
arbejdsløshedsforsikringen, herunder indberetning af tællere og oplysninger
i tilknytning til de enkelte tællere til det fælles it-baserede datagrundlag i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vil skulle ske inden for
rammerne af disse bestemmelser.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af de tæller-
oplysninger og oplysninger i tilknytning til de enkelte tællere, vil ligeledes
skulle ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskasserne
kan anvende oplysninger fra skattemyndighedernes registre med nødvendige
oplysninger om pågældendes indtægtsforhold (over- eller underskud) i
forbindelse med drift af selvstændig virksomhed i årsopgørelser, om moms
samt relevante oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister med
nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold, jf. forslaget til
ændring af § 90 b, stk. 3, i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra e.
Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes terminaladgang til registre
med relevante og nødvendige oplysninger, men fastsætter ikke betingelser
84
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
for indsamling og behandling af oplysninger. Arbejdsløshedskassernes
indsamling og behandling af oplysninger skal ske under iagttagelse af
databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6.
Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
arbejdsløshedskassernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
behandling af tælleroplysninger med tilhørende oplysninger kan ske i
overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6,
stk. 3, idet arbejdsløshedskassernes opgaver vedrørende administration af
dagpenge m.v. følger af national ret.
2.13
Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes
administration
2.13.1 Gældende ret
Dagpengereglerne for selvstændige erhvervsdrivende er i høj grad
baseret på skøn og i mindre grad baseret på objektive og registerbaserede
oplysninger. De skønsmæssige vurderinger kan falde forskelligt ud fra
arbejdsløshedskasse til arbejdsløshedskasse, hvilket svækker
retssikkerheden og kan skabe uklarhed for den enkelte. Samtidig
båndlægger det unødigt mange ressourcer i arbejdsløshedskasserne.
Der er flere afgørende forhold, der beror på en skønsmæssig vurdering i
arbejdsløshedskasserne. Det gælder først og fremmest i forhold til, om man
overhovedet har opfyldt beskæftigelseskravet, som kræver at man kan
dokumentere, at man har drevet virksomheden i væsentligt omfang i 52 uger
inden for 3 år. Men det gælder også i forhold til, om man har drevet
selvstændig virksomhed som hoved- eller bibeskæftigelse, hvor der er en
række kriterier i spil. Det gælder bl.a. oplysninger om arten og omfanget af
virksomheden, arbejdsindsatsen og virksomhedens omsætning og
indtjening.
Arbejdsløshedskasserne skal i dag vurdere dokumentation i form af
f.eks. annoncer med angivelse af åbningstider, momsregnskab,
skatteregnskaber, kassekladder samt ordrebøger eller erklæringer fra
virksomhedens revisor eller advokat om aktiviteterne i virksomheden.
Arbejdsløshedskasserne kan slå CVR- og momsoplysninger på egne
medlemmer og tidligere medlemmer op. Oplysningerne hentes ved
enkeltopslag og kan anvendes i arbejdsløshedskassernes sagsbehandling.
Arbejdsløshedskasserne kan således få oplyst, om medlemmet har registeret
CVR-oplysninger (navn, branche, driftsform, ansatte samt start- og slutdato)
og hvorvidt, der er momsindberetninger og omfanget af disse.
Arbejdsløshedskasserne har haft adgang til denne digitale løsning siden
august 2014.
Arbejdsløshedskasserne har fra den 1. januar 2017 endvidere fået
adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale
Virksomhedsregister.
2.13.2 Arbejdsgruppens anbefalinger og den indgåede aftale
85
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet anbefaler, at
dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og
digitale løsninger. Derved bliver det også selve tildelingen af dagpenge og
ikke kun kontrollen, der bygger på registeroplysninger. Arbejdsgruppen
bemærker, at det nye dagpengesystem skal forholde sig til den virkelighed,
som følger af den teknologiske udvikling, således at der også fremover er et
fremtidssikret dagpengesystem, der giver tryghed for den enkelte.
Et væsentligt element i et registerbaseret system med digitale løsninger
er, at det forbedrer muligheden for at automatisere og digitalisere
kontrolindsatsen.
2.13.3 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og de øvrige aftalepartier er enige i de
anbefalinger, principper og definitioner, som arbejdsgruppen om
selvstændige i dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt.
2.13.2.
Regeringen og forligspartierne er desuden enige i arbejdsgruppens
anbefalinger om, at der skal gives arbejdsløshedskasserne adgang til de nye
datakilder, som er nødvendige for at sikre en objektiv, registerbaseret og
kontrollerbar administration af dagpengesystemet.
Det nye dagpengesystem baseres i vid udstrækning på oplysninger, som
fremgår af årsopgørelsen, herunder oplysninger om overskud af selvstændig
virksomhed. Adgangen til medlemmets årsopgørelse og momsoplysninger
kan ske via den Generelle Udstillings Løsning (GUL) som Skatteministeriet
forventer at etablere. GUL er en løsning til distribution af SKATs data til
eksterne aftagere. Det er en generel løsning, hvilket betyder, at den på sigt
vil kunne stå for alle typer af leverancer med alle typer af data. Løsningen
udvikles dog i takt med, at behovet for dataaftagerne opstår. I første omgang
vil løsningen kunne levere årsopgørelses-, forskuds- og visse
momsoplysninger. Løsningen vil have indbygget aftalestyring og
sikkerheds-setup som sikrer, at der kun leveres data i relevant og nødvendigt
omfang i henhold til det givne lovhjemlede formål hos de relevante aftagere.
Skatteministeriet forventer, at GUL sættes i drift den 1. juli 2019. Indtil
GUL er i drift, vil arbejdsløshedskassernes hidtidige administration fortsætte
uændret. Medlemmet vil være ansvarlig for at fremlægge den nødvendige
og tilstrækkelige dokumentation i arbejdsløshedskassen. Med hensyn til
oplysninger om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, skal medlemmet dokumentere
B-indkomsten, og at den er indberettet til skattemyndighederne.
Arbejdsløshedskasserne vil, indtil GUL er i drift, fortsat kunne finde CVR
og momsangivelser i den løsning, Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering har stillet til rådighed igennem Det Fælles Datagrundlag
(DFDG).
Selskaber kan identificeres gennem CVR-nummer, og ejerforhold kan
identificeres i Det Centrale Virksomhedsregister. Registeret omfatter
oplysninger på ejere af kapitalandele i danske selskaber, såfremt de
86
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
pågældende ejer mere end 5 % af selskabet, herunder oplysninger om
personer (fysiske og juridiske personer), der besidder mere end 5 % af
stemmerettighederne i et selskab, enten via ejerskab af andele, via
pantsætning eller via en aftale om stemmeret tillagt de pågældende.
Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskasserne ud over de allerede
gældende registeradgange gives terminaladgang til registre med nødvendige
oplysninger hos skattemyndigheder om momsangivelser, B-indkomst, som
er arbejdsmarkedsbidragspligtig og som ikke er oplyst til indkomstregisteret
og om overskud/ underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
Det foreslås videre, at arbejdsløshedskasserne kan indhente de
nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, B-
indkomst, som er arbejdsmarkedsbidragspligtig og som ikke er oplyst til
indkomstregisteret og om overskud/ underskud ved selvstændig virksomhed
på årsopgørelsen for nuværende og tidligere medlemmer og for perioder,
som vedrører en aktuel medlemsperiode, og perioder, der ligger forud
herfor.
Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne i medfør af de eksisterende
regler i § 90 b, stk. 5, kan foretage registersamkøring i kontroløjemed.
Oplysninger der indsamles efter den foreslåede terminaladgang kan indgå i
arbejdsløshedskassernes samkøring i kontroløjemed.
Medarbejderne i arbejdsløshedskasserne er efter lovens § 90 b, stk. 5,
undergivet tavshedspligt og straffelovens §§ 152 og §§ 152 c-152 f finder
anvendelse.
2.13.4 Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskasserne
kan anvende oplysninger fra skattemyndighedernes registre med nødvendige
oplysninger om årsopgørelser og momsoplysninger samt relevante
oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister med nødvendige
oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra e.
Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes terminaladgang til registre
med relevante og nødvendige oplysninger, men fastsætter ikke betingelser
for indsamling og behandling af oplysninger. Arbejdsløshedskassernes
indsamling og behandling af oplysninger skal ske under iagttagelse af
databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6.
Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
arbejdsløshedskassernes behandling af data kan ske i overensstemmelse
med forordningens artikel 6, stk. 3, idet arbejdsløshedskassernes opgaver
vedrørende administration af dagpenge m.v. følger af national ret.
2.14. Øget anvendelse af registeroplysninger i Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalgs behandling af konkrete klagesager og
tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse
2.14.1 Gældende ret
87
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan efter § 90 b, stk. 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret til brug for behandlingen af konkrete
klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse.
2.14.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser
truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring og behandler
tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag som 1.
instans.
Det nye dagpengesystem baseres i vid udstrækning på oplysninger, som
fremgår af årsopgørelsen, herunder oplysninger om overskud af selvstændig
virksomhed, og oplysninger om moms. Ved behandlingen af klager over
afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring vil
relevante oplysninger hos skattemyndigheder om momsangivelser, B-
indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til
indkomstregisteret, oplysninger om over- eller underskud ved selvstændig
virksomhed på årsopgørelsen og oplysninger fra Det Centrale
Virksomhedsregisterindgå i sagsbehandlingen, når det er nødvendigt.
Regeringen og forligspartierne er enige i arbejdsgruppen anbefalinger
om, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, tilsvarende
arbejdsløshedskasserne, skal have adgang til relevante oplysninger i de
registre, der er nødvendige for udvalgets sagsbehandling.
Det foreslås derfor, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg gives
adgang til relevante oplysninger i de registre med nødvendige oplysninger,
som er nævnt i § 90 b, stk. 3.
2.14.3 Den foreslåede ændring i forhold til databeskyttelsesforordningen
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg kan anvende relevante oplysninger fra
skattemyndighedernes registre med nødvendige oplysninger om
årsopgørelser og momsoplysninger samt relevante oplysninger i Det
Centrale Virksomhedsregister med nødvendige oplysninger om aktuelle og
tidligere ejerforhold i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra e.
Forslaget regulerer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs
terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger, men
fastsætter ikke betingelser for indsamling og behandling af oplysninger.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs indsamling og behandling af
oplysninger skal ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens
artikel 5 og 6.
Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalgs behandling af data kan ske i overensstemmelse med
forordningens artikel 6, stk. 3, idet Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs
opgaver følger af national ret.
88
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817858_0089.png
2.16. Forholdet til lov om frikommuner
Forslaget har ingen betydning for frikommuneforsøgene
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at den samlet set indebærer strukturelle offentlige
merudgifter på varigt ca. 20 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb i PL
2016, svarende til ca. 20,4 mio. kr. i PL 2018. Hertil kommer udgifter i
forbindelse med harmonisering af efterlønsreglerne på ca. 14,8 mio. kr. i PL
2018, sådan at den samlede udgift efter skat og tilbageløb udgør ca. 35,2
mio. kr. fuldt indfaset.
Det skønnes, at det samlede lovforslag vil medføre merudgifter for det
offentlige (før skat og tilbageløb, inkl. IT-udgifter i STAR) på 1,0 mio. kr. i
2017, 6,2 mio. kr. i 2018, 19,6 mio. kr. i 2019, 30,5 mio. kr. i 2020, 32,7
mio. kr. i 2021 og 34,4 mio. kr. fuldt indfaset i 2025, jf. tabel 1. Heraf vil
staten samlet set have merudgifter på 1,0 mio. kr. i 2017, 4,3 mio. kr. i 2018,
15,0 mio. kr. i 2019, 22,9 mio. kr. i 2020, 25,0 mio. kr. i 2021 og 26,5 mio.
kr. fuldt indfaset i 2025, og kommunerne vil samlet set have merudgifter på
1,8 mio. kr. i 2018, 4,6 mio. kr. i 2019, 7,6 mio. kr. i 2020, 7,7 mio. kr. i
2021 og 7,8 mio. kr. fuldt indfaset i 2025.
De økonomiske konsekvenser af det samlede lovforslag og af de
enkelte elementer af lovforslaget er opgjort inkl. de forventede
adfærdsmæssige konsekvenser og de forventede beskæftigelseseffekter før
skat og tilbageløb.
Lovforslagets elementer træder i kraft den 1. oktober 2018, dog træder
enkelte dele i kraft 1. januar 2018.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser inklusiv adfærd- og
beskæftigelseseffekter
Mio. kr. 2018 pl
2017
2018
2019
2020
2021
Stat
1,0
4,3
15,0
22,9
25,0
Arbejdsløshedsdagpenge
0,0
1,8
10,1
16,5
16,7
Kontanthjælp
0,0
-0,4
-3,8
-6,3
-6,4
Skattefri præmie
0,0
1,3
2,5
2,5
2,5
Efterløn
0,0
0,5
5,0
9,0
11,0
IT-udgifter
1,0
1,2
1,3
1,2
1,2
Kommune
0,0
1,8
4,6
7,6
7,7
Heraf
0,0
3,3
18,4
30,3
30,6
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
0,0
-1,4
-13,8
-22,7
-22,9
Heraf DUT
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt (før skat og
1,0
6,2
19,6
30,5
32,7
tilbageløb)
I alt (efter skat og
tilbageløb herunder
5,0
20,2
31,9
34,1
sfa. beskæftigelses-
1,0
effekter)
2025
26,5
17,0
-6,5
5,0
11,0
0,0
7,8
31,3
-23,4
0,0
34,4
35,2
89
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817858_0090.png
Der er foretaget afrundinger
3.1 Optjening af ret til dagpenge og beregning af dagpengesats
Optjening af ret til dagpenge baseres på en model, hvor
optjeningsgrundlaget er en summering af al A-indkomst og B-indkomst
(hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag), og overskud i selvstændig
virksomhed (inkl. indkomst som medhjælpende ægtefælle). Optjening af
dagpengeret er mulig, hvis personen har en samlet indtægt på mindst
223.428 kr. (PL17) inden for de seneste 3 år fra selvstændig virksomhed og
lønmodtageraktiviteter (jf. trin 1). Optjening opgøres på månedsbasis, og
der kan højst medregnes 18.619 kr. (PL17) pr. måned. Hvis personen ikke
kan opfylde dette, er det muligt, at optjene alene på baggrund af den
selvstændige virksomhed, hvor indtægten skal være mindst 223.428 kr.
(PL17) inden for de seneste 5 år (jf. trin 2). For begge trin gælder i lighed
med reglerne for lønmodtagere, at optjeningsperioden kan forlænges med
perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til
pasning af handikappet eller alvorligt sygt barn samt støtte til pasning af
nærtstående døende i eget hjem.
Beregning af dagpengesatsen tager udgangspunkt i de samme typer af
indtægter, som indgår i grundlaget for optjening af dagpengeretten, jf.
ovenfor. Satsberegningen tager udgangspunkt i de 12 måneder med den
bedste indkomst i den seneste 24 måneders periode forud for ledighed. Hvis
der ikke foreligger 12 måneder med indkomst i denne periode beregnes på
gennemsnittet af alle måneder med indkomst. Hvis der ikke inden for 24
måneders perioden foreligger måneder med indkomst udvides
beregningsperioden til 36 måneder. 1 For personer, der optjener
dagpengeretten alene på baggrund af selvstændig virksomhed i en 5-årig
periode, beregnes satsen som et gennemsnit af de 2 år med de højeste
indkomster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for
ledigheden. Dagpengesatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige
månedlige indtægt efter, at arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket. Satsen kan
højst udgøre dagpengenes højeste beløb. Der er med de nye regler ikke
længere en mindstesats.
Den nye satsberegning har for det første en direkte økonomisk virkning,
idet de personer, der optjener ret til dagpenge under de nye regler
gennemsnitligt vil få beregnet en sats, der er ca. 5,3 pct. lavere end under
det gamle system. Dette skønnes at medføre mindreudgifter til dagpenge på
ca. 11,5 mio. kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb. For det andet
er der en adfærdsmæssig konsekvens af ydelsesnedgangen, hvilket medfører
flere i beskæftigelse og dermed færre dagpengemodtagere. Dette skønnes at
medføre mindreudgifter til dagpenge på ca. 16,1 mio. kr. fuldt indfaset i PL
18 før skat og tilbageløb.
De nye regler for optjening af ret dagpenge medfører samlet set, at flere
personer i det nye system vil blive berettiget til dagpenge. Dette medfører
samlet set flere modtagere af dagpenge både som følge af en direkte
90
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817858_0091.png
konsekvens og som følge af en adfærdsmæssig konsekvens. Dette skønnes
samlet set at medføre merudgifter til dagpenge på ca. 80,8 mio.kr. fuldt
indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb.
Samlet set skønnes forslaget vedrørende satsberegning og optjening af
retten til dagpenge at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere
på ca. 315 helårspersoner fuldt indfaset, og merudgifter til dagpenge på ca.
53,2 mio. kr. (PL 18) før skat og tilbageløb, jf. tabel 2.
Som følge af stigningen i antallet af dagpengemodtagere skønnes
antallet af kontanthjælpsmodtagere at blive reduceret. Reduktionen skyldes
bl.a., at flere samlet set bliver dagpengeberettiget, og kan modtage dagpenge
frem for kontanthjælp. Det skønnes, at antallet af kontanthjælpsmodtagere
samlet set vil blive reduceret med ca. 200 helårspersoner fuldt indfaset,
hvilket medfører mindreudgifter til kontanthjælp på ca. 29,1 mio. kr. i PL 18
fuldt indfaset, jf. tabel 2.
Det fremgår af lovforslaget, at B-indkomst fra
lønmodtagerbeskæftigelse, der ikke skal indberettes til indkomstregisteret,
kan medgå til optjening af ret til dagpenge og satsberegning allerede fra 1.
januar 2018. Det skønnes, at denne del af lovforslaget medfører merudgifter
til dagpenge på ca. 2,1, mio. kr. før skat og tilbageløb i 2018 i PL 18.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget
fordelt på stat og kommuner.
Tabel 2. Nye optjeningsregler samt ny satsberegning
Mio. kr. 2018 pl
2018
2019
2020
Stat
1,5
7,3
12,1
Arbejdsløshedsdagpenge
1,9
11,1
18,2
Kontanthjælp
-0,4
-3,7
-6,1
Kommune
2,1
6,9
11,3
Heraf
beskæftigelsestilskud
3,5
20,3
33,4
(dagpenge)
Heraf budgetgaranti
-1,4
-13,4
-22,1
(kontanthjælp)
Heraf DUT
0,0
0,0
0,0
I alt
3,6
14,2
23,4
Der er foretaget afrundinger
2021
12,2
18,4
-6,2
11,4
33,7
-22,3
0,0
23,6
2025
12,4
18,8
-6,3
11,6
34,4
-
22,8
0,0
24,1
3.2 Dagpenge ved bibeskæftigelse og nye regler for løntimekrav
Forslaget indebærer, at definitionen af hoved- og bibeskæftigelse
baseres på oplysninger om løntimer, der vedrører lønmodtageraktiviteter
indberettet til indkomstregistret. En selvstændig virksomhed vil blive
defineret som bibeskæftigelse, hvis en person samtidig med driften af den
selvstændige virksomhed har haft væsentlig lønmodtagerbeskæftigelse
inden ledighed, svarende til mindst 80 løntimer i gennemsnit pr. måned i de
seneste 6 måneder. Der skal være mindst én løntime i 5 af de seneste 6
måneder inden ledighed. Og den selvstændige skal stå fuldt til rådighed for
91
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817858_0092.png
arbejdsmarkedet. Retten til dagpenge forudsætter, at den selvstændige
virksomhed kan defineres som bibeskæftigelse.
Endvidere fastsættes længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med
selvstændig bibeskæftigelse til 30 uger (mod før 78 uger), svarende til
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Alle måneder med dagpenge
indgår i opgørelsen af forbruget, uanset om der har været fradrag i
dagpengene for den selvstændige bibeskæftigelse. Perioder med
supplerende dagpenge som lønmodtager og perioder med dagpenge
samtidig med selvstændig bibeskæftigelse skal ses under ét, og perioden må
ikke overstige 30 uger inden for 104 uger.
Konsekvensen af det ændrede løntimekrav fra
lønmodtagerbeskæftigelse for definitionen af bibeskæftigelse er isoleret set
en nettoforøgelse af antallet af personer, der modtager dagpenge mens de
har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Heri medgår personer, der
tidligere opfyldte kravet for at modtage dagpenge som hovedbeskæftigede
og personer, der ikke tidligere har modtaget dagpenge fordi de ikke har
ønsket eller kunne ophøre med deres virksomhed. Men eftersom der
samtidig indføres en tidsbegrænsning for perioden med dagpenge med
selvstændig bibeskæftigelse skønnes den samlede konsekvens for udgifterne
til dagpenge at være begrænset sammenlignet med de nuværende regler.
Afkortningen af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig
bibeskæftigelse fra 78 til 30 uger, vil sammenlagt medføre mindreudgifter
til dagpenge. Mindreudgifterne relaterer sig til de personer, der vælger at
fortsætte deres virksomhed efter de 30 uger, men modsvares delvist af
merudgifter til dagpenge til de personer, der vælger at lukke deres
virksomhed efter de 30 uger og herefter fortsætte på dagpenge på fuld tid.
Samlet skønnes forslaget at medføre mindreudgifter til dagpenge på ca. 7,6
mio. kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb, jf. tabel 3.
Samlet set skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre en reduktion i
antallet af dagpengemodtagere på ca. 35 helårspersoner, og dermed
mindreudgifter til dagpenge.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget
fordelt på stat og kommuner.
Tabel 3. Afkortning af selvstændig bibeskæftigelse (fra 78 til 30
uger) samt nye regler for løntimekrav
Mio. kr. 2018 pl
2018
2019
2020
2021
Stat
-0,2
-1,6
-2,6
-2,6
Arbejdsløshedsdagpenge
-0,2
-1,6
-2,6
-2,6
Kommune
-0,3
-2,9
-4,8
-4,8
Heraf
beskæftigelsestilskud
-0,3
-2,9
-4,8
-4,8
(dagpenge)
Heraf DUT
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
-0,5
-4,5
-7,3
-7,4
Der er foretaget afrundinger
2025
-2,7
-2,7
-4,9
-4,9
0,0
-7,6
92
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817858_0093.png
3.3 Ophør med drift af selvstændig virksomhed
Forslaget indebærer, at reglerne for ophør af selvstændig virksomhed
forenkles, således, at det er nemmere og mere overskueligt at dokumentere,
at man er ophørt med virksomheden og dermed ledig. Der indføres
endvidere en række nye ophørsformer, der er gældende både for hoved- og
bibeskæftigelse. En selvstændig virksomhed kan betragtes som ophørt, hvis
det kan dokumenteres, at virksomheden eller selskabet er afmeldt på
virk.dk. Hvis virksomheden ikke umiddelbart kan ophøre på virk.dk, kan
personen udfylde en tro og love-erklæring om, at virksomheden er ophørt,
herefter har personen 6 måneder til at få et ophørsbevis ellers mistes resten
af dagpengeperioden. Tro og love-erklæring er også en mulighed, når
medarbejdende ægtefæller udtræder.
For ophør med tro og love-erklæring gælder en karensperiode på 2
måneder før modtagelse af dagpenge.
Forenklingen af reglerne for ophør medfører, at flere får mulighed for at
ophøre og efterfølgende overgå til dagpenge. Mertilgangen består dels en
direkte virkning, og dels en adfærdsvirkning. Endvidere indgår i den direkte
virkning, at et begrænset antal af personer, der samtidig med selvstændig
bibeskæftigelse modtager kontanthjælp, med den nye regler får mulighed
for at ophøre med virksomheden, og herefter modtage dagpenge i stedet for
kontanthjælp, hvilket medfører en mindreudgift til kontanthjælp.
Samlet set skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre en begrænset
stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 15 helårspersoner, og
dermed merudgifter til dagpenge på ca. 2,7 mio. kr. fuldt indfaset i PL 18
før skat og tilbageløb, jf. tabel 4. Forslaget skønnes endvidere at medføre en
begrænset reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere på ca. 5
helårspersoner, og dermed mindreudgifter til kontanthjælp på ca. 0,8 mio.
kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb, jf. tabel 4.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget
fordelt på stat og kommuner.
Tabel 4. Nye regler for ophør og karens
Mio. kr. 2018 pl
2018
2019
Stat
0,1
0,5
Arbejdsløshedsdagpenge
0,1
0,6
Kontanthjælp
0,0
-0,1
Kommune
0,1
0,6
Heraf
beskæftigelsestilskud
0,1
1,0
(dagpenge)
Heraf budgetgaranti
0,0
-0,4
(kontanthjælp)
Heraf DUT
0,0
0,0
I alt
0,1
1,1
Der er foretaget afrundinger
2020
0,7
0,9
-0,2
1,1
1,7
-0,6
0,0
1,8
2021
0,8
0,9
-0,2
1,1
1,7
-0,6
0,0
1,8
2025
0,8
0,9
-0,2
1,1
1,7
-0,6
0,0
1,9
93
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817858_0094.png
3.4 Harmonisering af efterlønsregler for selvstændige og optjening af
skattefri præmie
Forslaget indebærer en harmonisering af efterlønsreglerne med de nye
dagpengeregler for selvstændige.
Med det nye beskæftigelseskrav for dagpenge sker optjening af
dagpenge på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret
samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed omregnet
ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt
til timer kan højst omregnes en månedlig indkomst for fuldtidsforsikrede på
18.619 kr. (2017). I forhold til optjening af skattefri præmie sker
opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat i løntimer, nærmere bestemt 1)
løntimer indberettet til indkomstregistret og optjent i sædvanligt
beskæftigelsesforhold, 2) timer som følge af omregning, herunder B-
indkomst og 3) timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud
af selvstændig virksomhed. De nye regler medfører, at der vil være flere, der
optjener skattefri præmie på baggrund af indtægt fra beskæftigelsesforhold
eller overskud af selvstændig virksomhed. Den lave omregningssats har
desuden den konsekvens, at der vil kunne blive optjent flere timer til
optjening af præmie ved den samme indkomst, end der vil efter
omregningssatsen ved de nugældende regler. Ændringerne skønnes at
medføre en merudgift til udbetaling af skattefri præmie på ca. 5 mio. kr.
årligt fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb, jf. tabel 5.
I forhold til efterløn vil de nye regler medføre, at det bliver nemmere og
mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og
dermed berettiget til efterløn. Ligeledes medfører det nye indkomst- og
beskæftigelseskrav, at der på den ene side vil være medlemmer, som efter
gældende regler ikke vil kunne opnå ret til efterløn, som nu vil kunne opnå
ret til efterløn ved at summere beskæftigelsen som lønmodtager og
selvstændig. På den anden side vil der være selvstændige, som efter
gældende regler vil have ret til efterløn, som ikke vil opnå ret til efterløn, da
de ikke har overskud i virksomheden.
Der vil således være aktiviteter, der i dag vurderes som selvstændig
virksomhed som fremover kan sidestilles med lønmodtagerarbejde, og
dermed være undtaget for, at arbejdsløshedskassen skal give tilladelse til at
aktiviteten kan fortsætte efter overgangen til efterløn. Endvidere er der
selvstændig bibeskæftigelse, der fremover vil blive anset for
fritidsbeskæftigelse, og dermed udenfor reglerne om selvstændig
bibeskæftigelse samtidig med efterløn. Ændringerne skønnes at medføre en
merudgift til efterløn på ca.11 mio. kr. årligt fuldt indfaset i PL 18 før skat
og tilbageløb.
Tabel 5. Harmonisering af efterlønsregler for selvstændige]
Mio. kr. 2018 pl
2018
2019
2020
2021
Stat
1,8
7,5
11,5
13,5
Skattefri præmie
1,3
2,5
2,5
2,5
Efterløn
0,5
5,0
9,0
11,0
2023
16,0
5,0
11,0
94
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817858_0095.png
Kommune
Heraf
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt
Der er foretaget afrundinger
0,0
0,0
0,0
0,0
1,8
0,0
0,0
0,0
0,0
7,5
0,0
0,0
0,0
0,0
11,5
0,0
0,0
0,0
0,0
13,5
0,0
0,0
0,0
0,0
16,0
3.5 Økonomiske konsekvenser for IT, samt tilsyn og kontrol
Forslaget indebærer statslige omkostninger til udvikling og drift af it-
understøttelse, samt kontrol og tilsyn. Der er nærmere bestemt tale om
udgifter forbundet med ændringer vedrørende:
Det Fælles Data Grundlag og Jobnet.dk
Det Statistiske Datavarehus
Den digitale tilsynsmodel
Samlet forventes forslaget at medføre merudgifter på 7,5 mio. kr. i
perioden 2017-2023 på Beskæftigelsesministeriets ressort. Heraf forventes
1,0 mio. kr. afholdt i 2017. Udgiften fordeler sig med 0,5 mio. kr. på §
17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Driftsbrev.), og 0,5
mio. kr. på § 17.46.73.10 Tværgående it-understøtning i
beskæftigelsesindsatsen (Driftsbrev.). Udgifterne i 2017 optages på lov om
tillægsbevilling for 2017. Merudgiften finansieres af provenuet fra Lov nr.
1718 af 27. december 2016 om tidspunktet for skift af dagpengesats for
unge under 25 år og ph.d.-studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge.
De nye dagpengeregler for selvstændige indebærer et behov for, at
arbejdsløshedskasserne kan opnå adgang til en række oplysninger
vedrørende årsopgørelse og moms i SKAT, hvilket kræver tilpasninger af it-
systemer i SKAT. Som led i Aftale om kommunernes økonomi for 2018 er
det aftalt, at der etableres en Generel Udstillings Løsning (GUL), der vil
imødekomme det fremadrettede behov for udstilling af data fra SKAT til
eksterne dataaftagere, herunder arbejdsløshedskasserne. Kassernes adgang
til oplysninger i SKATs registre håndteres således som led i etableringen af
GUL.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige
økonomiske eller administrative konsekvenser.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal
forhandles med de kommunale parter.
Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for
regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
95
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget vurderes at betyde, at reglerne bliver mere gennemskuelighed
samtidig med, at det bliver mere simpelt at opnå ret til
arbejdsløshedsdagpenge og mere smidigt at drive selvstændig virksomhed
samtidig med modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.
Det skyldes primært, at sondringen mellem lønmodtagere og
selvstændige - herunder atypisk beskæftigelse såsom honorarmodtagere og
freelancere m.fl.
–
afskaffes. Det vil have betydning for retten til
arbejdsløshedsdagpenge og incitamentet til at arbejde.
Videre ophæves en række skønsprægede regler. Det gør regelsættet mere
gennemskueligt og forudsigeligt. Endvidere baseres de foreslåede regler i
langt højere grad på den udøvede aktivitet fremfor på pågældendes status
som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Endeligt objektiveres reglerne, idet reglerne i højere grad vil følge den
skattemæssige kategorisering af selve aktiviteten.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forholdet indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden den 11. september til den 16. oktober 2017
været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige
Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Danske A-
kasser, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg
Kommune, Fredericia Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Odense Kommune,
Odsherred Kommune, Rigsrevisionen, Vejle Kommune, Vesthimmerland
Kommune og Viborg Kommune.
96
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817858_0097.png
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Staten;
2018: 0,2 mio. kr.
2019: 1,6 mio. kr.
2020: 2,6 mio. kr.
2021: 2,6 mio. kr.
2025: 2,7 mio. kr.
Kommunerne;
2018: 0,3 mio. kr.
2019: 2,9 mio. kr.
2020: 4,8 mio. kr.
2021: 4,8 mio. kr.
2025: 4,9 mio. kr.
Regionerne; Ingen
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Staten;
2018: 3,3 mio. kr.
2019: 15,3 mio. kr.
2020: 24,3 mio. kr.
2021: 26,4 mio. kr.
2025: 29,2 mio. kr.
Kommunerne;
2018: 2,1 mio. kr.
2019: 7,5 mio. kr.
2020: 12,4 mio. kr.
2021: 12,5 mio. kr.
2025: 12,7 mio. kr.
Regionerne; Ingen
Staten;
2017: 1,0 mio. kr.
2018: 1,2 mio. kr.
2019: 1,3 mio. kr.
2020: 1,2 mio. kr.
2021: 1,2 mio. kr.
2022: 1,1 mio. kr.
2023: 0,5 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
97
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817858_0098.png
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige
minimumsforpligtigelser
(sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
98
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 41, stk. 4, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person under udøvelse af selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse, eller som deltager i udøvelsen af
ægtefællens virksomhed, ikke optages som deltidsforsikret medlem i en
arbejdsløshedskasse.
Det følger af lovforslaget i øvrigt, at det ikke længere er personen, men
aktiviteten, der skal være afgørende for vurderingen af rettigheder efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., og selvstændig virksomhed derfor også
skal indgår i optjening- og genoptjeningsgrundlaget, foreslå det, at der gives
adgang til, at selvstændig erhvervsdrivende kan optages som fuldtids- og
deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Det foreslås derfor,
at § 41, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhænge med forslaget til § 68, stk. 3, som er
affattet i § 1, nr. 48-54, om ændring af reglerne for overflytning mellem
fuldtids- og deltidsforsikring og omvendt, hvor timer fra selvstændig
virksomhed indgår i opgørelsen af indtægt, der kan lægges til grund for
overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.
Til nr. 2
Efter de gældende regler beregnes dagpengesatsen for selvstændig
erhvervsdrivende og lønmodtagere grundlæggende efter samme principper.
Men der er to forskellige regelsæt på grund af, at de selvstændige har
indtægtsforhold, som adskiller sig væsentligt fra lønmodtagere samt, at der
ikke sker indberetning af indkomst ved selvstændig virksomhed til
indkomstregisteret, og at indkomsten typisk vil være afhængigt af et
årsregnskab og en årsopgørelse.
Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er det ikke muligt at kombinere indtægt fra selvstændig virksomhed
med indtægt som lønmodtager. Efter § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte
medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag for
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Indtægtsgrundlaget for lønmodtagere opgøres efter § 48, stk. 1, 2. pkt.,
som al A- og B-indkomst, indberettet til indkomstregisteret, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag samt eget ATP-
bidrag i et lønmodtagerforhold, jf. lovens § 49 om beregningsperioden.
Ved beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere bemærkes, at
udgangspunktet er, at indtægten er indberettet til indkomstregisteret.
I nogle tilfælde indberettes honorarer ikke til indkomstregisteret. Det
betyder, at denne indkomst ikke kan medregnes ved beregningen af
dagpengesatsen, og i visse situationer heller ikke kan medregnes ved
99
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
fastlæggelsen af beregningsgrundlaget ved selvstændig virksomhed, før B-
indkomsten fremgår af virksomhedens regnskab og dermed den
selvstændiges årsopgørelse.
Det fremgår ikke nærmere af bestemmelsen, hvorledes
indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende skal opgøres.
Med hjemmel i gældende lovs § 51 a er der i bekendtgørelse nr. 357 af
27. april 2011 fastsat nærmere regler om beregning af dagpengesatsen for
selvstændig erhvervsdrivende.
Indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende efter denne
bekendtgørelse opgøres som årsindtægten, og beregnes som udgangspunkt
som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er
afsluttet inden for de seneste 5 år. Det gælder, hvis medlemmet har drevet
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår
umiddelbart før ledigheden, uden at have modtaget støtte til virksomheden.
Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden,
bruges det senest forudgående beregningsgrundlag.
Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2
regnskabsår, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede
regnskabsår. Det samme gælder, hvis der kun foreligger 1 helt regnskabsår.
Har medlemmet drevet selvstændig virksomhed i mindre end 1 helt
regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, bruges den samlede indtægt fra
virksomheden.
Indtægt fra selvstændig virksomhed, som ikke er hovedbeskæftigelse kan
ikke indgå i beregningsgrundlaget. Ved hovedbeskæftigelse forstås som
udgangspunkt den erhvervsmæssige beskæftigelse, som medlemmet
anvender mest tid på, og som er eller forventes at danne grundlaget for
forsørgelse. Vurderingen af, om der er tale om hovedbeskæftigelse, beror på
et konkret skøn.
I forbindelse med vurderingen bør følgende undersøges:
1) om medlemmet driver eller har drevet virksomheden uden samtidig
at have anden beskæftigelse i form af anden selvstændig virksomhed
af mere end midlertidigt omfang eller lønarbejde svarende til fuld
tid,
2) om beskæftigelsen i virksomheden danner eller har dannet grundlag
for medlemmets eneste eller væsentligste indtægt fra
erhvervsmæssig beskæftigelse i form af selvstændig virksomhed
eller lønarbejde, og
3) om det tidsmæssige omfang af medlemmets personlige arbejde i
virksomheden har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i
over 30 timer om ugen.
Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige
over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til
det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Det bemærkes,
100
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
at begrebet ”selvangivelse” foreslås ændret til et ”oplysningsskema” jf.
Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat
den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1.
januar 2019.
Over- eller underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent
af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift
uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.
Har virksomheden været drevet som et aktie- eller anpartsselskab, sker
beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige over-
/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og den
eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede over/underskud
tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.
Medlemmet skal som udgangspunkt oplyse om årsindtægten på et
skema, der skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Det foreslås, at reglerne om opgørelse af beregningsgrundlaget for
selvstændig erhvervsdrivende indarbejdes i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Det foreslås, at
§ 48
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. delvis
nyaffattes samtidig sker der til en vis grad en forenkling af regelsættet.
Forslaget til § 48, stk. 1 betyder som noget nyt, at det ved opgørelsen af
den hidtidige indtægt er muligt, at medtage indtægter fra både
lønmodtageraktiviteter og aktiviteter, der anses for at for selvstændig
virksomhed.
Det foreslås i et nyt
§ 48, stk. 1, nr. 1,
at dagpengenes størrelse til det
enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. I
indtægtsgrundlaget indgår A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens§ 49,
indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt eget
pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-
bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud
eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3. Dette
svarer til gældende regler i § 48, stk. 1, 2. pkt. og § 49, stk. 1
Det foreslås i et nyt
§ 48, stk. 1, nr. 2,
at B-indkomst hvoraf, der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i
opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke
medregnes ved opgørelsen.
B-indkomsten nævnt i § 48, stk. 1 nr. 2, kan efter forslaget som noget
nyt indgå i indtægtsgrundlaget. Det bemærkes, at denne form for indkomst
indgå i opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet for at opnå ret til
arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til pkt. 2.2. og 2.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås endelig i et nyt
§ 48, stk. 1, nr. 3,
at en virksomheds
skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, samt A-
101
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
Det betyder, at B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen efter
forslaget i nr. 1 og 2. Derimod kan denne B-indkomst indgå i en
virksomheds skattemæssige overskud, og på den måde indgå i opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 3.
Det foreslås videre i
§ 48, stk. 2,
at kun indtægt i en medlemsperiode kan
indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået ved lønarbejde,
medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelses-
forhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i
øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller
delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller
plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes denne indtægt
ikke efter 1. pkt.
Dette svarer til de gældende regler i § 48, stk. 1, 3. pkt. i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det bemærkes, at det følger af forslagets § 1, nr. 6, ad ændring af lovens
§ 49, stk. 1, at B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og
som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, kan indgå i indtægtsgrundlaget allerede fra den 1. januar
2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 6-8 14, 15, 17 og 20.
Til nr. 3
Efter § 48, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages der en
beregning af medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en
dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 5 og 6, jf. dog § 49, stk. 5 og 6, om en fast
sats til dimittender og tidligere værnepligtige og § 50, stk. 1, om en mindste
sats til selvstændig erhvervsdrivende.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 9, om afskaffelse af mindstesatsen for
medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har
været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang, foreslås det, at bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse
hermed.
Det betyder, at dimittender og tidligere værnepligtige fortsat som efter
gældende regler har mulighed for at få beregnet og udbetalt dagpenge med
en ny sats, hvis medlemmet efter uddannelsens eller afslutningen af
værnepligten eller ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3
måneder har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge
med et højere beløb, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af
dagpengeretten.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 17, om genoptjening af ret til dagpenge,
foreslås de, at bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
102
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 4
Efter § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene
højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
indtægt, jf. dog lovens § 48 a, og § 49, stk. 5 og 6, og § 50.
Som følge af forslagene i § 1, nr. 7 og 9, hvor det er foreslåset, at der
indsættes et nyt stykke i § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
henholdsvis at § 50 i samme lov ophæves, foreslås det, at § 48, stk. 4, som
bliver stk. 5, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Til nr. 5
Efter § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene
højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
indtægt,
I forbindelse med udmøntningen af lovændringerne som følge af
dagpengereformen fra maj 2015 har vist sig at være tvivl om, hvorvidt den
individuelt beregnede dagpengesats skal afrundes eller ej.
Det foreslås, at det præciseres, at resultatet af den individuelle beregning
af dagpengenes størrelse, afrundes til nærmeste hele kronebeløb efter de
almindelige afrundingsregler.
Til nr. 6
Efter § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det ikke muligt at
medregne B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag til
medlemmets indtægtsgrundlag, hvis B-indkomsten anses for
lønmodtagerbeskæftigelse og B-indkomsten ikke er indberetningspligtig til
indkomstregisteret.
Det foreslås, at B-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå i
indtægtsgrundlaget.
Det bemærkes, at det i forslagets § 3, stk. 1, er foreslået, at nærværende
forslag har virkning fra den 1. januar 2018.
Det bemærkes, at det i forslagets § 3, stk. 2, er foreslået, at
bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres
som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf.
forslagets § 1, nr. 7.
Det foreslås endvidere, at B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en
virksomheds overskud eller underskud, ikke kan medregnes ved opgørelsen
af den hidtidige indtægt som lønmodtager
Til nr. 7
§ 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beskriver, hvorledes
indtægtsgrundlaget ved beregning af dagpengesatsen skal opgøres.
Efter de gældende regler i lovens § 49, stk. 1, opgøres indtægtsgrundlaget
for lønmodtagere på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov
103
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en
beregningsperiode.
Beregningsperioden opgøres, jf. lovens § 49, stk. 2, 1. pkt., - som
udgangspunkt - som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de
seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, som er indberettet til
indkomstregisteret.
Beregningsperioden kan forlænges, jf. lovens § 49, stk. 2, hvis der i
perioden på 24 måneder forekommer perioder, hvor medlemmet modtager
sygedagpenge eller barselsdagpenge og perioder, hvor medlemmet
modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Det følger videre af lovens § 49, stk. 3, at hvis der ikke inden for de
seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden foreligger den fornødne
indtægt, jf. § 49, stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af
indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder.
Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. § 49, stk. 2,
beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36
måneder.
Efter de gældende regler i lovens § 49, stk. 4, opgøres den hidtidige
arbejdsfortjeneste for selvstændige erhvervsdrivende på grundlag af
årsindtægten ved den selvstændige virksomhed.
Med hjemmel i gældende lovs § 51 a er der i bekendtgørelse nr. 358 af
27. april 2011 fastsat nærmere regler om fremgangsmåden ved beregning af
dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende. Det følger af
bekendtgørelsens § 10, at årsindtægten opgøres på grundlag af
virksomhedens skattemæssige over-/underskud før renter og andre
finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen
og seneste årsopgørelse.
Det bemærkes, at begrebet ”selvangivelse” foreslås
ændret til et ”oplysningsskema” jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om
forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået,
at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.
Over- eller underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent
af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift
uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.
Har virksomheden været drevet som et aktie- eller anpartsselskab, sker
beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige over-
/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og den
eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede over-/underskud
tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.
Hvis virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden
måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan indkomsten ikke
danne grundlag for en beregning.
Opgørelsen foretages af medlemmet på et skema, der er godkendt af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Skemaet skal som
udgangspunkt attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
104
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget for
selvstændig erhvervsdrivende indarbejdes i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Det foreslås, at der sker en delvis nyaffattelse af den relevante
bestemmelse i lovens § 49, hvor hensigten er at sammenskrive og forenkle
regelsættet.
Det foreslås i en ny
§ 49, stk. 1, 1. pkt.
at indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1,
opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et
indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en
beregningsperiode.
Det betyder, at beregningsgrundlaget i form af A- og B-indkomst, jf.
forslaget til § 48, i forslagets § 1, nr. 1, som hidtil opgøres på grundlag af
indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de
måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode.
Det foreslås endvidere, at indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 2 og 3, opgøres på
grundlag af oplysninger på årsopgørelsen. B-indkomst for ikke afsluttede
skatteår, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. § 48, stk.
1, nr. 2, medregnes dog i den eller de måneder, arbejdet er udført i, og som
medlemmet har oplyst på tro og love. Oplyser medlemmet ikke om
tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-indkomsten ikke medregnes til
indtægtsgrundlaget.
Det er en forudsætning, at B-indkomst, som ikke er indberetningspligtig
til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, ikke indgår i en selvstændig
virksomhed. Herved sikres, at den samme B-indkomst ikke kan medregnes
to gange ved opgørelsen af indtægten
Det foreslås endvidere i § 49, stk. 1, at skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, omregnes til måneder ved at dividere
overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår
dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret,
overskuddet er fremkommet, hvilket ikke mindst skyldes administrative
overvejelser, idet det formentlig ofte vil være vanskelige at periodisere et
overskud til en given periode i et regnskabsår.
Samlet set betyder forslaget til en ny § 49, stk. 1, at indtægter, der indgår
i indtægtsgrundlaget skal fremgå af indberetninger til indkomstregisteret
eller af medlemmets årsopgørelse. Som en undtagelse vil der dog kunne
medregnes B-indkomst, for ikke afsluttede skatteår, som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret.
Det bemærkes, at det i § 1, nr. 6, ad ændring af lovens § 49, stk. 1,
foreslås, at B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan
medregnes ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget, allerede fra den 1.
januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1. Dermed sikres ledige medlemmer, som
har haft B-indkomst, som efter de skattemæssige regler, ikke er indberettet
til indkomstregisteret, at denne indkomsttype så hurtigt som muligt kan
indgå i opgørelsen af beregningsgrundlaget. Det foreslås i nærværende
forslag, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst
105
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober
2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.
Det foreslås som en ny
§ 49, stk. 2, 1. pkt.,
at beregningsperioden
opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, inden for de seneste
24 måneder forud for ledighedens indtræden.
Dette er en videreførelse af reglerne for lønmodtagere, men som noget
nyt vil beregningsperioden også gælde for personer, der har aktiviteter der
anses for selvstændig virksomhed, og som har opnået ret til dagpenge på
baggrund af beskæftigelse i de seneste 3 år inden forud for ledighedens
indtræden. Der henvises i øvrigt til forslagene i § 1, nr.14 og 17.
Det foreslås som en ny
§ 49, stk. 2, 2. pkt.,
at for medlemmer, som opnår
dagpengeret efter § 53, stk. 5, eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som
et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter
og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår
forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til en
ejer, som har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, indgår i
opgørelsen.
Det betyder, at medlemmer, der optjener retten til dagpenge alene på
baggrund af aktiviteter, der anses for selvstændig virksomhed i en 5 årig
periode, beregnes som et gennemsnit af de 2 år med det højeste
skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de
seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-
indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse,
indgår i opgørelsen.
Dette svarer til de gældende regler om beregning af dagpengesatsen for
personer, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i
mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, uden at have modtaget
støtte til virksomheden.
Det foreslås endvidere, at der med hjemmel i gældende lovs § 51 a, som
ændret ved forslagets § 1, nr. 11, fastsættes regler om, at det ikke skal være
muligt at få beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved siden af den
selvstændige virksomhed - på grundlag af hvilken, dagpengeretten er optjent
- har været lønmodtagerbeskæftigelse, og denne isoleret set kunne give ret
til en bedre dagpengesats end en beregning alene på grundlag af
virksomhedens skattemæssige overskud mm. I modsat fald vil der være tale
om en uforholdsmæssig fordel for persongruppen, og skal ikke mindst ses i
sammenhæng med den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 5, i forslagets §
1, nr. 14, hvorefter retten til dagpenge i disse situationer har en
optjeningsperiode på 5 år, samt ses i forhold til, at beregningen kan ske
forholdsmæssigt i forhold til den normale beregningsperiode på 12 måneder,
jf. gældende lovs § 49, stk. 3.
Det foreslås i en ny
§ 49, stk. 3,
at beregningsperioden kan forlænges,
hvis der i perioden på 24 måneder henholdsvis 5 år, jf. ovenfor, forekommer
følgende forhold:
1. Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge,
106
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel, eller
3. perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social
service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Dette svarer til gældende regler om mulighederne for at forlænge
beregningsperioden.
Det foreslås i
§ 49, stk. 4,
at foreligger den fornødne indtægt ikke inden
for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. stk. 2,
beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder
med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden
for de seneste 24 måneder indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse
på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder. Der er tale om en
videreførelse af § 49, stk. 3, i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. som af lovtekniske grunde foreslås affattet på ny. Der er ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i § 49, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., modtager medlemmer, der har opnået dagpengeret på grundlag af
aftjening af værnepligt mm, jf. lovens § 53, stk. 7, nr. 1, dagpenge med en
fast sats.
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 14 og 17, om indarbejdelse af
selvstændig virksomhed i reglerne om beskæftigelseskrav med deraf
følgende rykning af bestemmelsen, foreslås bestemmelsen konsekvensrettet.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i § 50, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
udbetales dagpenge til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før
ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, med et fast beløb, der udgør 82 pct. af
højeste dagpenge efter § 47 i loven.
Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge udgør et højere beløb, er
medlemmet dog berettiget til dette. Et medlem kan tidligst få beregnet
dagpenge på ny, når der er forløbet 6 måneder, efter at retten til dagpenge er
indtrådt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 2 og 7, om
nye regler for beregning af en dagpengesats for selvstændig
erhvervsdrivende. I dag har nogle selvstændige mulighed for at vælge at få
udbetalt dagpenge med en mindstesats frem for en individuelt beregnet sats.
107
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Med den nye beregning af dagpengesats, får alle mulighed for at få beregnet
deres dagpengesats på baggrund af forskellige indkomster.
Det er en særlig fordel for de freelancere og honorarmodtagere, som efter
gældende regler får beregnet dagpengesatsen enten som selvstændig eller på
baggrund af lønmodtagerindkomst. Freelancere og honorarmodtagere kan
ifølge arbejdsgruppens anbefaling medtage indkomst fra både
lønmodtageraktiviteter og aktiviteter, der anses for selvstædig virksomhed
til satsberegningen.
Forslaget sikrer, at der dermed er ens regler for selvstændig
erhvervsdrivende og lønmodtagere i det nye dagpengesystem.
Der henvises til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til
bemærkningerne til § 1, nr. 2, 6 og 7.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i § 51 nedsættes størrelsen af et medlems
dagpenge, hvis medlemmet modtager ydelser ved ledighed efter anden
lovgivning. Nedsættelsen sker således, at det samlede daglige ydelsesbeløb,
som medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter
lovens § 48, stk. 4 (individuelt beregnet dagpengesats), § 48, stk. 5 og 6
(dagpenge med en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge til ikke-
forsørgere og 82 pct. af højeste dagpenge til forsørgere i forhold til
modtagelse af dagpenge som dimittend eller tidligere værnepligtig), og § 50
(mindstesats ved forudgående drift i væsentligt omfang til
fuldtidsforsikrede).
Det foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes som følge af forslaget i §
1, nr. 2, om nye fælles regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget ved
beregning af dagpengesats og § 1, nr. 9, om ophævelse af reglerne om en
mindstesats ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for
ledigheden, samt indførelsen af et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli
2017. Ved en forglemmelse blev bestemmelsen ikke konsekvensrettet i
forbindelse med den lovmæssige implementering af Aftale om et tryggere
dagpengesystem, oktober 2015 (dagpengereformen) vedtaget som lov nr.
624 af 8. juni 2016.
Forslaget betyder, at det samlede månedlige ydelsesbeløb, som
medlemmet modtager (arbejdsløshedsdagpenge og udbetaling fra f.eks. en
privat ledighedsforsikring) ikke kan overstige medlemmets individuelt
beregnede dagpengesats.
Eksempel:
Et medlem har et indtægtsgrundlag, som giver en individuel
dagpengesats på 1.200 kr. svarende til 90 pct. af hidtidige indtægt. Den
108
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
individuelle dagpengesats begrænses af reglen om dagpengemaksimum på
849 kr. pr. (2017 niveau).
Som følge af lovens § 51 foretages der et fradrag i
arbejdsløshedsdagpengene, hvis forsikringssummen fra den private
tillægsforsikring tillagt værdien af arbejdsløshedsdagpengene overstiger de
90 pct. af hidtidig indtægt (1.200 kr.).
Det bemærkes, at forslagets henvisning til lovens § 48, stk. 5, som ændret
ved forslagets § 1, nr. 2, betyder, at nedsættelsen af medlemmets dagpenge
ved modtagelse af ydelse efter anden lovgivning ved ledighed også finder
anvendelse på medlemmer, som modtager dagpenge med en fast sats efter §
48 a (medlemmer omfattet af et uddannelsesløft) og § 49, stk. 6 og 7
(dimittender og tidligere værnepligtige), som ændret ved lovforslagets § 1,
nr. 8. Dette svarer til gældende ret.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i § 51 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§
49-51 i loven, herunder om fremgangsmåden ved og betingelserne for
beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem samt
betydningen af arbejde i udlandet og arbejdsfortjeneste for et medlem, der
gør tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister
(DIS), herunder regulering af den månedlige DIS-hyre.
Denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelse nr. 397 af 26. april 2017
om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere og bekendtgørelse nr.
358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige
erhvervsdrivende.
Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen udvides. Det forventes, at der
med udvidelsen af hjemlen administrativt bliver fastsat regler om
sammenlægning af indtægt som lønmodtager og selvstændig
erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud, hvis
årsregnskabet ikke dækker en hel måned og betydningen af, at et medlem
har afgørende indflydelse i et selskab.
Det forventes videre, at der administrativt fastsættes regler om, at det
ikke skal være muligt at få beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved
siden af den selvstændige virksomhed har været lønmodtagerbeskæftigelse,
og denne isoleret set kunne give ret til en bedre dagpengesats end en
beregning alene på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud mm.
I modsat fald vil der være tale om en uforholdsmæssig fordel for
persongruppen. Dette skal ikke mindst ses i sammenhænge med den
foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 5, i forslagets § 1, nr. 14, hvorefter
retten til dagpenge i disse situationer har en optjeningsperiode på 5 år samt
109
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ses i forhold til, at beregningen kan ske forholdsmæssigt i forhold til den
normale beregningsperiode på 12 måneder, jf. gældende lovs § 49, stk. 3.
Til nr. 12
Efter gældende § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omregnes et
medlems indtægt fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende
omregningssats (230,08 kr. - 2017), hvis et medlems arbejdstid ikke kan
kontrolleres, fordi der ikke skal indberettes løntimer til indkomstregisteret.
Det følger af reglerne om indberetning til indkomstregisteret, at en
arbejdsgiver skal indberette løntimer til indkomstregisteret, hvis
arbejdsgiveren har udbetalt løn for et antal timer eller hvor timerne er
dækket af den udbetalte løn. Desuden indberettes der kun løntimer for A-
indkomst.
Ved lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, fremsættes der som noget
nyt forslag om, at omregningssatsen fremadrettet ved opgørelsen af
beskæftigelseskrav fastsættes til 116,13 kr. (2017). Tilsvarende vil gælde for
andre beskæftigelseskrav i loven, f.eks. ved optjening af ret til en ny periode
med supplerende dagpenge og ved overgang fra deltids- til
fuldtidsforsikring.
Fremadrettet vil omregningssatsen i gældende lovs § 52 således kun
finde anvendelse i forbindelse med fradrag i dagpengene.
Som følge heraf foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes således, at
der henvises til den kommende § 53, stk. 12.
Til nr. 13
Ved opgørelsen af arbejdskravet i § 52 a, stk. 2, 3. pkt., i gældende lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder reglerne i gældende lovs § 53, stk.
7 og 8, om medregning af værnepligt, og visse offentlige hverv ved
opgørelsen af beskæftigelseskravet tilsvarende anvendelse. Kun
indberettede løntimer til indkomstregisteret, som er udført på almindelige
løn- og ansættelsesvilkår, kan medregnes ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet.
Som følge heraf foreslås det, at bestemmelsen konsekvensændres, som
følge af forslaget i § 1, nr. 17, ad § 53, hvorefter henvisningen til gældende
lovs § 53, stk. 7 og 8 bliver til stk. 13 og 14.
Det foreslås videre, at henvisningen udvides til også at omfattet forslag
til ny § 53, stk. 9, nr. 2, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. forslagets § 1, nr. 17. På den måde præciseres, at de
elementer, som kan indgå ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf.
forslaget til § 53 i § 1, nr. 14-24, også finder anvendelse ved
administrationen af lovens § 52 a om ret til dagpenge for medlemmer under
25 år.
110
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 14
Efter gældende § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er retten
til dagpenge bl.a. betinget af:
1. At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste
3 år har fået indberettet mindst 223.428 kr. (2017) i henhold til lov
om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 18.619 kr.
(2017) pr. måned.
2. At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste
3 år har fået indberettet mindst 148.956 kr. (2017) i henhold til lov
om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 12.313 kr.
(2017) pr. måned.
3. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
4. At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Efter gældende i § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
opgøres indkomstkravet for lønmodtagere på grundlag af al A- og B-
indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget
pensionsbidrag og eget ATP-bidrag. Er indkomsten opnået ved lønarbejde,
medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social
service, medregnes indkomsten ikke.
Retten til dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende er særligt reguleret i
§ 7 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig
virksomhed.
Udgangspunktet for selvstændige er, at indkomstkravet opgøres på
grundlag af en vurdering af beskæftigelsens omfang, og dermed ikke selve
indtægten, at den selvstændige selv har mulighed for at bestemme hvor
længe og hvor meget, de vil arbejde i virksomheden. Omfanget af
beskæftigelsen kan dermed ikke kontrolleres af tredjemand (arbejdsgiver),
og den selvstændige kan ikke dokumentere sine arbejdstimer ved
indberetninger til indkomstregisteret på samme måde som lønmodtagere.
En selvstændig opfylder indkomstkravet (beskæftigelsens omfang), hvis
pågældende kan godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt
omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år.
111
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsløshedskassens vurdering sker på baggrund af en hel række
oplysninger, idet medlemmet samlet set skal godtgøre, at virksomheden har
været drevet i væsentligt omfang. Der skal i den forbindelse lægges vægt på;
at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang,
der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge,
virksomhedens art,
branche,
medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid,
virksomhedens omsætning, samt
evt. virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres
arbejdsopgaver og arbejdstid.
Det er en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at
medlemmets indtægtsgivende arbejdsfunktioner i den selvstændige
virksomhed, står i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende
arbejdsfunktioner.
De arbejdsfunktioner, der medfører en direkte indtægt, skal stå i et
rimeligt forhold til andre arbejdsopgaver, som f.eks. administration,
rengøring og regnskab. At medlemmet f.eks. har få kunder i sin butik, men
må stå til disposition for potentielle kunder i hele butikkens åbningstid, er
ikke i sig selv tilstrækkeligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Det forudsættes således, at arbejdstiden i virksomheden afspejler sig i
virksomhedens omsætning, men uden at man dermed kan lægges sig fast på
en omsætning af en bestemt størrelse.
Omsætningens størrelse er dermed et af flere momenter, der indgår i
vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
I tvivlstilfælde skal medlemmet fremlægge yderligere dokumentation
for, at væsentlighedskravet har været opfyldt. Sådan dokumentation kan for
eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for
omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger
eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden
og den selvstændiges aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller
betaling pr. ydelse kan sammenholdes med oplysninger om
arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller udstrækning og indgå i
vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
Selvstændig virksomhed, som ikke har været drevet i væsentligt omfang
(herunder bibeskæftigelse), kan ikke medregnes ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet.
Selvstændig virksomhed kan efter gældende regler ikke for den samme
periode kombineres med lønmodtagerbeskæftigelse. Dvs. at
beskæftigelseskravet opfyldes enten som selvstændig eller som lønmodtager
i en given periode. Derimod er det muligt at sammenstykke
beskæftigelseskravet af f.eks. 6 måneder med drift af selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang og lønmodtagerbeskæftigelse svarende til
mindst 962 løntimer i 6 måneder.
112
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
delvis affattes på ny. Hensigten er at sammenskrive og at forenkle
regelsættet.
Det foreslås som ny
§ 53, stk. 2
og
3,
at retten til dagpenge optjenes på
baggrund af en samlet indtægt, der skal være mindst 223.428 kr. (2017)
inden for de seneste 3 år. Beløbet opgøres på månedsbasis, og der kan højst
medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned. Størrelsen af indkomstkravet svarer
til det indkomstkrav, der efter gældende regler gælder for lønmodtagere.
Som noget nyt kan også overskud af selvstændig virksomhed indgå i
opgørelsen af indtægt. Det foreslås derfor, at indkomsten opgøres som en
summering af al A-indkomst og B-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag indberettet til indkomstregisteret og tillagt eget
pensionsbidrag og ATP-bidrag samt overskud ved selvstændig virksomhed
inkl. ejerandel fra selskaber, hvor pågældende har en afgørende indflydelse,
herunder selvstændig bibeskæftigelse.
Det foreslås i
§ 53, stk. 3, nr. 1,
at det sprogligt præciseres, at A- og B-
indkomsten skal være indberettet til indkomstregisteret, og at dette skal ske i
optjeningsperioden, jf. stk. 2, på 3 år. Det har således ikke betydning, at
indtægten hidrører fra en periode, der ligger forud for optjeningsperioden.
Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl
om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.
Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret.
B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller
underskud kan dog ikke medregnes. Det følger af forslagets § 1, nr. 15, at
medregning af denne type B-indkomst foreslås indført allerede fra den 1.
januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.
Det foreslås, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-
indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1.
oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.
Det foreslås videre, at gennemført uddannelse efter lovens § 54 indgår
ved opgørelsen af indkomstkravet som efter gældende regler. Det foreslås,
at perioder med uddannelse medregnes således, at én måneds gennemført
uddannelse svarer til opfyldelsen af indkomstloftet pr. måned på de
foreslåede 18.619 kr., jf. ovenfor. Dermed sikres, at administrationen heraf i
videst muligt omfang kan automatiseres på linje med de øvrige regler om
optjening af indkomstkravet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §
53, stk. 9, i forslagets § 1, nr. 17 om genoptjening af dagpengeretten.
Det foreslås, at optjeningsperioden kan forlænges efter de hidtil
gældende regler for lønmodtagere, jf. § 53, stk.10 og 11, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed opgøres pr. år. Det
ovenfor beskrevne indkomstkrav indeholder et indkomstloft pr. måned. Der
er derfor behov for, at det skattemæssige overskud omregnes til et
månedsbeløb, jf. ovenfor.
113
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at
§ 53, stk. 4,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
affattes på ny, at B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1, som er indberettet til
indkomstregisteret, og B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 3, som fremgår af
årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Hvis B-
indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er
afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er udført
i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love. B-indkomsten medregnes
endvidere i de(n) måned(er), hvor B-indkomsten er indberettet, hvis denne
er omfattet af indberetningspligt.
Som udgangspunkt kan der alene medregnes indkomst, som vedrører
optjeningsperioden. Som følge af, at B-indkomst først kan indgå i
opgørelsen af indkomstkravet, når B-indkomsten fremgår af årsopgørelsen,
og som konsekvens af, at B-indkomsten omregnes til en årsværdi med
divisor 12, er der behov for at tage højde for den længere optjeningsperiode,
og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for
optjeningsperioden.
Det foreslås at ske ved at foretage et fradrag i indkomstopgørelsen. Det
foreslås, at fradraget foretages i indkomstopgørelsen med en værdi svarende
til den indberettede B-indkomst pr. måned. Det er en forudsætning, at der
foreligger indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i
opgørelsen efter forslaget til stk. 3, nr. 1, og indberetningen ligger forud for
optjeningsperioden i stk. 2.
Eksempel:
Den 3-årige optjeningsperiode udløber den 1. oktober. I
dette indkomstår er der oplyst om B-indkomst på 60.000 kr.
på årsopgørelsen. Denne indkomst omregnes til måneder
med divisor 12, svarende til 5.000 kr. pr. måned. Herudover
fremgår det i indkomstregisteret, at der er indberettet B-
indkomst for indkomstårets første 6 måneder med 2.000 kr.
pr. måned.
Ved opgørelsen af indkomstkravet for dette 3.
optjeningsår, fratrækkes 2.000 kr. pr. måned i de 5.000 kr. pr
måned for de første 6 måneder i dette år (denne del ligger
uden for optjeningsperioden).
Der vil således kunne medtages 6 gange 3.000 kr. (5.000
kr.
–
2.000 kr.) og 6 gange 5.000 kr. svarende til i alt 48.000
kr. for dette indkomstår i indkomstopgørelsen.
Det foreslås videre, at skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed pr. år, jf. forslaget til stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at
dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens
regnskabsår dækker. Det betyder, at der tages udgangspunkt i den konkrete
virksomheds regnskabsperiode, uanset længden heraf.
Det foreslås videre, at det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet
af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet. Det betyder, at hvis hele
overskuddet f.eks. er opnået i løbet af et kvartal i et regnskabsår på 12
114
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
måneder, så deles overskuddet ud på de øvrige 9 måneder. Der foretages
således ingen deling af indkomståret i denne situation.
Udgangspunktet er, at de nævnte indtægtskrav skal være opfyldt inden
for optjeningsperioden på 3 år. For forlængelse af optjeningsperioden
henvises til forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende
lovs § 53, stk. 10 og 11, som videreføres.
Optjeningsperiode kan efter forslaget til § 53, stk. 2 og 8, som affattet
ved dette lovforslags § 1 nr. 14 og 17, samlet set ikke strække sig ud over 3
år.
Det foreslås derfor ved optjening på baggrund af både
lønmodtageraktiviteter og aktiviteter med selvstændig virksomhed, at
optjeningsperioden opdeles, således at perioder, der dokumenteres via
årsopgørelsen (selvstændig virksomhed og B-indkomst i afsluttede
indkomstår) og perioder, der dokumenteres ved indkomstregisteret (A-
indkomst og B-indkomst, der på opgørelsestidspunktet alene er indberettet
til indkomstregistret og ikke indberetningspligtig B-indkomst, som er
dokumenteret af medlemmet), begge dækker tre år. I det omfang
delperioderne samlet set bliver længere end tre år fratrækkes B-indkomst,
der på opgørelsestidspunktet alene er indberettet til indkomstregistret, som
ligger mere end 3 år forud for ledigheden.
Det betyder jf. ovenfor, at der sker en forskydning af de perioder, der
indgår i opgørelse af indkomstkravet.
Eksempel:
Et medlem melder sig ledig den 1. marts 2020. På
opgørelsestidspunktet foreligger der ikke årsopgørelse for 2019.
Medlemmet har forud for ledigheden fået indberettet B-indkomst til
indkomstregisteret i perioden 1. januar 2019
–
29. februar 2020.
Medlemmet har endvidere drevet selvstændig virksomhed i perioden 1.
januar 2017
–
29. februar 2020, hvor han har solgt virksomheden.
Sideløbende med den selvstændige virksomhed har medlemmet haft
lønarbejde, der er indberettet til indkomstregisteret.
Ved opgørelsen af indtægtskravet kan medlemmet medtage:
A-indkomst indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. marts
2017
–
29. februar 2020,
B-indkomst indberettet til indkomstregisteret (og ikke
indberetningspligtig B-indkomst dokumenteret på anden vis) i
perioden 1. januar 2019- 29. februar 2020,
Overskud af selvstændig virksomhed i årene 2017 og 2018, som det
fremgår af årsopgørelserne, der foreligger medio 2018 og 2019,
115
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
B-indkomst i årene 2016- 2018, som det fremgår af årsopgørelserne,
fratrukket B indkomst, der er indberettet til l indkomstregisteret i
perioden 1. januar 2016
–
28. februar 2017.
Derimod vil der ikke kunne medregnes overskud af selvstændig
virksomhed for 2019, da det på opgørelsestidspunktet endnu ikke fremgår af
en årsopgørelse.
Det foreslås som ny
§ 53, stk. 5,
at hvis retten til dagpenge ikke (kan)
optjenes med ovenstående krav, fastsættes optjeningsperioden til 5 år. Her
er indtægtsgrundlaget alene overskud af selvstændig virksomhed (inkl.
ejerandel fra selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-
indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet.
Tilsvarende vil gælde ved genoptjening af dagpengeretten, jf. forslagets § 1,
nr. 17, ad § 53, stk. 10, og den beregningsperiode, der foreslås at gælde for
beregning af dagpengesatsen til denne gruppe, jf. forslagets § 1, nr. 7, ad §
49, stk. 2. Det er i den forbindelse foreslået, at den 5-årige
optjeningsperiode kan forlænges på samme måde som den 3-årige
optjeningsperiode, jf. forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af
gældende lovs § 53, stk. 10 og 11.
Det foreslås i
§ 53, stk.6,
at hvis indkomsten er opnået ved lønarbejde,
medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social
service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.
Det betyder, at indkomst, der er opnået ved lønarbejde, kun kan
medregnes til indkomstkravet, hvis indkomsten er udbetalt i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, kan ikke medregnes
ved opgørelsen af indkomstkravet, og indkomst, der er opnået ved
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120
i lov om social service, kan ikke medregnes til indkomstkravet
Dette svarer til gældende regler.
Det forventes, at der med hjemmel i den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om
arbejdsløshedsforsikring, som bliver stk. 19, vil blive fastsat nærmere regler
om, hvad der ved opgørelsen af indkomst og beskæftigelseskravet i den
sammenhæng forstås ved lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig
virksomhed, at formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse ikke kan
medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet og omregning af det
skattemæssige overskud til måneder mm.
Til nr. 15
116
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
opgøres indkomstkravet for fultids- eller deltidsforsikrede lønmodtagere på
grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag,
tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Er
indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt
i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med
gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Indkomsten skal være indberettet til indkomstregisteret, jf.
gældende lovs § 53, stk. 2. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120
i lov om social service, medregnes indkomsten ikke.
Efter gældende regler er det således ikke muligt at medregne B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke skal indberettes
til indkomstregisteret.
Dette gælder tilsvarende ved genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53,
stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at i der i
§ 53, stk. 3, nr. 2,
indsættes et nyt pkt. 2, hvorefter
der ved opgørelsen af indkomstkravet desuden indgår B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning
for at indgå i opgørelsen, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en
selvstændig virksomhed.
Det bemærkes, at ovennævnte ændring om medregning af B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal
indberettes til indkomstregisteret til indkomstkravet, gennemføres allerede
med virkning fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1. Det bemærkes
videre, at det i forslagets § 1, nr. 14, er foreslået, at bestemmelsen om
medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de
regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.
Omregning af B-indkomsten for det meste af 2018 vil ske med den
gældende omregningssats, som er på 230,08 kr. (2017).
Reglerne om genoptjening af retten til dagpenge, vil blive ændret
tilsvarende, jf. forslagets § 1, nr. 20 og 21, ad ændringer af § 53, stk. 8, i
gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 16
Efter gældende § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
reguleres indkomstkravet for ret til dagpenge for fuldtidsforsikrede
lønmodtagere én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten tillagt
2 procentpoint. Indkomstkravet for deltidsforsikrede lønmodtagere
fastsættes som 2/3 af det for fuldtidsforsikrede lønmodtagere regulerede
indkomstkrav.
117
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter den foreslåede ordning er det muligt at summere al indtægt både
lønmodtageraktiviteter og aktiviteter ved selvstændig virksomhed, jf
forslagets § 1 nr. 14, ad § 53, stk. 2 og 3.
Som følge af, at der ikke længere sondres mellem lønmodtagere og
selvstændig erhvervsdrivende ved optjening af indkomstkravet som
betingelse for ret til dagpenge, foreslås det, at bestemmelsen i § 53, stk. 4,
konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Til nr. 17
Efter gældende § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er
genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem som er indplaceret i en
dagpengeperiode, som udgangspunkt betinget af følgende:
1. At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste
3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2. At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste
3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
3. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
4. At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54.
Det foreslås, at § 53, stk. 5, som bliver stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves og affattes på ny. Hensigten er, at
sammenskrive regelsættet og på den måde opnå en vis regelforenkling.
Det foreslås i ny
§ 53, stk. 8,
at for et medlem, som er indplaceret i en
dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem,
som er indplaceret i en dagpengeperiode betinges af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft
mindst 1.924 løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft
mindst 1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse jf. lovens § 54.
Dette svarer til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 1, 2 og 4 for så vidt angår
timekravet for lønmodtagere og personer, der har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse. Samtidig ophæves gældende regler om
118
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
genoptjening for medlemmer, der har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Timekravet for genoptjening vil fremover gælde for alle, også personer,
der har udøvet selvstændig virksomhed.
For så vidt angår selvstændig virksomhed indarbejdes området i
forslaget til § 53, stk. 9, jf. nedenfor.
Det er i forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad § 53, stk. 10, der bliver stk. 17,
og stk. 11, der bliver stk. 18, foreslået, at optjeningsperioden kan forlænges
efter de hidtil gældende regler for lønmodtagere, jf. § 53, stk.10 og 11, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i ny
§ 53, stk. 9,
at løntimekravet i stk. 8, gælder for alle
ledige uanset karakteren af den forudgående erhvervsmæssige aktivitet.
Løntimekravet kan opfyldes som summen af følgende aktiviteter:
1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, jf. forslaget til stk. 6, kan medregnes.
2. Timer som følge af omregning, jf. forslaget stk. 12, af B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i
opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.
3. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før
renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf.
forslaget til § 57 a, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et
selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
4. En gennemført uddannelse, jf. forslaget til stk. 8, nr. 3, svarer til
160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for
deltidsforsikrede.
Det betyder, at timer og indkomst fra både lønmodtageraktiviteter og
aktiviteter, der anses for selvstændig virksomhed og erhvervsmæssig
uddannelse, kan indgå i opgørelsen af genoptjeningskravet.
Indtægt fra B-indkomst og selvstændig virksomhed omregnes til timer
ved hjælp af den foreslåede omregningssats i § 53, stk. 12, som affattet ved
forslagets § 1 nr. 17.
Det er i forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, nr. 1, foreslået, at det
præciseres, at A-og B-indkomst skal være indberettet til indkomstregisteret i
optjeningsperioden på 3 år. Det foreslås derfor yderligere præciseret i § 53,
stk. 9, nr. 1, at løntimer skal være indberettet til indkomstregisteret i
optjeningsperioden på 3 år, jf. dog stk. 11.
Det har således ikke betydning, at løntimerne hidrører fra en periode,
der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med
gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere
betydning. Dette retter forslaget op på.
119
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget til § 53, stk. 9, svarer i øvrigt delvist til gældende lovs § 53,
stk. 5, nr. 1 og 2, for så vidt angår lønmodtageraktiviteter. Elementerne i
forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2 og 3, er nye og sikrer, at aktiviteten kan
opgøres sammen med lønmodtageraktiviteter.
Forslaget til § 53, stk. 9, nr. 4, svarer til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 4,
dog således, at en periode svarende til én måneds gennemført uddannelse
svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikret og 130 timer pr.
måned for deltidsforsikret.
Med forslaget til § 53, stk. 9, sikres en så enkel og digital administration
som mulig på linje med reglerne om optjening af indkomstkravet. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 2 og 3 i forslagets § 1, nr.
14, om optjening af dagpengeretten.
B-indkomst, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2, ukontrollabelt arbejde, jf.
forslaget til § 53, stk. 9, nr. 1, som ikke er omfattet af pligten til
indberetning af løntimeoplysninger efter lov om et indkomstregister og
skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 53, stk.
9, nr. 3, opgøres pr. år.
Disse indkomster skal omregnes til timer efter forslaget til § 53, stk. 12.
Det betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet indgår et
indkomstloft pr. måned jf. nedenfor til stk. 12. Der er derfor behov for, at
omregne årsindkomsterne nævnt ovenfor til et månedsbeløb.
Det foreslås, derfor som ny
§ 53, stk. 10,1. og 2. pkt.,
at B-indkomst,
som er indberettet til indkomstregisteret, og B-indkomst, som fremgår af
årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividerer med 12. Hvis B-
indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er
afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er udført
i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love. B-indkomsten medregnes
endvidere i de(n) måned(er), hvor B-indkomsten er indberettet, hvis denne
er omfattet af indberetningspligt.
Som udgangspunkt kan der alene medregnes indkomst, som vedrører
optjeningsperioden. Som følge af, at B-indkomst først kan medregnes, når
det fremgår af årsopgørelsen, og som konsekvens af, at B-indkomsten
omregnes til en årsværdi med divisor 12, er der behov for at tage højde for
den længere optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der
ligger forud for optjeningsperioden.
Det foreslås i
§ 53, stk. 10, 3-5. pkt.,
at ske ved, at der foretages et
fradrag i indkomstopgørelsen. Konkret sker det ved, at hvis der foreligger
indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter
stk. 9, nr. 1, og indberetningen ligger forud for optjeningsperioden i stk. 8,
så foretages der et fradrag i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til
den indberettede B-indkomst pr. måned. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 53, stk. 4, som affattet ved forslagets § 1, nr. 14.
Det foreslås som ny
§ 53, stk. 11,
at hvis et medlem ikke har ret til
dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 17. Ved
opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter
stk. 9, nr. 3.
120
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at genoptjeningsperioden fastsættes til 5 år og den indtægt,
der kan indgå i genoptjeningskravet alene kan bestå af overskud af
selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor personen har
afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har afgørende
indflydelse i selskabet. Dette svarer til optjeningsperioden for
indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 5,
og den beregningsperiode, der foreslås at gælde for beregning af
dagpengesatsen til denne gruppe, jf. forslagets § 1, nr. 6 og 7, ad § 49, stk.
2.
Det foreslås i den forbindelse, at den 5-årige optjeningsperiode kan
forlænges på samme måde som den 3-årige optjeningsperiode, jf. forslagets
§ 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og
11, om forlængelse af optjeningsperioden.
Det foreslås som ny
§ 53, stk. 12, 1. og 2. pkt.,
at hvis et medlems
arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kan kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om
et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats
116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst
hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller
underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget
skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, samt A-indkomst
udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, jf. § 57 a,
stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede lavere omregningssats betyder, at indtægten omregnet til
timer for at opfylde genoptjeningskravet vil svare til størrelsen af
indkomstkravet.
Det foreslås i
§ 53, stk. 12, 3. pkt.,
at der ved omregning af indtægt til
timer, højest kan omregnes en månedlig indkomst på højest 18.619 kr. for
fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved
omregning finder stk. 3, 2. og 3. pkt. tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at der ved omregning af indtægt indføres et indtægtsloft
svarende til indtægtsloftet for optjening af indkomstkravet for ret til
dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2. Ved omregning finder §
53, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved forslagets § 1, nr. 14, tilsvarende
anvendelse, og at al indtægt som følge af indtægts ikke kan medregnes til
genoptjening. Derimod vil alle løntimer, jf. § 53, stk. 9, nr. 1, kunne indgå i
opgørelsen, også i kombination med omregnet indtægt. Dette gælder også
selvom indtægtsloftet i den enkelte måned er nået.
Det bemærkes, at det i forslagets § 1, nr. 20, ad § 53, stk. 8, er foreslået,
at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke
skal indberettes til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af
genoptjeningskravet for ret til dagpenge allerede fra den 1. januar 2018, jf.
forslagets § 3, stk. 1.
121
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Omregning af B-indkomsten for det meste af 2018 vil ske med den
gældende omregningssats som er på 230,08 kr. (2017) ved genoptjening af
beskæftigelseskravet.
Det foreslås ligeledes i stk. 12, at den foreslåede omregningssats finder
anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til en
ejer, som har en afgørende indflydelse i selskabet.
Ved omregningen foreslås indført et indtægtsloft svarende til
indtægtsloftet for optjening af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf.
forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2. Det foreslås, at ved omregning af
indtægt til timer kan der omregnes en månedlig indkomst på højst 18.619 kr.
for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved
omregning finder § 53, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved forslagets § 1, nr.
14, tilsvarende anvendelse.
Det foreslås videre i
§ 53, stk. 12, 4.
og
5. pkt.,
at den foreslåede ny
omregningssats, reguleres med tilpasningsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, tillagt 2 procentpoint. Ved omregning benyttes den
omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er
indberettet til indkomstregisteret eller det indkomstår, som årsopgørelsen
dækker.
Det betyder, at den nye omregningssats reguleres på samme måde som
reguleringen af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. gældende lovs § 53,
stk. 4. Dermed sikres, at forholdet mellem indkomstkravet og den foreslåede
nye omregningssats, fastholdes. Gældende lovs § 53, stk. 4, foreslås
konsekvensændret i nærværende lovforslags § 1, nr. 16. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og
forenkle regelsættet.
Som følge heraf foreslås, at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 6
til de ændrede stykker i § 53, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Til nr. 19
Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og
forenkle regelsættet.
Som følge heraf foreslås, at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 7
til de ændrede stykker i § 53, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Til nr. 20
Efter gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er det kun indberettede løntimer, indberettet indkomst og selvstændig
122
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, der kan medregnes ved opgørelsen
af indkomstkravet i lovens § 53, stk. 2 og beskæftigelseskravet i lovens §
53, stk. 5.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og
selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til
etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren
indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes
ikke.
Det foreslås, at der i
§ 53, stk. 8,
efter 1. pkt. indsættes et nyt pkt.,
således, at der ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet efter 1.
pkt. om medregning af løntimer og selvstændig erhvervsvirksomhed i
medlemsperioder for lønmodtagere også indgår B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning,
at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-
indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 52
Det betyder, at der ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet
også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det
er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig
virksomhed. Denne ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets
§ 3, stk. 1, og den 1. oktober 2018 erstattes af forslagets § 1, nr. 17, hvor
spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en delvis
omskrevet § 53, stk. 8-12, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2.
Til nr. 21
Efter gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er det kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1
og 2, og stk. 5, nr. 1 og 2, og selvstændig erhvervsvirksomhed i
medlemsperioder, der kan medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk.
2 og beskæftigelseskravet i stk. 5.
Det er i forslaget § 1 nr. 20, foreslået, at B-indkomst, der ikke er
indberetningspligtigt allerede fra 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1,
kan indgå i opgørelsen, hvis B-indkomsten ikke indgår i resultatet af en
selvstændig virksomhed. Denne ændring erstattes af forslagets § 1, nr. 17,
ad § 53, stk. 9, nr. 2, hvor medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i
en delvis omskrevet § 53, stk. 8-12.
Som følge heraf er det nødvendigt, at genaffatte § 53, stk. 8, som bliver §
53, stk. 15, således at den får en ordlyd svarende til gældende lovs § 53, stk.
8.
123
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, at
§ 53, stk. 8,
som bliver stk. 15, at kun indberettede
løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og
drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved
opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift,
og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til
medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke
Genaffattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 22
Efter gældende regler i § 53, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. forlænges optjeningsperioderne i stk. 2 og 5, for indkomst- henholdsvis
beskæftigelseskravet med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer
følgende forhold:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social
service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede
dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.
Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og
forenkle regelsættet.
Som følge heraf foreslås i
§ 53, stk. 10,
at henvisningerne i gældende
lovs § 53, stk. 10 til de ændrede stykker i § 53 konsekvensrettes i
overensstemmelse hermed. Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, indføres
endvidere en 5-årig optjenings- og genoptjeningsperiode ved opfyldelse af
indkomst- og beskæftigelseskravet udelukkende på grundlag af selvstændig
virksomhed, jf. forslagene til § 53, stk. stk. 3, nr. 3, og § 53, stk. 9, nr. 3.
Forlængelsesmulighederne også skal finde anvendelse ved den 5-årige
optjeningsperiode.
Til nr. 23
Efter de gældende regler i § 53, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. forlænges de i stk. 2 og 5 angivne perioder, inden for hvilke
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 10,
124
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn efter lov om social service
Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er, at sammenskrive og
forenkle regelsættet.
Som følge heraf foreslås det i
§ 53, stk. 11,
at henvisningerne i gældende
lovs § 53, stk. 11 til de ændrede stykker i § 53 konsekvensrettes i
overensstemmelse hermed. Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, indføres
endvidere en 5-årig optjenings- og genoptjeningsperiode ved opfyldelse af
indkomst- og beskæftigelseskravet udelukkende på grundlag af selvstændig
virksomhed, jf. forslagene til § 53, stk. stk. 3, nr. 3, og § 53, stk. 9, nr. 3.
Det foreslås derfor i § 53, stk. 11, som bliver stk. 18, at stk. 2 og 5
ændres til stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, og stk. 10 ændres til
stk. 16.
Det betyder, at muligheden for forlængelse ud over 2 år, hvis der har
forekommet perioder med pasning af alvorligt sygt barn, ligeledes kommer
til at omfattet optjeningsperioden på 5 år.
Til nr. 24
Efter bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 53, stk.12, som
bliver stk. 19, kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler
om periodisering af perioder som lønmodtager i og udenfor en
medlemsperiode.
Det foreslås, at denne bemyndigelse udvides til også at omfatte perioder
med drift af selvstændig virksomhed.
Det forventes, at der efter samme principper som for lønmodtagere bliver
fastsat nærmere regler om periodisering af selvstændig virksomhed i og
udenfor medlemsperiode.
Til nr. 25
Efter gældende regler i § 55, stk. 1, 2. pkt. i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til påbegyndelse af en ny
periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i
det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.
Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive
regelsættet og dermed forenkle regelsættet til en vis grad.
Som følge heraf foreslås, at gældende lovs § 55, stk. 1, 2. pkt.,
konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Det foreslås derfor i
§ 55, stk. 1 2. pkt.,
at stk. 5 ændres til stk. 8.
125
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at der - som i den gældende bestemmelse - henvises til
optjenings- og genoptjeningsperioden.
Til nr. 26 og 27
Med forslaget i § 1, nr. 28, indføres et nyt nr. 7, i gældende lovs § 55, stk.
4.
Som konsekvens heraf foreslås opremsningen i gældende lovs § 55, stk.
4, nr. 5 og 6, ændret i overensstemmelse hermed.
Til nr. 28
Efter § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et
medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, modtage dagpenge
efter §§ 48, 48 a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en
periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b. Der opnås ret til påbegyndelse af en
ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse
i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.
Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få
forlænget dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden
for en periode på 1�½ år.
Efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres
forbruget af dagpengeperioden på 2 år og forlængelsen af dagpengeperioden
med højst 1 år i timer. Ved forbruget af perioden medregnes;
1. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
2. perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter
kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3. perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får
udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren,
4. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3,
5. perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og
6. perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.
Det foreslås, at der i
§ 55, stk. 4,
indsættes et nyt
nr. 7,
hvorefter perioden
efter udløb af den § 57 b, stk. 2, nr. 2, nævnte periode og indtil medlemmet
dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen,
indgår i opgørelsen af medlemmets dagpengeperiode.
Forslaget er begrundet i § 1, nr. 36, ad forslaget til § 57 b, stk. 2, nr. 2,
om udbetaling af dagpenge ved ophør, når medlemmet på tro- og love
126
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
erklærer ikke at drive erhvervsvirksomhed, og medlemmet inden for 6
måneder fra ophørstidspunktet får et ophørsbevis via virk.dk. Efter udløb af
de 6 måneder og indtil medlemmet indleverer et ophørsbevis fra virk.dk, jf.
forslaget til § 57 b, stk. 2, nr. 1, ophøre udbetalingen af dagpenge.
Forslaget betyder, at perioden efter udløb af de 6 måneder, som er den
periode, som et medlem, der ophører på tro og love, har til at registrere
virksomheden som ophørt i Erhvervsstyrelsen, og indtil medlemmet
indleverer et ophørsbevis fra virk.dk, og dermed igen kan modtage
dagpenge, medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget i medlemmets
aktuelle dagpengeperiode. Pågældende har i perioden konkret ikke modtaget
dagpenge. Formålet med forslaget er at sikre, at perioden indtil den ledige
får et ophørsbevis forbruger af den aktuelle dagpengeret. Baggrunden for
reglen er, at der dermed opnås en sikkerhed for, at de foreslåede lempeligere
regler om ophør med selvstændig virksomhed på tro og love, ikke vil blive
brugt på en måde, som ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag de
lempeligere ophørsregler.
Det forventes i den forbindelse, at der med hjemmel i den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 55, stk. 6, fastsættes regler om opgørelsen af
perioden efter de 6 måneder herunder, at dette forbrug efter udløbet af de 6
måneder ikke overflyttes til en efterfølgende dagpengeperiode men
forbruges i den aktuelle dagpengeperiode.
Forslaget betyder, at hvis en person efter udløb af perioden på 6 måneder
opnår et ophørsbevis f.eks. efter yderligere 4 måneder, og herefter ønsker at
modtage dagpenge, og kun har en resterende dagpenge periode på 4
måneder, vil pågældende ikke kunne modtage dagpenge. Har pågældende
imidlertid en resterende dagpenge periode på 6 måneder, vil pågældende
kunne modtage dagpenge i yderligere 2 måneder.
I overensstemmelse med det månedsbaserede dagpengesystem, som er
indført med virkning fra 1. juli 2017, foreslås det, at dagpengeforbruget fra
udløbet af 6 måneders perioden og indtil tidspunktet for ophørsbeviset,
opgøres som 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer pr.
måned for deltidsforsikrede. Dette gælder i alle tilfælde uanset det faktiske
omfang af medlemmets arbejde.
Hvis man har genoptjent retten til dagpenge kan man indplaceres i en ny
periode
Der henvises til pkt. 2. 8. i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 36
Til nr. 29
127
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. fremgår det, at for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden,
jf. § 55, stk. 1, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Kun
løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf.
§ 53, stk. 5, nr. 1 og 2, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan
registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor
retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1
og 2, er udløbet. Det foreslås, at bestemmelsen udvides, således at B-
indkomst, der ikke er indberettet til indkomstregisteret, ligeledes vil kunne
anvendes til fleksibel forlængelse og til at undgå karens hver 4. måned. Det
bemærkes, at beskæftigelse som følge af drift af selvstændig virksomhed
ikke kan indgå på beskæftigelseskontoen.
Til nr. 30 og 31
Efter § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan kun
indberettede løntimer til indkomstregisteret indgå på medlemmets
beskæftigelseskonto. Kontoen benyttes ved opgørelsen af medlemmets
genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode og til vurderingen af, om
medlemmet skal have en karens eller ej, jf. § 53, stk. 5 og § 56 a. Det følger
af lovens § 55a, stk. 2, at de registrerede løntimer bortfalder ved
genoptjening af dagpengeretten.
Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er, at sammenskrive
regelsættet, og dermed opnå en forenkling til en vis grad.
Som følge heraf foreslås, at § 55 a, stk. 1 og 2, ændres således, at
henvisningerne til lovens § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, ændres til § 53, stk. stk. 9,
nr. 1 og 2.
Det betyder, at gældende regler videreføres uændret, således at det alene
er løntimer, der stammer fra A- og B indkomst, der er indberettet il
indkomstregisteret, der kan anvendes til forlængelse.
Forslaget betyder endvidere, at B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret,
ligeledes kan anvendes til fleksibel forlængelse og til at undgå karens hver
4. måned. Det bemærkes, at beskæftigelse som følge af drift af selvstændig
virksomhed ikke kan indgå på beskæftigelseskontoen.
Til nr. 32
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. nedsættes dagpengene for et medlem, som er indplaceret i
128
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, som udgangspunkt hver fjerde
måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet. 4-
månedersperioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet
påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1. Nedsættelsen sker ved
udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned.
Efter § 56, a stk. 2, sker der som udgangspunkt ikke nedsættelse, hvis
medlemmet for perioden på de 4 måneder,
1. som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148
løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller
2. som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97
løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Det forslås, at der i
§ 56 a
indsættes et nyt stk. 3, hvorefter § 53, stk. 9,
nr. 1 og 2, også finder anvendelse ved opgørelsen efter stk. 2
Det betyder, at der ved opgørelsen af timekravet kun kan medregnes
løntimer og omregnede timer på grundlag af B-indkomst, efter forslaget til
ny § 53, stk. 9, 1 og 2, som affattet ved forslagets § 1, nr. 17.
Det betyder, at timer som følge af omregning af overskud fra selvstændig
virksomhed og timer som følge af omregning af gennemført uddannelse,
ikke kan medregnes.
Der henvises til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 33
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk.
1-6 i samme paragraf.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 32, hvor der indsættes et nyt stk. 3 i
lovens § 56 a foreslås, at henvisningen i hjemmelsbestemmelsen
konsekvensrettes til en henvisning til stk. 1-7.
Det foreslås derfor i § 56 a, stk. 7, at stk. 6 ændres til stk. 7.
Til nr. 34
Efter gældende regler i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. anses en selvstændig erhvervsdrivende for ledig, når det personlige
arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler
om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i
virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Det foreslås i
§ 57, stk. 3,
at en selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a,
anses for ledig, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b.
129
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det er foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 36, ad ny§ 57 b, hvornår et
medlem kan anses for ophørt med en selvstændig virksomhed. Det er
foreslået i en ny § 57 a, der er affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, hvornår en
aktivitet kan anses for at være selvstændig virksomhed.
Som følge heraf foreslås, at den gældende bestemmelse om ophør
konsekvensrettes således, at der henvises til den ny § 57 b om ophør af drift
af selvstændig virksomhed.
Til nr. 35
Efter gældende regler i § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige
erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat
virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke
skyldes medlemmets forhold. Der er med hjemmel heri fastsat nærmere
regler om midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med
drift af selvstændig virksomhed.
Det foreslås, at
§ 57, stk. 6,
ophæves. Dette er en konsekvens af, at der
ved lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b indføres lempeligere regler for ophør
med drift af selvstændig virksomhed. Som konsekvens af, at
hjemmelbestemmelsen i § 57, stk. 6, ophæves, ophæves også de
administrativt fastsatte regler om midlertidigt ophør i bekendtgørelse om
ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Der henvises til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til § 1, nr. 36, ad § 57 b.
Til nr. 36
Til § 57 a
Efter gældende regler i § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til dagpenge
for et medlem, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig
virksomhed. Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i denne
bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift
af selvstændig virksomhed, herunder hvad der forstås som selvstændig
virksomhed, selskaber og medarbejde ægtefæller. Med denne hjemmel er
der videre fastsat regler om hoved- og bibeskæftigelse i forhold til
selvstændig virksomhed. Der er ikke yderligere regler herom i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
130
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i bekendtgørelse om drift af selvstændig
virksomhed drives selvstændig virksomhed ved beskæftigelse for egen eller
ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk
udbytte. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis
pågældende;
1) har ansat arbejdskraft,
2) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,
3) har foretaget varelagernedskrivninger,
4) har foretaget skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning
på driftsmidler efter gældende regler for selvstændige
erhvervsdrivende,
5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er
medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller
6) er omfattet af mindst 2 af forholdene i nr. 1-5.
Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig
virksomhed, hvis pågældende;
1. eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med
tillæg af moms,
2. skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,
3. på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at
indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller
4. er deltager i et interessentskab.
I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering.
Efter de gældende regler kan beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende
har afgørende indflydelse, også anses for selvstændig virksomhed.
Afgørende indflydelse foreligger, hvis pågældende eller dennes ægtefælle
alene eller sammen med nærmeste familie, er indehaver af;
1) mindst 50 % af selskabskapitalen,
2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,
3) en bestemmende andel af selskabets kapital,
4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet, eller
5) mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens
stemmeværdi, og pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af
selskabets bestyrelse eller direktion.
Efter gældende regler anses en person, der uden at være medejer
arbejder i ægtefællens virksomhed, kun for selvstændig erhvervsdrivende
efter bestemmelserne, hvis;
1) der er under 20 ansatte i virksomheden,
131
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2) pågældende har en overordnet stilling, eller
3) pågældende har løn- og arbejdsvilkår, der afviger fra de vilkår, der
ifølge overenskomst gælder for dette eller tilsvarende arbejde.
Hobby og fritidsaktiviteter anses ikke som drift af selvstændig virksomhed,
hvis aktiviteten ikke indeholder noget erhvervsmæssigt element og ikke har
til formål at opnå et økonomisk udbytte.
En persons formue og formueafkast har ingen betydning for rettighederne
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En person kan således forvalte
sin formue, uden at arbejdet dermed anses som erhvervsmæssig virksomhed.
Vurderingen af ovenstående er i stor udstrækning baseret på et konkret
skøn, som arbejdsløshedskassen skal baseres på oplysninger fra medlemmet
selv, skatte- og formueoplysninger mm.
Et medlem anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse,
hvis:
1.
Driften af virksomheden har dannet grundlag for medlemmets
optagelse i eller overflytning til en arbejdsløshedskasse som
selvstændig erhvervsdrivende, jf. dog § 6, stk. 2, i ovennævnte
bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, eller
2.
medlemmet efter en konkret vurdering må anses for at drive
virksomheden som hovedbeskæftigelse.
Et medlem, anses for at drive virksomheden som bibeskæftigelse, hvis
virksomheden ikke er hovedbeskæftigelse.
Et medlem, som har drevet selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, kan anses for at have omdannet virksomheden til
bibeskæftigelse, hvis medlemmet opfylder betingelserne herfor.
Det foreslås, at definitionen af, hvornår en aktivitet anses som
selvstændig virksomhed, som noget nyt fastsættes i loven, og at rammerne
for udmøntningen heraf sker på grundlag af klare retningslinjer i såvel lov
som bemærkningerne hertil.
Det foreslås som noget nyt, at sondringen mellem selvstændig
hovedbeskæftigelse og selvstændig bibeskæftigelse også fastsættes i loven.
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 1,
at en aktivitet anses for selvstændig
virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed,
og en eller flere af følgende forhold er opfyldt:
1) Aktiviteten er registreret med CVR-nummer eller SE-nummer,
medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst.
2) Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig
erhvervsvirksomhed.
3) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn, udbetalt som A-
indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse.
132
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet,
dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en
bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i
selskabet.
4) Aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale
efter kildeskatteloven.
5) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der
indgår i en virksomhed, og der ikke er ydet offentligt tilskud til
aktiviteten.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at en aktivitet anses for selvstændig
virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed
og aktiviteten er registreret med CVR-nummer eller SE-nummer,
medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst. Det
bemærkes, at der kan være situationer, hvor en CVR- eller SE-registrering
ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig virksomhed. Det er
de situationer, hvor indkomsten som følge af aktiviteten bliver beskattet som
lønmodtager eller honorarindkomst.
Skattesystemet lægger ikke i samme grad vægt på CVR- eller SE-
nummeret ved vurderingen af, om en aktivitet er selvstændig
erhvervsvirksomhed eller ej. I kraft af forslaget vil denne form for aktivitet i
dagpengemæssig sammenhæng anses for at være lønmodtageraktivitet. Hvis
den enkelte er i tvivl om den skattemæssige kategorisering, er det altid
muligt at bede om et bindende svar fra SKAT. Ledige vil i de fleste tilfælde
vide, hvordan deres indkomst beskattes, idet de ofte har minimum ét
afsluttet årsregnskab.
Hvis en person driver selvstændig virksomhed med et CVR-nummer og
samtidig har en anden aktivitet, der ikke vedrører CVR-nummeret, vil
aktiviteten ikke nødvendigvis være selvstændig virksomhed. Det
forudsættes, at medlemmet i øvrigt overholder den lovbestemte pligt til at
være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at en aktivitet anses for selvstændig
virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed
og overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig
erhvervsvirksomhed. Det bemærkes, at begrebet ”selvangivelse” foreslås
ændret til et ”oplysningsskema” jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om
forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået,
at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.
Det bemærkes videre, at der ikke længere findes et ”momsregister”.
Dette er blevet afløst, at oplysninger om momsangivelser hos
skattemyndighederne.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at en aktivitet anses for selvstændig
virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed
og aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn, udbetalt som A-
indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Ved
»afgørende indflydelse« forstås, at medlemmet, dennes ægtefælle eller
133
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af
selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at en aktivitet anses for selvstændig
virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed
og aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter
kildeskatteloven. Har den medarbejdende ægtefælle indgået en lønaftale
efter kildeskatteloven, vil pågældende i stedet anses for at være
lønmodtager.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at en aktivitet anses for selvstændig
virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed
og aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i
en virksomhed, og der ikke er ydet offentligt tilskud til aktiviteten.
Det foreslås i §
57 a, stk. 2,
at et medlems selvstændige virksomhed, jf.
stk. 1, ved medlemmets indplacering i dagpengeperioden anses som
selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet;
1. i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit har fået
indberettet mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller 53 løntimer
som deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, pr. måned, jf. stk. 3, og
2. inden ledigheden har fået indberettet mindst én løntime til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5 af de seneste 6
måneder, jf. dog stk. 4.
Forslaget betyder, at et medlems selvstændige virksomhed anses som
selvstændig bibeskæftigelse, hvis medlemmet samtidig har haft væsentlig
lønmodtagerbeskæftigelse inden ledighed.
Forslaget betyder videre, at hvis et fuldtidsforsikret medlem ved siden af
aktiviteten i virksomheden har lønmodtagerbeskæftigelse i mere end 80
timer i en kalendermåned, så anses aktiviteten i virksomheden som
selvstændig bibeskæftigelse. Modsat, hvis antallet af løntimer er mindre end
80 timer pr. kalendermåned, så anses aktiviteten i virksomheden som
selvstændig hovedbeskæftigelse.
Det bemærkes, at begge krav skal være opfyldt for, at medlemmet skal
anses for at drive virksomhed som bibeskæftigelse. Det betyder, at et
fuldtidsforsikret medlem, der i gennemsnit har arbejdet 80 timer pr. måned,
også skal opfylde betingelsen om, at have fået indberettet mindst én løntime
til indkomstregisteret i 5 af de seneste 6 måneder.
Hvis den selvstændige virksomhed defineres som bibeskæftigelse, har
den ledige ret til dagpenge i form af supplerende dagpenge, jf. forslaget til §
59, stk. 1, som affattet ved forslagets § 1, nr. 38. Forudsætningen er dog, at
den pågældende kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil
således ikke længere stilles krav om, at virksomheden til enhver tid kan
udføres uden for normal arbejdstid.
134
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 3,
at der ved opgørelsen efter stk. 2, medregnes
perioder, hvor medlemmet har været under uddannelse, og hvor
uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54. Det
betyder, at der ved vurderingen af, om den ledige opfylder løntimekravet på
80 timer eller ej, indgår perioder under uddannelse, som faktisk har givet ret
til dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. En periode under uddannelse sidestilles med fuldtidsarbejde (37 timer
om ugen/ 160,33 timer pr. måned).
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 4,
at hvis et medlems arbejdstid ikke kan
kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal
indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller medlemmet
har modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten til
arbejdstimer med den omregningssats, som fremgår af § 53, stk. 12.
Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af timekravet på 80 timer, sker
omregning af ukontrollabel arbejdstid med en ny omregningssats, som er
baseret på mindstelønnen inden for industriområdet, jf. § 1, nr. 17, ad
forslag til ny § 53, stk. 12, om opgørelse af indkomst- og
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Forslaget betyder, at indkomsten
omregnes til arbejdstimer med en omregningssats på116,13 kr. (2017).
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 5,
at et medlems aktivitet, jf. stk. 1, anses som
selvstændig hovedbeskæftigelse, når aktiviteten ikke er omfattet af stk. 2.
Det betyder, at hvis den selvstændige virksomhed ikke er bibeskæftigelse, er
der tale om hovedbeskæftigelse, der skal ophøre, for at personen kan få ret
til dagpenge.
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 6,
at et medlems aktivitet efter stk. 1 anses for
formueforvaltning, hvis der ikke eller kun i meget begrænset omfang er
personligt arbejde forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning kan ikke
danne grundlag for rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Baggrunden herfor er, at en person skal have mulighed for at forvalte sin
formue, uden at det hermed skal anses for erhvervsmæssig virksomhed.
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 7,
at et medlems aktivitet anses som
fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er lønmodtageraktivitet,
aktiviteter som selvstændig erhvervsdrivende eller som formueforvaltning.
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 8,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk.
1-7, herunder om definitionen af selvstændig virksomhed, sondringen af,
om en aktivitet er selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, samt hvilke
aktiviteter, der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse.
135
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der foreslås endvidere fastsat regler om, under hvilke betingelser en
aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, jf. § 53, og i
dagpengeperioden, jf. § 55, og ændringens betydning for medlemmets
rettigheder.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
den nærmere definition af begrebet ”selvstændig virksomhed” og ”selskaber
mv.” samt ejerskab heraf, registrering med CVR-
eller SE-nummer., samt
sondringen af, om en aktivitet er hoved- eller bibeskæftigelse. Der forventes
at blive fastsat regler om, at formueforvaltning ikke medfører fradrag i
dagpengene, og at timer brugt på fritidsbeskæftigelse, skal modregnes i
udbetalingen af dagpenge.
Det forventes derudover, at der fastsættes regler om definitionen af
formueforvaltning, herunder at der vil stilles krav om, at vedkommende ikke
har brugt tid på aktiviteten eller kun meget begrænset tid. Der stilles derfor
et generelt krav om, at medlemmet ikke har personligt arbejde ved
aktiviteterne. Dette svarer til gældende regler. Det vil betyde, at den
selvstændige på tro og love angiver, om vedkommende har aktiviteter som
formueforvaltning, og arbejdsløshedskasserne kan på samme vis som i dag
foretage en kontrol heraf.
Det forventes desuden, at der med hjemmel heri udarbejdes en særlig
liste over aktiviteter, der anses for fritidsbeskæftigelse. Listen tager
udgangspunkt i den eksisterende liste over bibeskæftigelse, der er undtaget
fra den begrænsede ret til dagpenge samtidig med bibeskæftigelse, jf. §§ 10
og 11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af
selvstændig virksomhed, og som dermed kan anses for fritidsbeskæftigelse.
Som følge af den foreslåede nye definition af selvstændig virksomhed er der
dog behov for en vis forenkling af listen. Det skyldes, at den ændrede
definition betyder, at nogle aktiviteter fremadrettet ikke længere vil blive
anset for selvstændig virksomhed, men derimod som fritidsbeskæftigelse.
Det bemærkes, at fritidsbeskæftigelse ikke vil være omfattet af
tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, men at der vil ske
modregning i dagpengene. Denne ændring af forholdet mellem
fritidsbeskæftigelse og selvstændig virksomhed betyder, at disse forhold
ikke længere behøver at fremgå af listen. Desuden vil kravene til
deltidslandbrug blive forenklet og gjort objektive.
Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om under hvilke betingelser en aktivitet i optjeningsperioden for ret
til dagpenge og i løbet af dagpengeperioden, kan skifte karakter fra f.eks.
bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse eller til fritidsbeskæftigelse og
136
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ændringens betydning for medlemmets rettigheder i forhold til
arbejdsløshedsforsikringsloven. Et skift i definition kan have betydning for:
Om dagpenge/aktiviteten skal ophøre (fremadrettet).
Om aktiviteten falder ind under tidsbegrænsningen for
bibeskæftigelse (fremadrettet).
Om aktiviteten i et bestemt år skal tælle med til optjening og
satsberegning og genoptjening (bagudrettet).
Eksempelvis vil fritidsbeskæftigelse kunne udvikle sig til
erhvervsmæssig virksomhed, hvis medlemmet på grundlag af sin
fritidsbeskæftigelse, vælger at få et CVR-nummer. Det bemærkes, at netop
kravet om et CVR-nummer er afgørende i forhold til, om en aktivitet anses
som selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 57 a.
I optjeningsperioden vil en aktivitet derfor skulle defineres inden for de
pågældende hele indkomstår, dvs. at aktiviteten defineres for hvert
indkomstår. Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af
året, er indkomståret denne del. Selskabet kan vælge et andet indkomstår
end kalenderåret (forskudt indkomstår). Årsagen til, at der tages
udgangspunkt i hele indkomstår er, at for selvstændig virksomhed
medtages/undtages hele indkomstår til optjening og satsberegning.
Ved et definitionsskifte mens der modtages dagpenge, vil skiftet gælde
fra tidspunktet for skiftet. Hvis en fritidsbeskæftigelse registreres med CVR-
nummer, vil denne fra registreringstidspunktet blive defineret som
selvstændig virksomhed (hoved- eller bibeskæftigelse).
Til § 57 b
Efter gældende regler i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når medlemmets
personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige
arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Efter gældende regler i § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige
erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat
virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke
skyldes medlemmets forhold.
Med hjemmel i disse bestemmelser er der bl.a. fastsat regler om mere end
midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og
137
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
midlertidigt ophør i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med
drift af selvstændig virksomhed.
Efter gældende regler i bekendtgørelse om ophør med drift af
selvstændig virksomhed anses et medlem for ophørt med virksomheden
mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden
endeligt er overdraget eller lukket.
Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den
endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være
afskåret fra fortsat at drive virksomheden.
Et medlem kan ved tvangsauktion anses for ophørt i perioden indtil
virksomhedens salg på tvangsauktion, når medlemmet dokumenterer, at;
der er indgivet begæring om tvangsauktion,
virksomheden er overtaget til brugeligt pant eller administration af
panthaver,
virksomheden drives uden bistand fra medlemmet, ægtefællen,
samleveren eller umyndige børn, og
medlemmet er fraflyttet ejendommen, hvis medlemmets bopæl har
været beliggende på samme adresse som virksomheden.
Er virksomheden ikke endeligt overdraget eller lukket, kan medlemmet
kun anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis medlemmet dokumenterer,
at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet. Et medlem kan også anses for
ophørt, hvis medlemmet som medarbejdende ægtefælle udtræder af en
virksomhed, der fortsættes af ægtefællen. Derudover kan medlemmet anses
for ophørt, hvis medlemmet udtræder af en virksomhed, der videreføres af
medejere, og medlemmets udtræden skyldes påbegyndt lønarbejde, at
medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller at medlemmets
personlige arbejde samtidig overtages af anden arbejdskraft i virksomheden.
Det foreslås i
§ 57 b, stk. 1,
at dagpenge til et medlem, der har drevet
selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, kan kun udbetales, hvis
medlemmet er ophørt med at drive virksomhed. Det betyder, at et medlem,
der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, ikke kan
modtage dagpenge, medmindre virksomheden er ophørt.
Det foreslås i
stk. 2,
at et medlem anses for ophørt med en virksomhed,
jf. § 57 a, stk. 1, når et af forholdene i nr. 1-9, er opfyldt. Forslaget betyder,
at definitionen af, hvornår en selvstændig virksomhed anses for ophørt, som
noget nyt fastsættes i loven, og at rammerne for udmøntningen heraf sker på
grundlag af klare retningslinjer i såvel lov som bemærkningerne hertil. De
foreslåede regler om ophør gælder både for selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.
138
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder desuden, at reglerne for ophør forenkles, så det bliver
nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med
virksomheden og dermed er ledig. Som en konsekvens heraf, skal det ikke
længere være muligt at ophøre midlertidigt med den selvstændige
virksomhed og få dagpenge i perioden.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at et medlem anses for ophørt med en
virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når virksomhedens ophør er registreret hos
Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtigelser dermed er overdraget
eller afsluttede. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er
afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. Forslaget betyder, at en
virksomhed anses for ophørt, når ophøret af virksomheden er registreret hos
Erhvervsstyrelsen (”ophørsbevis”).
I begrebet ”ophørsbevis”
ligger, at det over for SKAT er dokumenteret,
at de skattemæssige forpligtelser er overdraget eller afsluttede, og at det er
oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager, eller at driftsmidler
og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. Herefter kan
virksomhedens CVR-nummer afmeldes på virk.dk. Afmeldingsformen på
virk.dk eksisterer allerede i dag.
En afmelding af en virksomhed sker overfor Erhvervsstyrelsen via
indberetningsportalen virk.dk og foretages i følgende trin:
1) Erhvervsstyrelsen kvitterer for modtagelsen af sagen til personen, der
har anmeldt den til registrering.
2) Endvidere fremsendes der en bekræftelse til anmelder, når sagen er
godkendt af SKAT (som har den materielle afgørelseskompetence for så
vidt angår personligt ejede virksomheder).
3) SKAT udsteder et nyt registreringsbevis, når der er sket ændringer i en
given virksomhed, herunder ændringer i ejerforholdene.
Opfyldelsen af pkt. 2 og 3 vil anses som tilstrækkelig dokumentation for
ophør (ophørsbevis). Formelt set er det Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR), der er det autoritative virksomhedsregister. Herefter kaldet CVR-
registeret.
Ophør via CVR-registeret betyder, at den ledige ikke længere skal
dokumentere over for arbejdsløshedskassen, at driftsmidlerne er solgt. Den
ledige kan fremover vælge at hjemtage driftsmidlerne ved at afregne
momsen. Hvis der er tale om fuldt afskrevne driftsmidler, skal der ikke
afregnes moms, og den ledige kan blot ophøre.
Forslaget indebærer, at det bliver meget mere gennemskueligt for de
personer, der ophører med selvstændig virksomhed, om de kan få ret til
dagpenge, da ophøret i mindre grad end i dag vil bero på en konkret
vurdering af dokumentationen af ophøret.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 80-83, at der gives
arbejdsløshedskasserne terminaladgang til de nødvendige oplysninger om
moms og om aktuelle og tidligere ejerforhold.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at et medlem anses for ophørt med en
virksomhed, når medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive
139
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
virksomheden udover, hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet
inden for 6 måneder fra tidspunktet af det erklærede ophør, er registreret
som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Medlemmet skal som dokumentation for
ophøret inden for 6 måneder fra det oplyste ophørstidspunkt være registreret
som ophørt i CVR-registeret. Timer, der bruges på at afvikle en virksomhed,
jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, sidestilles med fritidsbeskæftigelse. Det betyder, at
timerne medfører fradrag i dagpengene. Til gengæld vil afviklingen af
virksomheden ikke forbruge af de 30 uger inden for de seneste 104 uger
med supplerende dagpenge.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at et medlem anses for ophørt med en
virksomhed, når medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og
det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.
Forslaget betyder, at hvis virksomheden ikke ophører helt, og derfor ikke er
registreret som ophørt i CVR-registeret, kan en person, der helt udtræder
som medejer af virksomheden, ophøre, når det er registreret hos
Erhvervsstyrelsen (CVR-registeret), at medlemmet ikke længere er
registreret som medejer af den pågældende virksomhed.
Dette gælder også når et medlem som medejende ægtefælle ophører med
medejerskabet af virksomheden.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 4,
at et medlem anses for ophørt med en
virksomhed, når medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, og når
ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen og
medlemmet ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet. Det følger af
forslaget til § 57 a, stk. 1, nr. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 36,
hvornår et medlem anses for at have afgørende indflydelse i et selskab.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 5,
at et medlem anses for ophørt, når medlemmet
omdanner selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at ændre
formålsparagraffen for selskabet til formueforvaltning.
Bestemmelsen omfatter den situation, hvor et driftsselskab omlægges, så
der ikke længere er en drift i selvskabet, f.eks. ved at driften er solgt, og
formålet med selskabet alene er at varetage formuen fra salget.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 6,
at et medlem anses for ophørt med en
virksomhed, når virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 7,
at et medlem anses for ophørt med en
virksomhed, når virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig
og gensidig uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.
Forslaget betyder en videreførelse af gældende regler, dog således, at
bortforpagtningsperioden foreslås nedsat fra 5 år til 3 år.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 8,
at et medlem anses for ophørt med en
virksomhed, når medlemmet som medarbejdende ægtefælle på tro og love
erklærer at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 9,
at et medlem anses for ophørt, når medlemmet
som medejende ægtefælle har dokumenteret, at medlemmet ikke længere er
registreret som ejer, jf. forslaget i nr. 3.
Det bemærkes, at det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 46, ad § 63, stk.
5, at et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig
140
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
virksomhed, maksimalt kan ophøre én gang inden for hver
dagpengeperiode. Medlemmet skal genoptjene retten til dagpenge for igen
at ophøre med en selvstændig virksomhed. Der henvises til bemærkningerne
til § 1, nr. 46.
Det foreslås i
§ 57 b, stk. 3,
at et medlem, der er ophørt med at drive
virksomhed efter stk. 1, mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode
på 6 måneder, hvis medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig
virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller indtræder i en virksomhed eller et
selskab. Perioden løber fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for ophørt
med virksomheden, jf. stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens
virksomhed. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed,
medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs.
Forslaget betyder, at medlemmer, som ophører fra selvstændig
virksomhed, der anses for hovedbeskæftigelse, og som modtager dagpenge,
mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis
pågældende påbegynder ny selvstændig virksomhed eller indtræder i en
virksomhed eller et selskab i løbet af de 6 måneder. Bestemmelsen finder
tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der
genindtræder i ægtefællens virksomhed.
Perioden på de 6 måneder løber fra det tidspunkt, hvor medlemmets
selvstændige hovedbeskæftigelse er ophørt.
Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis den virksomhed, som
medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs, eller hvis den selvstændige
virksomhed anses for bibeskæftigelse.
Det foreslås i
§ 57 b, stk. 4,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om stk. 1-3, herunder
om, hvornår et medlem anses for ophørt med drift af selvstændig
virksomhed, dokumentation for ophør, hvad der forstås ved registreret som
ophørt hos Erhvervsstyrelsen, tidspunktet for ophør, jobsøgningsperioden og
opstart af ny virksomhed. Det forventes, at der med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen bl.a. vil blive fastsat nærmere regler om,
hvornår et medlem anses for ophørt, når pågældende omdanner et selskab til
et holdingselskab (kapitalselskab).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. og 2.9. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 37
Efter gældende regler i § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet bl.a. fastsætte regler om retten til dagpenge for et
medlem, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig
virksomhed. Der er med hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse
fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed
og bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed.
141
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 58, stk. 1, nr. 2, litra a
, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om retten til
dagpenge for et medlem, som under ledighed har beskæftigelse ved
selvstændig virksomhed.
Forslaget betyder, at »bibeskæftigelse« ændres til »beskæftigelse« i
bestemmelsen. Bestemmelsen konsekvensrettes som følge af forslagene i §
1, nr. 36, så der kan fastsættes regler om retten til dagpenge til et medlem,
som har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, og der vil således efter
forslaget ikke blive sondret mellem hoved- og bibeskæftigelse ved
fastsættelsen af regler efter § 58.
Til nr. 38
Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan der udbetales supplerende dagpenge, når et ledigt medlem, som er
arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af
kortere varighed. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet
mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 160, 33 timer.
Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske
på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.
Bestemmelsen omfatter udelukkende lønmodtagere.
Medlemmer, som driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse har ikke mulighed for at modtage supplerende dagpenge
samtidig med driften af den selvstændige virksomhed.
Det foreslås i
§ 59, stk. 1,
at når et ledigt medlem, som er
arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af
kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed af den art, der er
nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt
medlem kan modtage dagpengene under opstart af selvstændig virksomhed,
jf. § 57 a. § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. affattes
således på ny. Hensigten er, at retten til dagpenge for lønmodtagere og
selvstændig erhvervsdrivende samtidig med lønmodtagerarbejde og/eller
selvstændig virksomhed fremgår af det samme regelsæt (en
sammenskrivning) og derved opnår en forenkling af regelsættet til en vis
grad.
Forslaget betyder, at der kan udbetales supplerende dagpenge til et ledigt
medlem, der driver selvstændig virksomhed. Definitionen af selvstændig
virksomhed fremgår af forslaget til § 57 a, der er affattet ved lovforslagets §
1, nr. 36.
Forslaget indebærer videre, at et ledigt medlem kan modtage dagpenge
under opstart og drift af selvstændig virksomhed. Dermed bliver det som
noget nyt muligt at iværksætte drift af ny virksomhed (iværksætteri).
Det foreslås i
§ 59, stk. 2,
at udbetaling af supplerende dagpenge sker
efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid, herunder timer oplyst på tro
142
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende
periode, og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende
dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved,
at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.
Forslaget betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til
lønmodtagere sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid og 160,33
timer (fuld tid), hvilket svarer til de hidtil gældende regler. Inden for
områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag
af arbejdstiden omregnes indtægten til timer. Dette svarer også til gældende
regler. Det bemærkes dog, at det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 17, ad §
53, stk. 12, at størrelsen af omregningssatsen ændres.
Forslaget betyder også, at der ved selvstændig virksomhed sker
udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem pågældendes
arbejdstid i timer, som er anvendt på selvstændig virksomhed i
vedkommende måned og 160,33 timer. Oplysningerne vil blive afgivet på
tro og love og fremgå af pågældendes månedlige dagpengekort.
Til nr. 39 og 40
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på
nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder,
hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.
Efter § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan retten til
supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at
medlemmet herefter
1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for
12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146
løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i
hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13
14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i
mindst 26 uger inden for 12 måneder.
Det foreslås indsat som et nyt
§ 60, stk. 3, nr. 2,
at når retten til
supplerende dagpenge er udløbet, kan retten til supplerende dagpenge
genoptjenes på baggrund af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i
en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med den pt.
gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017).
143
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det forventes, at der med hjemmel i gældende lovs § 60, stk. 4, vil blive
fastsat nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring skal gælde for det meste af
2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og erstattes den 1. oktober 2018 af
ændringsforslaget i § 1, nr. 41, hvor spørgsmålet om medregning af B-
indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 60, stk. 6, jf. forslaget til stk.
3, nr. 2.
Til nr. 41
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på
nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder,
hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.
Efter § 60, stk. 2, i loven udløber retten til supplerende dagpenge, kan der
uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for 1 måned,
hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører 1 uge, hvor et medlem
har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for
måneden.
Efter § 60, stk. 3, i loven kan retten til supplerende dagpenge
genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget
af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter
1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for
12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146
løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i
hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13
14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i
mindst 26 uger inden for 12 måneder.
Efter § 60, stk. 4, i loven har beskæftigelsesministeren hjemmel til efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om
anvendelsen af § 60. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold,
hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at
visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten
til supplerende dagpenge udløber.
144
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af
selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§
8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig
virksomhed fastsat nærmere regler om ret til dagpenge samtidig med drift af
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge
i op til 78 uger ved drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen
omfatter såvel fuldtids- som deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af
ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger. Perioden regnes fra
første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er
omfattet af lovens § 55, stk. 4 om forbrug af dagpenge ved deltagelse i
aktive tilbud, sygdom m.m., og samtidig har bibeskæftigelse.
De seneste forkortelser af dagpengeperioden har ikke haft betydning for
tidsbegrænsningen ved selvstændig bibeskæftigelse, der ikke blevet
forkortet. Der er derfor i dag stor forskel på at være lønmodtager og
selvstændig med hensyn til, hvor længe man kan arbejde på nedsat tid og
samtidig modtage dagpenge.
Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og
indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.)
vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende
dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik
ved ændringslovens § 14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for
ikrafttrædelsen af de bestemmelser i ændringsforslaget, som berørte reglerne
om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73 i forhold til det
månedsbaserede dagpengesystem. Ikrafttrædelsen heraf er sket ved § 2, jf. §
3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017. Det følger af forslagets
§ 2, at denne ikrafttrædelse af reglerne om supplerende dagpenge bortfalder,
og erstattes den 1. oktober 2018 af forslagene til § 60 og 73, i nærværende
forlags § 1, nr. 41 og 56, jf. § 3, stk. 1.
Det følger af disse regler, at retten til supplerende dagpenge udløber, når
et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de
seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende
dagpenge efter § 59, stk. 1. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når
arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i
tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen
af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til at få
forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig
får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af
145
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den
forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire
ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der
fremgår af stk. 4, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af
arbejdsfordeling eller hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning og
udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en
arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne,
herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på
overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at
overtage andet arbejde med dags varsel. Det betyder, at et medlem kan
deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden
for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig
får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem
arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse
og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende
dagpenge. Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge,
herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også
fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling
eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på
nedsat tid.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjeningen af
retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem
1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for
12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146
løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i
hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13
14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i
mindst 26 uger inden for 12 måneder.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes
periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for
hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan
146
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende
dagpenge udløber.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et
fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets
arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer. Uger,
hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i
øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har
arbejdet på nedsat tid i løbet af måneden.
Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger,
hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. En uge
indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af
dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer,
ikke indgår i tidsbegrænsningen. Når tidsbegrænsningen udløber, udløber
retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en
måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få
udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller
flere uger i måneden har været fuldt ledig. Dette er en konsekvens af det
månedsbaserede dagpengesystem, hvorefter der ydes dagpenge for op til
160,33 timer pr. måned.
Et medlem har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12
uger. Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af
løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan
medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende
dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer,
og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Der kan også medregnes B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er
indberettet til indkomstregisteret. B-indkomsten omregnes til timer med den
gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberettet til
indkomstregisteret, kan ikke medregnes.
Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som
kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan
147
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ikke medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med
supplerende dagpenge.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge
giver en måneds arbejde med mere end 146 løntimer ret yderligere 4 uger,
hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer
og 2 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer ret til yderligere 4
uger med supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende
dagpenge er opbrugt, opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12
måneder og træffe afgørelse om den mulige forlængelse af den periode,
hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Arbejdsløshedskassens
opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med
hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet,
om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet tilkendegiver ved
udfyldelsen af dagpengekortet, at pågældende ønsker at gøre brug af
forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af
arbejdsfordeling eller hjemsendelse, omfattes ikke af tidsbegrænsningen og
udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en
arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne,
herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på
overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at
overtage andet arbejde med dags varsel. Det betyder, at et medlem kan
deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden
for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig
får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem
arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse
og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende
dagpenge. Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge,
herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også
fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling
eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på
nedsat tid.
Retten til supplerende dagpenge genoptjenes løbende. Det betyder, at et
medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som
opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan
arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt
supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til
148
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med
op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.
Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et
fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer
pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende
måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge.
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger
med mere end 34 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68
løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.
Et medlem kan derudover genoptjene retten til supplerende dagpenge ved
at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i
mindst 26 uger inden for 12 måneder.
Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.
Der kan også medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret. B-
indkomsten omregnes til timer med den gældende omregningssats på 230,08
kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men
som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan ikke medregnes.
Det foreslås i
§ 60, stk. 1, 1. pkt.,
at retten til supplerende dagpenge
udløber, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig
virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder,
hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.
Forslaget betyder, at der i størst muligt omfang skal være de samme
muligheder for deltidsarbejde samtidig med modtagelse af dagpenge, uanset
om arbejdet er selvstændig virksomhed eller lønmodtagerbeskæftigelse.
Det foreslås derfor, at længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med
selvstændig bibeskæftigelse fastsættes til 30 uger svarende til
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder muligheden for at
forlænge tidsbegrænsningen fleksibelt med op til 12 uger på grundlag af
løntimer og på grundlag af selvstændig virksomhed.
Det vil i videst muligt omfang være de principper og metodikker, der er
udviklet til behandlingen af supplerende dagpenge, der vil finder anvendelse
for supplerende dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende.
Det foreslås i
§ 60, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
at et medlem arbejder på nedsat
tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke
i opgørelsen af tidsbegrænsningen, hvis der er foretaget fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.
Det foreslås i
§ 60, stk. 1, 4.-8. pkt.,
at for et medlem, der driver
selvstændig virksomhed efter loven, indgår uger i måneder, hvor
149
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen af tidsbegrænsningen,
uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige
virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed op midt i en måned,
indgår hele måneden i opgørelsen. Måneder, hvori der ikke udbetales
dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger. En uge,
der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned,
hvori ugen afsluttes.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et
fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets
arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer.
Uger, hvori et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i
øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har
arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt
dagpenge i måneden, indgår uger, hvori et medlem har arbejdet på nedsat
tid, ikke i tidsbegrænsningen.
En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder,
at uger, hvori medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst
37 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke
forhold der medfører tekniske belægninger, finder fortsat anvendelse. Et
medlem skal dermed have fratrækkes udbetalingen for en måned med
mindst 7,4 timer pr. dag, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret, og med
mindst 6 timer pr. dag, hvis medlemmet er deltidsforsikret, når medlemmet
f.eks. er syg, holder fri for egen regning eller ferie eller ikke er til rådighed
for arbejdsmarkedet.
Som noget nyt betyder forslaget, at medlemmer, som driver selvstændig
virksomhed omfattes af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for 104 uger.
Tidsbegrænsningen for selvstændig erhvervsdrivende forkortes således fra
78 uger til 30 uger, svarende til tidsbegrænsningen for supplerende
dagpenge for lønmodtagere.
Selvstændig virksomhed defineres i overensstemmelse med definition i
lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a. Forslaget betyder, at der forbruges af
tidsbegrænsningen i de måneder, hvori der er udbetalt dagpenge, og hvori
virksomheden ikke er ophørt. Det betyder, at en måned forbruger af
tidsbegrænsningen, hvis der i måneden er både drift af selvstændig
virksomhed og modtagelse af dagpenge. Det foreslås, at dette gælder uanset
om der er foretaget fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed.
150
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i
tidsbegrænsningen.
Forslaget betyder derudover, at måneden opgøres i uger på samme måde
som for lønmodtagere, og at en uge der løber hen over et månedsskifte
indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes, hvilket svarer
til de gældende regler for lønmodtagere.
Hvis et medlem starter en ny virksomhed op midt i en måned, forbruger
ugerne i denne måned også af tidsbegrænsningen. Dette gælder uanset, om
pågældende anses for at drive virksomheden som hoved- eller
bibeskæftigelse. Baggrunden for, at forbruget opgøres og regnes i hele
måneder er, at det ikke kan kontrolleres i hvilken uge, det selvstændige
arbejde ligger. Det er også en konsekvens af, at dagpenge fra den 1. juli
2017 opgøres og udbetales i måneder.
Baggrunden for, at der for selvstændig virksomhed forbruges i måneder,
skal ses i forhold til de nye definitioner af aktiviteter, jf. forslagets § 1, nr.
36, ad § 57 a. Mange honorarmodtagere og freelancere vil, hvis de beskattes
som lønmodtagere, fremover få defineret deres indtægt som
lønmodtageraktiviteter.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i
tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til
supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned
efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt
dagpenge i måneden. Det gælder, selv om medlemmet i en eller flere uger i
måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af, at supplerende
dagpenge udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid,
altså hvor medlemmet arbejder mindre end 160,33 timer.
Det foreslås i
§ 60, stk.
2, at et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge
er udløbet, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12
uger. Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste
12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om
et indkomstregister samt ikke-indberetningspligtig B-indkomst, som
oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til
timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende
dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller
to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk.
6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid
og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a
og ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder.
Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende
151
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpenge med fire uger. Det en betingelse, at virksomheden har
været registret i offentlige registre i seks måneder på tidspunktet for
udløb af perioden i stk. 1.
Forslaget betyder, at reglerne om lønmodtagere og selvstændig
erhvervsdrivende er sammenskrevet, og der er derved opnået en forenkling
af regelsættet til en vis grad.
Forslaget betyder, at ret til forlængelse af perioden med ret til
supplerende dagpenge kan optjenes som lønmodtager henholdsvis
selvstændig bibeskæftigelse og som en kombination mellem
deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse.
Det betyder, at det løbende er muligt at optjene ret til en ny periode med
supplerende dagpenge for selvstændig virksomhed på samme måde som for
lønmodtagere.
Der har ved den lovmæssige udmøntning af ændring af reglerne om
supplerende dagpenge som følge af dagpengereformen, jf. lov nr. 624 af 8.
juni 2016 været rejst tvivl om afviklingen af den forlængede periode med
supplerende dagpenge. Tvivlen har gået på, om forlængelsesperioden skulle
relateres til den gældende periode om, at tidsbegrænsningen opgøres inden
for en periode på 104 uger.
De optjente uger med ret til forlænget ret til supplerende dagpenge
bortfalder ikke på samme måde, som ved forlængelse af den ordinære 2-
årige dagpengeperiode. Det skyldes det forhold, at perioden på 104 uger
ikke er en referenceperiode. Forlængelsen af perioden med supplerende
dagpenge skal således ikke ske inden for en referenceperiode.
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5 - og i
overensstemmelse med gældende ret - fastsættes nærmere regler herom i
bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Det betyder, at hvis der er optjent maksimal forlængelse på 12 uger, så
kan disse 12 uger benyttes på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af
de ordinære 30 uger, og indtil tidspunktet for eventuel genoptjening af et nyt
beskæftigelseskrav i forhold til supplerende dagpenge. Det betyder, at et
medlem beholder de uger, som pågældende ikke har gjort brug af, selv om
pågældende flere år senere indplaceres i en ny (2-årig) dagpengeperiode.
Hvis medlemmet derimod har genoptjent ret til en ny periode med
supplerende dagpenge, så bortfalder uger med ret til forlængelse af perioden
med supplerende dagpenge. Dette skyldes, at retten til supplerende
dagpenge løbende kan genoptjenes.
Hvis pågældende derimod optjener et nyt beskæftigelseskrav til den
ordinære 2-årige dagpengeperiode ved arbejde, som ikke er fuldtidsarbejde,
bortfalder de 12 uger ikke, da der ikke her er optjent en ny dagpengeret til
supplerende dagpenge.
Det foreslås videre i
stk. 2, nr. 1,
at forlængelsen sker på baggrund af
løntimer og B-indkomst, som i de seneste 12 måneder er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-
152
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst af medlemmet på tro og love.
B-indkomsten omregnes til timer.
Perioden med supplerende dagpenge kan således forlænges på baggrund
af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister i de seneste 12 måneder. Det er præciseret, at løntimerne
skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på de
seneste12 måneder. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører en
periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i
overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om
bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan
også medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende
dagpenge. Der kan også medregnes forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke, der
ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. I
overensstemmelse med gældende ret foreslås, at afholdt ferie med
feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved
genoptjening af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den
fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Det
forventes at blive fastsat nærmere regler herom med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 60, stk. 7.
Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret.
B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller
underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst
skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til
timer med den nye omregningssats på 116,13 kr. (2017), jf. forslagets § 1,
nr. 17, ad forslag til § 53, stk. 10, jf. stk. 12.
Det foreslås videre i
stk. 2, nr. 1,
at der ved opgørelsen af den forlængede
ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire
ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer,
der fremgår af stk. 6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Det betyder, at
en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-
dagesindberetninger med henholdsvis 146, 34 og 68 løntimer, jf. forslaget til
stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at forlængelsen kan ske på baggrund af
måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og
ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder. Hver måned
giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med fire
uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige
registre i seks måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1. Det
betyder, at hver (kalender)måned, et medlem har drevet selvstændig
virksomhed og ikke har modtaget dagpenge, giver ret til forlængelse af
153
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det en betingelse, at
virksomheden har været registreret i Virk.dk i 6 måneder på tidspunktet for
udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge. Forslaget omfatter
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at forlængelsen af perioden med ret til supplerende
dagpenge efter stk. 2 kun kan ske efter stk. 2, nr. 1 eller 2. Det betyder, at
forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge skal ske enten på
grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, inklusiv ikke-indberetningspligtig B-
indkomst, eller på grundlag af (kalender)måneder med selvstændig
virksomhed.
For hver periode, der danner grundlag for 4 ugers forlængelse, kan der
således kun medregnes enten lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Det
betyder bl.a., at lønarbejde og selvstændig virksomhed i den samme
kalendermåned ikke kan sammenlægges og dermed give ret til yderligere 4
uger med supplerende dagpenge. Det vil således ikke være muligt at
kombinere perioder med lønmodtagerbeskæftigelse med perioder med
selvstændig virksomhed.
Eksempel:
Et medlem, der har en selvstændig virksomhed og samtidig hermed i
f.eks. én måned har mindst 146 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan få
forlænget perioden med supplerende dagpenge fleksibelt med 4 uger. Hvis
medlemmet i stedet kun har 120 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan
vedkommende forlænge fleksibelt på baggrund af den selvstændige
virksomhed, hvis der ikke er modtaget dagpenge i den pågældende måned.
Det bemærkes, at selvstændig virksomhed ikke kan bruges til fleksibel
genoptjening af den almindelige dagpengeperiode.
Det foreslås i
stk. 4,
at et medlem, hvis forlængede periode med ret til
supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere
forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 2, 1. pkt.,
hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3, i øvrigt er opfyldt siden seneste
opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.
Det fremgår ikke klart af gældende lov, om det - som ved forlængelse af
den almindelige 2-årige dagpengeperiode, jf. gældende lovs § 56 - er muligt
at bruge beskæftigelse i forlængelsesperioden til en yderligere forlængelse
af retten til supplerende dagpenge med op til i alt 12 uger. Dette er
imidlertid forudsat ved udarbejdelsen af de administrative reglerog var
forudsat ved Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Forslaget betyder, at et medlem, hvis forlængede periode med ret til
supplerende dagpenge er udløbet, har ret til yderligere forlængelse, inden
for den maksimale forlængelsesperiode på 12 uger, hvis medlemmet i
forlængelsesperioden har haft yderligere arbejde. Det er en forudsætning, at
betingelserne for ret til forlængelse i øvrigt er opfyldt siden seneste
opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.
Det foreslås i
stk. 5,
at et medlem, som arbejder på nedsat tid
udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke er
154
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge,
herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, i
øvrigt bl.a. skal opfylde betingelserne om, at arbejdsfordelingen eller
hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet
kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller
være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, og
arbejde på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i
måneden. Uger, hvori et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af
arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder
forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte
med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller
hjemsendelse i en måned, hvori pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Det foreslås i
stk. 6,
at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes.
Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem
1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af
seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et
indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder, eller
2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud
ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et
indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det pågældende år
ikke har modtaget dagpenge.
Forslaget betyder, at de gældende regler om genoptjening af retten til
supplerende dagpenge, opdeles og affattes på ny. Hensigten er, at
sammenskrive reglerne om lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
og dermed opnå en forenkling af regelsættet til en vis grad.
Forslaget betyder, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes
løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til
supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en
ny periode, hvori medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for
104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder
de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel
forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt
af den tidligere periode.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1,
at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået
indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6
155
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret
til en ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at
mindsteudbetalingsreglen fra den 1. juli 2017 opgøres månedsvis som to
dage pr. måned (14,8 timer). Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes
med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer eller 13 14-dages-
indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende
måneder.
Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5, vil blive
fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, kan medregnes ved optjening af perioden med
supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke
der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det
bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved
genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 6, nr. 2,
at genoptjening af retten til
supplerende dagpenge også kan ske på grundlag af en samlet indtægt
opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed,
der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017). Det er en
forudsætning, at medlemmet i det pågældende år ikke har modtaget
dagpenge.
Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret.
B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller
underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst
skal være oplyst af medlemmet på tro og love.
Hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af forslaget til § 60, stk.
6, nr. 1, om lønmodtagerbeskæftigelse, omregnes B-indkomsten til timer
med omregningssatsen på 116,13 kr. (2017 niveau), jf. forslagets § 1, nr. 17,
ad § 53, stk. 12. Hvis medlemmet derimod omfattes af § 60, stk. 6, nr. 2, om
selvstændig virksomhed og lønmodtagerbeskæftigelse, omregnes B-
indkomsten ikke.
Genoptjeningen skal ske enten efter bestemmelsen i den foreslåede § 60,
stk. 6, nr. 1 eller efter nr. 2. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere de
to genoptjeningsregler.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2, om optjening af ret
til dagpenge, nr. 17, ad genoptjening af ret til dagpenge og nr. 45, ad § 63,
stk. 3, nr. 3, om genoptjening af ret til dagpenge ved selvforskyldt ledighed,
idet indkomstkravet foreslås at være det samme i de nævnte bestemmelser.
156
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
stk. 7,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-6.
Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes
periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for
hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende
dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af
drift af selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som
lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende samt medregning af B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes det,
at der bl.a. bliver fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller
efter vagtplan indgår i tidsbegrænsningen. Det vil også blive fastsat
nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra
tidsbegrænsningen og regler om udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Som noget nyt vil der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen blive
fastsat regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen for medlemmer, som
driver selvstændig virksomhed, og om sammenlægning af forbrug af
perioden med supplerende dagpenge som lønmodtager og selvstændig
erhvervsdrivende mv.
Det forventes derudover at ville blive fastsat regler om opgørelse af
tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af
dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvori retten til
supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse på op til 12 uger,
udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, at der
fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Det forventes, at der endvidere vil blive fastsat regler om den fleksible
genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, på grundlag af
lønmodtagerbeskæftigelse, omregning af B-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag henholdsvis ikke betales arbejdsmarkedsbidrag,
opgørelse af måned med drift af selvstændig virksomhed, hvori der ikke er
modtaget dagpenge mv., afviklingen af forlængelsesperioden, samt regler
om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op
til 12 uger. Det foreslås, at der herunder vil blive fastsat regler om
tidspunktet for overgang fra den oprindelige periode med ret til supplerende
dagpenge til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge samt
overgang til en ny periode med ret til supplerende dagpenge.
157
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det forventes, at der tillige vil blive fastsat regler om opgørelsen af
genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge.
Herunder vil der blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, også kan
medregnes ved både genoptjening af ret til supplerende dagpenge og
forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge, herunder om
medregning af forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og
udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med
feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved
genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke kunne
medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge. Det foreslås, at der også vil blive fastsat regler om opgørelsen af
kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn
månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
Det forventes, at der også vil blive fastsat regler om, at genoptjening af
retten til supplerende kan ske på grundlag af en samlet indtægt opgjort som
A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et
indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017).
Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om
arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12
uger. Arbejdsløshedskassen skal i ethvert tilfælde, hvor retten til
supplerende dagpenge er opbrugt, opgøre medlemmets løntimer/selvstændig
virksomhed inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den
mulige forlængelse af den periode, hvori medlemmet kan arbejde på nedsat
tid.
Det betyder, at arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge
er opbrugt skal orientere medlemmet om muligheden for forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse. Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse
er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge perioden
med supplerende dagpenge med hele den periode, som pågældende har ret
til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller
ej.
Det foreslås, at der i den forbindelse vil blive fastsat nærmere regler om,
at medlemmet løbende giver sit ønske om udbetaling af supplerende
dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på månedsoplysningerne. Det
betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at
pågældende ønsker at gøre brug af forlængelsen af perioden med
supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker for 4 uger ad
gangen.
Til nr. 42
158
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. må dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 3, til et medlem, hvis ledighed
skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde,
som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller
andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes
medlemmet,
4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at
medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om
beskæftigelsesindsatsen, eller
5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller
ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår videre af gældende regler i § 63, stk. 2, at bestemmelsen i
stk. 1, nr. 2, ikke finder anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf.
§ 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger
efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på
grund af konkurs eller tvangsauktion.
Det foreslås, at
§ 63, stk. 2,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
ophæves, affattes på ny og deles op i to stykker. Hensigten er, at
sammenskrive reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende
og dermed til en vis grad opnå en forenkling af regelsættet.
Det foreslås i
§ 63, stk. 2,
at bestemmelsen i nr. 2, om selvforskyldt
ledighed ikke finder anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. §
57, stk. 3, jf. § 57 b, samt udtræden af medarbejdende ægtefæller med
lønaftale.
I disse tilfælde udbetales dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende
ikke for de første 3 uger efter ophøret, dog 1 uge ved konkurs eller
tvangsauktion efter § 57 b, stk. 2, nr. 6. Ved ophør på tro og love efter § 57
b, stk. 2, nr. 2, er perioden 2 måneder. Disse regler finder dog ikke
anvendelse på medlemmer,
1) der ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller
2) der er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage
dagpenge, og som igen anmoder om at få dagpenge.
Det betyder, at reglerne om selvforskyldt ledighed for lønmodtagere
fortsat ikke finder anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. §
57, stk. 3, jf. § 57 b, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 34 og 36.
Tilsvarende gælder for medarbejdende ægtefæller med lønaftale, som
udtræder af ægtefællens virksomhed.
159
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det bemærkes, at medarbejdende ægtefæller med lønaftale anses for
lønmodtagere i relation til optjening af ret til dagpenge efter de foreslåede
definitioner,. Denne del af forslaget svarer til gældende regler.
Det betyder videre, at dagpenge i disse tilfælde
–
som efter gældende
regler - ikke udbetales for de første 3 uger efter ophøret (karensperiode).
Dog udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på grund af konkurs
eller tvangsauktion.
Det foreslås desuden som noget nyt, at ved ophør på tro og love efter
den foreslåede bestemmelse i forslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b, stk. 2, nr. 2, er
karensperioden dog 2 måneder. Det foreslås, at dette imidlertid ikke gælder,
hvis medlemmet;
1) ophører fra bibeskæftigelse efter lovforslagets § 1, nr. 36, ad jf. § 57
a, stk. 2, eller
2) er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage
dagpenge og som igen anmoder om at få dagpenge.
Det foreslås endvidere i
§ 63, stk. 3,
at et medlem, som modtager
dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57 b, maksimalt kan
ophøre med en ny virksomhed én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. §
55, stk. 1 og 2. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge.
Et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, jf.
forslagets § 1, nr. 17, kan ophøre med en ny virksomhed med ret til
dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 60, stk. 6, nr. 1 eller
2, uden samtidig modtagelse af dagpenge.
Det betyder, at hvis et medlem dokumenterer et ophør efter § 57 b, stk.
2, nr. 1, inden karensperioden på 2 måneder er udløbet, vil medlemmet
kunne modtage dagpenge fra dette tidspunkt. Dog kan der ikke udbetales
dagpenge for mindst 3 uger fra medlemmets ophør på tro og love.
Dette foreslås at omfatte såvel den ordinære dagpengeperiode på 2 år,
som forlængelsesperioden på 1 år (1.924 timer), jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter er medlemmet udelukket fra at
modtage dagpenge i den resterende del af dagpengeperioden.
Eksempel:
Et medlem ophører med drift af sin virksomhed pr. 1. januar i året,
indplaceres i en ny dagpengeperiode og modtager herefter dagpenge. Efter
8 måneder med dagpenge starter medlemmet en ny virksomhed
–
eventuel
samtidig med modtagelse af dagpenge efter forslaget til § 60. Medlemmets
drift af virksomheden ophører efter yderligere 4 måneder. Medlemmet kan
igen modtage dagpenge.
Ved en efterfølgende opstart og ophør med drift af en selvstændig
virksomhed, vil medlemmet ikke i samme dagpengeperiode
–
herunder en
160
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
eventuel forlænget periode med ret til dagpenge på højst 1 år - kunne
modtage dagpenge, herunder supplerende dagpenge.
Forslaget betyder videre, at et medlem, som har genoptjent retten til
dagpenge efter § 53, stk. 8, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 17, kan
ophøre med en ny virksomhed og have ret til dagpenge, hvis medlemmet
forinden opfylder betingelserne i § 60, stk. 6, nr. 1 eller 2, og i den periode
ikke samtidig har modtaget dagpenge. Stk. 3 og 4 bliver som konsekvens
heraf stk. 4 og 5.
Til nr. 43
Efter de gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt
ledighed en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12
måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig,
bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil
medlemmet;
1. som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52,
inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder
ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge-
eller 14-dages-indberetninger,
2. som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52,
inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder
ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-
dages-indberetninger, eller
3. i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.
Det foreslås i § 63, stk. 3, der bliver stk. 4, at »inden for« ændres til »i«, og
at »eller« ophæves i nr. 2.
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslaget i § 1, nr.
44, hvor det foreslås, at B-indkomst, der ikke er indberetningspligtig til
indkomstregisteret, også kan medregnes ved generhvervelse af retten til
dagpenge efter selvforskyldt ledighed.
Til nr. 44
Efter de gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt
ledighed en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12
måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig,
161
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil
medlemmet;
1. som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52,
inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder
ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge-
eller 14-dages-indberetninger,
2. som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52,
inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder
ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-
dages-indberetninger, eller
3. i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.
Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt nummer
stk. 3,
nr. 3,
hvorefter B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i
nr. 1-3.
B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen efter § 52, og
under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig
virksomhed.
Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet også
kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at
B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten
omregnes til timer med omregningssatsen i gældende lovs § 52 ( 230,08 kr.
- 2017).
Denne ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk.
1, og erstattes den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 45, hvor
spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en
omskrevet § 63, stk. 3, jf. forslaget til stk. 3, nr. 3.
Til nr. 45
Efter de gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt
ledighed en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12
måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig,
bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil
medlemmet;
162
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1. som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52,
inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder
ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge-
eller 14-dages-indberetninger,
2. som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52,
inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder
ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-
dages-indberetninger, eller
3. i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 44, om medregning af B-indkomst ved
opgørelsen af beskæftigelseskravet, skal gælde for det meste af 2018, er det
af lovtekniske grunde nødvendigt at (gen)affatte § 63, stk. 3, der bliver stk.
4, således at den får en ordlyd, der, med undtagelse af bestemmelsen i nr. 3,
svarer til gældende lovs § 63, stk. 3. (Gen)affattelsen medfører ingen
indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås, at bestemmelsen nævnt i
§ 63, stk. 4, nr. 3,
om selvstændig
virksomhed affattes således, at genoptjening bliver betinget af, at
medlemmet har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt
overskud ved selvstændig virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk.
3, nr. 1-3, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det
pågældende år ikke har modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret medlem
skal beløbet være på mindst 148.956 kr. (2017).
Ved opgørelsen indgår som et nyt element, at også B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til
indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud eller underskud, kan dog ikke medregnes. Ikke-
indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og
love.
Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 63, stk. 4, der
bliver stk. 5, som ændret ved forslaget i § 1, nr. 46, blive fastsat regler om
medregning af B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret.
Hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af gældende lovs § 63,
stk. 3, nr. 1 og 2, omregnes timerne med omregningssatsen efter forslaget til
§ 53, stk. 12, jf. forslagets § 1, nr. 17 (116,13 kr.
–
2017 niveau). Hvis
medlemmet derimod omfattes af § 63, stk. 3, nr. 3, som ændres ved
nærværende ændringsforslag, omregnes B-indkomsten ikke.
163
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Indkomstkravet følger dermed de foreslåede indkomstkrav i forslagets §
1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, om optjening af ret til dagpenge, § 1, nr. 41, ad §
60, stk. 6, om genoptjening af ret til supplerende dagpenge, og § 1, nr. 56,
ad § 73, stk. 7, om deltidsforsikredes genoptjening af ret til supplerende
dagpenge.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at det præciseres, at løntimerne til
genoptjening af dagpengeretten skal være indberettet til indkomstregisteret i
optjeningsperioden på de seneste 3 måneder eller 12 uger. Det har således
ikke betydning, at indtægten hidrører en periode, der ligger forud for
optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der
har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter
forslaget op på.
Det foreslås ligeledes præciseret, at genoptjeningen sker enten efter
bestemmelsen i den foreslåede § 63, stk. 3, nr. 1, 2 eller efter nr. 3. Det vil
derfor ikke være muligt at kombinere lønmodtagerbeskæftigelse efter nr. 1
og 2 med indtægt efter nr. 3.
Til nr. 46
Efter de gældende regler i § 63, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af § 63 om
selvforskyldt ledighed.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides. Det forventes, at
beskæftigelsesministeren også fastsætter regler om betydningen af drift af
selvstændig virksomhed, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, og om, at bevarelse af dagpengeretten forudsætter, at
medlemmet ikke ophører med selvstændig virksomhed mere end én gang i
hver dagpengeperiode.
Til nr. 47
Efter de gældende regler i § 66, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om
delpension, optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens
vedtægt. En fuldtidsforsikret lønmodtager, som overgår til delpension, skal
overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring
er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares,
selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten,
ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til
deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i
tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område.
164
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 66, stk. 2, 1. pkt.,
»Lønmodtagere« ændres til
»Medlemmer«, og i 2. pkt., ændres »et fuldtidsforsikret lønmodtager« til
»Et fuldtidsforsikret medlem«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1, 48-54,
om selvstændiges mulighed for deltidsforsikring. Med forslaget sikres, at
der ikke skelnes mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Til nr. 48
Efter de gældende regler i § 67 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
betragtes beskæftigelse som deltidsbeskæftigelse, hvis varigheden højst er
30 timer om ugen beregnet i gennemsnit for 4 uger/1 måned.
Det foreslås i
§ 67,
at som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse,
hvis varighed;
1) for månedslønnede er højst 130 timer om måneden, og
2) for uge- og 14-dages-lønnede højst 30 timer om ugen beregnet som
et gennemsnit for 4 uger.
Forslaget er en konsekvens af overgang til et månedsbaseret
dagpengesystem pr. 1. juli 2017. Dermed sikres, at der er overensstemmelse
med, at arbejdstiden for månedslønnede ifølge gældende ret opgøres på
baggrund af ugentlig arbejdstid.
Forslaget præciserer hvilket timeantal, der definerer deltidsarbejde.
Timetallet opgøres både for uge- og 14-dageslønnede på baggrund af den
ugentlige arbejdstid og for månedslønnede på baggrund af den månedlige
arbejdstid. Herved kommer definitionen til at svare til det timetal, der
gælder ved overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring.
Til nr. 49
Efter de gældende regler i § 68, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. skal et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som
lønmodtager, og som skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til
deltidsforsikring, overflyttes til deltidsforsikring, medmindre medlemmet
samtidig driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen
modtager medlemmets anmodning.
Det foreslås i
§ 68, stk. 1,
at teksten »som lønmodtager«, og »,
medmindre medlemmet driver selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang« udgår.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 1, 48-54,
om selvstændiges mulighed for deltidsforsikring. Forslaget betyder, at den
del af bestemmelsen, som vedrører, at selvstændig erhvervsdrivende ikke
kan optages som deltidsforsikret medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
165
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ophæves. Herefter skelnes der ikke mellem lønmodtagere og selvstændig
erhvervsdrivende.
Til nr. 50 og 51
Efter de gældende regler i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. skal et deltidsforsikret medlem (automatisk) overflyttes til
fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister
har fået indberettet;
1. mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende
periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller
2. mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende
periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.
Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end
midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen til drift af selvstændig
virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.
Er der tale om ukontrollabel arbejdstid omregnes indtægten til timer
med omregningssatsen i gældende lovs § 52 (230,08 kr. 2017).
Det foreslås i
§ 68, stk. 3, nr. 1,
at »inden for« ændres til: »i«, og »eller«
udgår.
Det foreslås videre i
§ 63, stk. 3, nr. 2,
at »inden for« ændres til: »i« og »14-
dages-indberetninger.« ændres til: »14-dages-indberetninger, eller«.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslagets § 1, nr. 52,
hvor der indsættes en bestemmelse om, at også B-indkomst, der ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret, kan medregnes ved opgørelsen at
timerkravet til overflytning til fuldtidsforsikring, jf. forslaget til § 1 nr. 52.
Til nr. 52
Efter de gældende regler i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. skal et deltidsforsikret medlem (automatisk) overflyttes til
fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister
har fået indberettet;
1. mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende
periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller
2. mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende
periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.
Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end
midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen til drift af selvstændig
virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.
166
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 68, stk. 3,
at der ved opgørelse af arbejdskravet for
automatisk overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring indgår B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
omregnet til timer med omregningssatsen efter § 52, og under forudsætning
af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed.«
Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for
automatisk overflytning også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til
indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i
en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med
omregningssatsen i gældende lovs § 52 ( 230,08 kr. - 2017).
Den foreslåede ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets §
3, stk. 1, og foreslås erstattet den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1,
nr. 53, hvorefter spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås
indarbejdet som en del af en omskrevet § 63, stk. 3, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2, i nærværende forslag.
Til nr. 53
Efter de gældende regler i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. skal et deltidsforsikret medlem (automatisk) overflyttes til
fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister
har fået indberettet;
1. mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende
periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller
2. mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende
periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.
Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end
midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen til drift af selvstændig
virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.
Det foreslås, i
§ 68, stk. 3, nr. 1 og 2,
at et deltidsforsikret medlem skal
overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende
1) i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end
390 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode på
3 måneder ved månedsindberetninger, eller mere end 360 løntimer, i
en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-
indberetninger, jf. dog § 53, stk. 12,
2) ikke er omfattet af nr. 1, og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57
a, hvis de samlede aktiviteter som lønmodtager eller selvstændig
virksomhed efter § 53, stk. 9, nr., 1-3, jf. stk. 10, i perioderne nævnt i
nr. 1, overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67.
167
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Som følge af ændringsforslaget i § 1, nr. 52, er det af lovtekniske grunde
nødvendigt at (gen)affatte § 68, stk. 3, således, at den får en ordlyd, der på
nær bestemmelsen i nr. 2, svarer til gældende lovs § 68, stk. 3.
Gen)affattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer i øvrigt.
Forslaget betyder, at bestemmelsen udvides til at omfatte drift af
selvstændig virksomhed. Denne del af bestemmelsen affattes således, at hvis
medlemmet ikke har det fornødnes antal løntimer efter den foreslåede
bestemmelse i nr. 1, så kan der alligevel ske overflytning, hvis medlemmet
har drift af selvstændig virksomhed efter den foreslåede § 57 a, jf. forslagets
§ 1, nr. 36.
Det foreslås videre, at der sker overflytning fra deltids- til
fuldtidsforsikring, hvis den samlede aktivitet som lønmodtager eller
selvstændig virksomhed overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67, som
foreslået ændret ved forslagets § 1, nr. 48. Det foreslås videre, at indkomst
omregnes til timer og at indtægten deles ud over et helt regnskabsår ved at
dele indtægten med 12. Desuden skal beskæftigelseskravet opgøres inden
for perioderne nævnt i § 68, stk. 3, nr. 1.
Til nr. 54
Det fremgår af gældende regler i § 68, stk. 4 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i
stk. 1-3, herunder regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3.
Det foreslås, at bemyndigelsen i
68, stk. 4,udvides,
således, at der også
kan fastsættes nærmere regler om omregning af overskud af selvstændig
virksomhed eller B-indkomst til timer, jf. § 53, stk. 12, samt om at
overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3, nr. 2, finder sted, når der
foreligger et afsluttet årsregnskab.
Det forventes, at der i medfør af gældende bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 68, stk. 4, i lov om, arbejdsløshedsforsikring m.v., vil blive fastsat regler
om medregning af B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at hvis B-indkomsten
vedrører et medlem omfattet af forslaget til § 68, stk. 3, nr. 2, omregnes
denne til timer med omregningssatsen efter forslaget til § 53, stk. 12, jf.
forslagets § 1, nr. 17 (116,13 kr.
–
2017 niveau).
Til nr. 55
Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, at
når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden,
168
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre
omfang, kan der udbetales supplerende dagpenge.
Efter § 73, stk. 4, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes.
Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til
supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter i henhold til lov
om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks
månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger
eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52.
Det foreslås indsat som et nyt punktum i
§ 73, stk. 4,
at når retten til
supplerende dagpenge er udløbet, indgår B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved opgørelsen af
genoptjeningskravet for ret til supplerende dagpenge.
Det Foreslås, at der er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en
selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med
omregningssatsen, jf. § 52 (230,08 kr. - 2017) og medregnes på det
tidspunkt, hvor medlemmet oplyser om det på tro og love.
Det forventes, at der med hjemmel i lovens § 73, stk. 5, vil blive fastsat
nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring skal gælde for det meste af
2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og erstattes den 1. oktober 2018 af
ændringsforslaget i § 1, nr. 56, hvor spørgsmålet om medregning af B-
indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 73, stk. 7, jf. forslaget til stk.
3, nr. 2.
Til nr. 56
Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, at
når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden,
kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre
omfang, kan der udbetales supplerende dagpenge. Udbetaling af
supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen
af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det
under hensyn til arbejdslønnen.
Efter § 73, stk. 2, i loven udløber retten til supplerende dagpenge, når et
medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste
104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende
dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er
169
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen, hvis der
er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer
vedrørende ugen.
Efter § 73, stk. 3, i loven kan der udbetales supplerende dagpenge for 1
måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supplerende
dagpenge udløber. Dog medfører 1 uge, hvor et medlem har arbejdet,
fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Efter § 73, stk. 4, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes.
Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til
supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter i henhold til lov
om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks
månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger
eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger.
Efter § 73, stk. 5, har beskæftigelsesministeren fastsat nærmere regler om
bestemmelsen, herunder om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis,
om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i,
og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten
til supplerende dagpenge udløber.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af
selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§
8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig
virksomhed fastsat nærmere regler om ret til dagpenge samtidig med drift af
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge
i op til 78 uger ved drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen
omfatter såvel fuldtids- som deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af
ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger. Perioden regnes fra
første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er
omfattet af lovens § 55, stk. 4, om forbrug af dagpenge ved deltagelse i
aktive tilbud, sygdom mm., og samtidig har bibeskæftigelse.
De seneste forkortelser af dagpengeperioden har ikke medført ændringer
af tidsbegrænsningen ved selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen
er således ikke
blevet
forkortet. Der er i dag stor forskel på at være
lønmodtager og selvstændig med hensyn til, hvor længe man kan arbejde på
nedsat tid og samtidig modtage dagpenge.
Medlemmer, som driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, har ikke mulighed for at modtage supplerende
dagpenge samtidig med driften af virksomheden.
170
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og
indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.)
vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende
dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik
ved ændringslovens § 14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for
ikrafttrædelsen af de bestemmelser i ændringsforslaget, som berørte reglerne
om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73 i forhold til det
månedsbaserede dagpengesystem. Bestemmelserne er sat i kraft den 1.
januar 2018, jf. § 2, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts
2017. Det følger af forslagets § 2, at denne ikrafttrædelse af reglerne om
supplerende dagpenge bortfalder, og erstattes den 1. oktober 2018 af
forslagene til § 60 og 73, i nærværende forlags § 1, nr. 41 og 56, jf. § 3, stk.
1.
Det følger af § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
affattet ved § 1, nr. 70, i lov nr. 624 af 6. juni 2016, at der ikke kan
udbetales dagpenge, når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i
130 timer om måneden. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan
der udbetales supplerende dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge
sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned
og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende
dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til
arbejdslønnen.
Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er en betingelse for at få supplerende
dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til
dagpenge. For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge
efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og
130 timer. Dette gælder også, selvom medlemmet typisk i start starten af
den måned, hvor dagpengene første gang kommer til udbetaling og
slutningen af den måned, hvor dagpengeudbetalingen slutter, har
deltidsbeskæftigelse i en del af måneden og supplerende dagpenge i resten
af måneden.
Efter § 73, stk. 2, udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem
har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104
uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge
efter stk. 1. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er
kortere end 30 timer. 1 uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1.
pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30
timer vedrørende ugen.
171
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et
deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets
arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.
Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer),
indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv
om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi
medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får
udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder,
at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst
30 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. Der er administrativt fastsat
nærmere regler om forhold, der medfører tekniske belægninger i uge. Det
drejer sig f.eks. dage med sygdom, egen optjent ferie, fri for egen regning
og manglende rådighed.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i
tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til
supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned
efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt
dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i
måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af det månedsbaserede
dagpengesystem, hvorefter supplerende dagpenge udbetales i måneder.
Efter § 73, stk. 3, har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er
udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger
på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold
til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en
månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger
med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan
medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende
dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer,
og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med
feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved
172
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan ikke medregnes til den
fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der er
administrativt fastsat nærmere regler herom.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge
giver en måneds arbejde med mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede
ret til supplerende dagpenge i yderligere 4 uger, hvori medlemmet kan
arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 27 løntimer eller 2 14-
dages-indberetninger med mere end 54 løntimer for deltidsforsikrede ret til
yderligere 4 uger med arbejde på nedsat tid og udbetaling af supplerende
dagpenge.
Efter § 73, stk. 4, er et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende
som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattet af
tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge efter stk. 2
og 3. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt,
skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til supplerende dagpenge, herunder
at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt
grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med
dags varsel.
Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være
hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod
indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder
forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte
med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller
hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Efter § 73, stk. 5, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes
løbende. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at
et medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden
for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118
løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver
af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. dog § 52.
Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende
dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode,
hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og
173
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende
uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af
perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere
periode.
Efter § 73, stk. 6, har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om bestemmelsen, herunder om arbejdsforhold, hvor der
arbejdes periodevis, om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i
den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.
Der er med hjemmel heri bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling af
supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en
arbejdsløshedskasse.
Der er fastsat regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om
at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor
retten til supplerende dagpenge udløber.
Der er fastsat regler om bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et
medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om
genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge. Der er fastsat regler om,
at et medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge
i måneden mindst svarer til dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen
for deltidsforsikrede svarer dermed til 12 timer pr. måned.
Der er også fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter
vagtplan indgår i tidsbegrænsningen, og at arbejdsfordeling eller
hjemsendelse er undtaget fra tidsbegrænsningen og udløbet af retten til
supplerende dagpenge.
Der er fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i
forbindelse med efterreguleringen af dagpengene og uger, der løber over et
månedsskifte samt om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele
den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en
evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden
behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der er endvidere fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12
uger med supplerende dagpenge, afvikling af forlængelsesperioden, samt
om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op
til 12 uger. Der er fastsat nærmere regler om opgørelsen af
174
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge
samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.
Der er herunder fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved
både genoptjening og den fleksible genoptjening af supplerende dagpenge,
herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med indberettede
løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med
feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved
genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke kunne
medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge. Der er også fastsat regler om opgørelsen af kravene til
genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og
uge- eller 14-dagesvis.
Det foreslås i
§ 73, stk. 1,
at når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår
arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår
medlemmet arbejde af mindre omfang eller driver medlemmet selvstændig
virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 36,
kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage
dagpengene under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a.
Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for
områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på
grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten ved arbejdet
omregnes til timer, jf. § 52.
Forslaget betyder, at der også kan udbetales supplerende dagpenge til et
ledigt medlem, der driver selvstændig virksomhed. Definitionen af
selvstændig virksomhed fremgår af forslaget til § 57 a, der er affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 36.
Forslaget indebærer videre, at et ledigt medlem kan modtage dagpenge
under opstart og drift af selvstændig virksomhed. Dermed bliver det som
noget nyt muligt at iværksætte drift af ny virksomhed (iværksætteri).
Forslaget betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til
lønmodtagere sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid og 130
timer, hvilket svarer til de hidtil gældende regler. Inden for områder, hvor
udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af
arbejdstiden omregnes indtægten til timer. Dette svarer også til gældende
regler. Det bemærkes dog, at det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 17, ad §
53, stk. 12, at størrelsen af omregningssatsen ændres.
Forslaget betyder også, at der ved selvstændig virksomhed sker
udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem pågældendes
arbejdstid i timer, som er anvendt på selvstændig virksomhed i
175
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
vedkommende måned og 130 timer. Oplysningerne vil blive afgivet på tro
og love og fremgå af pågældendes månedlige dagpengekort.
Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er en betingelse for at få supplerende
dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til
dagpenge.
For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter
forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130
timer. Dette gælder også, selvom medlemmet typisk i start og slutmåneden
har deltidsbeskæftigelse i en del af måneden og supplerende dagpenge i
resten af måneden. Inden for områder, hvor udbetalingen af dagpenge ikke
kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til
arbejdslønnen.
Det foreslås i
stk. 2,
at når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller
drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste
104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende
dagpenge efter stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge.
Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end
30 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er
foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende
ugen.
For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger
i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1.
pkt., uanset om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige
virksomhed. Når et medlem starter en ny virksomhed op i løbet af en
måned, indgår hele måneden også i opgørelsen. Måneder, hvor der ikke
udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger,
jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i opgørelsen i
den måned, hvor ugen afsluttes.
Forslaget er i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget ved lov
nr. 624 af 6. juni 2016, jf. § 1, nr. 57 og 70. Det betyder, at lønmodtagere
kan modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for de seneste 104
uger.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et
deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets
arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.
Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer),
indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder, selv
om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi
medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får
udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
176
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er
sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende
ugen. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske
belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen.
De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske
belægninger, finder fortsat anvendelse. Et medlem skal dermed have
fratrækkes udbetalingen for en måned med mindst 6 timer pr. dag, hvis
medlemmet er deltidsforsikret, når medlemmet f.eks. er syg, holder fri for
egen regning eller ferie eller ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i
tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til
supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned
efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt
dagpenge i måneden. Det gælder, selv om medlemmet i en eller flere uger i
måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af det månedsbaserede
dagpengesystem, hvor supplerende dagpenge udbetales i måneder.
Som noget nyt betyder forslaget, at medlemmer, som driver selvstændig
virksomhed omfattes af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for 104 uger.
Tidsbegrænsningen for selvstændig erhvervsdrivende forkortes således fra
78 uger til 30 uger, som er tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge for
lønmodtagere.
Selvstændig virksomhed defineres i overensstemmelse med den
foreslåede definition i lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a.
Forslaget betyder, at der forbruges af tidsbegrænsningen i de måneder,
hvori der er udbetalt dagpenge, og hvor virksomheden ikke er ophørt. Det
betyder, at hvis der i en given måned er både drift af selvstændig
virksomhed og modtagelse af dagpenge, så forbruger denne måned af
tidsbegrænsningen. Det gælder uanset, om der har været fradrag i dagpenge
for den selvstændige virksomhed. Måneder, hvor der ikke udbetales
dagpenge, tæller ikke med i tidsbegrænsningen.
Forslaget betyder derudover, at måneden opgøres i uger på samme måde
som for lønmodtagere, og at en uge der løber hen over et månedsskifte
indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes, hvilket svare
til gældende regler for lønmodtagere.
Hvis et medlem starter en ny virksomhed op midt i en måned, forbruger
ugerne i denne måned også af tidsbegrænsningen. Dette gælder uanset, om
pågældende anses for at drive virksomheden som hoved- eller
bibeskæftigelse. Baggrunden for, at forbruget opgøres og regnes i hele
måneder er, at det ikke kan kontrolleres i hvilken uge, det selvstændige
177
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejde ligger. Det er også en konsekvens af, at dagpenge fra den 1. juli
2017 opgøres og udbetales i måneder.
Baggrunden for, at dagpengeretten ved selvstændig virksomhed
forbruges i måneder, skal ses i forhold til de nye definitioner af aktiviteter,
jf. forslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a. Mange honorarmodtagere og freelancere
vil, hvis de beskattes som lønmodtagere, fremover få defineret deres indtægt
som lønmodtageraktiviteter.
Det foreslås i
stk. 3,
at et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er
udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få forlænget den periode, hvori medlemmet
arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med
op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste
12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om
et indkomstregister. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være
oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til
timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende
dagpenge giver én månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to
14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5,
ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a, om drift af selvstændig
virksomhed, ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12
måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med
supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at
virksomheden har været registret i offentlige registre i 6 måneder på
tidspunktet for udløb af perioden. Der kan i alt forlænges med 12
uger.
Forslaget betyder, at reglerne om lønmodtagere og selvstændig
erhvervsdrivende er skrevet sammen, og der er derved opnået en vis
forenkling af regelsættet.
Forslaget betyder, at ret til forlængelse af perioden med ret til
supplerende dagpenge kan optjenes som lønmodtager henholdsvis
selvstændig bibeskæftigelse og som en kombination mellem
deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse.
Det betyder, at det løbende er muligt at optjene ret til en ny periode med
supplerende dagpenge for selvstændig virksomhed på samme måde som for
lønmodtagere.
Der har ved den lovmæssige udmøntning af ændring af reglerne om
supplerende dagpenge som følge af dagpengereformen, jf. lov nr. 624 af 8.
juni 2016 været rejst tvivl om afviklingen af den forlængede periode med
supplerende dagpenge. Tvivlen har gået på, om forlængelsesperioden skulle
178
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
relateres til den gældende periode om, at tidsbegrænsningen opgøres inden
for en periode på 104 uger.
De optjente uger med ret til forlænget ret til supplerende dagpenge
bortfalder ikke på samme måde, som ved forlængelse af den ordinære 2-
årige dagpengeperiode. Det skyldes det forhold, at perioden på 104 uger
ikke er en referenceperiode. Forlængelsen af perioden med supplerende
dagpenge skal således ikke ske inden for en referenceperiode. Det forventes,
at der med hjemmel i den foreslåede § 73, stk. 8 - og i overensstemmelse
med gældende ret - fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse om
udbetaling af dagpenge.
Det betyder, at hvis der er optjent maksimal forlængelse på 12 uger, så kan
disse 12 uger benyttes på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af de
ordinære 30 uger, og indtil tidspunktet for eventuel genoptjening af et nyt
beskæftigelseskrav i forhold til supplerende dagpenge. Det betyder, at et
medlem beholder de uger, som pågældende ikke har gjort brug af, selv om
pågældende flere år senere indplaceres i en ny (2-årig) dagpengeperiode.
Hvis medlemmet derimod har genoptjent ret til en ny periode med
supplerende dagpenge, så bortfalder uger med ret til forlængelse af perioden
med supplerende dagpenge. Dette skyldes, at retten til supplerende
dagpenge løbende kan genoptjenes.
Hvis pågældende derimod optjener et nyt beskæftigelseskrav til den
ordinære 2-årige dagpengeperiode ved arbejde, som ikke er fuldtidsarbejde,
bortfalder de 12 uger ikke, da der ikke her er optjent en ny dagpengeret til
supplerende dagpenge.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 1,
at forlængelsen sker på baggrund af løntimer
og B-indkomst, som i de seneste 12 måneder er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikke-
indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og
love. B-indkomsten omregnes til timer.
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af
løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister. Det er præciseret, at løntimerne skal være indberettet til
indkomstregisteret i optjeningsperioden på de seneste12 måneder. Det har
således ikke betydning, at indtægten hidrører en periode, der ligger forud for
optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der
har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter
forslaget op på.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende
dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer,
og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. I overensstemmelse med gældende
ret foreslås, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
179
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12
uger med supplerende dagpenge. Det forventes, at der vil blive fastsat
nærmere regler herom med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i
forslaget til § 73, stk. 8.
Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret.
B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller
underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst
skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til
timer med den nye omregningssats på 116,13 kr. (2017), jf. forslagets § 1,
nr. 17, ad forslag til § 53, stk. 10, jf. stk. 12.
Det foreslås videre i
stk. 3, nr. 1,
at der ved opgørelsen af den forlængede
ret til supplerende dagpenge giver én månedsindberetning, fire
ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der
fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Det betyder, at en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-
dagesindberetninger med 118, 27 henholdsvis 54 løntimer, giver ret til
yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 2,
som noget nyt, at forlængelsen kan ske på
baggrund af måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a om drift af
selvstændig virksomhed, ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste
12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med
supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden
har været registret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb
af perioden. Der kan i alt forlænges med 12 uger.
Det betyder, at hver (kalender)måned, et medlem har drevet selvstændig
virksomhed og ikke har modtaget dagpenge, giver ret til forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det en betingelse, at
virksomheden har været registret i Virk.dk i 6 måneder på tidspunktet for
udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge.
Det foreslås i
stk. 4,
at forlængelsen af perioden med ret til supplerende
dagpenge efter stk. 3, kun kan ske efter nr. 1 eller 2.
Det betyder, at forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge
skal ske enten på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, inklusiv ikke-
indberetningspligtig B-indkomst, eller på grundlag af (kalender)måneder
med selvstændig virksomhed,
For hver periode, der danner grundlag for 4 ugers forlængelse, kan der
således kun medregnes enten lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Det
betyder bl.a., at lønarbejde og selvstændig virksomhed i den samme
kalendermåned ikke kan sammenlægges og dermed give ret til yderligere 4
uger med supplerende dagpenge. Det vil således ikke være muligt at
kombinere perioder med lønmodtagerbeskæftigelse med perioder med
selvstændig virksomhed.
Eksempel:
180
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
En person, der i én måned har såvel en selvstændig virksomhed som mindst
118 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan få forlænget perioden med
supplerende dagpenge fleksibelt med 4 uger. Hvis personen i stedet kun har
100 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan vedkommende forlænge med 4
uger på baggrund af den selvstændige virksomhed, hvis der ikke er
modtaget dagpenge i den pågældende måned
–
og uanset omfanget af den
selvstændige virksomhed.
Det bemærkes, at selvstændig virksomhed ikke kan bruges til fleksibel
genoptjening af den almindelige dagpengeperiode.
Det foreslås i
stk. 5,
at et medlem, hvis forlængede periode med ret til
supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere
forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt.,
hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste
opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.
Det fremgår ikke klart af gældende lov, om det - som ved forlængelse af
den almindelige 2-årige dagpengeperiode, jf. gældende lovs § 56 - er muligt
at bruge beskæftigelse i forlængelsesperioden til en yderligere forlængelse
af retten til supplerende dagpenge med op til i alt 12 uger. Dette er forudsat
ved udarbejdelsen af de administrative regler og som forudsat ved Aftale om
et tryggere dagpengesystem.
Forslaget betyder, at et medlem, hvis forlængede periode med ret til
supplerende dagpenge er udløbet, har ret til yderligere forlængelse, inden
for den maksimale forlængelsesperiode på 12 uger, hvis betingelserne for ret
til forlængelse i øvrigt er blevet opfyldt siden seneste opgørelse af perioden
med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.
Det foreslås i
stk. 6,
at et medlem, som arbejder på nedsat tid
udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke er
omfattet af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge,
herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge efter stk.
2 og 3.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, i
øvrigt skal opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller
hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet
kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller
være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod
indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder
forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte
med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller
181
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Det foreslås i
stk. 7,
at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes.
Genoptjening er betinget af, at et medlem,
3) Som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver
af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger, eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i henhold til lov om et
indkomstregister, inden for 12 sammenhængende måneder, eller
4) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud
ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et
indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017), og i det pågældende år
ikke har modtaget dagpenge
Forslaget betyder, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes
løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til
supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en
ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for
104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder
de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel
forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt
af den tidligere periode.
Det foreslås i
stk. 7, nr. 1,
at et deltidsforsikret medlem skal have fået
indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6
månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret
til en ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at
mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr.
måned (14,8 timer). Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26
ugeindberetninger med mere end 27 løntimer og 13 14-dages-indberetninger
med mere end 54 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.
Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 73, stk. 8, vil blive
fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, kan medregnes ved optjening af perioden med
supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke
der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det
bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved
genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 7, nr. 2,
at genoptjening af retten til
supplerende dagpenge også kan ske på grundlag en samlet indtægt opgjort
som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et
182
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017). Det er en forudsætning, at
medlemmet i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.
Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret.
B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller
underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst
skal være oplyst af medlemmet på tro og love.
Genoptjeningen skal ske enten efter bestemmelsen i den foreslåede § 73,
stk. 7, nr. 1 eller efter nr. 2. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere de
to genoptjeningsregler.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 55, ad nyt pkt. i § 73, stk. 4, , hvor
den omtalte type B-indkomst kan medregnes ved opgørelsen af
genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge, og som skal være
gældende for det meste af 2018.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2, om optjening af ret
til dagpenge, nr. 17, ad § 53, stk. 8, om genoptjening af ret til dagpenge, nr.
45, ad § 63, stk. 3, nr. 3, der bliver stk. 4, nr. 3, om genoptjening af ret til
dagpenge ved selvforskyldt ledighed, hvor indkomstkravet foreslås at være
det samme i de nævnte bestemmelser.
Det foreslås i
stk. 8,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7.
Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes
periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for
hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvori retten til supplerende
dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af
drift af selvstændig virksomhed, og medregning af B-indkomst, hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til
indkomstregisteret.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes det,
at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller
efter vagtplan indgår i tidsbegrænsningen. Der vil også blive fastsat
nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra
tidsbegrænsningen og regler om udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Som noget nyt vil der blive fastsat regler om opgørelsen af
tidsbegrænsningen for medlemmer, som driver selvstændig virksomhed og
sammenlægning af forbrug af perioden med supplerende dagpenge som
lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende mv.
Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om opgørelse af
tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af
dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til
183
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
supplerende dagpenge, herunder en evt. forlængelse på op til 12 uger,
udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der
fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Det forventes, at der endvidere vil blive fastsat regler om den fleksible
genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, på grundlag af
lønmodtagerbeskæftigelse, omregning af B-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag henholdsvis ikke betales arbejdsmarkedsbidrag,
opgørelse af måned med drift af selvstændig virksomhed, hvor der ikke er
modtaget dagpenge mv. samt regler om arbejdsløshedskassernes
administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Det foreslås, at
der herunder vil blive fastsat regler om tidspunktet for overgang fra den
oprindelige periode med ret til supplerende dagpenge til en forlænget
periode med ret til supplerende dagpenge samt overgang til en ny periode
med ret til supplerende dagpenge.
Det forventes, at der tillige vil blive fastsat regler om opgørelsen af
genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge.
Herunder vil der blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved
både genoptjening og den fleksible genoptjening af supplerende dagpenge,
herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med indberettede
løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med
feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved
genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke kunne
medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge. Det foreslås, at der også vil blive fastsat regler om opgørelsen af
kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn
månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
Der vil også blive fastsat regler om genoptjening af retten til supplerende
kan ske på grundlag en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt
overskud ved selvstændig virksomhed, der i et indkomstår udgør mindst
148.956 kr. (2017).
Der forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om
arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12
uger.
Til nr. 57
Efter den gældende § 74 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan et medlem, som driver selvstændig virksomhed inden overgangen til
efterløn, og som ikke viderefører virksomheden i efterlønsperioden, jf. §§
184
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
74 f og 74 g, først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i
virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Der gælder de samme regler for ophør ved overgang til efterløn, som
gælder for ophør ved overgang til dagpenge. Det er således en betingelse, at
medlemmet kan dokumentere, at virksomheden er afmeldt i offentlige
registre, at driftsaktiver og varelager m.v. er afhændet, og at virksomheden
ikke umiddelbart kan genetableres.
Det foreslås, at,
§ 74 c, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således, at et medlem, der
driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke
viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, først kan overgå
til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. den foreslåede § 57 b, stk. 2,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36.
Det bemærkes hertil, at efter den foreslåede § 57 b, stk. 2, betragtes
virksomheden som ophørt, hvis blandt andet virksomheden er afmeldt på
virk.dk, samt at der er fremvist ophørsbevis fra SKAT.
Afmeldingen indebærer en afmelding af virksomhedens CVR-nummer,
og at de skattemæssige forpligtelser er overdraget eller afsluttet, samt at det
er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager, eller at
driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.
I de tilfælde hvor det ikke er muligt for medlemmet at blive afmeldt på
virk.dk og få et ophørsbevis, f.eks. fordi det ikke umiddelbart er muligt at
sælge eller hjemtage driftsmidler og varelager, kan medlemmet ophøre ved
at udfylde en tro- og love-erklæring om, at medlemmet ikke driver
virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for
seks måneder får et ophørsbevis fra virk.dk. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil og de almindelige
bemærkninger afsnit 2.11.3.
Det foreslås i
§ 74 c, stk. 1,
at der særligt fastsættes regler om, at ved
bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en
skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterløns-
periode. Dette er en fravigelse af ophørsreglerne i dagpengesystemet, for så
vidt angår bortforpagtning og udlejning, idet der i efterlønsordningen er
behov for at kunne fastsætte bortforpagtnings- eller udlejningsperioden
fleksibelt, således at den ikke løber længere end indtil folkepensionsalderen.
Til nr. 58
Efter § 74 f, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en
selvstændig erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen
fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter overgang til efterløn
under forudsætning af, at virksomheden nedbringes til nøjagtig 18�½ time
om ugen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår
umiddelbart inden overgangen til efterløn. Ændringerne i dagpengesystemet
vil have den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at virksomheden
skal drives i væsentligt omfang, dvs. minimum 30 timer pr. uge.
185
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 74 f, stk. 1, 1. pkt.,
at timegrænsen i 18�½ timers
ordningen tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen, således at
kravet om at nedsætte arbejdstiden til 18�½ timer om ugen ændres til, at
arbejdstiden nedsættes til 80,17 timer om måneden. Det gældende krav om,
at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed skal nedsættes til nøjagtig
18�½ timer om ugen, anses for opfyldt ved det opregnede månedlige timetal
på 80,17. For så vidt angår kravet til omfanget af den selvstændige
virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår forud for overgangen til efterløn, er
der behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud
for overgangen til efterløn end kravet om selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang.
Det foreslås
§ 74 f, stk. 1, 2. pkt.,
at det er en betingelse for at få
tilladelse til at drive selvstændig virksomhed efter § 74 f, stk. 1, at
medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i
hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn.
Dette indebærer, at den selvstændige virksomhed efter forslaget skal have
haft et omfang på mindst 130,33 timer (160,33-30) om måneden, hvilket
svarer til det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for
at være af væsentligt omfang.
Ved opgørelsen af løntimer finder den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2,
og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.
Det følger herved, at løntimekravet efter den foreslåede § 53, stk. 9, nr.
1 og 2, kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en
selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den
foreslåede § 53, stk. 11.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 10, at B-indkomst, jf. stk. 9, nr.
2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med
12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu
ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller
de måneder, hvor arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og
love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller
de måneder, hvor indkomsten er indberettet i. Foreligger der indberettet B-
indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen, og ligger denne
forud for optjeningsperioden, foretages der et fradrag i opgørelsen med et
omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr.
måned.
186
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten
omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor
et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer,
fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor
medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har
en afgørende indflydelse.
Til nr. 59
Efter § 74 f, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en
selvstændig erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen
fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter overgang til efterløn
under forudsætning af, at arbejdstiden i virksomheden nedbringes til højst
962 timer om året. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår
umiddelbart inden overgangen til efterløn.
Ændringerne i dagpengesystemet vil have den konsekvens, at det ikke
længere er et krav, at virksomheden skal drives i væsentligt omfang. Det
betyder, at der er behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af
virksomheden forud for overgangen til efterløn, idet der skal gives tilladelse
til at fortsætte med at drive virksomhed.
Det foreslås derfor i
§ 74 f, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
at det er en betingelse for
at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed, at medlemmet ikke har
haft lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de
seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn. Det foreslåede
omfang af selvstændig virksomhed på 130,33 timer (160,33-30) om
måneden svarer til det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed
anses for at være i væsentligt omfang.
Ved opgørelsen af løntimer finder den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2,
og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.
Det følger herved, at løntimekravet efter den foreslåede § 53, stk. 9, nr.
1 og 2, kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en
selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den
foreslåede § 53, stk. 11.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 10, at B-indkomst, jf. stk. 9, nr.
2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med
12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu
187
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller
de måneder, hvor arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og
love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller
de måneder, hvor indkomsten er indberettet i. Foreligger der indberettet B-
indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen, og ligger denne
forud for optjeningsperioden, foretages der et fradrag i opgørelsen med et
omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr.
måned.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten
omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor
et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer,
fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor
medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har
en afgørende indflydelse.
Til nr. 60
Efter den gældende § 74 f, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er det en forudsætning for at drive selvstændig virksomhed samtidig
med efterløn, at virksomheden nedsættes og altid udgør nøjagtig 18�½ time
per uge. Efter lovens § 74 f, stk. 5, 1.pkt., sker der fradrag i efterlønnen med
18�½ time per uge.
Det foreslås, at fradraget i
§ 74 f, stk. 5, 1. pkt.,
tilpasses
månedsudbetalingen i efterlønsordningen. Det foreslås derfor at fradraget i
efterlønnen ændres fra 18�½ time om ugen til 80,17 timer om måneden.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 59.
Til nr. 61
Efter den gældende § 74 f, stk. 5, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages der et fradrag på mindst 12 timer
om ugen for arbejde omfattet af lovens § 74 f, stk. 2.
Det foreslås, at fradraget i
§ 74 f, stk. 5, 2. pkt.,
tilpasses
månedsudbetalingen i efterlønsordningen, og at det således ændres fra 12
timer per uge til 52 timer om måneden.
Til nr. 62
Det følger af den gældende § 74 f, stk. 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at hvis et medlems timeforbrug i
virksomheden overstiger det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret,
skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe
afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret.
Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det
følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i
virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.
188
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at konsekvensændre bestemmelsen i forhold til
månedssystemet i efterlønsordningen. Det vil sige, at henvisningen til timer
pr. uge foreslås ændret til timer pr. måned.
Til nr. 63
Efter de gældende § 74 f, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til
optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 74 f, stk. 8,
konsekvensændres i
overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lovens § 53, jf.
lovforslagets § 1, nr. 14 og 17.
Det betyder, at selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke
medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2
og 8
Til nr. 64
Efter de gældende § 74 g, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til
optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 74 g, stk. 8,
konsekvensændres i
overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lovens § 53, jf.
lovforslagets § 1, nr. 14 og 17. Det betyder, at selvstændig virksomhed i
efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af
dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8.
Til nr. 65
Efter den gældende § 74 j, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. får medlemmer, som er født før 1. januar 1956 og som udskyder
overgangen til efterløn i mindst to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset og
samtidig opfylder et beskæftigelseskrav, lempet fradraget i efterlønnen for
pensioner. Der foretages herefter kun fradrag for pensioner, der er led i et
ansættelsesforhold og som udbetales løbende i efterlønsperioden.
Beskæftigelseskravet opfyldes for lønmodtagere, når de i
udskydelsesperioden som fuldtidsforsikrede, har fået indberettet mindst
3.120 løntimer til indkomstregisteret. For deltidsforsikrede er kravet mindst
2.496 løntimer. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis,
udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelseskravet for
lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i
bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved i
udskydelsesperioden at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i hele perioden, det vil sige i sammenlagt 104 uger.
Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse
nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge
på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og
189
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som bliver omregnet
ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt
til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr.
(2017) for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og 17, samt de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af
opgørelsen af beskæftigelseskravet for opfyldelse af udskydelsesreglen. Det
foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af
beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at
bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved en
tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang, udgår.
Det foreslås i
§ 74 j, stk. 12, 2. pkt.,
at opfyldelsen af
beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer defineres
særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som
affattet ved § 1, nr. 17. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på
følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en
selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den
foreslåede § 53, stk. 11.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før
renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den
foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst
udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten
omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor
et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer,
fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor
medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har
en afgørende indflydelse.
Det foreslås, at det månedlige indkomstloft ikke skal finder anvendelse i
forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af
udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner
grundlag for omregning, opgøres på årsbasis. Det foreslås også, at for
190
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der
maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at
indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for
opfyldelsen af udskydelsesreglen.
Til nr. 66
Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats,
der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville
være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest
et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis
fuldtids-og deltidsforsikrede.
Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til
den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i
tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år
eller mindre til folkepensionsalderen. Det er samtidig en betingelse, at de
opfylder et beskæftigelseskrav.
For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, er det en betingelse,
at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har
ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til
timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og
skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter
reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og
beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele
udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter
reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der
er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet
vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet
ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås i
§ 74 l, stk. 5, 2. pkt.,
at medlemmet i udskydelsesperioden
har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9,
som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og
stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.
Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.
191
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 67
Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats,
der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville
være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest
et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis
fuldtids-og deltidsforsikrede.
Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til
den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i
tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år
eller mindre til folkepensionsalderen.
Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For
medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30.
juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i
henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer. For
medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at
omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende
omregningssats, jf. § 52.
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og
skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter
reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og
beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele
udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter
reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der
er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet
vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet
ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås i
§ 74 l, stk. 6, 2. pkt.,
at medlemmet i udskydelsesperioden
har haft mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 1.872 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9,
som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og
stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.
Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.
Til nr. 68
192
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats,
der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville
være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest
et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis
fuldtids-og deltidsforsikrede.
Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til
den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i
tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år
eller mindre til folkepensionsalderen.
Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For
medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31.
december 1958, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i
henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer. For
medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at
omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende
omregningssats, jf. § 52.
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og
skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter
reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og
beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele
udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter
reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der
er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet
vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet
ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås i
§ 74 l, stk. 8, 2. pkt.,
at medlemmet i udskydelsesperioden
har haft mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 1.248 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9,
som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og
stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.
Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 65.
Til nr. 69
Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats,
der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville
193
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest
et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis
fuldtids-og deltidsforsikrede.
Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til
den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i
tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år
eller mindre til folkepensionsalderen.
Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For
medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30.
juni 1959, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i
henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer. For
medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at
omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende
omregningssats, jf. § 52.
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og
skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter
reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og
beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele
udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter
reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der
er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet
vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet
ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås i
§ 74 l, stk. 8, 2. pkt.,
at medlemmet i udskydelsesperioden
har haft mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst
624 løntimer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1,
nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet
ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også
til bemærkningerne til § 1, nr. 70.
Til nr. 70
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og
skattefripræmie, at opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere i
forhold til udskydelsesreglen opgøres efter reglerne om genoptjening af
dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for
lønmodtagere.
194
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for
genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17,
at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af
beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen. Efter de
foreslåede § 74 l, stk. 5, 2. pkt., stk. 6, 2. pkt., stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, 2.
pkt., som affattet ved § 1, nr. 66-69, sker opfyldelsen af beskæftigelses-
kravet fortsat i løntimer.
Det foreslås i
§ 74 l, stk. 9,
at disse løntimer defineres særskilt ved en
henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved §
1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende
måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud
eller underskud.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før
renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den
foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst
udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til
timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems
arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der
ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor
medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har
en afgørende indflydelse.
Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af
udskydelsesreglen den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til
udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter
omregningssatsen efter de gældende regler.
Det foreslås, at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i
forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse
i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af
udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner
grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes
en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956
kr. (2017) for deltidsforsikrede. . Det foreslås også, at for perioder, som
dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan
195
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de
enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af
udskydelsesreglen.
Til nr. 71
Det fremgår af § 74 m, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri
præmie fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning. For personer,
der er født før den 1. juli 1959, er de dog en betingelse, at de udskyder
overgangen til efter indtil der er mindst 3 år til folkepensionsalderen, og at
de opfylder et beskæftigelseskrav.
Det fremgår af § 74 m, stk. 2, at et medlem kan alene optjene ret til
skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst
overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en
betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har
ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til
timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af
bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at
beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om
genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæf-
tigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele
udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter
reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der
er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet
vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet
ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås i
§ 74 m, stk. 2, 2. pkt.,
at medlemmet i
udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i
sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved
henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17,
definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til
bemærkningerne til § 1, nr. 76.
Til nr. 72
196
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri
præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller
mindre til folkepensionsalderen.
Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.
For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, er det en betingelse,
at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har
ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til
timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af
bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at
beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om
genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæf-
tigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele
udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter
reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der
er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet
vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet
ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås i
§ 74 m, stk. 3, 2. pkt.,
at medlemmet i
udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i
sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved
henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17,
definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til
bemærkningerne til § 1, nr. 76.
Til nr. 73
Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri
præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller
mindre til folkepensionsalderen.
Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.
For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med
den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden
i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer. For
197
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at
omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende
omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis,
udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for
lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i
bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele
udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter
reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der
er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet
vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet
ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås i
§ 74 m, stk. 4, 2. pkt.,
at medlemmet i udskydelsesperioden
har haft mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 1.872 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7,
som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og
stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.
Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.
Til nr. 74
Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri
præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller
mindre til folkepensionsalderen.
Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.
For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med
den 31. december 1958, er det en betingelse, at medlemmet i
udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst
1.248 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes
løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid
gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om
efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet
for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i
bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele
udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter
reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
198
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der
er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet
vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet
ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås i
§ 74 m, stk. 5, 2. pkt.,
at medlemmet i udskydelsesperioden
har haft mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 1.248 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7,
som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og
stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.
Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.
Til nr. 75
Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri
præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller
mindre til folkepensionsalderen.
Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.
For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med
den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden
i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780
løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer. For
medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at
omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende
omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis,
udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for
lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i
bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele
udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter
reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der
er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet
vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.
Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet
ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, udgår.
199
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 74 m, stk. 6, 2. pkt.,
at medlemmet i udskydelsesperioden
har haft mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst
624 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som
affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk.
12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der
henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.
Til nr. 76
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og
skattefripræmie, at opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere i
forhold til udskydelsesreglen opgøres efter reglerne om genoptjening af
dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for
lønmodtagere.
Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for
genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17,
at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af
beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen. Efter de
foreslåede § 74 m, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., stk. 4, 2. pkt., stk. 5, 2. pkt.,
og stk. 6, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 71-75, sker opfyldelsen af
beskæftigelseskravet fortsat i løntimer.
Det foreslås i
§ 74 m, stk. 7,
at disse løntimer defineres særskilt ved en
henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved §
1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende
måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud
eller underskud.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før
renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den
foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst
udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til
timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems
arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der
ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor
medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
200
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har
en afgørende indflydelse.
Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af
udskydelsesreglen den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til
udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter
omregningssatsen efter de gældende regler.
Det foreslås, at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i
forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse
i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af
udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner
grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes
en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956
kr. (2017) for deltidsforsikrede. Det foreslås også, at for perioder, som
dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan
medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de
enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af
udskydelsesreglen.
Til nr. 77
Det følger af § 74 m, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at
udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer til
indkomstregisteret eller i tilsvarende omfang har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang. For medlemmer, der har ukontrollabel
arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den
til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og
skattefri præmie m.v., at beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie for
lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i
bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende optjener skattefri præmie ved uger med
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af
retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der
er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelse til
optjening af skattefri præmie.
Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås
det, at bestemmelsen om, at medlemmet i tilsvarende omfang har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås i
§ 74 m, stk. 8, 1. pkt.,
at optjening af skattefri præmie er
betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået
indberettet mindst 481 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74
m, stk. 8, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 78, der, ved henvisning til § 53,
stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der
forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 78.
201
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 78
Det følger af § 74 m, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at
udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer til
indkomstregisteret eller i tilsvarende omfang har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang.
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og
skattefri præmie m.v., at beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie for
lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i
bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende optjener skattefri præmie ved uger med
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.
Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for
genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17,
at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelse
til optjening af skattefri præmie. Efter den foreslåede § 74 m, stk. 8, 1. pkt.,
som affattet ved § 1, nr. 77, sker optjeningen af skattefri præmie fortsat sker
i løntimer.
Det foreslås i
§ 74 m, stk. 8, 2. pkt.,
at disse løntimer defineres særskilt
ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet
ved § 1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på
følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud
eller underskud.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før
renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den
foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst
udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til
timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems
arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der
ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor
medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har
en afgørende indflydelse.
202
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Den lave omregningssats har i relation til optjening af skattefri præmie
den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til præmieoptjeningen
ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen efter de
gældende regler.
Det foreslås i
stk. 8, 3. pkt.,
at det månedlige indkomstloft, som finder
anvendelse i forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal
finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til optjening
af skattefri præmie. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner
grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes
en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956
kr. (2017) for deltidsforsikrede.
Det foreslås også i
stk. 8, 4. pkt.,
at for perioder, som dækker mindre end
et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes,
forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte
måneder ikke får selvstændig betydning forfor optjeningen af skattefri
præmie.
Til nr. 79
Efter den gældende § 74 n pålægges der ikke karens, når et medlem
ophører med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Medlemmet får
således udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for at
være ophørt med virksomheden og overgår til efterløn.
Det er foreslået i § 1, nr. 36, ad § 57 b, at reglerne om ophør ved
overgang til dagpenge lempes markant, og det er herunder foreslået, at
selvstændige erhvervsdrivende kan ophøre med virksomheden på tro og
love, hvis medlemmet ikke driver virksomhed udover, hvad der anses for
afvikling, og medlemmet inden for seks måneder får et ophørsbevis fra
virk.dk.
Ved ophør på tro og love for at overgå til dagpenge er det foreslået, at
der pålægges en karens på 2 måneder, jf. forslagets § 1, nr. 42, ad § 63, stk.
2.
Det i relation til efterløn foreslået i § 1, nr. 57, at der skal gælde de
samme regler for ophør med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn,
som er foreslået i relation til dagpenge.
Der vil fortsat ikke blive pålagt en karens, når medlemmet dokumenterer
ophøret med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Det foreslås
imidlertid, at der parallelt med forslaget til § 63, stk. 2, som affattet ved § 1,
nr. 42, pålægges en karens på indtil 2 måneder ved ophør med selvstændig
virksomhed på tro og love. Hvis virksomheden registreres som ophørt inden
for 2 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, afbrydes karensen og
medlemmet vil herefter få udbetalt efterløn.
Det foreslås også, at der ikke kan udbetales efterløn til medlemmet, hvis
virksomheden 6 måneder efter den angivne ophørsdato ikke er registreret
som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Når virksomheden registreres som ophørt
hos Erhvervsstyrelsen, genoptages udbetalingen af efterløn.
203
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 80
Efter gældende regler, jf. § 90 b, stk. 1, skal administrationen af
forsikringssystemet i vides muligt omfang ske på grundlag af relevante
registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn,
arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret.
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad skal baseres på objektive,
registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.
Det foreslås i
§ 90 b, stk. 1,
at administrationen af forsikringssystemet i
videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante registeroplysninger,
herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår
af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale
Virksomhedsregister, og registre med relevante og nødvendige oplysninger
hos skattemyndighederne om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret
og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på
årsopgørelsen.
Det betyder, at administrationen af forsikringssystemet fremadrettet i
videst muligt omfang også skal ske på grundlag af relevante og nødvendige
oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til
indkomstregisteret og oplysninger om over- eller underskud ved selvstændig
virksomhed på årsopgørelsen.
Til nr. 81
Efter gældende regler i § 90 b, stk. 2, kan Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering til brug for administrationen af forsikringssystemet få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister.
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive,
registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.
Det foreslås i
§ 90 b, stk. 2,
at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til brug for administrationen af forsikringssystemet kan få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og
skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger
om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om
overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
Det betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan få
registeradgang til de samme oplysninger, som arbejdsløshedskasserne har
adgang til. Styrelsen er 1. klageinstans for arbejdsløshedskassernes
204
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
afgørelser, ligesom styrelsen efter lovgivningen udøver tilsynet med
arbejdsløshedskassernes administration og arbejdsløshedskassernes
medlemmer. Adgangen til oplysningerne er nødvendig for, at styrelsen kan
løse sine opgaver som såvel klageinstans som tilsynsmyndighed.
Det vurderes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
behandling af oplysninger kan ske i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e. Der henvises i øvrigt til
punkt 2.12.2. Den foreslåede ordning i forhold til
databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 82
Efter gældende regler i § 90 b, stk. 3, har arbejdsløshedskasserne, i det
omfang, det er nødvendigt til brug for administrationen af
forsikringssystemet, uden samtykke
1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf.
§ 7 i lov om et indkomstregister,
2) adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om
statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det
Centrale Personregister, og
3) adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 83, hvor der i § 90 b, stk. 3, indsættes
nye numre 3, 4 og 5, foreslås i
§ 90 b, stk. 3, nr. 2,
at ordet
”og”
udgår. Der
er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 83
Efter gældende regler i § 90 b, stk. 3, har arbejdsløshedskasserne, i det
omfang, det er nødvendigt til brug for administrationen af
forsikringssystemet, uden samtykke
1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. §
7 i lov om et indkomstregister,
2) adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om
statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det
Centrale Personregister, og
3) adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive,
registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.
205
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 90 b, stk. 3, nr. 3,
at arbejdsløshedskasserne skal have
terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos
skattemyndighederne om momsangivelser.
Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til
registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne
om momsangivelser. Denne adgang bliver først aktuel, når SKATs
Generelle Udstillings Løsning, kaldet GUL, er færdigudviklet og stilles til
rådighed for arbejdsløshedskasserne. GUL er nærmere beskrevet i pkt.
2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Arbejdsløshedskasserne har allerede i dag adgang til momsoplysninger
via Det Fælles Datagrundlag (DFDG), som Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering stiller til rådighed for arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås i
§ 90 b, stk. 3, nr. 4,
at arbejdsløshedskasserne skal have
terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger om
aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen.
Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan indhente relevante og
nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos
Erhvervsstyrelsen til brug for administrationen af lovgivningen. Det
bemærkes, at arbejdsløshedskasserne allerede har adgang til oplysninger
herom i Det Centrale Virksomhedsregister og dermed også registreringerne
på virk.dk.
Det foreslås i
§ 90 b, stk. 3, nr. 5,
at arbejdsløshedskasserne skal have
terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos
skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om
overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til
registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne
om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke
er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved
selvstændig virksomhed på årsopgørelsen. Denne adgang bliver først aktuel,
når SKATs Generelle Udstillings Løsning, kaldet GUL, er færdigudviklet
og stilles til rådighed for arbejdsløshedskasserne. GUL er nærmere
beskrevet i pkt. 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Indtil SKATs GUL løsning kan stilles til rådighed for
arbejdsløshedskasserne, vil medlemmet være ansvarlig for at indhente den
nødvendige dokumentation for B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om
overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen hos
SKAT.
206
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det vurderes, at forslaget om arbejdsløshedskassernes anvendelse af
oplysninger på den beskrevne måde sker i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.13.4. Den foreslåede
ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 84
Efter gældende regler i § 90 b, stk. 6, kan Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg til brug for behandlingen af konkrete klagesager og
tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang
til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.
Det foreslås i
§ 90 b, stk. 6,
at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
gives adgang til de registre, som er nævnt i § 90 b, stk. 3.
Det betyder, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg får adgang til de
nye registre, der er nødvendige for udvalgets sagsbehandling.
Ud over adgangen til de nye registre får Beskæftigelsesudvalget med
ændringen yderligere adgang til oplysninger om beskyttede navne og
adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det
Centrale Personregister, og adgang til oplysninger om selvstændig
virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser
truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Udvalget
behandler desuden som 1. instans tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag. Ved behandlingen af klager over afgørelser truffet
af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring vil oplysninger, som
fremgår af alle de nævnte registrere, indgå i sagsbehandlingen.
Det vurderes, at dette kan ske i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.14.3. Den foreslåede
ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 85
Efter gældende regler i § 91, stk. 9, 1. pkt., kan direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug ved administrationen af denne
lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-,
bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på
registersamkøring i kontroløjemed.
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive,
registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.
Det er et led i Aftale om et tryggere dagpengesystem, oktober 2015, at
dagpengesystemet i højere grad skal baseres på objektive, registerbaserede
og kontrollerbare oplysninger.
207
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor i
§ 91, stk. 9, 1. pkt.,
at direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering endvidere bemyndiges til at indhente
oplysninger om moms- og ejerforhold, og at oplysningerne kan anvendes i
kontroløjemed og videregives til arbejdsløshedskasserne.
Det betyder, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering endvidere bemyndiges til at indhente oplysninger om moms-
og ejerforhold, og at oplysningerne kan anvendes til registersamkørsel i
kontroløjemed og videregives til arbejdsløshedskasserne.
Det vurderes, at dette kan ske i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.12.2. Den foreslåede
ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 86
Efter gældende regler i § 91, stk. 10, finder § 91, stk. 1, 2 og 6-9,
anvendelse i en række tilfælde i det omfang, oplysningerne ikke kan
indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 90 b.
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive,
registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.
Det foreslås i
§ 91, stk. 10,
at indhentning af oplysninger efter stk. 1, 2
og 6-9, finder anvendelse i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes i
indkomstregisteret eller fra andre offentlige registre, som
arbejdsløshedskassen har adgang til.
Det betyder, at arbejdsløshedskasserne selv skal indhente oplysninger i
offentlige registre i det omfang arbejdsløshedskassen har hjemmel hertil, jf.
§ 90 b. Med forslaget opnås et mere digitalt og registerbaseret
dagpengesystem, der er baseret på kontrollerbare oplysninger.
Til nr. 87
Efter gældende regler, jf. § 92 a, stk. 3, har tilsynsrådet 8 medlemmer. Et
af medlemmerne udpeges efter indstilling fra Arbejdsløshedskassernes
Samvirke, jf. § 92 a, stk. 3, 3. pkt.
Arbejdsløshedskassernes Samvirke har pr. 1. januar 2017 skiftet navn til
Danske A-kasser.
Det forslås derfor, at
§ 92 a, stk. 3,
konsekvensændres således, at det
fremgår, at et af medlemmerne udpeges efter indstilling fra Danske A-
kasser.
§2
Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
forskellige andre love (dagpengereformen) blev der bl.a. indført nye regler
om supplerende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer i
208
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
det nye månedsbaseret dagpengesystem, jf. denne lovs § 1, nr. 52-57 og 67-
70.
Det følger af den omtalte lovs § 14, stk. 2, at visse ændringer
vedrørende dagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 2017, dog således, at
beskæftigelsesministeren, jf. § 14, stk. 4, kunne fastsætte tidspunktet for
bl.a. ændringslovens § 1, nr. 57 og 70, om forhøjelse af timekravet til
genoptjening af supplerende dagpenge, og indførelse af løbende
genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Beskæftigelsesministeren har ved bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts
2017 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov nr. 624 af 8. juni 2016, sat
de omtalte bestemmelser i kraft med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2018.
Efterfølgende er der mellem regeringen og forligspartierne bag Aftale af 22.
oktober 2015 om et tryggere dagpengesystem samt aftale af 17. december
2015 om supplerende dagpenge og overskydende timer indgået supplerende
aftale om, at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes til 1. oktober 2018.
Som følge af, at ændringsforslagene i nærværende lovforslags § 1, nr.
41 og 56, om supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede
medlemmer, træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2, er
det nødvendigt at ophæve 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2016.
Bekendtgørelse nr. 871 af 23. juni 2017, som bl.a. indeholder de
administrativt fastsatte regler for de omtalte regler for supplerende dagpenge
som følge af § 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2017, vil blive
ophævet ved en særlig bekendtgørelse herom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 40, 41, 55 og 56 og
til § 3, stk. 2.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Forslaget betyder, at allerede fra 1. januar 2018 kan reglerne i forslagets
§ 1, nr. 6, 15, 20, 29, 39, 40, 43, 44, 50-52 og 55, om medregning af B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal
indberettes til indkomstregisteret, indgå ved opgørelsen af indkomst- og
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge samt indgå i beregningsgrundlaget
for dagpengesatsen. Tilsvarende gælder for forlængelse af perioden med ret
til supplerende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer,
genoptjening af perioden med ret til supplerende dagpenge for deltids- og
fuldtidsforsikrede medlemmer, genoptjening af dagpengeretten ved
selvforskyldt ledighed og automatisk overflytning fra deltids- til
fuldtidsforsikring.
209
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder videre, at de nævnte ændringer finder anvendelse
6uanset, om indtægten m.v. er erhvervet forud for denne dato.
Desuden træder lovforslagets § 2 om ophævelse af § 1, nr. 57 og 70, i lov
nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(dagpengereformen) vedrørende bl.a. om supplerende dagpenge, i kraft den
1. januar 2018. Der henvises til bemærkningerne til § 2.
De nævnte bestemmelser erstattes den 1. oktober 2018 af forslagene i
nærværende lovforslags § 1, nr. 41 og 56, jf. forslagets § 3, stk. 2, og
bemærkningerne hertil nedenfor. I den mellemliggende periode vil
bestemmelserne i § 1, nr. 55, 56 og 67-69, i lov nr. 624 af 8. juni 2016, som
ændret ved nærværende lovforslags § 1, nr. 39, 40 og 55, være gældende ret.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1, nr. 1-5, 7-14, 16-19, 21-28, 30-38, 41, 42,
45-49, 53, 54 og 56-87
,
træder i kraft den 1. oktober 2018.
Det bemærkes, at forslagene i § 1, nr. 41 og 56, ad forslag til §§ 60, stk. 1
og 73, stk. 1, om tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, har
virkning for medlemmer, der fra og med den 1. oktober 2018 anmoder om
dagpenge. Det omfatter såvel personer, der allerede er indplaceret i en
dagpengeperiode, som personer, der bliver indplaceret i en ny
dagpengeperiode efter 1. oktober 2018.
Det bemærkes videre, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30
uger indgår perioder med supplerende dagpenge forud for den 1. oktober
2018. Det betyder, at personer, som er indplaceret i en periode med
supplerende dagpenge fortsætter uændret i denne indplacering.
Forslaget betyder videre, at de nævnte ændringer finder anvendelse
uanset om indtægten m.v. er erhvervet forud for denne dato.
Forslaget betyder endeligt, at hovedelementerne om selvstændiges ret
til dagpenge, beregning af dagpengesats mv., træder i kraft den 1. oktober
2018.
Af ordensmæssige grunde foreslås det i
stk. 3,
at regler fastsat i medfør af
§ 53, stk. 12, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 6, § 59, stk. 3, § 60, stk. 4, § 63, stk. 4,
og § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 784 af 21. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 53, stk. 19, § 56 a, stk. 8, § 57 a, stk. 8, § 57
b, stk. 4, § 59, stk. 4, § 60, stk. 7, § 63, stk. 5, og § 73, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at forslaget i § 1, nr. 9, om ophævelse af reglerne om
en fast dagpenge sats på 82. pct. af højeste dagpenge til de medlemmet, der i
de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været
fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,
ikke finder anvendelse for medlemmer, der er indplaceret forud for den 1.
oktober 2018.
210
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder, at medlemmer, som er indplaceret forud for den 1.
oktober 2018, og som modtager dagpenge med en fast sats på 82 pct. af
højeste dagpenge som fuldtidsforsikret på baggrund af drift af selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, bevarer denne ret efter den 1. oktober 2018
i den resterende del af den igangværende dagpengeperiode herunder en
eventuel forlænget dagpengeperiode efter § 55, stk. 2 i gældende lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller en eventuel forlænget periode med ret til
supplerende dagpenge efter forslaget til § 60, stk. 2, jf. § 1, nr. 41, i
nærværende forslag.
Det foreslås i
stk. 2,
at forslaget i § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, om en ny
omregningssats finder anvendelse på omregning af indtægt mv. efter den 1.
oktober 2018 uanset, om indtægten m.v. er indberettet til indkomstregisteret
eller i øvrigt er erhvervet forud for denne dato. Indtægt fra tidligere år, som
er blevet omregnet med den dagældende omregningssats skal dog ikke
genberegnes med den nye omregningssats. Der henvises til lovforslagets
bemærkninger til § 53, stk. 12, om, at det er omregningssats i det år, hvor
indtægten er indberettet til indkomstregisteret eller omfattet af en
årsopgørelse, der skal benyttes.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. oktober 2018 er en
mandag. Dagpenge under drift af selvstændig bibeskæftigelse (og
supplerende dagpenge) opgøres ugevis.
Det foreslås derfor i
stk. 3,
at der for medlemmer, som modtager
dagpenge samtidig med drift af selvstændig bibeskæftigelse før uge 40 i
2018, indgår disse perioder ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen for ret til
supplerende dagpenge efter 1. oktober 2018.
Forslaget skyldes, at drift af selvstændig bibeskæftigelse samtidig med
modtagelse af dagpenge skal indfases i reglerne om supplerende dagpenge.
Dette vurderes mest hensigtsmæssigt at kunne ske på den foreslåede måde,
og uden større administrative omkostninger.
En person kan således helt frem til udløb af uge 40 i 2018 (søndag den
30. september 2018), modtage dagpenge under drift af selvstændig
bibeskæftigelse og pr. 1. oktober 2018 overgå til en (ny) periode på 30 uger
med supplerende dagpenge uanset forudgående perioder med selvstændig
virksomhed. Det er en forudsætning, at pågældende i øvrigt ikke har haft
forudgående perioder med supplerende dagpenge som lønmodtager.
Med virkning fra 1. oktober 2018 ændres beskæftigelseskravet for
genoptjening af ret til dagpenge. Som konsekvens heraf ændres opgørelsen
af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesregel og optjening af skattefri
præmie tilsvarende, således at al A-og B-indkomst og overskud fra
selvstændig virksomhed m.v. kan indgå i opgørelsen af
beskæftigelseskravet. Der vil være medlemmer, der indtil den 1. oktober
2018, som har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, uden at
der dermed har været overskud i virksomheden.
Det foreslås derfor i
stk. 4,
at disse medlemmer kan medregne uger med
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dermed sikres, at
211
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
medlemmerne kan medregne den hidtidige beskæftigelse i virksomheden til
udskydelsesreglen og optjening af skattefri præmie.
212
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1817858_0213.png
213
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 624 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 41.
...
Stk. 2-3.
...
Stk. 4.
Optagelse kan ske som fuldtids- eller
deltidsforsikret, jf. kapitel 11. En person, der
optages under udøvelse af selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse, eller som
deltager i udøvelsen af ægtefællens virksomhed,
kan dog ikke optages som deltidsforsikret.
Stk. 5-7.
...
§ 48.
Dagpengenes størrelse til det enkelte
medlem beregnes på grundlag af medlemmets
hidtidige indtægt efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. For
lønmodtagere opgøres indtægtsgrundlaget som
al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget
pensionsbidrag og fratrukket
arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-
bidrag i et lønmodtagerforhold. Kun indtægt i en
medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter 1.
pkt. Er indtægten opnået ved lønarbejde,
medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten
helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag
efter § 120 i lov om social service, medregnes
indtægten ikke efter 2. pkt.
1.
§ 41, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
2.
§ 48, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem
beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige
indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. I
indtægtsgrundlaget indgår:
1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag
og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt
tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som
indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud eller underskud, kan ikke
medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst,
som indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud eller underskud, kan ikke
medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
3) En selvstændig virksomheds skattemæssige
overskud før renter og andre finansielle
poster, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af
214
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen, jf.
§ 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Stk. 2.
Kun indtægt i en medlemsperiode kan
indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten
opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt,
der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelses-
forhold, der er i overensstemmelse med
gældende overenskomster eller i øvrigt er udført
på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er
indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling
af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller
plejevederlag efter § 120 i lov om social service,
medregnes denne indtægt ikke efter 1. pkt.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Der foretages en ny beregning efter stk. 1,
når medlemmet bliver indplaceret i en ny
dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 5 og 6, jf. dog §
49, stk. 5 og 6, og § 50, stk. 1.
Stk. 4.
Dagpengene kan højst udbetales med et
beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets
hidtidige indtægt, jf. stk. 1, jf. dog § 48 a, § 49,
stk. 5 og 6, og § 50.
Stk. 5.
...
3.
I
§ 48, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »§ 53,
stk. 5 og 6« til: » § 53, stk. 8 og 13«, og », og §
50, stk. 1« udgår.
4.
I
§ 48, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 5
og 6, og § 50« til: »stk. 6 og 7«.
5.
I
§ 48, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Dagpenge efter 1. pkt., afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.«
§ 49.
For lønmodtagere opgøres
indtægtsgrundlaget, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., på
grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold
til lov om et indkomstregister i de måneder, som
danner grundlag for en beregningsperiode, jf.
stk. 2.
6.
I
§ 49, stk. 1,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Ved opgørelsen medregnes B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. B-indkomst, som indgår i
opgørelsen af en virksomheds overskud eller
underskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen.«
Stk. 2.
Beregningsperioden opgøres som de 12
måneder med den højeste indkomst inden for de
seneste 24 måneder forud for ledighedens
indtræden, som er indberettet til
indkomstregisteret, jf. stk. 1, jf. dog stk. 3.
Beregningsperioden kan forlænges efter reglerne
215
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
i § 53, stk. 10, hvis der i perioden på 24 måneder
forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet modtager
dagpenge efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel, eller
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte
efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 3.
Foreligger der ikke inden for de seneste
24 måneder forud for ledighedens indtræden den
fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes
dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten
i alle måneder med indtægt inden for perioden
på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de
seneste 24 måneder indtægt, jf. stk. 2, beregnes
dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten
i en periode på 36 måneder.
Stk. 4.
Den hidtidige arbejdsfortjeneste for
selvstændige erhvervsdrivende opgøres på
grundlag af årsindtægten ved den selvstændige
virksomhed.
Stk. 5.
...
7.
§ 49, stk. 1-4,
ophæves, og affattes således:
»Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1, opgøres på
grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold
til lov om et indkomstregister i de måneder, som
danner grundlag for en beregningsperiode, jf.
stk. 2. Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 2 og 3,
opgøres på grundlag af oplysninger på
årsopgørelsen. B-indkomst, som ikke er
indberettet til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1,
nr. 2, medregnes dog i den eller de måneder,
arbejdet er udført i, og som medlemmet har
oplyst på tro og love. Oplyser medlemmet ikke
om tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-
indkomsten ikke medregnes til
indtægtsgrundlaget. Det er en forudsætning, at
indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 2, ikke indgår i en
selvstændig virksomhed. Skattemæssigt
overskud af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a,
omregnes til måneder ved at dividere
overskuddet med det antal måneder, som
virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden
betydning på hvilket tidspunkt i løbet af
regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.
Stk. 2.
Beregningsperioden opgøres som de
12 måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1,
inden for de seneste 24 måneder forud for
ledighedens indtræden, jf. dog stk. 4. For
medlemmer, som opnår dagpengeret efter § 53,
stk. 5 eller 11, beregnes dagpengenes størrelse
som et gennemsnit af de 2 år med det højeste
skattemæssige overskud før renter og andre
finansielle poster inden for de seneste 5
afsluttede indkomstår forud for ledighedens
indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til
en ejer, som har afgørende indflydelse, jf. § 57 a,
216
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
stk. 1, nr. 3, 2. pkt., indgår i opgørelsen.
Stk. 3.
Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan
forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i
perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller
perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer
perioder, hvor medlemmet modtager:
1) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel, eller
3) støtte efter lov om social service til pasning
af handicappet eller alvorligt sygt barn eller
af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 4.
Foreligger der ikke inden for de
seneste 24 måneder forud for ledighedens
indtræden den fornødne indtægt, jf. stk. 2,
beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af
indtægten i alle måneder med indtægt inden for
perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke
inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. stk.
2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund
af indtægten i en periode på 36 måneder.«
Stk. 6.
Til et medlem, der har opnået ret til
dagpenge efter § 53, stk. 7, nr. 1, på grundlag af
aftjening af værnepligt eller ansættelse på
værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge
med 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og
70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt
over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og
med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og
70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som
forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i
den efterfølgende måned. Har medlemmet ret til
en højere dagpengesats efter § 48, kan der
udbetales dagpenge med en højere sats efter §§
47 og 70. Har medlemmet efter afslutningen af
værnepligten eller ansættelsen på
værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måneder
fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger
til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet
dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst
6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.
Stk. 7.
...
8.
I
§ 49, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »stk. 7« til: »stk.
14«.
217
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
§ 50.
Til et medlem, der i de seneste 3 år
umiddelbart før ledighedens indtræden har været
fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, udbetales
dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af
højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet
dokumenterer, at dagpenge beregnet efter § 48
udgør et højere beløb, er medlemmet dog
berettiget til dette. Et medlem, der har fået
udbetalt dagpenge efter 1. pkt., kan tidligst få
beregnet dagpenge efter § 48, når der er forløbet
6 måneder, efter at retten til dagpenge er
indtrådt.
Stk. 2.
Dagpenge efter § 48, stk. 4, § 49, stk. 5
og 6, og efter denne bestemmelse afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
§ 51.
Modtager et medlem i anledning af
ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne
lov, skal medlemmet straks underrette
arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene
nedsættes, således at det samlede daglige
ydelsesbeløb, medlemmet modtager, ikke
overstiger det beløb, der kan udbetales efter §
48, stk. 4, § 49, stk. 5 og 6, eller § 50.
§ 51 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§
49-51, herunder om fremgangsmåden ved og
betingelserne for beregning af hidtidig indtægt
og dagpengesats for det enkelte medlem samt
betydningen af arbejde i udlandet og
arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste
på et skib indregistreret i Dansk Internationalt
Skibsregister (DIS), herunder regulering af den
månedlige DIS-hyre.
9.
§ 50
ophæves.
10.
I
§ 51
ændres »daglige« til: »månedlige«, og
»§ 48, stk. 4, § 49, stk. 5 og 6, eller § 50«
ændres til: »§ 48, stk. 5, og § 49, stk. 5 og 6«.
11.
I
§ 51 a
indsættes efter »det enkelte
medlem«: », sammenlægning af indtægter som
lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende,
forholdsmæssig medregning af overskud, hvis
årsregnskabet ikke dækker en hel måned,
betydningen for satsberegningen af, at et
medlem har afgørende indflydelse i et selskab, at
lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra
selvstændig virksomhed samlet ikke kan danne
grundlag for en beregning, hvis der gives
dagpengeret på grundlag af selvstændig
virksomhed, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt.,«.
12.
I
§ 52, 1. pkt.,
indsættes efter
»omregningssats«: », jf. dog § 53, stk. 12«.
§ 52.
Kan et medlems arbejdstid ikke
kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal
indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et
indkomstregister, skal indtægten fra arbejdet
omregnes til timer med den til enhver tid
gældende omregningssats.
218
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler herom.
§ 52 a.
...
Stk. 2.
Et medlem, som ikke har gennemført en
uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret
og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf.
§ 55, stk. 1 og 2, modtager dagpenge, der svarer
til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70,
indtil medlemmet har haft 3.848 timers
dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers
dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1.
Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem,
der som lønmodtager inden for 3 år har fået
indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende
periode har udøvet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, eller et deltidsforsikret
medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har
fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold
til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen
efter 2. pkt. finder § 53, stk. 7 og 8, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3-6.
...
13.
I
§ 52 a, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »stk. 7 og 8«
til: »stk. 9, nr. 2, stk.14 og 15«.
§ 53.
Ret til dagpenge opnås efter 1 års
medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54.
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i de i § 55,
stk. 1, nævnte perioder er, jf. dog stk. 5,
endvidere betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 218.616 kr. (2016) i
henhold til lov om et indkomstregister. Der
kan dog højst medregnes 18.218 kr. (2016)
pr. måned.
2) At et deltidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 145.740 kr. (2016) i
henhold til lov om et indkomstregister. Der
kan dog højst medregnes 12.145 kr. (2016)
pr. måned.
15.
§ 53, stk. 2
og
3,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk.
2.
Retten til at opnå dagpenge i de
perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, er, jf. dog
stk. 8, endvidere betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på
mindst 223.428 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan
højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på
mindst 148.956 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan
højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.
219
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52
uger.
4) At et medlem har gennemført en uddannelse,
jf. § 54.
Stk. 3.
Indkomstkravet for lønmodtagere, jf. stk.
2, nr. 1 og 2, opgøres på grundlag af al A- og B-
indkomst, hvoraf der er betalt
arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget
pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et
lønmodtagerforhold. Er indkomsten opnået ved
lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er
udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold,
der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten
helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag
efter § 120 i lov om social service, medregnes
indkomsten ikke efter 1. pkt.
3) At et medlem har gennemført en uddannelse,
jf. § 54.
Stk. 3.
Indkomstkravet, jf. stk. 2, kan opfyldes
med:
1) A- og B-indkomst indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget
pensionsbidrag samt eget ATP-bidrag. B-
indkomst, som indgår i opgørelsen af en
virksomheds overskud eller underskud, kan
ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst,
som indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud eller underskud, kan ikke
medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
3) En virksomheds skattemæssige overskud før
renter og andre finansielle poster, samt A-
indkomst udbetalt til ejeren af et selskab,
hvor ejeren har afgørende indflydelse, som
fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr.
3.
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en
uddannelse, jf. § 54. Én måneds uddannelse,
jf. stk. 2, nr. 3, svarer til opfyldelse af
indkomstloftet i en måned efter stk. 2, nr. 1
og 2.
Stk. 4.
B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, som
fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder
ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten
ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu
ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i
den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i,
på baggrund af medlemmets oplysninger på tro
og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af
indberetningspligt i den eller de måneder, hvor
indkomsten er indberettet i. B-indkomst efter 1
pkt. kan medregnes for en periode svarende til
optjeningsperioden i stk. 2. Medregnes B-
220
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indkomst, der ikke fremgår af årsopgørelsen,
foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt.
med en værdi svarende til den indberettede B-
indkomst pr. måned for den periode, der ligger
forud for optjeningsperioden i stk. 2.
Skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed pr. år, jf. stk. 3, nr. 3, omregnes til
måneder ved at dividere overskuddet med det
antal måneder, som virksomhedens regnskabsår
dækker. Det er uden betydning på hvilket
tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet
er fremkommet.
Stk. 5.
Har et medlem ikke ret til dagpenge
efter stk. 2, jf. stk. 3, er optjeningsperioden 5 år,
jf. stk. 16. Ved opgørelsen af indkomstkravet i
optjeningsperioden på 5 år kan alene medregnes
indkomst efter stk. 3, nr. 3.
Stk. 6.
Er indkomsten opnået ved lønarbejde,
medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten
helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag
efter § 120 i lov om social service, medregnes
indkomsten ikke efter 1. pkt.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
14.
I
§ 53, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
«Ved opgørelsen indgår desuden B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og
som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Det er en forudsætning for at
indgå i opgørelsen, at B-indkomsten efter 2. pkt.
ikke indgår i en selvstændig virksomhed.«
Stk. 4.
Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede
lønmodtagere, jf. stk. 2, nr. 1, reguleres en gang
om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2
procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til
det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles
med 12. Det afrundede beløb danner grundlag
for det kommende års regulering af
16.
I
§ 53, stk. 4, 1.
og
4. pkt.,
der bliver stk. 7,
1. og 4. pkt., ophæves 2 steder »lønmodtagere«.
221
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indkomstkravet. Indkomstkravet for
deltidsforsikrede lønmodtagere, jf. stk. 2, nr. 2,
fastsættes som 2/3 af det regulerede og
afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det
beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 12.
Indkomstloftet pr. måned for fuldtidsforsikrede
og deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1 og 2,
fastsættes ved at dele det beregnede
indkomstkrav med 12.
Stk. 5.
For et medlem, som er indplaceret i en
dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til
dagpenge, jf. dog stk. 6, betinget af:
1)
2)
3)
4)
At et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har
fået indberettet mindst 1.924 løntimer i
henhold til lov om et indkomstregister. Kun
løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan
medregnes, jf. stk. 3.
At et deltidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har
fået indberettet mindst 1.258 løntimer i
henhold til lov om et indkomstregister. Kun
løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan
medregnes, jf. stk. 3.
At et fuldtidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i
52 uger.
At et medlem har gennemført en
uddannelse, jf. § 54.
17.
§ 53, stk. 5,
som bliver stk. 8, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk.
8.
For et medlem, som er indplaceret i en
dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til
dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst
1.924 løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst
1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en
uddannelse, jf. § 54.
Stk. 9.
Beskæftigelseskravet i stk. 8 kan
opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer,
222
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. stk. 6,
kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af
B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i
opgørelsen af en selvstændig virksomheds
overskud eller underskud, jf. dog nr. 3.
3) Timer som følge af omregning af det
skattemæssige overskud før renter og andre
finansielle poster af selvstændig virksomhed,
jf. § 57 a, samt A-indkomst udbetalt til ejeren
af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en
uddannelse, jf. § 54. Én måned uddannelse,
jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr.
måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for
deltidsforsikrede.
Stk. 10.
B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som
fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder
ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten
ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu
ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes
efter omregning i den eller de måneder, hvor
arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser
på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er
omfattet af indberetningspligt, i den eller de
måneder, hvor indkomsten er indberettet i.
Foreligger der indberettet B-indkomst til
indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter
1. pkt., og ligger denne forud for
optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et
fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med et
omregnet timetal svarende til værdien af den
indberettede B-indkomst pr. måned.
Skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til
måneder ved at dividere overskuddet med det
antal måneder, som virksomhedens regnskabsår
dækker. Det er uden betydning på hvilket
tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet
er fremkommet.
223
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 11.
Har et medlem ikke ret til dagpenge
efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år,
jf. stk. 17. Ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer
opgjort efter stk. 9, nr. 3.
Stk. 12.
Kan et medlems arbejdstid, jf. stk. 9,
ikke kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal
indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et
indkomstregister, omregnes indtægten til timer
med omregningssats 116,13 kr. (2017).
Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-
indkomst hvoraf, der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i
opgørelsen af en virksomheds overskud eller
underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis
medlemmet har medtaget skattemæssigt
overskud af selvstændig virksomhed, samt A-
indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som
har en afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1,
nr. 3. Ved omregning af indtægt til timer, kan
der højest omregnes en månedlig indkomst på
højest 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og
12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved
omregning finder stk. 3, 2. og 3. pkt. tilsvarende
anvendelse. Omregningssatsen reguleres én gang
om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2
procentpoint. Ved omregning benyttes den
omregningssats, som er gældende for det
kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til
indkomstregisteret eller det indkomstår, som
årsopgørelsen dækker.«
Stk. 6-12 bliver herefter stk. 13-19.
Stk. 6.
Genoptjening af retten til dagpenge sker
efter stk. 2, når retten til dagpenge er bortfaldet,
som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2,
er udløbet, og der ikke er registrerede timer på
beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a.
Stk. 7.
Ved opgørelsen efter stk. 2 og 5
medregnes forhold, hvori medlemmet
18.
I
§ 53, stk. 6,
der bliver stk. 13, indsættes
efter »stk. 2«: », jf. stk. 3«.
19.
I
§ 53, stk. 7,
der bliver stk. 14, ændres »stk.
2 og 5« til: »stk. 2, jf. stk. 3, og stk. 8, jf. stk.
9,«.
224
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1)
2)
har været indkaldt til aftjening af
værnepligt, været ansat på
værnepligtslignende vilkår eller forrettet
frivillig tjeneste ifølge kontrakt med
forsvaret eller,
har udøvet kommunalt hverv som
borgmester, rådmand eller udvalgsformand
eller været medlem af Folketinget, Europa-
Parlamentet eller regeringen.
20.
I
§ 53, stk. 8,
indsættes efter 1. pkt.:
»Ved opgørelsen efter 1. pkt. indgår for
lønmodtagere B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister. Det er en
forudsætning, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke
indgår i en selvstændig virksomhed. B-
indkomsten omregnes til timer med
omregningssatsen, jf. § 52.«
Stk. 8.
Kun indberettede løntimer, indberettet
indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, nr. 1 og
2, og selvstændig erhvervsvirksomhed i
medlemsperioder medregnes ved opgørelse af
indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i
stk. 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt
tilskud til lønnen, og selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt
tilskud til etablering og drift, og som efter regler
fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til
medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret,
medregnes ikke.
Stk. 9.
Retten til dagpenge ophører, når
medlemskabet ophører, jf. § 43, dog senest ved
udgangen af den måned, hvor medlemmet når
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
21.
§ 53, stk. 8,
der bliver stk. 15, affattes
således:
»Stk.
15.
Kun indberettede løntimer,
indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk.
8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed
i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af
indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i
stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt
tilskud til lønnen, og selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt
tilskud til etablering og drift, og som efter regler
fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til
medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret,
medregnes ikke.«
Stk. 10.
Perioderne i stk. 2 og 5, hvor indkomst-
henholdsvis beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år,
hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der
22.
I
§ 53, stk. 10,
der bliver stk. 17, ændres
»stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8,
jf. dog stk. 10«.
225
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvor medlemmet modtager
dagpenge efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel,
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte
efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
eller
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget
dagpenge i den forlængede dagpengeperiode
efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. §
56.
Stk. 11.
De i stk. 2 og 5 angivne perioder, inden
for hvilke beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 10, med
den resterende periode, hvor der ydes støtte til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
efter lov om social service.
Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om opgørelse af indkomst- og
beskæftigelseskravet efter denne bestemmelse.
Der kan herunder fastsættes regler om, at
indberettede løntimer, der ligger delvis i en
medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet i forhold til
medlemsperiodens længde inden for
indberetningsperioden. Der kan ligeledes
fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den
indberetningsperiode, i hvilken ledigheden
indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning
for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan
endvidere fastsættes regler om, at visse perioder,
for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet. Der fastsættes herudover
regler om opgørelse og afrunding af de perioder,
som kan forlænge den periode, hvor indkomst-
eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Der
fastsættes endvidere regler om medregning af
indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet.
§ 55.
Et medlem, der har opnået ret til dagpenge,
jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§
23.
I
§ 53, stk. 11,
der bliver stk. 18, ændres
»stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8,
jf. dog stk. 10,«, og »stk. 10« ændres til: »stk.
16«.
24.
I
§ 53, stk. 12, 2. pkt.,
der bliver stk. 19, 2.
pkt., indsættes efter »løntimer«: »eller perioder
med drift af selvstændig virksomhed«.
25.
I
§ 55, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »5« til: »8«.
226
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
48, 48 a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2
år inden for en periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og §
56 b3). Der opnås ret til påbegyndelse af en ny
periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at
have haft beskæftigelse i det omfang, der er
nævnt i § 53, stk. 2 og 5.
Stk. 2-3.
...
Stk. 4.
Forbruget af perioden på 2 år eller på
højst 1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i
timer. Ved forbruget af perioden medregnes
1-4)
5) perioder, hvor medlemmet modtager
efterløn, og
6) perioder med ydelser, der træder i stedet for
dagpenge.
26.
I
55, stk. 4, nr. 5,
udgår »og«.
27.
I
§ 55, stk. 4, nr. 6,
ændres »dagpenge.« til:
»dagpenge, og«.
28.
I
§ 55, stk. 4,
indsættes som
nr. 7:
»7) perioden efter udløb af den periode, der er
nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil
medlemmet dokumenterer, at virksomhedens
ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og
de skattemæssige forpligtelser dermed er
overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr.
1, indenfor medlemmets dagpengeperiode.«
Stk. 5-6.
...
§ 55 a.
For et medlem, som er indplaceret i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres
indberettede løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister siden seneste indplacering på
en beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som
kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 5, nr. 1 og 2,
kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der
kan registreres løntimer på
beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt,
hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge
af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er
udløbet.
Stk. 2.
Registrerede timer på
beskæftigelseskontoen bortfalder ved
genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk.
5.
Stk. 3.
...
§ 56 a. ...
29.
I
§ 55 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 53,
stk. 5, nr. 1 og 2,«: »jf. § 53, stk. 8,«.
30.
I
§ 55 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 5, nr. 1
og 2« til: »stk. 9, nr. 1 og 2«.
31.
I
§ 55 a, stk. 2,
ændres »stk. 5« til: »stk. 9,
nr. 1 og 2«.
227
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2. Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1,
hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder,
jf. dog stk. 4 og 6,
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået
indberettet mere end 148 løntimer i henhold
til lov om et indkomstregister eller
2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået
indberettet mere end 97 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister.
32.
I
§ 56 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Ved opgørelsen efter stk. 2 finder § 53,
stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
Stk. 3-6.
...
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-
6. Der vil herunder blive fastsat regler om
opgørelse og beregning af nedsættelsen efter stk.
1, om opgørelse af beskæftigelse, herunder om,
at oplysninger om beskæftigelse, som ikke er
indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet
for beregningen af nedsættelsen, kan medregnes,
og om eventuel efterregulering. Der kan
derudover fastsættes regler om forhold, der kan
have indflydelse på, hvornår opgørelsen af
nedsættelsen skal ske.
33.
I
§ 56 a, stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres »6« til: »7«.
§ 57. ...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
En selvstændig erhvervsdrivende anses
for ledig, når hans personlige arbejde i
virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Nærmere regler om, hvornår en selvstændig
erhvervsdrivendes personlige arbejde i
virksomheden anses for ophørt mere end
midlertidigt, fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
Stk. 4-5.
....
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler om dagpenge til selvstændige
erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra
fortsat virksomhedsudøvelse på grund af
ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes
34.
§ 57, stk. 3,
affattes således:
»En selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a,
anses for ledig, når virksomheden er ophørt, jf. §
57 b.«
35.
§ 57, stk. 6,
ophæves.
228
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
medlemmets forhold.
36.
Efter § 57 indsættes:
Ȥ
57 a.
En aktivitet anses for selvstændig
virksomhed, hvis et medlem er personligt
beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere
af følgende forhold er opfyldt:
1) Aktiviteten er registreret med CVR-nummer
eller SE-nummer, medmindre indkomst fra
aktiviteten beskattes som lønindkomst.
2) Overskud eller underskud fra aktiviteten
beskattes som selvstændig
erhvervsvirksomhed.
3) Aktiviteten medfører, at medlemmet
modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et
selskab, hvori medlemmet har afgørende
indflydelse. Et medlem har afgørende
indflydelse i et selskab, hvis medlemmet,
dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer
mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af
selskabets kapital eller af stemmerne i
selskabet.
4) Aktiviteten er udført af medlemmet som
medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter
kildeskatteloven.
5) Aktiviteten medfører, at medlemmet
modtager B-indkomst, der indgår i en
virksomhed.
Stk. 2.
Et medlems selvstændige virksomhed,
jf. stk. 1, anses ved medlemmets indplacering i
dagpengeperioden som selvstændig
bibeskæftigelse, når medlemmet:
1) I de seneste 6 måneder forud for ledigheden i
gennemsnit pr. måned har fået indberettet
mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller
53 løntimer som deltidsforsikret til
indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, jf. stk. 3, og
2) har fået indberettet mindst én løntime til
indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder
forud for ledigheden, jf. dog stk. 4.
229
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
Ved opgørelsen efter stk. 2 medregnes
perioder, hvor medlemmet har været under
uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til
dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54.
Stk. 4.
Kan et medlems arbejdstid ikke
kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal
indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et
indkomstregister, eller medlemmet har modtaget
B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister, omregnes
indkomsten til arbejdstimer med den
omregningssats, som fremgår af § 53, stk. 12.
Stk. 5.
Et medlems aktivitet efter stk. 1, anses
som selvstændig hovedbeskæftigelse, når
aktiviteten ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 6.
Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses
for formueforvaltning, når der ikke eller kun i
meget begrænset omfang er personligt
beskæftigelse forbundet med aktiviteten.
Formueforvaltning kan ikke give rettigheder
efter loven.
Stk. 7.
Et medlems aktivitet anses som
fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er
lønmodtageraktivitet eller aktiviteter omfattet af
stk. 1, 2, 5 eller 6. Fritidsbeskæftigelse kan ikke
give rettigheder efter loven.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7,
herunder om definitionen af selvstændig
virksomhed, sondringen af, om en aktivitet er
selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, samt
hvilke aktiviteter, der anses for
formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. Der
kan endvidere fastsættes regler om, under hvilke
betingelser en aktivitet kan skifte karakter i
optjeningsperioden, jf. § 53, og i
230
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengeperioden, jf. § 55, og ændringens
betydning for medlemmets rettigheder.
Ophør med drift af selvstændig virksomhed og
jobsøgningsperiode
§ 57 b.
Dagpenge til et medlem, der har drevet
selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk.
5, kan kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt
med at drive virksomhed.
Stk. 2.
Et medlem anses for ophørt med en
virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende
forhold er opfyldt:
1) Virksomhedens ophør er registreret hos
Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige
forpligtigelser dermed er overdraget eller
afsluttede. Det skal være dokumenteret, at
driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt,
overdraget eller hjemtaget.
2) Medlemmet på tro og love erklærer ikke at
drive virksomheden udover, hvad der kan
anses for afvikling, og medlemmet inden for
6 måneder fra tidspunktet for det erklærede
ophør, er registreret som ophørt hos
Erhvervsstyrelsen.
3) Medlemmet udtræder som medejer af en
virksomhed, og det er registreret hos
Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke
længere er ejer.
4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere
ejere, og når ændringerne i ejerforholdene er
registreret hos Erhvervsstyrelsen, og
medlemmet ikke længere har afgørende
indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3,
2. pkt.
5) Medlemmet omdanner et selskab til et
holdingselskab (kapitalselskab) ved at
dokumentere, at formålsparagraffen for
selskabet er ændret til formueforvaltning.
6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på
tvangsauktion.
7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet
ved en skriftlig og gensidig uopsigelig
kontrakt i mindst 3 år.
8) Medlemmet som medarbejdende ægtefælle
på tro og love erklærer at være udtrådt af
231
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ægtefællens virksomhed.
9) Medlemmet som medejende ægtefælle har
dokumenteret, at medlemmet ikke længere er
registreret som ejer, jf. nr. 3.
Stk. 3.
Et medlem, der er ophørt med at drive
virksomhed efter stk. 1, mister retten til
dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder,
hvis medlemmet i denne periode påbegynder ny
selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller
indtræder i en virksomhed eller et selskab.
Perioden løber fra det tidspunkt, hvor
medlemmet anses for ophørt med virksomheden,
jf. stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på medarbejdende og medejende
ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens
virksomhed. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra,
er gået konkurs.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om stk. 1-3, herunder om
hvornår et medlem anses for ophørt med drift af
selvstændig virksomhed, dokumentation for
ophør, hvad der forstås ved registreret som
ophørt hos Erhvervsstyrelsen, tidspunktet for
ophør, jobsøgningsperioden og opstart af ny
virksomhed.«
§ 58.
Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
1) ...
2) retten til dagpenge for et medlem,
a) som under ledighed har bibeskæftigelse
ved selvstændig virksomhed, eller
b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor
arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem
arbejdsgiver og lønmodtagere,
3) ...
Stk. 2.
...
§ 59.
Når et ledigt medlem, som er
arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig
arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed,
kan der udbetales supplerende dagpenge.
38.
§ 59, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til
arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår
arbejde af kortere varighed eller driver
37.
I
§ 58, stk. 1, nr. 2, litra a
, ændres
»bibeskæftigelse« til: »beskæftigelse«.
232
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter
forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende måned og 160,33 timer. Inden for
områder, hvor udbetaling af supplerende
dagpenge ikke kan ske på grundlag af
arbejdstiden, sker det under hensyn til
arbejdslønnen.
selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt
i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende
dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage
dagpengene under opstart af selvstændig
virksomhed, jf. § 57 a.
Stk. 2.
Udbetaling af supplerende dagpenge
sker efter forholdet mellem medlemmets
arbejdstid, herunder timer oplyst på tro og love,
som er anvendt på selvstændig virksomhed i den
pågældende periode, og 160,33 timer. Inden for
områder, hvor udbetaling af supplerende
dagpenge ikke kan ske på grundlag af
arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten
ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2-3.
...
§ 60.
...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes. Genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge er betinget af, at retten til
supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, og at
medlemmet herefter
1) i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 146
løntimer i hver af seks månedsindberetninger,
mere end 34 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer
i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog §
52, eller
39.
I
§ 60, stk. 3, nr. 1,
udgår »eller«.
40.
I
§ 60, stk. 3,
indsættes efter nr. 1, som nyt
nummer:
»2) har B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, omregnet til
timer med omregningssatsen efter § 52, og
som ikke indgår i en selvstændig
virksomhed, og opfylder kravet i nr. 1, eller«.
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
233
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
41.
§ 60
affattes således:
Ȥ 60.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid
eller drevet selvstændig virksomhed i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104
uger i måneder, hvor medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1,
udløber retten til supplerende dagpenge, jf. dog
stk. 3. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge,
når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge
indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis
der er foretaget fradrag i udbetalingen af
dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.
For et medlem, der driver selvstændig
virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder,
hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i
opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været
fradrag i dagpengene for den selvstændige
virksomhed. Starter et medlem en ny
virksomhed op midt i en måned, indgår hele
måneden i opgørelsen efter 1. pkt. Måneder,
hvori der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke
med i opgørelsen efter 1. pkt. Måneden opgøres i
uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et
månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den
måned, hvori ugen afsluttes.
Stk. 2.
Et medlem, hvis ret til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få
forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt
supplerende dagpenge med op til 12 uger.
Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1
og 2, som i de seneste 12 måneder er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til
lov om et indkomstregister samt ikke-
indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst
af medlemmet på tro og love. B-indkomsten
omregnes til timer. Ved opgørelsen af den
forlængede ret til supplerende dagpenge
giver en månedsindberetning, fire
ugeindberetninger eller to 14-
dagesindberetninger med det antal løntimer,
der fremgår af stk. 6, ret til yderligere fire
uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid
og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge.
234
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig
virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget
dagpenge indenfor de seneste 12 måneder.
Hver måned giver ret til forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge med fire
uger. Det en betingelse, at virksomheden har
været registret i offentlige registre i seks
måneder på tidspunktet for udløb af perioden
i stk. 1.
Stk. 3.
Forlængelsen af perioden med ret til
supplerende dagpenge efter stk. 2 kan kun ske
efter stk. 2, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Et medlem, hvis forlængede periode
med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er
udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden
for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 2,
1. pkt., hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3, i
øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af
perioden med ret til forlængelse af supplerende
dagpenge.
Stk. 5.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid
udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af
tidsbegrænsning og udløb af retten til
supplerende dagpenge, herunder udløb af en
forlænget periode med supplerende dagpenge
efter stk. 1 og 2.
Stk.
6. Retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes. Genoptjening af retten til
supplerende dagpenge er betinget af, at et
medlem
1) Som lønmodtager har fået indberettet mere
end 146 løntimer i hver af seks
månedsindberetninger, mere end 34 løntimer
i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end
68 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i
henhold til lov om et indkomstregister inden
for 12 sammenhængende måneder, eller
2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-
indkomst samt overskud ved selvstændig
virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et
indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017)
og i det pågældende år ikke har modtaget
dagpenge.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
235
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-6. Der
kan herunder fastsættes regler om
arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.
Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, og om, at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned,
hvor retten til supplerende dagpenge udløber.
Der kan desuden fastsættes regler om
betydningen af drift af selvstændig virksomhed,
sammenlægning af forbrug af perioder som
lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende
samt medregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2,
og stk. 9, nr. 2.«
§ 63.
...
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke
anvendelse ved ophør af selvstændig
virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde
udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger
efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den
første uge ved ophør på grund af konkurs eller
tvangsauktion.
42.
§ 63, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke
anvendelse ved ophør af selvstændig
virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, samt ved
udtræden af medarbejdende ægtefæller med
lønaftale. I disse tilfælde udbetales dagpenge
ikke for de første 3 uger efter ophøret, dog 1 uge
ved konkurs eller tvangsauktion efter § 57 b, stk.
2, nr. 6. Ved ophør på tro og love efter § 57 b,
stk. 2, nr. 2, er perioden 2 måneder. 2. og 3. pkt.
finder ikke anvendelse på medlemmer, der
1) ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf.
§ 57 a, stk. 2, eller
2) er indplaceret i en dagpengeperiode uden
aktuelt at modtage dagpenge, og som igen
anmoder om at få dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som modtager dagpenge
efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57
b, kan maksimalt ophøre med en ny virksomhed
én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. §
55, stk. 1 og 2. Herefter er medlemmet
udelukket fra at modtage dagpenge. Et medlem,
som har genoptjent retten til dagpenge efter §
53, stk. 8, kan ophøre med en ny virksomhed
med ret til dagpenge, hvis medlemmet opfylder
236
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
betingelserne i § 60, stk. 6, nr. 1 eller 2, uden
samtidig modtagelse af dagpenge.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1
pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger.
Hvis medlemmet inden for de seneste 12
måneder forud for den selvforskyldte ledighed er
blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder
retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet,
indtil medlemmet
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold
til lov om et indkomstregister har fået
indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode, der dækker
3 måneder ved månedsindberetninger, eller
276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en
sammenhængende periode, der dækker 12
uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,
2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til
lov om et indkomstregister har fået
indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode, der dækker
3 måneder ved månedsindberetninger, eller
138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en
sammenhængende periode på 12 uger ved
uge- eller 14-dages-indberetninger eller
43.
I
§ 63, stk. 3,
ændres »inden for« til: »i«, og i
nr. 2,
ophæves »eller«.
44.
I
§ 63, stk.
3, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3) B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, omregnet til
timer med omregningssatsen efter § 52, og
under forudsætning af, at B-indkomsten ikke
indgår i en selvstændig virksomhed, og
opfylder kravet i nr. 1, eller«.
3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
45.
§ 63, stk. 3,
der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1
pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Er
medlemmet inden for de seneste 12 måneder
237
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
forud for den selvforskyldte ledighed blevet
selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til
dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil
medlemmet
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold
til lov om et indkomstregister har fået
indberettet 300 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12,
i en sammenhængende periode, der dækker 3
måneder ved månedsindberetninger, eller 276
løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en
sammenhængende periode, der dækker 12
uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,
2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold
til lov om et indkomstregister har fået
indberettet 150 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12,
i en sammenhængende periode, der dækker 3
måneder ved månedsindberetninger, eller 138
løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en
sammenhængende periode på 12 uger ved
uge- eller 14-dages-indberetninger, eller
3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-
indkomst samt overskud ved selvstændig
virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et
indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017),
og i det pågældende år ikke har modtaget
dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal
beløbet udgøre mindst 148.956 kr. (2017).«
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk.
1-3. Der kan herunder fastsættes regler om, at
visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet i stk. 3.
46.
I
§ 63, stk. 4,
der bliver stk. 5, indsættes som
3. pkt.:
»Der kan desuden fastsættes regler om
betydningen af drift af selvstændig virksomhed,
medregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2
og stk. 9, nr. 2, om, at medlemmet kun kan
ophøre med en selvstændig virksomhed én gang
i hver dagpengeperiode og om karensperioderne
på henholdsvis 3 uger og 6 måneder.«
47.
I
§ 66, stk. 2, 1. pkt.
ændres »Lønmodtagere«
til: »Medlemmer«, og i
2. pkt.
ændres »En
fuldtidsforsikret lønmodtager« til: »Et
fuldtidsforsikret medlem«.
§ 66.
...
Stk. 2.
Lønmodtagere, der modtager delpension i
henhold til lov om delpension, kan optages som
deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i
kassens vedtægt. En fuldtidsforsikret
238
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
lønmodtager, som overgår til delpension, skal
overflyttes til deltidsforsikring, uanset om
muligheden for deltidsforsikring er fastsat i
kassens vedtægt. Retten til at være
deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen
bortfalder. Optager kassen, i henhold til
vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for
medlemmets faglige område, er retten til
deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet
erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage
beskæftigelse uden for kassens faglige område.
Stk. 3.
...
§ 67.
Som deltidsbeskæftigelse betragtes
beskæftigelse, hvis varighed er højst 30 timer
om ugen beregnet i gennemsnit for 4 uger/l
måned.
48.
§ 67
affattes således:
Ȥ
67.
Som deltidsbeskæftigelse betragtes
beskæftigelse, hvis varighed;
1) for månedslønnede er højst 130 timer om
måneden, og
2) for uge- og 14-dages-lønnede højst 30 timer
om ugen beregnet som et gennemsnit for fire
uger.«
§ 68.
Et fuldtidsforsikret medlem, som har
deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, og som
skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet
til deltidsforsikring, skal overflyttes til
deltidsforsikring, medmindre medlemmet
samtidig driver selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang. Overflytningen kan tidligst
få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen
modtager medlemmets anmodning.
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem skal
overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis
pågældende i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet
1) mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for
en sammenhængende periode på 3 måneder
ved månedsindberetninger eller
2) mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for
en sammenhængende periode på 12 uger ved
uge- eller 14-dages-indberetninger.
Det samme gælder for et deltidsforsikret
medlem, som mere end midlertidigt overgår til at
drive selvstændig virksomhed i væsentligt
49.
I
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »som
lønmodtager«, og », medmindre medlemmet
driver selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang«.
50.
I
§ 68, stk. 3, nr. 1,
ændres »inden for« til:
»i«, og »eller« ændres til: »,«.
51.
I
§ 68, stk. 3, nr.
2, ændres »inden for« til:
»i« og »14-dages-indberetninger.« ændres til:
»14-dages-indberetninger, eller«.
239
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen
til drift af selvstændig virksomhed mere end
midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.
52.
I
§ 68, stk.
3, indsættes efter nr. 2:
»3) B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, omregnet til
timer med omregningssatsen efter § 52, og
under forudsætning af, at B-indkomsten ikke
indgår i en selvstændig virksomhed, og
opfylder kravet i nr. 1 eller 2.«
53.
§ 68, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem skal
overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis
pågældende
1) i henhold til lov om et indkomstregister har
fået indberettet mere end 390 løntimer, jf.
dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende
periode på 3 måneder ved
månedsindberetninger, eller mere end 360
løntimer i en sammenhængende periode på
12 uger ved uge- eller 14-dages-
indberetninger, jf. dog § 53, stk. 12, eller
2) ikke er omfattet af nr. 1, og driver
selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, hvis de
samlede aktiviteter som lønmodtager eller
selvstændig virksomhed efter § 53, stk. 9, nr.
1-3, jf. stk. 10, i perioderne nævnt i nr. 1,
overstiger omfanget af beskæftigelsen i §
67.«
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder
regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3.
§ 73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår
arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde
af mindre omfang, kan der udbetales
54.
I
§ 68, stk. 4,
indsættes efter »stk. 3«: »,
omregning af overskud af selvstændig
virksomhed eller B-indkomst til timer, jf. § 53,
stk. 12, samt om at overflytning af medlemmer
omfattet af stk. 3, nr. 2, finder sted, når der
foreligger et afsluttet årsregnskab«.
55.
I
§ 73, stk. 4,
indsættes som 2.
pkt.:
»Ved opgørelsen indgår desuden B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og
som ikke er indberetningspligtigt til
240
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
supplerende dagpenge. Udbetaling af
supplerende dagpenge sker efter forholdet
mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende
måned og 130 timer. Inden for områder, hvor
udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan
ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under
hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104
uger i måneder, hvor medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1,
udløber retten til supplerende dagpenge. Et
medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når
arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge
indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt.,
hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af
dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.
Stk. 3.
Udløber retten til supplerende dagpenge,
kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende
dagpenge efter stk. 1 for 1 måned, hvor et
medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører 1
uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med
mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for
måneden.
Stk. 4.
Retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes. Genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge er betinget af, at retten til
supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, og at
medlemmet herefter i henhold til lov om et
indkomstregister som lønmodtager inden for 12
sammenhængende måneder har fået indberettet
mere end 118 løntimer i hver af seks
månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i
hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54
løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf.
dog § 52.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
herom efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes
regler for arbejdsforhold, hvor der arbejdes
periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler
om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet i, og om, at
der kan udbetales supplerende dagpenge i den
indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Det er en forudsætning, at B-
indkomsten efter 3. pkt. ikke indgår i en
selvstændig virksomhed. B-indkomsten
omregnes til timer med omregningssatsen, jf. §
52.«
56.
§ 73
affattes således:
Ȥ
73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem
opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der
ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet
arbejde af mindre omfang eller driver
medlemmet selvstændig virksomhed af den art,
der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales
supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan
modtage dagpengene under opstart af
selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. Udbetaling
af supplerende dagpenge sker efter forholdet
mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende
måned og 130 timer. Inden for områder, hvor
udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan
ske på grundlag af arbejdstiden, sker
udbetalingen ved, at indtægten ved arbejdet
omregnes til timer, jf. § 52.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat
tid eller drevet selvstændig virksomhed i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104
uger i måneder, hvor medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1,
udløber retten til supplerende dagpenge. Et
medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når
arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge
indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis
der er foretaget fradrag i udbetalingen af
dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.
For et medlem, der driver selvstændig
virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder,
hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i
opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været
fradrag i dagpenge for den selvstændige
virksomhed. Når et medlem starter en ny
virksomhed op i løbet af en måned, indgår hele
måneden også i opgørelsen. Måneder, hvor der
ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i
opgørelsen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt.
En uge, der løber hen over et månedsskifte,
241
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
måned, hvor retten til supplerende dagpenge
udløber.
indgår i opgørelsen i den måned, hvor ugen
afsluttes.
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få
forlænget den periode, hvori medlemmet
arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt
supplerende dagpenge med op til 12 uger.
Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1
og 2, som i de seneste 12 måneder er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til
lov om et indkomstregister. Ikke-
indberetningspligtig B-indkomst skal være
oplyst af medlemmet på tro og love. B-
indkomsten omregnes til timer. Ved
opgørelsen af den forlængede ret til
supplerende dagpenge giver én
månedsindberetning, fire ugeindberetninger
og to 14-dagesindberetninger med det antal
løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til
yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt
supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a,
om drift af selvstændig virksomhed, ikke har
modtaget dagpenge inden for de seneste 12
måneder. Hver måned giver ret til
forlængelse af perioden med supplerende
dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at
virksomheden har været registret i offentlige
registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb
af perioden. Der kan i alt forlænges med 12
uger.
Stk. 4.
Forlængelsen af perioden med ret til
supplerende dagpenge efter stk. 3, kan kun ske
efter nr. 1 eller 2.
Stk. 5.
Et medlem, hvis forlængede periode
med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er
udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden
for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3,
1. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i
øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af
perioden med ret til forlængelse af supplerende
dagpenge.
Stk. 6.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid
udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
242
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
hjemsendelse, er ikke omfattet af
tidsbegrænsningen og udløb af retten til
supplerende dagpenge, herunder udløb af en
forlænget periode med supplerende dagpenge
efter stk. 2 og 3.
Stk. 7.
Retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes. Genoptjening er betinget af, at et
medlem,
1) Som lønmodtager har fået indberettet mere
end 118 løntimer i hver af seks
månedsindberetninger, mere end 27 løntimer
i hver af 26 ugeindberetninger, eller mere end
54 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i
henhold til lov om et indkomstregister, inden
for 12 sammenhængende måneder, eller
2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-
indkomst samt overskud ved selvstændig
virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et
indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017),
og i det pågældende år ikke har modtaget
dagpenge.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7. Der
kan herunder fastsættes regler om
arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der
kan endvidere fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, og om, at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned,
hvori retten til supplerende dagpenge udløber.
Der kan desuden fastsættes regler om
betydningen af drift af selvstændig virksomhed,
og medregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret.«
§ 74 c.
Overgang til efterløn kan ske fra
beskæftigelse, ledighed eller delpension.
Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed
inden overgangen til efterløn, og som ikke
viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f
og § 74 g, kan først overgå til efterløn, når det
57.
§ 74 c, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Et medlem, der driver selvstændig virksomhed
inden overgangen til efterløn, og som ikke
viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f
og 74 g, kan først overgå til efterløn, når
243
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
personlige arbejde i virksomheden er ophørt
mere end midlertidigt.
Stk. 2-6.
...
virksomheden er ophørt, jf. § 57 b, stk. 2. Ved
bortforpagtning eller udlejning er det en
betingelse, at dette sker ved en skriftlig og
gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker
medlemmets efterlønsperiode.«
58.
§ 74 f, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Et medlem, der har drevet selvstændig
virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår
umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan
drive selvstændig virksomhed i
efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i
virksomheden nedsættes til og altid udgør 80,17
timer pr. måned. Det er en betingelse, at
medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele
regnskabsår umiddelbart inden overgangen til
efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved
opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1
og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.«
59.
§ 74 f, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Et medlem kan i efterlønsperioden drive
selvstændig virksomhed, der alene er baseret på
medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3,
hvis medlemmet har drevet selvstændig
virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår
umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er
en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3
seneste hele regnskabsår umiddelbart inden
overgangen til efterløn har haft mindre end 30
løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder §
53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12,
tilsvarende anvendelse.«
§ 74 f.
Et medlem, der har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele
regnskabsår umiddelbart inden overgangen til
efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i
efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i
virksomheden nedsættes til og altid udgør 18�½
time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal
dokumenteres.
Stk. 2.
Et medlem kan i efterlønsperioden drive
selvstændig virksomhed, der alene er baseret på
medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3,
hvis medlemmet har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele
regnskabsår umiddelbart inden overgangen til
efterløn. Arbejdstiden i virksomheden skal
nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og
virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke
overstige halvdelen af et gennemsnit af den
skattepligtige indkomst i virksomheden i de
seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der
kan ikke tages hensyn til afskrivninger i
efterlønsperioden, der pr. år overstiger de
gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-
perioden.
Stk. 3-4.
...
Stk. 5.
Arbejde i en virksomhed efter stk. 1
medfører fradrag i efterlønnen med 18�½ time pr.
uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2
medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog
med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst
udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår.
Medlemmet skal løbende oplyse
arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid
60.
I
§ 74 f, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »18�½ time pr.
uge« til: »80,17 timer pr. måned«.
61.
I
§ 74 f, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »12 timer pr.
uge« til: »52 timer pr. måned«.
244
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig
efterlønserklæring oplyse kassen om
virksomhedens regnskab og regnskabsår,
skattepligtige indkomst og eventuel
ægtefælledeltagelse.
Stk. 6.
Overstiger medlemmets timeforbrug i
virksomheden det tilladte antal timer pr. uge
eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen
indstille udbetalingen af efterløn og træffe
afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte
efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn
kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det
følgende kalenderår, hvis medlemmet
sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke
vil overstige det tilladte antal timer i et
kalenderår.
Stk. 7.
...
Stk. 8.
Selvstændig virksomhed i
efterlønsperioden medregnes ikke i
arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2.
Stk. 9.
...
§ 74 g.
...
Stk. 2-4.
...
Stk. 5.
Selvstændig virksomhed i
efterlønsperioden medregnes ikke i
arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2-5.
Stk. 6.
§ 74 j.
...
Stk. 2-11.
...
Stk. 12.
Et medlem, der er født før den 1. januar
1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år
efter at efterlønsbeviset har virkning, skal alene
have foretaget fradrag efter stk. 11. Det er en
betingelse, at medlemmet i denne periode i
henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52,
et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496
timer, jf. dog § 52, eller har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang. Fradraget
udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det
er en betingelse, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension.
Stk. 13-14.
...
62.
I
§ 74 f, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »pr. uge« til:
»pr. måned«.
63.
I
§ 74 f, stk. 8,
ændres »i arbejdsperioderne
efter § 53, stk. 2« til: »til opfyldelse af
indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2
og 8«.
64.
I
§ 74 g, stk. 5,
ændres »i arbejdsperioderne
efter § 53, stk. 2-5« til: »til opfyldelse af
indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2
og 8«.
65.
§ 74 j, stk. 12, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer.
Ved opfyldelsen af løntimekravet finder § 53,
stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse.
Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst
medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr.
(2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr.
(2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som
dækker mindre end et år, nedsættes den
indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3.
pkt., forholdsmæssigt.«
245
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
§ 74 l.
...
Stk. 2-4.
...
Stk. 5.
Et medlem, der er født før den 1. januar
1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis
medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter,
at efterlønsbeviset har virkning. Det er en
betingelse, at medlemmet i denne periode i
henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52,
eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496
løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 6.
Et medlem, der er født i perioden fra den
1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har
ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet
tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at
efterlønsbeviset har virkning. Det er en
betingelse, at medlemmet i denne periode i
henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet mindst 2.340 løntimer, jf. dog § 52,
eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872
løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 7.
Et medlem, der er født i perioden fra den
1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,
har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis
medlemmet tidligst overgår til efterløn 12
måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning.
Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode i henhold til lov om et indkomstregister
har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, jf. §
52, eller som deltidsforsikret medlem mindst
1.248 løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 8.
Et medlem, der er født i perioden fra den
1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har
ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet
tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at
efterlønsbeviset har virkning. Det er en
betingelse, at medlemmet i denne periode i
henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet mindst 780 løntimer, jf. dog § 52,
eller som deltidsforsikret medlem mindst 624
løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 9.
Kravet til beskæftigelse i stk. 5-8 kan
også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende
periode har drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang.
Stk. 10-19.
...
66.
§ 74 l, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496
løntimer.«
67.
§ 74 l, stk. 6, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 2.340 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872
løntimer.«
68.
§ 74 l, stk. 7, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 1.560 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248
løntimer.«
69.
§ 74 l, stk. 8, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 780 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 624
løntimer.«
70.
§ 74 l, stk. 9,
affattes således:
»Stk.
9.
Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk.
5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12,
tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af
løntimekravet kan der højst medregnes en årlig
246
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indkomst på 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for
deltidsforsikrede. For perioder, som dækker
mindre end et år, nedsættes den indkomst, der
maksimalt kan medregnes efter 3. pkt.,
forholdsmæssigt.«
§ 74 m.
...
Stk. 2.
Et medlem kan alene optjene ret til
skattefri præmie efter overgangen til efterløn,
hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år
efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en
betingelse, at medlemmet i den periode i
henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52,
eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496
løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 3.
Et medlem, der er født før den 1. januar
1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri
præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst
overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset
har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet
i den periode i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet mindst
3.120 løntimer, jf. dog § 52, eller som
deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer,
jf. dog § 52.
Stk. 4.
Et medlem, der er født i perioden fra den
1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, kan
tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk.
8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18
måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning.
Det er en betingelse, at medlemmet i den periode
i henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet mindst 2.340 løntimer, jf. dog § 52,
eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872
løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 5.
Et medlem, der er født i perioden fra den
1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,
kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf.
stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn
mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har
virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i
den periode i henhold til lov om et
indkomstregister har fået indberettet mindst
1.560 løntimer, jf. dog § 52, eller som
71.
§ 74 m, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 3.120 løntimer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496
løntimer.«
72.
§ 74 m, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496
løntimer.«
73.
§ 74 m, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 2.340 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872
løntimer.«
74.
§ 74 m, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 1.560 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248
løntimer.«
247
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer,
jf. dog § 52.
Stk. 6.
Et medlem, der er født i perioden fra den
1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, kan
tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk.
8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6
måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning.
Det er en betingelse, at medlemmet i den periode
i henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet mindst 780 løntimer, jf. dog § 52,
eller som deltidsforsikret medlem mindst 624
løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 7.
Kravet til beskæftigelse i stk. 2-6 kan
også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende
periode har drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang.
75.
§ 74 m, stk. 6, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 780 løntimer, eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 624
løntimer.«
76.
§ 74 m, stk. 7,
affattes således:
»Stk.
7.
Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk.
2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12,
tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af
løntimekravet kan der højst medregnes en årlig
indkomst på 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for
deltidsforsikrede. For perioder, som dækker
mindre end et år, nedsættes den indkomst, der
maksimalt kan medregnes efter 3. pkt.,
forholdsmæssigt.«
77.
I
§ 74 m, stk. 8, 1.pkt.,
ændres »fået
indberettet mindst 481 løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister, jf. dog § 52, eller i
tilsvarende udstrækning have drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang « til: »har haft
mindst 481 løntimer«.
Stk. 8.
Optjening af skattefri præmie er betinget
af, at medlemmet, efter at betingelserne i stk. 1-6
er opfyldt, har fået indberettet mindst 481
løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister, jf. dog § 52, eller i tilsvarende
udstrækning har drevet selvstændig virksomhed
i væsentligt omfang. Hvis medlemmet opfylder
betingelserne i stk. 2, kan medlemmet efter
overgang til efterløn medregne alle timer ved
godkendt selvstændig virksomhed, jf. §§ 74 f og
74 g.
Stk. 9-19.
...
78.
§ 74 m, stk. 8, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Ved opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt.
finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende
anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet
kan der højst medregnes en årlig indkomst på
223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og
148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For
perioder, som dækker mindre end et år,
nedsættes den indkomst, der maksimalt kan
248
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.«
§ 74 n.
Efterløn udbetales bagud månedsvis. §
46, stk. 1, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse
på udbetaling af efterløn. Regler fastsat i medfør
af § 46, stk. 7, finder også anvendelse for
udbetaling af efterløn.
Stk. 2-17.
...
79.
I
§ 74 n
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ved ophør på tro og love efter § 74 c,
stk. 1, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, kan der ikke
udbetales efterløn i indtil 2 måneder efter
overgangen til efterløn. Er virksomheden ikke er
registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen
inden for 6 måneder efter det angivne
ophørstidspunkt, kan medlemmet ikke få
udbetalt efterløn, indtil virksomheden er
registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.«
Stk. 2-17 bliver herefter stk. 3-18.
§ 90 b. Administrationen af forsikringssystemet
skal i videst muligt omfang ske på grundlag af
relevante registeroplysninger, herunder på
grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid
m.v., der fremgår af indkomstregisteret.
80.
§ 90 b, stk. 1,
affattes således:
»Administrationen af forsikringssystemet skal i
videst muligt omfang ske på grundlag af
relevante registeroplysninger, herunder på
grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid
m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, Det Centrale
Virksomhedsregister, og skattemyndighedernes
registre med relevante og nødvendige
oplysninger om momsangivelser, B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og
som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om
over- eller underskud ved selvstændig
virksomhed på årsopgørelsen.«
81.
§ 90 b, stk. 2,
affattes således
»Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan til brug for administrationen af
forsikringssystemet få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf.
§ 7 i lov om et indkomstregister, Det Centrale
Virksomhedsregister, og i skattemyndighedernes
registre med relevante og nødvendige
oplysninger om momsangivelser, B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og
som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om
overskud/ underskud ved selvstændig
virksomhed på årsopgørelsen.«
Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan til brug for administrationen af
forsikringssystemet få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf.
§ 7 i lov om et indkomstregister.
Stk. 3. Arbejdsløshedskasserne har, i det omfang
det er nødvendigt til brug for administrationen af
249
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
forsikringssystemet, uden samtykke
1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister,
2) adgang til oplysninger om beskyttede navne
og adresser, om statsborgerskab og om
slægtskab, for så vidt angår børn i Det
Centrale Personregister, og
82.
I
§ 90 b, stk. 3, nr. 2,
efter »Personregister«
udgår: »og«.
83.
I
§ 90 b, stk. 3,
indsættes efter nr. 2 som nye
numre:
»3) terminaladgang til registre med relevante og
nødvendige oplysninger hos
skattemyndighederne om momsangivelser,
4) terminaladgang til registre med relevante og
nødvendige oplysninger om aktuelle og
tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,
5) terminaladgang til registre med relevante og
nødvendige oplysninger hos
skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og
som ikke er oplyst til indkomstregisteret og
om overskud/underskud ved selvstændig
virksomhed på årsopgørelsen, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 6.
3) adgang til oplysninger om selvstændig
virksomhed i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Stk. 4-5.
...
Stk. 6.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan
til brug for behandlingen af konkrete klagesager
og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse
efter denne lov få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.
§ 91.
...
Stk. 2-8.
...
Stk. 9.
Direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug ved
administrationen af denne lov indhente
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om
enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og
adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med
henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Oplysningerne kan videregives til en
arbejdsløshedskasse for så vidt angår
vedkommende arbejdsløshedskasses nuværende
84.
I
§ 90 b, stk. 6,
ændres » nødvendige
oplysninger i indkomstregistret« til: »registre,
som er nævnt i stk. 3«.
85.
I
§ 91, stk. 9, 1. pkt.,
indsættes efter
»indkomst-,«: »moms-, ejer-,«.
250
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
og tidligere medlemmer. Oplysningerne kan
videregives for perioder, som vedrører en aktuel
medlemskabsperiode, og perioder, der ligger
forud herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan
videregives. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder
anvendelse.
Stk. 10.
Reglerne i stk. 1, 2 og 6-9 finder
anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan
indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 90 b.
Stk. 11.
...
86.
I
§ 91, stk. 10,
indsættes efter» jf. § 90 b«: »,
eller andre offentlige registre, som
arbejdsløshedskasserne har adgang til«.
§ 92 a.
...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Tilsynsrådet har 8 medlemmer. En
formand og 1 medlem, der udpeges af
beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger
beskæftigelsesministeren 1 medlem efter
indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1
medlem efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter
indstilling fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes
Centralorganisation og Ledernes
Hovedorganisation, 1 medlem efter indstilling
fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke og 1
medlem efter indstilling fra told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 4-6.
...
87.
I
§ 92 a, stk. 3, 3. pkt.,
ændres
»Arbejdsløshedskassernes Samvirke« til:
»Danske A-kasser«.
§2
I lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om akutjob og
jobpræmie til arbejdsgivere og lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, foretages følgende
ændringer:
251
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
57.
§ 60
affattes således:
Ȥ 60.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104
uger i måneder, hvor medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1,
udløber retten til supplerende dagpenge, jf. dog
stk. 3. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge,
når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge
indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt.,
hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af
dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.
Stk. 2.
Et medlem, hvis ret til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få
forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt
supplerende dagpenge, med op til 12 uger på
baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister inden for de seneste 12
måneder. Ved opgørelsen af den forlængede ret
til supplerende dagpenge giver en
månedsindberetning, fire ugeindberetninger og
to 14-dagesindberetninger med det antal
løntimer, der fremgår af stk. 4, ret til yderligere
4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid
og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid
udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af
tidsbegrænsning og udløb af retten til
supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes. Genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge er betinget af, at et
medlem
1) i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 146
løntimer i hver af seks månedsindberetninger,
mere end 34 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer
i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog §
52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder.
1.
§ 1, nr. 57 og 70,
ophæves.
252
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
Der kan herunder fastsættes regler om
arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der
kan endvidere fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, og om, at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned,
hvor retten til supplerende dagpenge udløber.«
70.
§ 73
affattes således:
Ȥ 73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem
opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der
ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet
arbejde af mindre omfang, kan der udbetales
supplerende dagpenge. Udbetaling af
supplerende dagpenge sker efter forholdet
mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende
måned og 130 timer. Inden for områder, hvor
udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan
ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under
hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104
uger i måneder, hvor medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1,
udløber retten til supplerende dagpenge. Et
medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når
arbejdstiden er kortere end 30 timer. 1 uge
indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt.,
hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af
dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få
forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt
supplerende dagpenge, med op til 12 uger på
baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister inden for de seneste 12
måneder. Ved opgørelsen af den forlængede ret
til supplerende dagpenge giver en
månedsindberetning, fire ugeindberetninger og
253
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
to 14-dagesindberetninger med det antal
løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere
4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid
og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid
udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af
tidsbegrænsningen og udløb af retten til
supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes. Genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge er betinget af, at et
medlem i henhold til lov om et indkomstregister
som lønmodtager inden for 12
sammenhængende måneder har fået indberettet
mere end 118 løntimer i hver af seks
månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i
hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54
løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf.
dog § 52.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
herom efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes
regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes
periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler
om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at
der kan udbetales supplerende dagpenge i den
måned, hvor retten til supplerende dagpenge
udløber.«
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-5, 7-14, 16-19, 21-28, 30-38,
41, 42, 45-49, 53, 54, og 56-87, træder i kraft
den 1. oktober 2018.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 53, stk. 12,
§ 56 a, stk. 7, § 57, stk. 6, § 59, stk. 3, § 60,
stk.4, § 63, stk. 4, og § 73, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
254
 L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
af forskrifter udstedt i medfør af § 53, stk. 19, §
56 a, stk. 8, § 57 a, stk. 8, § 57 b, stk. 4, § 59,
stk. 4, § 60, stk. 7, § 63, stk. 5, og § 73, stk. 8, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§4
Stk. 1.
§ 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for
medlemmer, der er indplaceret forud for den 1.
oktober 2018.
Stk. 2.
§ 53, stk. 12, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 17, om en ny omregningssats
finder anvendelse på omregning af indtægt mv.
den 1. oktober 2018 eller senere uanset om
indtægten m.v. er indberettet til
indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet
forud for denne dato.
Stk. 3.
For medlemmer, som modtager
dagpenge samtidig med drift af selvstændig
bibeskæftigelse før uge 40 i 2018, indgår disse
perioder ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen
for ret til supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Personer, der indtil den 1. oktober
2018 har drevet selvstændig virksomhed, kan
medregne uger med selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang til opfyldelse af
udskydelsesreglerne i § 74 j, stk. 12, § 74 l, stk.
5-7, og § 74 m, stk. 2-6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, 65, 66-68, og 71-75, og til
optjening af skattefri præmie, jf. § 74 m, stk. 8 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
affattet ved denne lovs § nr. 77 og 78.
255