L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 86 Bilag 1, L 86 A Bilag 1, L 86 B Bilag 1
Offentligt

10. oktober 2017

Høringsnotat vedr. høring af lovforslag om ændring af planloven

1. Indledning

Lovforslag om ændring af lov om planlægning (forebyggelse af skader

ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyt-

telsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan) har været i offentlig

høring fra den 20. september til den 18. oktober 2017.

Der er modtaget i alt 23 høringssvar, hvoraf 18 myndigheder, organisati-

oner, m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til mindre redaktionelle ændringer

og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved

substansen i det pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i

dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Byplanlaboratorium,

Roskilde Kommune og Esbjerg Kommune bakker op om lovforslaget.

Dansk Land- og Strandjagt påpeger dog, at man skal være påpasselig

med, at forslaget ikke bliver misbrugt til evt. arealindvinding til hoteller

ved kysten eller lignende.

Kommunernes Landsforening, KL, bakker op om, at planredskabet skal

styrkes, så kommunerne kan planlægge under hensyntagen til det aktuel-

le risikobillede, men påpeger uhensigtsmæssigheder i lovforslaget.

Akademisk Arkitektforening finder det problematisk, at beslutnings-

kompetencen samles hos kommunerne frem for den nuværende opdelte

kompetence mellem kommunerne og Kystdirektoratet, og at statens rolle

dermed svækkes. Akademisk Arkitektforening frygter en ukoordineret

planlægning og en uhensigtsmæssig konkurrence mellem kommunerne.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at muligheden for en for-

enklet sagsbehandling af kystbeskyttelse i kommunerne (one stop shop)

ikke ses at være en del af lovforslaget, men er bekymrede for, at dette

kan medføre kompetencetab og mindre hensyn til natur og miljø.

Dansk Erhverv opfordrer til, at der sikres sammentænkning af kystbe-

skyttelse og turismeudvikling langs kysterne, så det i forbindelse med

ERHVERVSSTY RELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf.

Fax

35 29 10 00

35 29 10 01

CVR-nr 10 15 08 17

E-post [email protected]

www.erst.dk

ERHVERVSMINISTERIET

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/15

kystbeskyttelsen overvejes, om der kan skabes nye oplevelser til turister

og lokale borgere.

Professor Peter Pagh finder, at en undladelse af udarbejdelse af en lokal-

plan ikke medfører en hurtigere sagsbehandling af kystbeskyttelsessager,

idet det ikke er en evt. lokalplanproces, som tager længst tid i sager om

kystbeskyttelse men VVM-direktivets regler.

Dansk Byplanlaboratorium savner en overordnet strategi og anbefaler, at

der følges op med udmelding om forventede vandstandsstigninger.

Kommentarer

Regeringen ønsker at gennemføre en række initiativer, som understøtter

kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv og helheds-

orienteret beskyttelse mod oversvømmelse og erosion. Initiativerne byg-

ger på arbejdet i et tværministerielt udvalg, som blev igangsat i februar

2017. Forslaget om ændring af planloven udgør kun to af de initiativer,

som blev foreslået, imens de øvrige initiativer henhører under andre mi-

nisterier, og vil blive fremsat som lovforslag af disse eller gennemført på

anden vis.

Regeringen ønsker bl.a. at sikre en forenklet og hurtigere behandling af

kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven, og foreslår derfor at

samle beslutningskompetencen vedrørende etablering af kystbeskyttel-

sesanlæg hos kommunerne (one stop shop) frem for den nuværende op-

delte kompetence med Kystdirektoratet. Miljø- og Fødevareministeriet

forventer at fremsætte lovforslag herom i februar 2018.

Lovforslaget indeholder i den forbindelse alene et forslag om, at vedta-

gelse af en lokalplan kan undlades i særlige tilfælde i forbindelse med

kystbeskyttelsessager, hvis det er nødvendigt med en hurtigere behand-

ling af en kystbeskyttelsessag.

3. Bemærkninger til konkrete emner.

Kommentarer til høringssvarene vil blive givet med udgangspunkt i føl-

gende overordnede emner:

3.1. Forebyggelse af skader gennem kommune- og lokalplanlægning

3.2. Datagrundlag og klimatilpasningsplaner

3.3. Erstatning og ekspropriation

3.4. Redegørelse for kommuneplanens sammenhæng med kommu-

neplanlægningen i andre kommuner

3.5. Etablering af kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lo-

kalplan

3.6. Øvrige bemærkninger

3.1 Forebyggelse af skader gennem kommune- og lokalplanlægning

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/15

KL er enig i at styrke de kommunale planredskaber, når det gælder ud-

fordringer forbundet med oversvømmelse og erosion, men er uenige i, at

afværgeforanstaltninger skal indskrives i lokalplaner for udpegede om-

råder, da det vil skabe usikkerhed om en eventuel kommunal medfinan-

siering.

KL mener ikke, at lovforslaget medvirker til at forebygge skader ved

oversvømmelse eller erosion, da det ikke er en betingelse for ibrugtag-

ning af ny bebyggelse, at de konkrete afværgeforanstaltninger er etable-

ret. KL påpeger, at det ikke er hensigtsmæssigt at regulere afværgeforan-

staltninger på lokalplanniveau, da lokalplaner ofte kun dækker en mindre

del af et sammenhængende område, som er udsat for oversvømmelse el-

ler erosion. I mange tilfælde vil det derfor være mest hensigtsmæssigt at

foretage den primære regulering i kommuneplanen. KL foreslår derfor,

at kravet om, at der i lokalplanlægningen for et udpeget område skal op-

tages bestemmelser om afværgeforanstaltninger, udgår af lovforslaget.

KL ønsker præciseret hvilke aktiviteter og planlægning inden for områ-

derne, der udløser krav om afværgeforanstaltninger.

Friluftsrådet bemærker, at det samfundsmæssigt havde været mere op-

lagt, hvis staten havde fastsat bestemmelser, der forbød byvækst på

oversvømmelsestruede arealer, men at det er fornuftigt at fastsætte krav

om afværgeforanstaltninger. Danmarks Naturfredningsforening foreslår,

at det i lokalplaner for nybyggeri i oversvømmelsestruede områder skal

være en forudsætning for ibrugtagning, at de nævnte afværgeforanstalt-

ninger etableres.

Danmarks Naturfredningsforening bakker op om, at der i kommunepla-

nen skal udpeges områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller

erosion, men ønsker, at lovgivningen sikrer, at der kun kan planlægges i

disse områder, når der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for,

at byggeriet ikke kan placeres uden for oversvømmelsestruede områder.

Foreningen bæredygtige byer og bygninger bakker op om, at det bliver

muligt i kommuneplaner og lokalplaner at planlægge for kystbeskyttel-

sesanlæg.

Landbrug & Fødevarer ønsker, at kommunerne ved valg af afværgefor-

anstaltninger skal tage højde for, hvordan andre områder internt i kom-

munen påvirkes, da det kan medføre erstatningspligt for kommunen over

for berørte grundejere.

Randers Kommune ønsker det præciseret, hvor detaljerede kommune-

planens retningslinjer skal være, og om afværgeforanstaltninger allerede

skal fremgå detaljeret af retningslinjerne, når de konkrete og nødvendige

afværgeforanstaltninger ofte først vil kunne fastlægges i forbindelse med

lokalplanlægningen. Desuden vurderer Randers Kommune, at det ikke er

hensigtsmæssigt, at der altid skal etableres afværgeforanstaltninger i de

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/15

udpegede områder, da man skal planlægge ud fra en samlet løsning i

stedet for fragmenterede løsninger i de enkelte lokalplaner.

Kommentarer

Regeringen har fokus på, at kommunerne skal have friere rammer i den

fysiske planlægning og råderum til at gennemføre den planlægning, der

vurderes hensigtsmæssig lokalt. Derfor ønsker regeringen ikke at forby-

de planlægning i de områder, der kan blive udsat for oversvømmelse el-

ler erosion. I stedet ønsker regeringen med lovforslaget at sikre, at

kommunerne i planlægningen sikrer de nødvendige afværgeforanstalt-

ninger, hvis de ønsker at planlægge for ændret anvendelse i disse områ-

der. Det sker ved at stille krav om, at kommunerne skal tage beslutning

om de nødvendige afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse og ero-

sion samtidig med, at der åbnes mulighed for f.eks. byggeri i oversvøm-

melsestruede områder således, at forudsætningerne om afværgeforan-

staltninger indgår i den samlede beslutning om byggeri.

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for

den enkelte kommunes udvikling, og er ikke juridisk bindende for bor-

gerne. Kommunerne skal i forbindelse med kommuneplanlægningen tage

stilling til det samlede behov for byudvikling, ændret anvendelse m.v.

herunder i de udpegede områder. De skal samtidig tage stilling til de

deraf følgende nødvendige afværgeforanstaltninger, således at disse for-

hold vurderes overordnet i en sammenhæng for hele kommunen og ikke

alene i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommunalplanens be-

stemmelser vil være på et overordnet niveau.

Det er ofte først på lokalplanniveau muligt at tage stilling til, hvilke kon-

krete afværgeforanstaltninger, der er nødvendige og hensigtsmæssige i

forhold til den konkrete anvendelse eller det konkrete projekt, der lokal-

planlægges for.

En lokalplan er til forskel fra en kommuneplan juridisk bindende for den

enkelte grundejer. Da regeringen ønsker at kommunerne fremover skal

tage stilling til og stille krav om nødvendige afværgeforanstaltninger,

samtidig med der planlægges for byudvikling mv i oversvømmelsestrue-

de områder er det således nødvendigt, at krav om afværgeforanstaltnin-

ger stilles i en lokalplan, og ikke i kommuneplanen alene som foreslået

af KL.

En lokalplan kan som udgangspunkt ikke fastsætte en handlepligt, men

retter sig alene mod fremtidige forhold og kan derfor ikke i sig selv gen-

nemtvinge ændringer i en eksisterende lovlig anvendelse af f.eks. en

ejendom.

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at tage stilling til, hvorvidt

afværgeforanstaltninger skal etableres, før ibrugtagning af det, som skal

sikres mod oversvømmelse og erosion og i nødvendigt omfang stille krav

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/15

herom, således at det er op til kommunerne selv at vurdere, om de vil

stille sådanne krav.

Kravene om afværgeforanstaltninger gælder både ved planlægning for

byudvikling og for planlægning for anden arealanvendelse.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, udløser

planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanven-

delse, m.v. krav om fastsættelse af retningslinjer for afværgeforanstalt-

ninger. Det præciseres, at der f.eks. kan være tale om planlægning af ny

bebyggelse, tekniske anlæg som trafik- og kommunikationsanlæg, forsy-

nings-, miljø- og andre tekniske driftsanlæg. Opremsningen af hvilke

former for planlægning i de udpegede områder, der kan være tale om, er

ikke udtømmende. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere

konsekvenserne af en mulig oversvømmelse eller erosion i forhold til

økonomi, forurening, miljø, sundhed osv., samt om og hvordan der i de

enkelte områder skal etableres afværgeforanstaltninger.

Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om, hvordan afværgeforanstalt-

ninger skal finansieres.

3.2 Datagrundlag og klimatilpasningsplaner

KL ønsker præciseret, hvorledes kommunerne er forpligtet til at bruge

de data, som staten stiller til rådighed og hvilke kilder til oversvømmelse

eller erosion, kommunerne skal adressere. KL ønsker endvidere præcise-

ret, om lovforslaget stiller flere eller færre krav i forhold til opgaven

med de tidligere klimatilpasningsplaner.

Esbjerg Kommune finder, at der er et stort behov for, at staten til kom-

munernes arbejde med udpegning af oversvømmelsestruede områder

stiller mere udbyggede data til rådighed for grundvand og vandløb, end

de data, der har været til rådighed indtil nu.

Randers Kommune påpeger ligeledes, at der vil være behov for detalje-

ret data om de kilder til oversvømmelse, som kommunerne skal tage

hånd om i planlægningen, dvs. stormflod, regnvand og grundvand, hvis

detaljeringsgraden skal opfylde de forventninger, der stilles til udpeg-

ning af retningslinjer.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at ordlyden i ændringsforslagets § 1, nr.

2-4

ændres fra ”arealer der kan blive udsat for” til ”arealer,

der er i risiko

for”.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der indføres krav om revi-

dering af klimatilpasningsplanerne som en del af den 4-årige revision af

kommuneplanen.

Kommentarer

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/15

Alle kommuner har udarbejdet klimatilpasningsplaner på baggrund af

økonomiaftalen fra 2013 om bl.a. kortlægning af risikoen for oversvøm-

melser enten i kommuneplanen, eller som tillæg til kommuneplanerne.

Hjemmelen var og er forsat planlovens § 11 b, stk. 2, hvor en kommune

kan fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for andre forhold end dem,

der udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget. Kommunerne kan så-

ledes i dag vælge at udpege områder, der kan blive oversvømmet eller

udsat for erosion i kommuneplanen, men der er ingen pligt til at gøre

det. Lovforslaget indfører et krav om, at kommuneplanen skal indeholde

retningslinjer om dels udpegning af områder, der kan blive udsat for

oversvømmelse eller erosion, dels etablering af afværgeforanstaltninger

til sikring mod oversvømmelse eller erosion i de udpegede områder, så-

fremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret

arealanvendelse, m.v. i disse udpegede områder.

Lovforslaget medfører ikke krav om revision af klimatilpasningsplaner-

ne, der blev indført på baggrund af økonomiaftalen fra 2013. I forhold

til kortlægning stiller lovforslaget alene krav om en udpegning af area-

ler, der kan udsættes for oversvømmelse (oversvømmelseskort). Der er

altså ikke krav i lovforslaget om at udarbejde værdikort eller et risiko-

kort, som bl.a. var krav i henhold til økonomiaftalen i 2013.

Kommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasnings-

planer tilvejebragt data til brug for kortlægning af områder, der kan bli-

ve udsat for oversvømmelse. I forhold til oversvømmelseskilder inde-

holdt økonomiaftalen krav om, hvilke der skulle tages hensyn til i klima-

tilpasningsplanerne, f.eks. kloakerede arealer, grundvand og vandløb. I

lovforslaget stilles der ikke krav om, hvilke kilder, der medtages. Lov-

forslaget præciserer heller ikke hvilke data kommunerne skal bruge, men

det vil være oplagt, at kommunerne kombinerer de data staten stiller til

rådighed med kommunernes eksisterende oversvømmelsesdata.

Lovforslaget vil medføre, at kommunernes planlægning i forbindelse

med planlægning for nye områder understøtter forebyggelsen af skader

som følge af oversvømmelse eller erosion som følge af klimaændringer

med voldsommere nedbør, kraftigere storme, hyppigere stormflod og

kombinationer af disse, men der er ikke krav om, at kommunerne udar-

bejde handleplaner for klimatilpasning, som i klimatilpasningsplanerne.

Til brug for kommunernes udpegning (kortlægning) af områder, der kan

blive udsat for oversvømmelse, vil Kystdirektoratet udarbejde en risiko-

analyse for hele Danmarks kyststrækning. Analysen skal klarlægge hvil-

ke risici, der er på hvilke strækninger, og hvilke kystbeskyttelsestiltag,

der kan være mulige løsninger på hver strækning. Der er tale om vejle-

dende løsningsforslag, som kan danne udgangspunkt for kommunernes

videre arbejde, såfremt kommunerne vælger at gøre brug af forslagene.

Til brug for kommunernes planlægning udarbejder DMI et klimaatlas

med datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og

stormflod. Klimaatlasset

udarbejdes på baggrund af DMI’s egne data og

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/15

klimascenarier for dansk

område baseret på FN’s klimarapporter, der

offentliggøres omtrent hvert 5. år. Desuden vil Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet udarbejde en vejled-

ning for brug af klimascenarier. I løbet af 2018 foreligger desuden en

revurdering af oversvømmelsesrisiko, jf. 2. planperiode af oversvømmel-

sesloven. I forhold til hele landet vil Kystdirektoratet i 2020 udarbejde

en landsdækkende vurdering af risikoen for oversvømmelse og kystero-

sion samt vejledende forslag til reduktion af risici med afsæt i forebyg-

gelse, beredskab og sikring.

Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet vil endvidere i

samarbejde med Kommunernes Landsforening udarbejde en vejledning

med eksempler på, hvordan og hvilke data der i øvrigt kan anvendes i

kommunernes planlægning for bl.a. at imødegå oversvømmelse og ero-

sion.

Den kommende vejledning vil således beskrive, hvordan kommunerne

kan bruge de data, som statslige myndigheder stiller til rådighed, samt

komme med eksempler på, hvordan data kan anvendes i planlægnings-

mæssig sammenhæng.

I forhold til udpegning af risikoområder for oversvømmelse og risikosty-

ringsplaner i medfør af EU oversvømmelsesdirektivet, vedrører lov-

forslaget ikke disse bestemmelser, og ændrer derfor ikke noget i forhold

til dette.

3.3 Erstatning og ekspropriation

KL mener, at lovforslaget rejser væsentlige usikkerheder om kommu-

nernes potentielle ansvarspådragelse mht. risiko for kommunal overta-

gelsespligt og kommunalt erstatningsansvar som følge af en eventuel

forkert vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger. KL mener, at

lovforslaget bryder med det hidtidige princip om, at det er den enkelte

grundejer, der skal afdække og foranledige beskyttelse, evt. i samarbejde

med andre grundejere og at såfremt man ønsker at gøre op med dette

princip, bør det fremgå tydeligt af lovforslaget.

KL påpeger desuden, at henvisningen til økonomiaftalen med kommu-

nerne for 2018 bør udgå, da det ikke fremgår af økonomiaftalen, at sta-

ten ønsker en planlovsændring på området, ligesom KL ikke har været i

dialog med staten herom.

Kommentarer

Som det fremgår af udkastet til lovforslag vil de foreslåede regler med-

føre, at kommunernes planlægning i større omfang end i dag understøt-

ter forebyggelsen af skader som følge af oversvømmelse og erosion.

Til det af KL anførte om risikoen for kommunalt erstatningsansvar som

følge af en eventuelt forkert vurdering af behovet for afværgeforanstalt-

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/15

ninger bemærkes, at det ikke er hensigten med reglerne, at kommunerne

skal kunne ifalde et erstatningsansvar for planmyndighedens skønsmæs-

sige vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger og den deraf føl-

gende planlægning for sådanne foranstaltninger.

Vurderingen og planlægningen vil bero på et skøn over behovet for af-

værgeforanstaltninger og over hvilke afværgeforanstaltninger, der er

mest hensigtsmæssige i det konkrete område. Dette skøn vil skulle fore-

tages på grundlag af foreliggende viden og data. Reglerne indebærer ik-

ke, at kommunen hermed som planmyndighed skal indestå for, at de af-

værgeforanstaltninger, som kommunen planlægger for, er tilstrækkelige

til at sikre mod oversvømmelse eller erosion af det pågældende område.

Det vil derfor i almindelighed ikke kunne få erstatningsretlige konse-

kvenser for kommunen, hvis det senere måtte vise sig, at der i modsæt-

ning til kommunens vurdering var behov for planlægning for afværge-

foranstaltninger, eller hvis den afværgeforanstaltning, som kommunen

har planlagt for, senere måtte vise sig ikke at være tilstrækkelig til at

sikre mod oversvømmelse eller erosion af det pågældende område. Til-

svarende vil det i almindelighed ikke kunne få erstatningsretlige konse-

kvenser for kommunen som planmyndighed, hvis det på et senere tids-

punkt måtte vise sig, at de afværgeforanstaltninger, som der er planlagt

for, mere end rigeligt opfylder behovet for sikring mod oversvømmelse

eller erosion.

Det bemærkes i den forbindelse, at et opstået behov for afværgeforan-

staltninger eller ændringer i behovet kan følge af klimaforandringer sket

i perioden efter planvedtagelsen. Hvis kommunen i forbindelse med til-

tag til realisering af en lokalplan bliver opmærksom på, at behovet for

afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion har

ændret sig, kan kommunen ændre planerne eller om muligt meddele di-

spensation til andre afværgeforanstaltninger efter planlovens § 19.

For så vidt angår det af KL anførte om risikoen for kommunal overta-

gelsespligt afhænger dette af en konkret vurdering, om en lokalplan med

bestemmelser om afværgeforanstaltninger kan anses for at forbeholde en

ejendom eller en del af en ejendom til et offentligt formål med det resul-

tat, at reglerne i planlovens § 48 om overtagelse finder anvendelse.

Hvis en lokalplan forbeholder en ejendom eller en del af en ejendom til

afværgeforanstaltninger, som dækker behovet for sikring mod over-

svømmelse eller erosion for et større antal ejendomme, kan grundejeren

alt efter de konkrete omstændigheder have krav på overtagelse. Der vil

efter Erhvervsministeriets opfattelse eksempelvis kunne være krav om

overtagelse, hvis byrden i form af forbehold til afværgeforanstaltninger

rammer en grundejer, som ikke eller kun i begrænset omfang samtidig

har fordel af den udnyttelse, som lokalplanen i øvrigt giver mulighed for.

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/15

Lokalplanlægning er som udgangspunkt erstatningsfri, men i overens-

stemmelse med hidtidig retspraksis afhænger det af en konkret vurde-

ring, om en lokalplan er udtryk for en regulering, der er så indgribende,

at den går ud over, hvad en ejer i forhold til grundlovens § 73 om ek-

spropriation skal tåle uden erstatning.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at lokalplanbestemmelser om af-

værgeforanstaltninger i form af krav til bebyggelsens placering, ud-

formning og/eller kote som det helt klare udgangspunkt ikke vil udløse

krav på erstatning. Heller ikke det forhold, at det ifølge en ny lokalplan

for et område bliver en betingelse for ibrugtagning, at der etableres af-

værgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, vil

efter Erhvervsministeriets opfattelse normalt kunne udløse et erstat-

ningsansvar for kommunen som planmyndighed.

I forhold til ØA18, oplyses der i lovforslagets indledning, om regerin-

gens samlede lovpakke om klimatilpasning. Der henvises bl.a. til arbej-

det i et tværministrielt udvalg og til ØA18. Det er en misforståelse, at det

skulle fremgå af lovforslaget, at det er en del af ØA18. Men det tages til

efterretning, at teksten kunne misforstås, hvorfor teksten efter den of-

fentlige høring og på baggrund af KL’s høringssvar

er blevet uddybet.

3.4 Redegørelse for kommuneplanens sammenhæng med kommu-

neplanlægningen i andre kommuner

KL, Holstebro Kommune og Esbjerg Kommune finder det vigtigt og po-

sitivt, at der stilles krav om, at der i kommuneplaner redegøres for sam-

menhængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner.

Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund noterer med tilfredshed, at der

tilføjes en bestemmelse om, at kommuneplanen skal redegøre for sam-

menhængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner. Danmarks

Idrætsforbund ser gerne, at planloven også på andre områder, f.eks.

idrætsområdet, kommer til at indeholder sådanne bestemmelser.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at det nærmere uddybes i

lovbemærkningerne, hvad der forstås ved sammenhæng med kommune-

planlægningen i nabokommuner.

Dansk Byplanlaboratorium stiller spørgsmålstegn ved, hvem der skal be-

stemme, hvis to kommuner ikke kan blive enige.

Kommentarer

Da etablering af afværgeforanstaltninger i én kommune kan risikere ikke

kun at forårsage utilsigtede oversvømmelser i nabokommunen men også

i en kommune længere væk, foreslås det, at kommuneplanen skal ledsa-

ges af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om kommu-

neplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommu-

ner.

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/15

Bestemmelsen giver ikke kommunerne en indsigelsesret. Det vil derfor

kun være den eksisterende bestemmelse om en nabokommunes indsigel-

sesret mod planforslag, som har væsentlig betydning for kommunens ud-

vikling. som vil være gældende, og hvor uafklarede spørgsmål kan ind-

bringes for erhvervsministeren, der herefter træffer afgørelse.

3.5 Etablering af kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lo-

kalplan

Roskilde Kommune og Esbjerg Kommune er positiv over for forslaget

om, at kommunerne i særlige situationer kan fravige lokalplanpligten.

Holstebro Kommune finder muligheden for at kunne fravige lokalplan-

pligten hensigtsmæssig for så vidt, at der på anden måde foreskrives en

forpligtelse til at foretage høring i nabokommuner, da det skal sikres, at

etablering af kystsikring på én lokalitet ikke påfører konsekvenser på lo-

kaliteter i nabokommuner.

Friluftsrådet, Foreningen bæredygtige byer og bygninger og Danmarks

Naturfredningsforening er uenige i forslaget om at undtage kommunal-

bestyrelsen fra pligten til at udarbejde lokalplan. Friluftsrådet ønsker, at

muligheden udgår af det endelige lovforslag. Dels er der ved planlovs-

ændringen i juni 2017 givet mulighed for kortere høringsfrister og dels

er der i lovforslaget ikke redegjort for begreberne ”væsentligt”, ”særlige

omstændigheder” eller ”væsentlig negativ betydning”, hvilket kan føre

til lemfældige tolkninger.

Danmarks Naturfredningsforening peger også på de forkortede hørings-

frister i planloven, og på at kommunerne i form af de udarbejdede klima-

tilpasningsplaner har et godt grundlag for at kunne planlægge for den

nødvendige kystsikring i rimelig tid.

Foreningen bæredygtige byer og bygninger finder, at kystbeskyttelsesan-

læg ofte vil have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor det skal være

muligt for borgere at drøfte udformningen af et kystbeskyttelsesanlæg.

Dansk Byplanlaboratorium påpeger, at man skal være opmærksom på, at

muligheden for at fravige lokalplanpligt ikke bliver en glidebane.

Energinet, som ejer og driver de overordnede el- og gastransmissions-

ledninger i Danmark, er bekymrede for, at de som ledningsejer ikke vil

blive hørt i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter, som muliggøres

uden lokalplan. Energinet ønsker derfor, at der ikke bliver mulighed for

at fravige lokalplanpligten, og alternativt, at der indføres krav om, at

kommunerne samarbejder med ledningsejere i henhold til Ledningsejer-

registeret.

Danmarks Idrætsforbund finder, at kommunerne i forbindelse med fra-

vigelse af lokalplanpligten bør påse, at adgangen til og langs kysten sik-

res.

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/15

Professor Peter Pagh henleder opmærksomheden på, at VVM-direktivets

regler fortsat gælder med hensyn til miljøvurdering af et projekt, selvom

lokalplanpligten kan fraviges.

Kommentarer

Som følge af ønsket om at gennemføre en forenklet og hurtigere behand-

ling af kystbeskyttelsessager foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal

have mulighed for at fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan ved

etablering af et kystbeskyttelsesprojekt, jf. kystbeskyttelseslovens kapitel

1 a. Det vil herefter være muligt at fravige lokalplanpligten i tilfælde,

hvor tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etable-

ring af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særli-

ge omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ

betydning.

Bestemmelsen vil kunne bruges i disse særlige tilfælde

En væsentlig forsinkelse af processen med etablering af et kystbeskyttel-

sesanlæg skal forstås således, at tilvejebringelsen af en lokalplan vil ta-

ge væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om tilladelse til et kyst-

beskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven. Udover en væsentlig for-

sinkelse skal der desuden foreligge særlige omstændigheder, der gør, at

forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. De særlige omstæn-

digheder kan være af private eller samfundsøkonomiske hensyn i forhold

til økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv.

Den foreslåede undtagelse fra lokalplanpligt omfatter alene kystbeskyt-

telsesprojekter, som behandles efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a. I

kystbeskyttelsesloven er der bestemmelser, der i lighed med planloven,

sikrer kommunens høring af eksempelvis grundejere, naboer og interes-

seorganisationer i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer af andre love end planloven. I

det omfang etablering af et kystbeskyttelsesanlæg forudsætter behand-

ling eller tilladelse efter anden lovgivning end kystbeskyttelsesloven,

sker der heller ikke med forslaget nogen ændringer heri. Som eksempler

på andre regler, som kan være relevante i forbindelse med etablering af

et kystbeskyttelsesanlæg og som kan medføre, at en lokalplanlægning ik-

ke vil forsinke processen, er f.eks. miljømålsloven, habitatbekendtgørel-

sen og naturbeskyttelsesloven og reglerne om VVM

I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sager efter kyst-

beskyttelseslovens kap. 1a er der i lovens § 4, fastsat en række procedu-

rer, der sikrer, at der foretages høring af alle parter, der kan blive på-

lagt at indgå i finansieringen af et konkret kystbeskyttelsesprojekt. Des-

uden vil der i forbindelse med den endelige tilladelse blive foretaget hø-

ring af naboer og andre berørte interessenter. Således vil registrerede

ejere af eksempelvis ledninger eller lignende efter en konkret vurdering

være høringsberettigede i sager omfattet af kystbeskyttelseslovens kap 1

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/15

Derudover kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter kystbeskyttelses-

loven jf. lovens § 18 a, påklages af enhver med væsentlig individuel inte-

resse i sagen, hvor eventuelle væsentlige interesser vil kunne blive vare-

taget gennem klagesagsbehandling.

Endelig kan erhvervsministeren efter planloven i særlige tilfælde pålæg-

ge kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse,

herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold.

Med hensyn til offentlighedens adgang til kysten indgår dette som et af

flere hensyn i kystbeskyttelseslovens § 1. Der skal således i forbindelse

med afgørelsessager efter kystbeskyttelsesloven lægges vægt på, om et

kystbeskyttelsesanlæg påvirker offentlighedens adgang til kysten. Der

kan efter loven stilles vilkår om sikring af adgang eller lignende i for-

bindelse med etableringen, ligesom der ved valg af beskyttelsesmetode

kan lægges vægt på et anlægs indflydelse på offentlighedens adgang til

kysten.

Øvrige bemærkninger

Miljømæssige konsekvenser

Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at der i lovforslaget redegøres

for de miljømæssige konsekvenser for natur, miljø og landskaber.

Kommentarer

Lovforslaget vil have de miljømæssige konsekvenser, at en afværgefor-

anstaltning netop vil medføre, at det potentielle vand fra det udpegede

område, som kan blive oversvømmet, afledes hen til et andet sted. Lov-

forslaget regulerer dog ikke i sig selv dette, idet reguleringen heraf

fremgår af sektorlovgivningen.

Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Danske regioner, Kommunernes Landsforening, alle landets kommuner,

–

Fagligt

Fælles

Forbund,

92-gruppen,

Advokatrå-

det/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademi-

rådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Antenne-, Sattelit- og Kabel-tv-branchens Fællesorga-

nisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV

–

Akademiet for de Tekniske Vi-

denskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer,

Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening, BL

–

Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-

Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branchefor-

eningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO

–

Foreningen for

ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen,

Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bære-

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/15

dygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Central-

organisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorga-

nisationernes Fællesudvalg (CFU), DAKOFA (Dansk Kompetencecenter

for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Dan-

marks Fiskeriforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports

Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk

Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening,

Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistfor-

bund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk

Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl,

Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano-

og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund,

Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk

Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magister-

forening, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørfor-

ening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk

Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk

Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk

Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked

I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og

Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske

Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades For-

ening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinsta-

tioner og Entreprenører, Danske Medier, Danske Overfladebehandlere,

Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske

Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE

–

Natio-

nalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Sam-

virkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Dan-

ske Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi,

Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Insti-

tut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

–

KO0RA, Det

Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI,

Dk4, DONG Energy, DR, att. : DR Jura, Politik og Strategi, Dyrenes

Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen

Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Er-

hvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer For-

ening, FAB

–

Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Bran-

cheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet,

Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen Be-

varingsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygnin-

ger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere,

Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske

Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af

Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i

Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Dan-

mark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/15

(EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk

Internet Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digita-

le Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri,

Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritids-

husejernes Landsforening, FTVS

–

fællesrådet for tv-sendesamvirker i

Danmark, GI

–

GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service

–

GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Dan-

mark, Grønne Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-

Kommunal, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, In-

geniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Inter-

national Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Tegl-

værksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet,

Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land &

Fjord, Københavns Kommune

–

Center for byudvikling, Landbrug &

Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforenin-

gen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Le-

vende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre

Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindustri-

foreningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nor-

dicom, Mejeriforeningen, METV

–

Mesopotamia TV, Miljøbevægelsen

NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3, MTG A/S, Mærsk

Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols

Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, National-

park Skjoldungernes Land, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S, Par-

celhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landinspek-

tørers Forening, Radio 100, RealDania, Realkreditforeningen, Realkre-

ditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Større Bade-

sikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio

A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov &

Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark,

Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg

Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut,

Telekommunikationsindustrien, Telenor, TV 2, TV Midt Vest, TV Syd,

TV 3, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscen-

ter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Ældresagen, Øko-

logisk Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus

Universitet, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Medie- og Journalist-

højskole, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Kunst-

akademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, RUC

–

Roskilde

Universitetscenter og Syddansk Universitet

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Akademisk Arkitektforening

Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Byplanlaboratorium

L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/15

Dansk Erhverv

Dansk Land- og Strandjagt

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energinet

Esbjerg Kommune

Foreningen Bæredygtige byer og bygninger

Friluftsrådet

Holstebro Kommune

Kommunernes Landsforening

Landbrug og Fødevarer

Professor Peter Pagh

Randers Kommune

Roskilde Kommune

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet