Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 81
Offentligt
1829982_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
6. december 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 81 (forslag til lov om ændring af lov
om jagt og vildtforvaltning og lov om naturbeskyttelse), stillet den 4. december 2017.
Spørgsmål nr. 3 til L 81
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 1/12-17 fra Birgitte Volkert, Otterup, jf. L 81 - bilag 8”
Svar
I henvendelsen omtales forskellige eksempler på tilskadekomne dyr og på jagtudøvelse. Som eksempel
nævnes, at det nu bliver muligt at udøve falkejagt samt spørgsmålet om jagt i yngletiden.
Hvad angår jagt i yngletiden, fører mit ændringsforslag om at ophæve
den såkaldte ”bør-regel” ikke til,
at jeg indfører jagttid i dyrenes yngleperiode. Reglen fjernes, fordi den giver indtryk af, at der nærmest
aldrig kan fastsættes jagttid for nogen art i perioden fra 1. februar til 31. august. Men for visse arter kan
der i dag godt være jagt i den periode. Aktuelt er der fx jagttid på kronkalv i februar og jagttid på råbuk
fra 16. maj til 15. juli. Det vil der også kunne være efter ændringen.
Når det gælder fastsættelse af jagttider, vil jeg som hidtil rådføre mig med Vildtforvaltningsrådet, der
består af en række forskellige interessenter. Rådet vurderer, hvilke jagttider, der er hensigtsmæssige,
og kommer dernæst med sine anbefalinger til mig.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk