Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 72
Offentligt
1819839_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 72, forslag til lov om ændring af
dyreværnsloven og lov om hold af dyr (Uddannelseskrav og offentliggørelse af kontrolresultater),
stillet den 13. november 2017 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 4 til L 72
”Vil
ministeren uddybende oplyse, hvordan ministeren vil udmønte bemyndigelsen til at fastsætte
regler om uddannelsernes indhold, og herunder om ministeren vil fastsætte regler om undervisning i
fordring, smittebeskyttelse og vaccination jf. anbefalingerne i Fødevarestyrelsens ”Forslag til
uddannelseskrav i forbindelse husdyrhold”
af 2012? Hvis ministeren ikke vil fastsætte regler
om undervisning om nævnte forhold, bedes ministeren begrunde dette.”
Svar
Det er hensigten, at uddannelseskravet kan opfyldes gennem den landbrugsuddannelse, der udbydes
1
på landbrugsskolerne, jf. bekendtgørelsen herom . Landbrugsuddannelsen er en bred uddannelse,
hvor undervisningen blandt meget andet omfatter dyrevelfærdsmæssige aspekter, fodringsforhold og
smitteforebyggelse, herunder vaccination og anden smittebeskyttelse.
Det er endvidere tanken, at uddannelseskravet tillige skal kunne opfyldes ved en selvstændig
uddannelse, der i omfang og kompetenceniveau for så vidt angår dyrevelfærd svarer til
landbrugsuddannelsen.
Det forventes at blive Fødevarestyrelsen, der som myndighed skal tage stilling til, om denne
selvstændige uddannelse i omfang og kompetenceniveau vedrørende dyrevelfærd svarer til
landbrugsuddannelsen.
Når det skal vurderes, hvilke elementer fra landbrugsuddannelsen der skal indgå i en selvstændig
2
uddannelse, vil det skulle ske i lyset af reglen i § 2 i dyreværnsloven om, at den der holder dyr, skal
sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Hensynet til dyrenes
fysiologiske og sundhedsmæssige behov indikerer, at forhold omkring fodring og smittebeskyttelse
skal indgå som elementer i den selvstændige uddannelse.
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
1
2
Bekendtgørelse nr. 349 af 6. april 2017 om landbrugsuddannelsen.
Bekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017 af dyreværnsloven.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk