Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 7 , L 7 A , L 7 B
Offentligt
1815799_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
10. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 7 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 2. november 2017 efter ønske fra Erik Christensen
(S).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, omfanget af og hvilke udgifter den danske stat
måtte påføres i forbindelse med øget indflagning til DIS. Herunder udgif-
ter til f.eks. folkepension til søfarende fra nationer som Danmark har ind-
gået sociale konventioner med?
Svar:
Regeringen ønsker med lovforslaget at skabe mulighed for at udbygge
væksten i Det Blå Danmark, så vi kan fastholde vores globale styrkeposi-
tion og skabe økonomisk aktivitet i Danmark. Derfor vil det fortsat blive
krævet af udenlandske ejere, at de skal lægge aktivitet i Danmark som
forudsætning for at få dansk flag.
Lovforslaget kan godt have en betydning i form af et øget træk på sociale
ydelser, herunder til udenlandske søfarende, men det er ikke muligt at
vurdere det præcise omfang heraf, da det ikke vides, hvor mange flere
skibe der kommer under dansk flag, herunder hvor mange ansatte det
vedrører.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget ikke medfører ændringer i reglerne
om socialsikring af søfarende
det gælder uanset, om der måtte være
danske eller udenlandske søfarende beskæftiget på de skibe, der indflages
efter de nye regler.
For så vidt angår spørgsmålet kan jeg endvidere henvise til nedenstående
bidrag fra Beskæftigelsesministeriet:
”Danmark har indgået sociale konventioner med en
række tredjelande.
De fleste af disse konventioner indeholder regler om, at personer, der er
ansat om bord på et skib, er omfattet af flaglandets lovgivning om social
sikring, og optjener ret til bl.a. folkepension i flaglandet. Lovforslaget
kan derfor medføre øgede udgifter til f.eks. folkepension til søfarende fra
nationer, som Danmark har indgået sociale konventioner med. Idet
der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2 og spørgsmål 3, er det ikke
muligt at oplyse noget præcist om udgifterne til bl.a. folkepension i for-
bindelse med øget indflagning til DIS”.
Desuden henvises til følgende bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet
vedrørende den særlige sygesikringsordning for søfarende.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 7 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om omfanget af og hvilke udgifter den danske stat måtte påføres i forbindelse med øget indflagning til DIS. Herunder udgifter til f.eks. folkepension til søfarende fra nationer som Danmark har indgået sociale konventioner med, til erhvervsministeren
2/2
Udgifterne til den særlige sygesikringsordning for søfarende afholdes af
staten i henhold til konto 16.43.01. Til dækning af udgifterne betaler re-
derne årligt et bidrag for hver søfarende i udenrigsfart, jf. sundhedslo-
vens § 258, der modsvarer statens udgifter til ordningen
.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen